Daily Archives: January 27, 2016

Teknologi. Forandring. Organisation.

Det er ifølge direktør Birgitte Hass fra it-brancheforeningen ITB de tre nøglebegreber i statens opgave med at få udskiftet sine it-legacysystemer til nye teknologiplatforme i den kommende tid.

Hun vurderer, at overgangsfasen fra nyt til gammelt vil tage i størrelsesordenen fem års tid baseret på en koncentreret indsats, men det forudsætter ifølge ITB-direktøren, at staten rækker ud og taler med de danske it-leverandører – både dem på legacysystemerne og de nye spillere i udbudsrunderne.

“Kunde og leverandører skal tale meget bedre sammen, end de gør det i dag. Hvis nogen tror, at leverandørerne på de gamle systemer sidder og klamrer sig til deres viden, er dette en misforståelse,” siger Birgitte Hass og fortsætter:

“Overgangen fra gammelt til nyt kan kun lykkes, hvis staten rækker ud til alle leverandørerne og inviterer dem til dialog. Tiden og teknologien er med staten, for alle er interesseret i at få udskiftet de legacy-systemer, der har tjent Danmark så godt i 25 år eller mere.”

Gode råd til staten
Birigtte Hass fremhæver foruden den altafgørende dialog med leverandørerne en række punkter, som staten bør skrive sig bag øret.

“De skal jo skifte motorer på en jumbojet i luften, så staten må erkende, at den kommer til at betale for sameksistens af flere systemer i en længere overgangsperiode,” siger hun.

Læs også: Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

Næste punkt på statens to-do-liste bør ifølge Birgitte Hass være, at skære ned på altomfattende kravspecifikationer, der nærmest er forældede, når man har færdiglæst alle tusindvis af sider.

Yderligere et punkt til planen er at have færre it-projekter af bibelske dimensioner og i stedet få brudt it-opgaverne ned i mindre bidder, så hverken staten eller it-leverandørerne kløjes i dem.

“Staten bør også udarbejde en overordnet plan, hvor første halvdel er detaljeret og møntet på konkrete it-projekter, der skal udarbejdes. Resten af planen omfatter de store perspektiver, altså hvad leverandørerne kan forvente, at staten efterspørger om fem til 10 år, så de kan forberede eksempelvis snitfladerne,” forklarer Birgitte Hass.

Kan lære hos private virksomheder
Hos it-interesseorganisationen Dansk IT skorter det heller ikke på gode råde til staten i arbejdet med legacy-kontrakterne, der er ledet af Digitaliseringsstyrelsen, som Computerworld tidligere har berettet om.

Læs mere om det her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Direktør i Dansk IT, tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, mener, at det er helt fundamentalt for staten, at have styr på sin systemportefølje.

Derefter kan den tage ved lære af legacy-udskiftningen i flere private virksomheder, da staten ikke står alene med legacy-udfordringen. 

“Hvis du løbende har undladt at opgradere, så melder problemerne sig jo på et tidspunkt. I staten har man skudt legacy-problemstillingerne foran sig længe nok, og så man jo oparbejdet en del it-gæld,” lyder det fra Rikke Hvilshøj, som tiltrådte som direktør i Dansk IT den 1. december.

Hun pointerer i lighed med Birgitte Hass fra ITB, at staten står foran store organisatoriske udfordringer, når den skal til at spille en mere aktiv rolle i takt med, at legacy-systemerne skal udskiftes et for et i den kommende tid.

Ingen af de to kan se de store perspektiver i, at staten selv begynder at udvikle det hele selv fra bunden af.

“Jeg kan derimod sagtens forestille mig et OPP (offentligt-privat partnerskab, red), hvor staten ejer 51 procent og de private ejer 49 procent, så der hele tiden kan komme nyt blod ind i projekterne,” forklarer Rikke Hvilshøj

Og i lighed med sin direktørkollega i ITB, peger Rikke Hvilshøj på, at staten må grave i statskassen i en uundværlig overgangsperiode fra de gamle til de nye systemer.

“CSC sidder jo med en del viden om systemerne, og vi skal gøre det klart, at der er en omkostning ved at vedligeholde den viden,” formulerer hun det.

Nej tak til Datacentralen II
Tankerne i hovedet hos direktør Adam Lebech fra Dansk Industris digitale organisation, DI Digital, er helt på bølgelængde med direktørerne i de to andre it-organisationer.

“Selvfølgelig kan staten få gjort op med legacy-systemerne. Det er kommunerne og it-selskaber som EG, NNIT og Netcompany jo levende beviser på. Det har dog ikke været nemt ude i kommunerne, så selvfølgelig skal staten tage opgaven uhyre seriøst,” siger Adam Lebech til Computerworld.

Han fraråder også, at staten med Skat og Rigspolitiet i spidsen som de største it-myndigheder bygger det, som han kalder for “Datacentralen II”, da flere af DI’s egne opgørelser viser, at det mest effektive og innovative miljø kommer, hvis staten konkurrenceudsætter sine it-projekter.

“ATP med Udbetaling Danmark er et andet eksempel på, at vi kan gøre op med den gængse måde at drive offentlige myndigheder på,” siger Adam Lebech og henviser til den populært benævnte “99. kommune”, som årligt udbetaler 140 milliarder kroner til danskerne.

Læs også: Sådan udbetaler ATP 140 milliarder til danskerne

Han opfordrer alle politikere og embedsmænd til at tage statens livgreb med legacykontrakterne meget seriøst, da de dermed er med til at brolægge fremtidens offentlige myndigheder med informationsteknologien som den konstant snurrende medhjælper.

“Embedsmændene kommer jo fra en nul-fejls-kultur, og de er nervøse for at blive hængt ud, mens udskiftningsarbejdet står på. Men hvis vi ikke tager nogle risici, så vil vi jo aldrig udvikle os som samfund,” understreger Adam Lebech, som selv er tidligere embedsmand hos forskellige statslige myndigheder.

Læs også: 
Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om

Teknologi. Forandring. Organisation.

Det er ifølge direktør Birgitte Hass fra it-brancheforeningen ITB de tre nøglebegreber i statens opgave med at få udskiftet sine it-legacysystemer til nye teknologiplatforme i den kommende tid.

Hun vurderer, at overgangsfasen fra nyt til gammelt vil tage i størrelsesordenen fem års tid baseret på en koncentreret indsats, men det forudsætter ifølge ITB-direktøren, at staten rækker ud og taler med de danske it-leverandører – både dem på legacysystemerne og de nye spillere i udbudsrunderne.

“Kunde og leverandører skal tale meget bedre sammen, end de gør det i dag. Hvis nogen tror, at leverandørerne på de gamle systemer sidder og klamrer sig til deres viden, er dette en misforståelse,” siger Birgitte Hass og fortsætter:

“Overgangen fra gammelt til nyt kan kun lykkes, hvis staten rækker ud til alle leverandørerne og inviterer dem til dialog. Tiden og teknologien er med staten, for alle er interesseret i at få udskiftet de legacy-systemer, der har tjent Danmark så godt i 25 år eller mere.”

Gode råd til staten
Birigtte Hass fremhæver foruden den altafgørende dialog med leverandørerne en række punkter, som staten bør skrive sig bag øret.

“De skal jo skifte motorer på en jumbojet i luften, så staten må erkende, at den kommer til at betale for sameksistens af flere systemer i en længere overgangsperiode,” siger hun.

Læs også: Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

Næste punkt på statens to-do-liste bør ifølge Birgitte Hass være, at skære ned på altomfattende kravspecifikationer, der nærmest er forældede, når man har færdiglæst alle tusindvis af sider.

Yderligere et punkt til planen er at have færre it-projekter af bibelske dimensioner og i stedet få brudt it-opgaverne ned i mindre bidder, så hverken staten eller it-leverandørerne kløjes i dem.

“Staten bør også udarbejde en overordnet plan, hvor første halvdel er detaljeret og møntet på konkrete it-projekter, der skal udarbejdes. Resten af planen omfatter de store perspektiver, altså hvad leverandørerne kan forvente, at staten efterspørger om fem til 10 år, så de kan forberede eksempelvis snitfladerne,” forklarer Birgitte Hass.

Kan lære hos private virksomheder
Hos it-interesseorganisationen Dansk IT skorter det heller ikke på gode råde til staten i arbejdet med legacy-kontrakterne, der er ledet af Digitaliseringsstyrelsen, som Computerworld tidligere har berettet om.

Læs mere om det her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Direktør i Dansk IT, tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, mener, at det er helt fundamentalt for staten, at have styr på sin systemportefølje.

Derefter kan den tage ved lære af legacy-udskiftningen i flere private virksomheder, da staten ikke står alene med legacy-udfordringen. 

“Hvis du løbende har undladt at opgradere, så melder problemerne sig jo på et tidspunkt. I staten har man skudt legacy-problemstillingerne foran sig længe nok, og så man jo oparbejdet en del it-gæld,” lyder det fra Rikke Hvilshøj, som tiltrådte som direktør i Dansk IT den 1. december.

Hun pointerer i lighed med Birgitte Hass fra ITB, at staten står foran store organisatoriske udfordringer, når den skal til at spille en mere aktiv rolle i takt med, at legacy-systemerne skal udskiftes et for et i den kommende tid.

Ingen af de to kan se de store perspektiver i, at staten selv begynder at udvikle det hele selv fra bunden af.

“Jeg kan derimod sagtens forestille mig et OPP (offentligt-privat partnerskab, red), hvor staten ejer 51 procent og de private ejer 49 procent, så der hele tiden kan komme nyt blod ind i projekterne,” forklarer Rikke Hvilshøj

Og i lighed med sin direktørkollega i ITB, peger Rikke Hvilshøj på, at staten må grave i statskassen i en uundværlig overgangsperiode fra de gamle til de nye systemer.

“CSC sidder jo med en del viden om systemerne, og vi skal gøre det klart, at der er en omkostning ved at vedligeholde den viden,” formulerer hun det.

Nej tak til Datacentralen II
Tankerne i hovedet hos direktør Adam Lebech fra Dansk Industris digitale organisation, DI Digital, er helt på bølgelængde med direktørerne i de to andre it-organisationer.

“Selvfølgelig kan staten få gjort op med legacy-systemerne. Det er kommunerne og it-selskaber som EG, NNIT og Netcompany jo levende beviser på. Det har dog ikke været nemt ude i kommunerne, så selvfølgelig skal staten tage opgaven uhyre seriøst,” siger Adam Lebech til Computerworld.

Han fraråder også, at staten med Skat og Rigspolitiet i spidsen som de største it-myndigheder bygger det, som han kalder for “Datacentralen II”, da flere af DI’s egne opgørelser viser, at det mest effektive og innovative miljø kommer, hvis staten konkurrenceudsætter sine it-projekter.

“ATP med Udbetaling Danmark er et andet eksempel på, at vi kan gøre op med den gængse måde at drive offentlige myndigheder på,” siger Adam Lebech og henviser til den populært benævnte “99. kommune”, som årligt udbetaler 140 milliarder kroner til danskerne.

Læs også: Sådan udbetaler ATP 140 milliarder til danskerne

Han opfordrer alle politikere og embedsmænd til at tage statens livgreb med legacykontrakterne meget seriøst, da de dermed er med til at brolægge fremtidens offentlige myndigheder med informationsteknologien som den konstant snurrende medhjælper.

“Embedsmændene kommer jo fra en nul-fejls-kultur, og de er nervøse for at blive hængt ud, mens udskiftningsarbejdet står på. Men hvis vi ikke tager nogle risici, så vil vi jo aldrig udvikle os som samfund,” understreger Adam Lebech, som selv er tidligere embedsmand hos forskellige statslige myndigheder.

Læs også: 
Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om

Et kvarter inde i handlen i morges var TDC-aktien faldet med 15 procent til kurs 30 kroner, hvorefter der har været svage tegn på lidt bedring trods fortsat tocifrede kursfald.

Aktiefaldet er kommet efter, at TDC onsdag morgen har præsenteret flere strategiske tiltag, der skal styrke landets største teleselskab.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Blandt andet kom det frem, at telekæmpen har annulleret et ellers planlagt udbytte til aktionærerne på 1,2 milliarder kroner, mens TDC samtidig sænker udbyttet for 2016 til én krone per aktie.

Det skriver Finans.dk.

En gigant i knæ
Computerworld har forsøgt at indhente en kommentar fra TDC’s administrerende direktør, Pernille Erenbjerg, men via selskabets presseafdeling får vi at vide, at hun er i London i dag for at præsentere sparerunden og derfor ikke i stand til at stille op til et interview.

Dagbladet Børsen bringer også historien om TDC i krise, hvor aktieanalytiker i Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen, peger på, at reaktionen på børsen dels kommer på grund af en udsigt til lavere indtjening, dels på grund af lavere aktionærudbytte.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Blandt andet er det forventelige aktionærudbytte på en krone i 2016 mod 2,5 kroner sidste et udtryk for skuffelser, der giver sig udslag i dykket på aktiekursen.

Michael Friis Jørgensen peger over for Børsen på, at udbyttet vil stige til 1,3 kroner i 2018.

“Men det er stadig meget skuffende niveauer. Udgangspunktet er meget lavere end selv de mest pessimistiske i markedet havde troet på,” siger Michael Friis Jørgensen til dagbladet.

Flere TDC-nyheder
Udover nyheden om annulleringen af aktionærudbyttet med det medfølgende kursfald på markedet kunne TDC også fortælle, at selskabet skifter navn over for hr og fru Danmark, så selskabet fremover hedder Yousee.

Over for virksomhederne vil teleselskabet dog fastholde sit nuværende brand, TDC Erhverv, som du kan læse mere om her: TDC skifter navn til Yousee

Også en tidligere annoncering om, at TDC vil på banen med internetforbindelse på en gigabit blev en realitet ved morgenens strategimøde.

“Allerede inden udgangen af år 2017 vil halvdelen af alle danske husstande have adgang til 1 Gbit hastighed,” fortalte TDC-direktør Pernille Erenbjerg på teleselskabets strategimøde, hvor selskabet også fandt tid til at fortælle om en forenkling af sine it-systemer.

Læs også: 
TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

Et kvarter inde i handlen i morges var TDC-aktien faldet med 15 procent til kurs 30 kroner, hvorefter der har været svage tegn på lidt bedring trods fortsat tocifrede kursfald.

Aktiefaldet er kommet efter, at TDC onsdag morgen har præsenteret flere strategiske tiltag, der skal styrke landets største teleselskab.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Blandt andet kom det frem, at telekæmpen har annulleret et ellers planlagt udbytte til aktionærerne på 1,2 milliarder kroner, mens TDC samtidig sænker udbyttet for 2016 til én krone per aktie.

Det skriver Finans.dk.

En gigant i knæ
Computerworld har forsøgt at indhente en kommentar fra TDC’s administrerende direktør, Pernille Erenbjerg, men via selskabets presseafdeling får vi at vide, at hun er i London i dag for at præsentere sparerunden og derfor ikke i stand til at stille op til et interview.

Dagbladet Børsen bringer også historien om TDC i krise, hvor aktieanalytiker i Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen, peger på, at reaktionen på børsen dels kommer på grund af en udsigt til lavere indtjening, dels på grund af lavere aktionærudbytte.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Blandt andet er det forventelige aktionærudbytte på en krone i 2016 mod 2,5 kroner sidste et udtryk for skuffelser, der giver sig udslag i dykket på aktiekursen.

Michael Friis Jørgensen peger over for Børsen på, at udbyttet vil stige til 1,3 kroner i 2018.

“Men det er stadig meget skuffende niveauer. Udgangspunktet er meget lavere end selv de mest pessimistiske i markedet havde troet på,” siger Michael Friis Jørgensen til dagbladet.

Flere TDC-nyheder
Udover nyheden om annulleringen af aktionærudbyttet med det medfølgende kursfald på markedet kunne TDC også fortælle, at selskabet skifter navn over for hr og fru Danmark, så selskabet fremover hedder Yousee.

Over for virksomhederne vil teleselskabet dog fastholde sit nuværende brand, TDC Erhverv, som du kan læse mere om her: TDC skifter navn til Yousee

Også en tidligere annoncering om, at TDC vil på banen med internetforbindelse på en gigabit blev en realitet ved morgenens strategimøde.

“Allerede inden udgangen af år 2017 vil halvdelen af alle danske husstande have adgang til 1 Gbit hastighed,” fortalte TDC-direktør Pernille Erenbjerg på teleselskabets strategimøde, hvor selskabet også fandt tid til at fortælle om en forenkling af sine it-systemer.

Læs også: 
TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

Niels Ralund er administrerende direktør i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

Interview: Efter en stribe klager har Forbrugerombudsmanden sat foden ned og strammet reglerne for dataindsamling.

Forretningerne må således ikke indsamle oplysninger om, hvor deres kunder handler, og hvad de køber.

Det er en skærpelse af Betalingstjenestelovens paragraf 85.

“Det vil efter vores opfattelse være i strid med betalingstjenesteloven, hvis en butik kortlægger en kundes forbrugsmønstre på baggrund af oplysninger om, hvor kunden bruger sit betalingskort, eller hvad kunden køber. Grundlæggende skal forbuddet beskytte kunderne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring eller andre uvedkommende formål,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i den forbindelse.

Du kan læse mere her: Efter klager: Danske butikker må ikke indsamle dine betalingsoplysninger

Den stramning af reglerne er målrettet mod medlemmerne i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) og her har man også taget de kritiske briller på.

“Forbrugerombudsmanden har foretaget en meget vidtgående fortolkning af reglerne. Man skal huske, at det er en strafbelagt bestemmelse, så der er ganske alvorlige sager,” siger Niels Ralund, der er administrerende direktør i FDIH.

Hvad mener I med “vidtgående fortolkning”?

“Paragraf 85 (se boks, red.) omfatter som udgangspunkt kun kortudstederen, men med den nye udmelding om, at den også omfatter de handlende, er en kraftig stramning af reglerne. Der tegner en situation, hvor kortudstedere og banker bliver ligestillet med butikkerne. Det er vi forbeholdende overfor.”

Hvad er problemet ved, at dine medlemmer heller ikke må indsamle data om indkøb fra brugerne?

“Det er en meget vidtgående fortolkning af reglerne, men præcis hvad, det kommer til at betyde, er nok lidt tidligt at sige, Det er jo en helt ny beslutning. Nu indleder vi debatten for at kortlægge de mere detaljerede konsekvenser,” siger Niels Ralund til Computerworld.

Men hvad kan det betyde helt konkret?

“Jeg vil nødig gå ind i en konkret diskussion endnu, men når Forbrugerombudsmanden strammer nogle regler så markant, så vil der blive slået ned på nogle områder blandt vores medlemmer. Men vi må have lidt tid til at se på konkrete områder.”

Fordelsklubber er en fordel for begge parter
Forbrugerombudsmandens nu fortolkning er vel et markant signal om, at forbrugernes data skal beskyttes. Er det ikke en ønsket situation?

“Jo, vores medlemmer vil gerne have glade brugere. Men vi må være konstruktive. Politikeren var på et tidspunkt også for en stramning af cookie-lovgivningen, en stemning, der for mange politikere er vendt i dag. Vi skal finde en sund balance mellem at beskytte forbrugerne i en rimelig grad og samtidig give gode handelsmuligheder.”

Læs også: Coolshop forlanger millioner retur fra Nets: “Det er urimeligt, at internethandlen er blevet pålagt et ekstra gebyr”

Så du ser plads til forbedringer i udmeldingen fra Forbrugerombudsmanden?

“Foreløbig vil jeg sige, at det er en vidtgående fortolkning af paragraf 85. Hvis en butik eksempelvis vil udbyde en fordelsklub, kan der jo være en gensidig fordel for både butik og kunde. Vi bliver nødt til at tage en snak om de detaljerede konsekvenser,” lyder den første melding fra FDIH-formanden.

Forbrugerombudsmandens nyfortolkning af reglerne skal også ses i lyset af, at der kan ske markante ændringer med den måde vi kommer til at betale på i fremtiden, hvor det ikke kun er banker og butikker, der formidler eksempelvis kontaktløse betalinger.

Eksempelvis fortæller Nets, at det kan blive virksomheder som eksempelvis Microsoft eller Samsung, der kan komme til at kapitalisere på betalinger gennem kunderegistreringer i firmaernes økosystemer.

Det kan du læse meget mere om her: Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne – du betaler med oplysninger

Læs også:
Efter klager: Danske butikker må ikke indsamle dine betalingsoplysninger

Niels Ralund er administrerende direktør i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

Interview: Efter en stribe klager har Forbrugerombudsmanden sat foden ned og strammet reglerne for dataindsamling.

Forretningerne må således ikke indsamle oplysninger om, hvor deres kunder handler, og hvad de køber.

Det er en skærpelse af Betalingstjenestelovens paragraf 85.

“Det vil efter vores opfattelse være i strid med betalingstjenesteloven, hvis en butik kortlægger en kundes forbrugsmønstre på baggrund af oplysninger om, hvor kunden bruger sit betalingskort, eller hvad kunden køber. Grundlæggende skal forbuddet beskytte kunderne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring eller andre uvedkommende formål,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i den forbindelse.

Du kan læse mere her: Efter klager: Danske butikker må ikke indsamle dine betalingsoplysninger

Den stramning af reglerne er målrettet mod medlemmerne i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) og her har man også taget de kritiske briller på.

“Forbrugerombudsmanden har foretaget en meget vidtgående fortolkning af reglerne. Man skal huske, at det er en strafbelagt bestemmelse, så der er ganske alvorlige sager,” siger Niels Ralund, der er administrerende direktør i FDIH.

Hvad mener I med “vidtgående fortolkning”?

“Paragraf 85 (se boks, red.) omfatter som udgangspunkt kun kortudstederen, men med den nye udmelding om, at den også omfatter de handlende, er en kraftig stramning af reglerne. Der tegner en situation, hvor kortudstedere og banker bliver ligestillet med butikkerne. Det er vi forbeholdende overfor.”

Hvad er problemet ved, at dine medlemmer heller ikke må indsamle data om indkøb fra brugerne?

“Det er en meget vidtgående fortolkning af reglerne, men præcis hvad, det kommer til at betyde, er nok lidt tidligt at sige, Det er jo en helt ny beslutning. Nu indleder vi debatten for at kortlægge de mere detaljerede konsekvenser,” siger Niels Ralund til Computerworld.

Men hvad kan det betyde helt konkret?

“Jeg vil nødig gå ind i en konkret diskussion endnu, men når Forbrugerombudsmanden strammer nogle regler så markant, så vil der blive slået ned på nogle områder blandt vores medlemmer. Men vi må have lidt tid til at se på konkrete områder.”

Fordelsklubber er en fordel for begge parter
Forbrugerombudsmandens nu fortolkning er vel et markant signal om, at forbrugernes data skal beskyttes. Er det ikke en ønsket situation?

“Jo, vores medlemmer vil gerne have glade brugere. Men vi må være konstruktive. Politikeren var på et tidspunkt også for en stramning af cookie-lovgivningen, en stemning, der for mange politikere er vendt i dag. Vi skal finde en sund balance mellem at beskytte forbrugerne i en rimelig grad og samtidig give gode handelsmuligheder.”

Læs også: Coolshop forlanger millioner retur fra Nets: “Det er urimeligt, at internethandlen er blevet pålagt et ekstra gebyr”

Så du ser plads til forbedringer i udmeldingen fra Forbrugerombudsmanden?

“Foreløbig vil jeg sige, at det er en vidtgående fortolkning af paragraf 85. Hvis en butik eksempelvis vil udbyde en fordelsklub, kan der jo være en gensidig fordel for både butik og kunde. Vi bliver nødt til at tage en snak om de detaljerede konsekvenser,” lyder den første melding fra FDIH-formanden.

Forbrugerombudsmandens nyfortolkning af reglerne skal også ses i lyset af, at der kan ske markante ændringer med den måde vi kommer til at betale på i fremtiden, hvor det ikke kun er banker og butikker, der formidler eksempelvis kontaktløse betalinger.

Eksempelvis fortæller Nets, at det kan blive virksomheder som eksempelvis Microsoft eller Samsung, der kan komme til at kapitalisere på betalinger gennem kunderegistreringer i firmaernes økosystemer.

Det kan du læse meget mere om her: Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne – du betaler med oplysninger

Læs også:
Efter klager: Danske butikker må ikke indsamle dine betalingsoplysninger

Knap et år efter, at NNIT indtog finansmarkederne med et brag af en børsnotering, har selskabet afleveret sit første årsregnskab.

Læs også: Fantastisk børsintro for NNIT – aktien steget 40 procent på tre minutter

Her er der vækst over hele linjen, hvor omsætningen er steget med 7,9 procent til 2,6 milliarder kroner, mens bundlinjen er vokset fra 209 millioner til 212 millioner kroner.

Det er stadig NNIT’s Life Science-portefølje målrettet medicinalindustrien, der er den største omsætningsmotor, mens selskabet er vokset mest på sine løsninger til den offentlige sektor.

“I vores første år som børsnoteret selskab har vores præstation været betryggende, og vi har leveret på vores målsætninger,” forklarer NNIT-direktør Per Kogut i en meddelelse ovenpå regnskabet.

“På trods af et konkurrencepræget marked og modvind på valutamarkederne har vi været i stand til at levere en organisk vækst på 7,9 procent og en operating profit margin på 10,3 procent,” fortsætter Per Kogut i meddelelsen ovenpå regnskabet.

Forventer vækst igen i år
Det solide resultat i det første år efter børsnoteringen forventer NNIT vil fortsætte i den kommende tid.

Væksten på omsætningen afventes vil stige med yderligere fem procent i 2016, mens selskabet også ser frem til, at bundlinjen bliver fedet op i det kommende år, hvilket utvivlsomt vil glæde aktionærerne.

“Vores opmuntrende resultater herunder den kraftige stigning i de frie pengestrømme på 38 procent gør os i stand til at foreslå et udbytte på fire kroner per aktie svarende til en tilbagebetaling på 46 procent af nettooverskuddet,” lyder det fra NNIT-direktør Per Kogut på selskabets hjemmeside i kølvandet på regnskabsaflæggelsen.

Vokser også på medarbejderfronten
Også antallet af NNIT-medarbejdere er steget i det forgangne regnskabsår hos det store danske it-selskab.

5,9 procent lyder medarbejdervæksten, så NNIT i dag er 2.538 medarbejdere fra mere end 50 forskellige nationaliteter.

Her lyder kønsfordelingen på godt 70 procent i mændenes favør, mens kvinderne altså tegner sig for knap 30 procent af medarbejderstaben.

It-selskabet med hovedsæde i Danmark har i løbet af 2015 blandt andet åbnet en ny afdeling i England.

Læs også: 
NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Knap et år efter, at NNIT indtog finansmarkederne med et brag af en børsnotering, har selskabet afleveret sit første årsregnskab.

Læs også: Fantastisk børsintro for NNIT – aktien steget 40 procent på tre minutter

Her er der vækst over hele linjen, hvor omsætningen er steget med 7,9 procent til 2,6 milliarder kroner, mens bundlinjen er vokset fra 209 millioner til 212 millioner kroner.

Det er stadig NNIT’s Life Science-portefølje målrettet medicinalindustrien, der er den største omsætningsmotor, mens selskabet er vokset mest på sine løsninger til den offentlige sektor.

“I vores første år som børsnoteret selskab har vores præstation været betryggende, og vi har leveret på vores målsætninger,” forklarer NNIT-direktør Per Kogut i en meddelelse ovenpå regnskabet.

“På trods af et konkurrencepræget marked og modvind på valutamarkederne har vi været i stand til at levere en organisk vækst på 7,9 procent og en operating profit margin på 10,3 procent,” fortsætter Per Kogut i meddelelsen ovenpå regnskabet.

Forventer vækst igen i år
Det solide resultat i det første år efter børsnoteringen forventer NNIT vil fortsætte i den kommende tid.

Væksten på omsætningen afventes vil stige med yderligere fem procent i 2016, mens selskabet også ser frem til, at bundlinjen bliver fedet op i det kommende år, hvilket utvivlsomt vil glæde aktionærerne.

“Vores opmuntrende resultater herunder den kraftige stigning i de frie pengestrømme på 38 procent gør os i stand til at foreslå et udbytte på fire kroner per aktie svarende til en tilbagebetaling på 46 procent af nettooverskuddet,” lyder det fra NNIT-direktør Per Kogut på selskabets hjemmeside i kølvandet på regnskabsaflæggelsen.

Vokser også på medarbejderfronten
Også antallet af NNIT-medarbejdere er steget i det forgangne regnskabsår hos det store danske it-selskab.

5,9 procent lyder medarbejdervæksten, så NNIT i dag er 2.538 medarbejdere fra mere end 50 forskellige nationaliteter.

Her lyder kønsfordelingen på godt 70 procent i mændenes favør, mens kvinderne altså tegner sig for knap 30 procent af medarbejderstaben.

It-selskabet med hovedsæde i Danmark har i løbet af 2015 blandt andet åbnet en ny afdeling i England.

Læs også: 
NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Salget af iPhones levede ikke op til investorernes forventninger, da Apple sent tirsdag aften præsenterede sit seneste kvartalsregnskab.

I kvartalet solgte Apple 74,8 millioner iPhones, mens analytikerne på Wall Street ifølge Wall Street Journal havde forudset et salg på 75 millioner solgte iPhones.

I samme kvartal året før solgte Apple 74,5 millioner iPhones, og dermed er salget blot vokset med 0,4 procent. Det er den procentvis laveste vækst i iPhone-salget siden telefonen blev introduceret for ni år siden. 

Varsler omsætningstilbagegang
Indtil nu har Apples iPhone-salg kun gået en vej. Opad.

Siden iPhones lanceringen i 2007 har Apple i hvert nyt kvartal solgt flere iPhones, end virksomheden gjorde i det samme kvartal året før.

Men i næste kvartal ser denne trend ud til at blive brudt.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples administrerende direktør Tim Cook, at Apple forventer et fald i  antallet af solgte iPhones i det kommende kvartal.

Det vil også udmønte sig i en faldende omsætning. I de første tre måneder af 2016 forventer Apple således en omsætning på mellem 50 og 53 milliarder dollar. En tilbagegang i forhold til en omsætning på 58 milliarder dollar i samme kvartal i 2015.

Bliver de negative forventninger indfriet vil det i så fald være første gang siden 2003, at Apple oplever en omsætningstilbagegang.

Rekordstort overskud
Der er dog også positive ting at hente i det nye regnskab.

Kvartalsregnskabet viser et rekord stort overskud på 18,4 milliarder dollar, hvilket svarer til 126,7 milliarder danske kroner.

Dermed overgår det sidste års rekordoverskud på 18 milliarder dollar, hvilket ikke blot var det største overskud i Apples historie, men det største kvartalsmæssige overskud i erhvervshistorien.

Apples omsætning er ligeledes steget fra 74,6 milliarder dollar i samme kvartal sidste år til 75,9 milliarder dollar i år. Det svarer til 522,6 milliarder kroner. 

iPad-salg fortsætter fald
Kvartalsregnskabet viser desuden et fald i salget af både Mac-computere og iPads. Dermed har introduktionen af den nye iPad Pro tidligere på året ikke kunne vende den nedadgående trends for salget af iPads.

I modsætning til med iPhone, iPad og Mac, så offentliggør Apple ikke salgstallene for Apple Watch.

Men i forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples Tim Cook, dog, at Apple Watch har haft sit hidtil stærkeste kvartal.

Indtil videre har Apple Watch dog kun været til salg i tre kvartaler.

Læs også:
Apple skovler penge ind på iPhone – men salg af iPad falder faretruende 

Salget af iPhones levede ikke op til investorernes forventninger, da Apple sent tirsdag aften præsenterede sit seneste kvartalsregnskab.

I kvartalet solgte Apple 74,8 millioner iPhones, mens analytikerne på Wall Street ifølge Wall Street Journal havde forudset et salg på 75 millioner solgte iPhones.

I samme kvartal året før solgte Apple 74,5 millioner iPhones, og dermed er salget blot vokset med 0,4 procent. Det er den procentvis laveste vækst i iPhone-salget siden telefonen blev introduceret for ni år siden. 

Varsler omsætningstilbagegang
Indtil nu har Apples iPhone-salg kun gået en vej. Opad.

Siden iPhones lanceringen i 2007 har Apple i hvert nyt kvartal solgt flere iPhones, end virksomheden gjorde i det samme kvartal året før.

Men i næste kvartal ser denne trend ud til at blive brudt.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples administrerende direktør Tim Cook, at Apple forventer et fald i  antallet af solgte iPhones i det kommende kvartal.

Det vil også udmønte sig i en faldende omsætning. I de første tre måneder af 2016 forventer Apple således en omsætning på mellem 50 og 53 milliarder dollar. En tilbagegang i forhold til en omsætning på 58 milliarder dollar i samme kvartal i 2015.

Bliver de negative forventninger indfriet vil det i så fald være første gang siden 2003, at Apple oplever en omsætningstilbagegang.

Rekordstort overskud
Der er dog også positive ting at hente i det nye regnskab.

Kvartalsregnskabet viser et rekord stort overskud på 18,4 milliarder dollar, hvilket svarer til 126,7 milliarder danske kroner.

Dermed overgår det sidste års rekordoverskud på 18 milliarder dollar, hvilket ikke blot var det største overskud i Apples historie, men det største kvartalsmæssige overskud i erhvervshistorien.

Apples omsætning er ligeledes steget fra 74,6 milliarder dollar i samme kvartal sidste år til 75,9 milliarder dollar i år. Det svarer til 522,6 milliarder kroner. 

iPad-salg fortsætter fald
Kvartalsregnskabet viser desuden et fald i salget af både Mac-computere og iPads. Dermed har introduktionen af den nye iPad Pro tidligere på året ikke kunne vende den nedadgående trends for salget af iPads.

I modsætning til med iPhone, iPad og Mac, så offentliggør Apple ikke salgstallene for Apple Watch.

Men i forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples Tim Cook, dog, at Apple Watch har haft sit hidtil stærkeste kvartal.

Indtil videre har Apple Watch dog kun været til salg i tre kvartaler.

Læs også:
Apple skovler penge ind på iPhone – men salg af iPad falder faretruende