Daily Archives: January 25, 2016

Computerviews: Slagtilbud på slagtilbud. Sådan har situationen generelt været hos de danske mobilselskaber i de seneste mange år.

Selskaberne udkæmper en hæsblæsende kamp om, hvem der kan levere de billigste abonnementer, hvem der kan inkludere mest tale og data, og hvem der kan pakke de mest interessante indholdstjenester sammen med abonnementet.

Kampen om de danske mobilkunder finder ikke sted uden grund.

Danske mobilkunder er nemlig blevet ganske villige til at skifte teleselskab, hvis et bedre tilbud viser sig hos en af konkurrenterne.

Det fremgår, når man sammenligner Energistyrelsens nye telestatistik for første halvår 2015 med ældre rapporter om det danske telemarked.

I den nye rapport kan man læse, at det samlede antal mobilabonnementer i Danmark (eksklusiv dongles til mobilt bredbånd) ved udgangsen af første halvår 2015 lå på 7,2 millioner.

Hvis man så kigger på antallet af porteringer – hvor en abonnent medtager sit telefonnummer i forbindelse med skift af teleselskab – så blev der i første halvår 2015 indberettet 521.000 porteringer af teleselskaberne.

Det er en stigning på 9,1 procent i forhold til første halvår 2014 og svarer til, at 7,5 ud af 100 mobilnumre i første halvår 2015 skiftede selskab.

“Antallet af mobilporteringer lå på 521.000 i første halvår 2015. Med en enkelt undtagelse i andet halvår 2013 har niveauet ellers ligget på mellem 400.000 og 500.000 porteringer pr. halvår siden første halvår 2011,” skriver Energistyrelsen.

Læs også: 100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Man skal så samtidig bemærke, at en del af de 7,2 millioner mobilabonnementer er erhvervsabonnementer, hvor man typisk ikke skifter selskab så ofte (blandt andet på grund af bindingsperioderne/kontrakterne).

Kigger man isoleret på de almindelige forbrugere, er andelen af mobilnumre, der skifter selskab, formentlig en del højere.

Samtidig er det også i høj grad de yngre kunder, der er mest aktive med at skifte selskab, da de typisk er mindre loyale som kunder og i øvrigt oftere køber en ny smartphone. Hos denne kundegruppe isoleret set vil andelen derfor også være endnu højer end 7,5 ud af 100.

Derfor skifter flere teleselskab
Et kig på telestatistikken fra første halvår 2009, der blev udarbejdet af det daværende IT- og Telestyrelsen, viser, at der dengang var 6,6 mobilabonnementer i Danmark (eksklusiv dongles), og at der i samme halvår blev foretaget 281.000 porteringer.

Der er dermed ingen tvivl om, at antallet af porteringer siden 2009 er steget hurtigere end antallet af mobilabonnementer, og det er der en række oplagte årsager til.

Læs mere: Ren nedtur for sms’en i Danmark: Så voldsomt er faldet i antal sendte sms’er

Hvor det for år tilbage godt kunne være et noget frustrerende arbejde at få flyttet sit mobilnummer fra et teleselskab til et andet, så er det i dag noget, der kan klares fra dag til dag.

Samtidig er en stor del af mobilabonnementerne i dag uden den maksimale bindingsperiode på seks måneder, så man kun har en opsigelsesperiode på 30 dage.

Endelig er der kommet en øget gennemskuelighed via teleselskabernes hjemmesider og forskellige tjenester til at sammenligne mobilpriser, og muligheden for at bestille og selvbetjene online har også været med til at vække danskernes appetit på at skifte teleselskab.

Sådan klarer dit teleselskab sig
Ifølge telestatistikken fra Energistyrelsen var det blandt de fire store danske teleselskaber 3, der hentede flest nye kunder fra første halvår 2014 til første halvår 2015.

3 øgede således antallet af abonnementer med 15,6 procent.

Værst var udviklingen hos TDC, hvor antallet af abonnementer faldt med 4,3 procent i samme periode.

Telenor havde ifølge statistikken fra Energistyrelsen en fremgang på 3,9 procent, mens Telia også gik frem med 3,1 procent.

Her er markedsandelene
TDC er dog det største mobilselskab i Danmark med over 2,7 millioner mobilabonnementer i første halvår 2015, hvilket er en markedsandel på 37,7 procent.

Telenor har over 1,7 millioner mobilabonnementer og en markedsandel på 24,4 procent.

Telia har over 1,2 millioner abonnementer og en markedsandel på 17 procent, og 3 kan klare 793.000 mobilabonnementer og en markedsandel på 11 procent.

Resten af mobilabonnementerne fordeler sig hos DLG Tele med 99.400 mobilabonnementer og en gruppe af øvrige selskaber, der står for 615.000.

Til trods for den hårde kamp om mobilkunderne, har de danske teleselskaber faktisk i de seneste måneder hævet prisen for det billigste abonnement. Få forklaringen på det her.

Læs mere:

Ren nedtur for sms’en i Danmark: Så voldsomt er faldet i antal sendte sms’er

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Prisstigninger hos de danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Det gamle SIM-kort på vej væk: Nu kommer det nye e-SIM

En mini-computer kan være løsningen for dig, hvis du hverken har brug for at tage din computer med dig på farten eller en stor computer til meget krævende opgaver. 

De er små, kompakte og kan ofte sættes fast bag en skærm, men er begrænset af deres lille størrelse. For eksempel bliver de hurtigt varme, hvis du kører meget krævende programmer.

De førende mærker inden for mini-computere (med Windows) er Intels NUC- og Gigabytes BRIX-computere, men også Acer, Asus og Lenovo producerer de små computere til skrivebordet. 

Hvis du er mere til OS X, så leverer Apple også en lille computer i sin Mac Mini – dog endnu uden en Skylake-processor. 

Vi har taget et kig på kommende mini-pc’er med den nye Skylake-processorserie fra Intel, som alle enten lige er udkommet eller udkommer i begyndelsen af 2016.

Hvis du vil have lidt inspiration til, hvad små computere kan bruges til, så læs her om, hvorfor en af Grønlands største kommuner valgte at købe 200 NUC-computere i stedet for tunge stationære computere. 

Intel NUC

Intel NUC
Intel var for tre år siden med til at definere “mini pc”-genren med sin første NUC-enhed. 

Intel har indtil videre annonceret fire forskellige versioner af NUC med Skylake-processor, nemlig i3- eller i5-model, med plads til en M.2 SSD samt en i3- eller i5-model med plads til et lidt større 2,5″ drev.

NUC-computerne sælges “bare bone”, hvilket betyder, at du skal købe lagerplads, styresystem og hukommelse for sig.

Der er endnu ingen Skylake i7-model på gaden, og ligeledes er der heller ikke annonceret pris eller lanceringsdato.

Gigabyte BRIX PRO

Gigabyte BRIX Pro
Gigabytes BRIX-model er meget lig Intels egen NUC-serie. 

Det er en lille, kvadratisk model, som indeholder den nyeste Skylake-processor. Her er der plads til DDR4 SoDIMM-RAM og en M.2 SSD eller et 2,5″ drev alt efter, hvilken model du køber.

Ligeledes er både Intels NUC og Gigabytes BRIX Pro udstyret med Intels Iris Graphic 520, hvilket skulle give lidt ekstra juice til grafisk arbejde eller spil.

Men BRIX er – ulig NUC – udstyret med en Thunderbolt 3.0-port, hvilket giver mulighed for at tilslutte et eksternt grafikkort. Blandt andet har Acer og Razer lavet et par bærbare computere, som udnytter Thunderbolt 3.0 til netop dette.

Prisen er endnu ukendt.

Intel Compute Stick

Intel Compute Stick
Intel Compute Stick er mere micro, end den er mini.

Computeren kan nemt forveksles med et forvokset USB-stik og sættes direkte i din skærms HDMI-port.  

Intel foreslår selv, at man anvender den lille computer som en lille medie-computer eller som en meget let office-enhed. 

Vi havde sidste års Intel Compute Stick til test, og vi så potentialet, men blev skuffet over ydevnen i den daværende Atom-processor. 

Den nye Intel Compute Stick kommer i tre versioner.

En Atom-model, som er billigere end de to andre, og to forskellige versioner med en Intel Core M-processor. Den ene, en Core M3-6Y30 kommer med en Windows 10-version, imens den lidt stærkere – og dyrere – Core M5 6Y57 er uden styresytem.

Lenovo ThinkCentre M900 Tiny

Lenovo ThinkCentre M900 Tiny
Også Lenovo har lanceret en mini-pc med Skylake. ThinkCentre M900 Tiny er en lille, stærk computer med i7-processor (Skylake), og med alt indmad inkluderet i prisen. 

ThinkCentre M900 koster fra 5.700 kroner og op, hvilket er noget mere, end hvad prisen er for en NUC eller BRIX. 

De har tidligere kostet omkring de 3.500 kroner, men du skal huske på, at du hverken får hukommelse, lagerplads eller styresystem med for de penge, når du køber en NUC eller BRIX. . 

Læs også: 10 gode tips og tricks til Windows 10

Et krav er et krav er et krav

I de 20 år, jeg efterhånden har udviklet software, har der været et utal af strategier for at håndtere krav: Nummererede lister af målbare udsagn, use cases, user stories …

Men til trods for, at navnene på metoder og værktøjer har ændret sig, er det alligevel mange af de samme fejl, der begås, og ofte bliver de brugt på en måde, hvorpå det lige så godt kunne have været en anden metode, der anvendtes.

Om folk skriver en one-liner og kalder det et nummeret krav eller en user story, gør altså ikke den helt store forskel.

Men der er nogle ret klare forskelle i de forskellige tilgange, som det er vigtig at være opmærksom på.

Funktionelle krav
Et af de store problemer ved mange af de klassiske lister af krav, der blev sendt ud til budkrige i de “gode gamle dage”, var, at de for det meste kun indeholdt de funktionaliteter, systemerne skulle indeholde, og oftest også kun information om, hvad der skulle ske i de situationer, hvor alting gik, som det burde.

Det betød for eksempel, at der sjældent var informationer om, hvor mange samtidige brugere der skulle være på systemet, om systemet skulle kunne anvendes uden mus, eller om det var i orden at vise en blå skærm, når der skete et eller andet, som ikke lige var en del af den normale arbejdsgang.

Faktisk kan en ting, som at oppetiden hæves fra 95 procent til 99,99 procent, betyde meget mere for prisen end selv store funktioner.

Som leverandør var det selvfølgelig dejligt at kunne skrue på disse parametre, så man kunne finde den rigtige pris, som kunne vinde kontrakten, men det var oftest ikke befordrende for samarbejdet med kunden, når de så efterfølgende fandt ud af, hvordan leverandøren tolkede kravene.

Fokus på ikke-funktionelle krav
For at få bedre kravsspecifikationer begyndte man så i OOA/OOD at have fokus på både de funktionelle og de ikke-funktionelle krav; oftest organiseret efter huskereglerne som FURPS+ og lignende (Functionality, Usability, Reliability, Performance, Supportability…).

Når det gælder de funktionelle krav begyndte man også i højere grad at strukturere kravene til systemet ved at bruge use cases, som ikke kun havde fokus på hovedsuccesscenariet (hvor alt bare gik, som det ideelt set burde), men også beskrev, hvordan fejlsituationerne skulle håndteres.

Hermed fik man så skabt en mere detaljeret specifikation, hvor man også blev tvunget til at forholde sig til rigtig mange ting, som så gjorde, at kodningen efterfølgende blev nemmere (jeg har selv været med til at skrive kravspecifikationen til en stor del af en elektronisk patientjournal, og det blev godt nok til en del sider).

Krav i det agile mindset
Med det agile mindset er der selvfølgelig også kommet en ny tilgang til krav, hvor det hele er blevet til user stories.

Umiddelbart kan det se ud som et tilbageskridt, da man nu oftest er tilbage i en liste af one-liners uden støttehjulene med FURPS+ og use cases til at sikre, at alt kommer med.

Men fejlen er nok at se listen af user stories som en traditionel kravspecifikation.

Et af fundamenterne for user stories er nemlig antagelsen om, at delte dokumenter ikke er det samme som en delt eller fælles forståelse.

User stories er derfor mere overskrifter eller referencer, som den efterfølgende skabelse af en fælles forståelse kan hænges op på.

Hvordan man så efterfølgende mest effektivt skaber og fastholder den fælles forståelse, er meget afhængig af den konkrete situation, og det ligger egentlig uden for user story’en.

Her kan der være situationer, hvor use cases, workflows, mock-ups, personas og mange andre metodikker kan være anvendelige.

Det andet område, hvor jeg synes, at den agile tilgang tilføjer en ekstra dimension til kravstyringen, er i forhold til “definition of done”.

Her er det ikke kun eksterne parter som product owners eller kunder, der definere kravene til, hvornår en feature er færdig, men mindst lige så meget udviklingsteamet selv, der får lov til at indgå en intern kontrakt om, hvad teamet mener er godt håndværk og nødvendigt for, at kunden får det rigtige produkt.

Selvom “definition of done” er et meget vigtigt koncept i for eksempel Scrum, er der overraskende mange team, som ikke har indgået sådan en kontrakt, hvilket kan gå ud over kvaliteten og – mindst lige så vigtigt – teamgejsten.

Vær opmærksom på styrker og svagheder
Som jeg har forsøgt at eksemplificere, er der nogle ret store forskelle i tilgangene til krav i de forskellige perioder.

Det gælder lige fra antagelsen om, at kravene skal være så komplette og detaljerede som muligt, til user stories som i praksis bare er overskrifter, som man efterfølgende skal samarbejde om at skabe en fælles forståelse af (husk nu det agile manifest med “samarbejde med kunden frem for kontraktforhandling”).

Alligevel ser man mange gange User stories brugt i situationer, hvor målet er en detaljeret og komplet kravspecifikation, som vi kan styre leverandør eller kunde ud fra – hvilket det aldrig var skabt til.

Omvendt synes jeg, det er forkert at se værktøjerne fra de forskellige perioder, som om de udelukker hinanden, men formålet med at bruge dem har måske ændret sig.

For eksempel kan FURPS+ stadig være en god remse at huske på, når man skriver sine user stories, eller mens man skaber den fælles forståelse, så man også får tænkt de ikke-funktionelle aspekter ind.

Og use cases er i nogle situationer den mest effektive måde at få alle variationerne tænkt igennem og fastholdt.

Som sædvanlig handler det altså om at kende styrker og svagheder ved så mange værktøjer som muligt og så bruge det, der giver mening. Det vil sige det, som er med til at skabe den fælles forståelse – også for de sværere elementer, hvor man er som udgangspunkt er uenig.