Efter klager: Danske butikker må ikke indsamle dine betalingsoplysninger

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen. Firmaer må ikke samle data om dine indkøb.

Detailbutikker, dagligvarekæder og lignende virksomheder må ikke lagre oplysninger om, hvor kunderne bruger deres betalingskort, og hvad de køber.

Det slår Forbrugerombudsmanden nu fast efter at have behandlet flere nye henvendelser om problematikken.

Forbuddet skal på denne måde beskytte forbrugerne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring

Derved kommer butikkerne i samme båd som bankerne, der også har fået en besked om, at de ikke må indsamle oplysninger om deres kunders forbrugsmønstre til brug i forbindelse med markedsføring.

Forbrugerombudsmanden har således i en sag fra 2014 vurderet, at forbuddet kun omfattede banker og andre udbydere af betalingstjenester.

Men nye henvendelser og den generelle udvikling på området har altså fået Forbrugerombudsmanden til på ny at se på tolkningen af reglerne. Og konkludere, at det forbud også gælder i butikkerne.

“Det vil efter vores opfattelse være i strid med betalingstjenesteloven, hvis en butik kortlægger en kundes forbrugsmønstre på baggrund af oplysninger om, hvor kunden bruger sit betalingskort, eller hvad kunden køber. Grundlæggende skal forbuddet beskytte kunderne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring eller andre uvedkommende formål,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

I visse tilfælde må en virksomhed dog godt indsamle kundens betalingsoplysninger. Det gælder eksempelvis, hvis det er nødvendigt for at gennemføre en funktion, som udbyderen har knyttet til betalingskortet.

Indsamling af kundedate fra Telefon-producenterne
Der kan faktisk være behov for at se yderligere på dette område.

Bankerne har traditionelt været helt forbundet med betalinger, og butikkerne som det sted, hvor transaktionerne er blevet afviklet, men det behøver ikke være tilfældet i fremtiden.

Nets og andre virksomheder udbyder eksempelvis betalingsinfrastruktur til mobiltelefoner, hvor alle i princippet kan slå sig ned som transaktions-firma.

Det betyder, at firmaer som eksempelvis Microsoft eller Samsung kan tage andele af bankernes marked.

“Der er et magtspil i gang, hvor telefonproducenterne kan stjæle fokus fra bankerne. Det er heller ikke utænkeligt, at eksempelvis de store kreditkortfirmaer kan sætte sig på transaktionen ud mod slutkunden,” har Kristian T. Sørensen fra Market Development & Strategic Alliances hos Nets, tidligere fortalt til Computerworld.

Det firma, der skal vinde brugernes gunst, skal overholde en enkelt formålsparagraf.

“En bank kan ikke differentiere sig overfor en kunde ved at sige, at jeg har en meget federe infrastruktur. Dem der vinder, er dem, der tilbyder den bedste brugeroplevelse. Så simpelt er det.”

Hvordan Microsoft eller Samsung skal kapitalisere på betalinger er stadig lidt uvist, men baseret på den eksisterende forretningsmodel kan en forklaring lyde:

“Det handler om, at disse firmaer gerne vil være en del af dit daglige liv. Hver transaktion er en datagenerator, der kan anvendes i det eksisterende økosystem til kortlægning af din kundeprofil. Jo større økosystem, der kan skabes omkring et brand, jo stærkere bliver platformen.”

Så det ser altså ikke ud til, at Forbrugerombudsmanden kan slippe registreringen af betalingsmidler af syne lige med det første.

Du kan finde Forbrugerombudsmandens beslutning her.

Læs også:
Scor.dk er måske lidt for smart – Forbrugerombudsmanden ser nærmere på sagen

Telenor politianmeldt efter smartphone-reklame

Telefirma får ‘dummebøde’: Prisen per ulovligt opkald er 10.000 kroner

Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam