Daily Archives: January 8, 2016

Først skulle vi alle forsynes med et fitnessarmbånd.

Så var det smarte ur smart, og nu foreslår Garmins udviklingsafdeling så, at vi tager springet til et par digitale briller i stedet for.

Der har ikke været så meget aktivitet indenfor smartbrille-feltet som i ur-branchen, men nu er der altså dukket et nyt produkt op, som måske kan siges at være en konkurrent til Google Glass – dog med et noget mere specifikt brugsområde.

Det fortæller firmaet nu på sin webside, hvor Garmin har lanceret brillen Varia Vision som et produkt til den stadig voksende andel af befolkningen, der lufter carbon-kanonen på de danske landeveje.

Læs også: Proppet med teknologi: Her er verdens smarteste cykellygter

Brille-plugin
Varia Vision er ikke en selvstændig brille men nærmere et plugin til dine eksisterende cykelbriller.

Det er en lille skærm på en stang, der kan hæftes fast på det par, som du allerede har.

På den lille skærm kan du så få oplysninger og informationer om et hav af ting, hvis du altså kobler brillen sammen med en kompatibel telefon.

På den måde kan du få data om indkommende samtaler og beskeder, navigationsinfo, træningsrelaterede data eller trafikdata smækket direkte op på hornhinden.

Læs også: Verdens vildeste cykelhjelm er proppet med it og gode ideer

Dump: Youtube.

Enheder kan pares med mobilen via Bluetooth Smart-standarden, der gør den kompatibel med de fleste mobilmodeller.

Batterilevetiden oplyser Garmin til otte timer, hvilket nok skulle dække de fleste cykelture hos selv den mest entusiastiske cykelmyg.

Den er vandtæt, og så vejer den bare 29,7 gram.

I lighed med Google Glass har skærmen et lille berøringsfølsomt panel på siden, der kan anvendes til navigation mellem de forskellige funktioner.

Varia Vision kommer i første kvartal i år, så du kan have dem klar til forårsklassikerne.

I USA er prisen 400 dollar, eller små 3.000 kroner. Den danske pris er endnu ikke fastlagt, men bliver nok endnu mere pebret. 

Herunder viser Garmin, hvad brillen kan.

“Jeg tror, at folk der bruger GoMore har en grundlæggende tro på, at de ikke kommer ud at køre med de rene psykopater,” siger GoMore-brugeren Lasse Lagoni.

Foto: Jimmi Tofthøj

Flere gange om måneden kører 33-årige Lasse Lagoni fra Kolding til København, Aarhus eller Aalborg, og næsten hver gang har han en fremmed person med på passagersædet.

Gennem de seneste år har han nemlig anvendt den danske samkørselstjeneste GoMore. På den måde får han dækket en del af udgifterne til turen ved at tage folk med, der skal samme vej.

“Jeg bruger typisk GoMore, når jeg har en længere tur, som jeg har planlagt i god tid i forvejen. Det sker mindst én gang om måneden,” fortæller han til Computerworld. 

Normalt vil han ikke samle en blaffer op. Men med GoMore kører han gladeligt sammen med fremmede.

“Jeg tror, at folk der bruger GoMore har en grundlæggende tro på, at de ikke kommer ud at køre med de rene psykopater. Jeg føler mig i hvert fald mere tryg, når jeg ved, at folk er registreret i et system, og når jeg samtidig kan læse, hvordan de er blevet anmeldt af andre,” siger Lasse Lagoni.

Nye tjenester kræver tillid
Det kræver tillid, når du som Lasse Lagoni lukker fremmede mennesker ind i din bil, eller hvis du sætter dig ind i en fremmed persons bil.

Mange mennesker havde formodentligt rystet på hovedet af dig, hvis du for 15 år siden havde forudset, at mennesker i fremtiden i stor stil vil tage fremmede mennesker ombord i deres biler eller udleje deres private boliger til fremmede.

Men ikke desto mindre er det virkeligheden i dag, hvor nye såkaldte deleøkonomiske tjenester stormer frem. GoMore er et eksempel, mens amerikanske AirBnb er et andet.
 
I dag har GoMore 382.000 brugere i Danmark og en million brugere på verdensplan. Alene i december var 84.000 danske bilsæder optaget af aktive GoMore-brugere.

Foto: GoMore

Vi er mere tillidsfulde, end vi tror
Men er det ikke et paradoks at denne type tjenester vinder frem i en tid, hvor eksempelvis frygten for hjemmerøverier har været et af de helt store temaer i den seneste valgkamp?

Det afviser Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i danskernes tillid til hinanden.

Ifølge ham er vi i dag mere tillidsfulde, end vi umiddelbart går og tror. 

“Mange mennesker er ikke klar over det, men vi har aldrig haft så stor tillid til hinanden, som vi har i dag. Når du spørger danskerne, om de har ’tillid til de fleste andre mennesker’, så har der aldrig været så mange, der svarer ja, som der er i dag,” siger han. 

Overflødig kontrol
Gert Tinggaard Svendsen ser tjenester som GoMore og AirBnb som udtryk for en ny tendens, hvor virksomheder udnytter at vores indbyrdes tillid i mange tilfælde kan gøre regulering og kontrol overflødig.

“I dag eksisterer der på mange måder en overregulering, som ikke er nødvendig, fordi vi har så meget tillid til hinanden. Som jeg plejer at sige, så kan kontrol være godt, men tillid er både billigere og sjovere,” siger han. 

Der eksisterer altså et fundament af tillid i vores samfund, som ofte går ubenyttet hen, fordi vi i stedet bruger ressorucer på kontrol.

Deleøkonomien er ifølge Gert Tinggaard Svendsen et eksempel på, at virksomheder nu er begyndt at bygge forretningsmodeller på det fundament af tillid. 

“Virksomheder i deleøkonomien bruger tilliden til at mindske transaktionsomkostningerne. Sagt på en anden måde – de udnytter vores tillid til at gøre ting på en billigere og mere simpel måde end tidligere,” siger han. 

Særligt gunstige vilkår i Danmark
Tjenester som eksempelvis GoMore og Airbnb har ifølge Gert Tinggaard Svendsen særligt gunstige vilkår i et land som Danmark, hvor vi har større tillid til hinanden end i mange andre lande og samtidig en meget lav grad af korruption. 

Han medgiver dog, at vi på udvalgte område kan opleve stigende usikkerhed. 

Eksempelvis er der ifølge Gert Tinggaard Svendsen meget der tyder på, at danskerne i grænseområdet i øjeblikket bekymer sig mere om risikoen for hjemmerøverier. Derudover vil de fleste bilister formodentligt kunne bekræfte, at der er relativt langt mellem blafferne på de danske landeveje. 

“Men undersøgelser viser, at danskerne udmærker sig ved at føle sig meget sikre i eget hjem. Derudover er det givetvis rigtigt, at vi i dag ser færre blaffere på landevejene end tidligere, men jeg vil tro, at det handler om at især unge mennesker i dag har flere penge mellem hænderne og har råd til at benytte sig af andre transportformer,” siger han.

Foto: GoMore

Opskriften på tillid?
Selvom vi i dag har høj tillid til hinanden, skal den dog ofte hjælpes på vej.

Gert Tinggaard Svendsen forklarer, at der er nogle forudsætninger, som skal være tilstede, før du kan opbygge tillid mellem mennesker, som det bliver gjort på mange af de nye deleøkonomi-tjenester. 

“Der skal være mulighed for både negative og positive sanktioner over for folk, der henholdsvis bryder reglerne eller opfører sig i overensstemmelse med dem. Derudover skal der være et mødested. Det kan også være et virtuelt mødested, hvor folk mødes og kan indgå i en dialog. Det skyldes, at folk er mindre tilbøjelige til at snyde mennesker, som de har været i kontakt med,” siger han. 

Netop disse forudsætninger går igen hos de fleste deleøkonomiske tjenester, der stort set alle er kendetegnet ved at brugerne kan give karakterer til hinanden og skrive anmeldelser om gode såvel som dårlige oplevelser. 

En moderne landsby
Rasmus Carlsen, der er kommerciel direktør hos GoMore fortæller til Computerworld, at ideen om at skabe et virtuelt mødested blandt de rejsende er en helt grundlæggende tanke bag GoMore. 

“Vi ser GoMore som en moderne landsby, hvor vi samler folk i et fællesskab. Her kan folk interagere med hinanden og koordinere køreture, før de mødes i virkeligheden, “siger han. 

Derudover forklarer han, at GoMore også gør det muligt for brugerne at logge ind via Facebook og overføre informationer derfra til deres GoMore-profiler. Det kan eksempelvis være billeder og oplysninger om deres arbejdsplads og uddannelse, og dermed fungerer det som en slags validering af personen bag profilen.

“Vi opfordrer desuden folk til at skrive en tekst om dem selv. Det er en central del af det at skabe et community online. Vi kan også se, at billederne er meget vigtige. Det er helt tydeligt, at en chauffør uden et billede har svært ved at få en tur,” siger han. 

Kan deleøkonomi føre til diskrimination? 
En forskningsrapport fra Harvard University i USA har vist, at der blandt amerikanske brugere af Airbnb finder en diskrimination sted  mod folk, der har navne, som kan indikere, at de er afro-amerikanere. 

Ifølge rapporten har folk med navne, der klinger afro-amerikansk 16 procent lavere sandsynlighed for at få et værelse sammenlignet med en identisk profil med et navn, der indikerer, at der er tale om en hvid person. 

Det er dog ikke en adfærd, som Rasmus Carlsen kan genkende blandt GoMore-brugerne. 

“Det er dog heller ikke noget, som vi har undersøgt nærmere, fordi vi har ikke indtryk af, at det er noget, som finder sted blandt vores brugere. Jeg tror, at fyldestgørende profiler og en god rating betyder, at folk i mindre grad er tilbøjelig til at lade sig styre af stereotype fordomme,” siger han. 

Han opfordrer desuden folk til netop at tage ture med folk, der er anderledes end dem selv. 

“Jeg ved af egen erfaring, at de bedste oplevelse med GoMore er dem, du får, når du møder nye spændende mennesker, som er anderledes end dig selv. Det er også mit indtryk, at det er denne type oplevelser, som folk efterfølgende vælger at fortælle videre til deres venner,” siger Rasmus Carlsen.

Læs også:
Her er it-historien bag fælleskørsel-successen GoMore: “Vi har bare kodet løs” 

Trods massiv omtale: Så få danskere har faktisk prøvet AirBnB, Uber og GoMore

Foto: Lenovo

X1-serien fra Lenovo, den kinesiske producents serie af topprodukter, får sig nu en flad lillebror.

Thinkpad X1 Tablet er en ny tablet rettet mod enterprise-brugere, som ønsker sig en bærbar i en 12-tommer formfaktor.

Dette skete ved årets CES-messe, som løber af stablen i disse dage i den amerikanske by Las Vegas.

Og hvis du tænker, at der da allerede findes mange andre Windows 10-tablet-computere, som klarer den opgave, så har Thinkpad X1 Tablet et par tricks i ærmet, som du ikke finder andre steder.

I bunden af den 12-tommer store tablet-computer finder du et par hængsler, som kan løsnes, hvorefter du kan tilføje ekstra moduler alt efter, hvad du har brug for.

Det er blandt andet et 3D RealSense kamera fra Intel, som kan scanne fysiske produkter til en 3D-kopi, et modul med fem timers ekstra batteri og ekstra porte eller et modul med en lille projektor, så du kan projicere dit skærmbillede op på væggen under et møde, hvis du ikke har adgang til en ekstern skærm.

Pæne specifikationer i tyndt design
Derudover ser Thinkpad X1 Tablet ud til at være en fornuftig Windows 10-tablet til let kontorbrug. Den er udstyret med en Skylake Core M, op til 16 GB ram, op til 1 TB SSD og LTE/4G-mulighed.

Ligeledes har tabletten en 2.560 x 1.440 pixel stor FHD+-skærm og en tilhørende stylus.

Du kan også udnytte tablettens indbyggede kickstand, som lidt i samme stil som Surface omdanner tabletten til en computer sammen med et tastatur, der tilsluttes via en port i bunden.

Der er endnu ikke danske priser eller lanceringsdatoer, men den amerikanske pris er 899 dollars – cirka 6.000 kroner ved lanceringen i februar.

Moduler og tastatur købes ved siden af.

Foto: Lenovo

Lenovo lancerede også andre nye X1-produkter. Blandt andet en ny X1 Yoga-bærbar med hybrid-funktion, og der er også kommet en ny version af Thinkpad X1 Carbon – Lenovos topmodel i 14-tommer klassen.

Læs også: Microsoft strammer skruen: Klar til at sende adware og uønsket software i graven

Trådløs opladning af dit computerudstyr, fjernsyn og andre el-krævende apparater uden at skulle lede efter opladere eller snuble i kabler.

Ja, selve begrebet trådløs strøm smager virkelig af science fiction på den fede måde.

For tankerne ledes hurtigt i retning af det ledningsløse hjem, hvor der i lighed med vores WiFi-routere er en central strømforsyningsenhed, der trådløst kan fodre alle vores el-sultne apparater.

Selvom der bliver forsket intenst i to hovedretninger inden for levering af trådløs strøm – korte og lange afstande – er der dog ifølge lektor Esben Larsen fra Institut for Elektroteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet lang vej til, at du kan flå ledningerne ud af dit fjernsyn.

“Det vil kræve så meget effekt, at jeg ikke kan forestille mig, at vi vil se det inden for en lang årrække. Virkningsgraden er simpelthen for lav, når vi taler om at skulle levere trådløs strøm til alle strømkrævende apparater fra en central enhed i hjemmet,” forklarer han.

Vi kan klare små apparater
Samtidig tilføjer Esben Larsen, at, den trådløse strømoverførsel vil være ret bekostelig, da der skal indsættes batterier i alle husets apparater.

Det skyldes, at den trådløse strøm i dag ikke kan leveres løbende til apparaterne på en smart og billig måde. Den trådløse strøm skal derimod overføres og lagres, før vi kan tage den i brug.

En metode, der i det seneste halve årti har vundet indpas, er trådløs induktionsopladning til eksempelvis smartphones, LED-lys, elektriske tandbørster og andre enheder, der ikke er nær så krævende at oplade som eksempelvis et tv.

“Når du bruger induktionsopladning bliver der også overført en masse luft, og derfor kan elektriske forbindelser ved hjælp af en ledning i dag gøres meget mere effektivt,” siger Esben Larsen til Computerworld.

Læs også: Slut med irriterende kabler: Helt trådløse computere på vej

Men udviklingen af trådløs strøm stopper ikke her, da der flere steder bliver tænkt kreativt og i meget større skala.

Oplad mobilen i møblerne
Blandt andre har den svenske møbelgigant Ikea i de senere år arbejdet på at udvikle og markedsføre møbler til en merpris på godt 150 kroner, hvor du så blandt andet kan oplade din smartphone ved at placere telefonen specifikke steder i møblerne.

Teknologivirksomheder som Samsung og senest Dell har også udviklet metoder til at oplade smartphones fra andre computerenheder.

Dell har demonstreret sin nye opladningsteknologi på CES-messen, der finder sted i disse dage i Las Vegas, hvor en smartphone-ejer kan lægge sin telefon på foden til en nyudviklet trådløs skærm og få opladet sin telefon helt uden ledninger. 

Esben Larsens DTU-kollega, testingeniør Thomas Meier Sørensen, kan desuden berette om, at der også til el-biler allerede findes en række trådløse opladningsmuligheder.

“Generelt kan man sige, at trådløs strøm virker til mobile enheder, som har et batteri, du kan oplade. Hvis du i dag skulle have opladet alle dine elektriske apparater i hjemmet uden ledning, ville det kræve induktionsspoler alle steder i hjemmet,” forklarer Thomas Meier Sørensen.

“Med en bil kræver det en induktionsspole i vejen og en spole i bilen, før der kan overføres strøm,”tilføjer DTU-testingeniøren.

Han fortæller, at der i dag findes tre overordnede muligheder for opladning af det el-drevne køretøj:

Den stationære løsning på eksempelvis en parkeringsplads, den semi-mobile opladning ved busstoppesteder/i vejrkyds og så den fuldt mobile på forskningsniveau med induktionspoler lagt ned overalt i et vejspor.

Få strøm på farten
“I Sydkorea kører der el-busser rundt, som bliver opladet ved busstoppesteder og i vejkryds. Men du kan også forestille dig induktionsopladning i en carport, selvom det endnu ikke er tilladt i Danmark,” forklarer Thomas Meier Sørensen.

Han fortæller, at opladning af el-bilen kræver en spole i jorden samt en spole i bilen, hvor imellem der overføres elektrisk energi på 10 til 20 kW, hvilket er markant mere end en smartphone kræver.

“Der er stadig en masse uafklarede udfordringer med frekvenser, strøm, spænding og standarder, som skal på plads før, inden det bliver kommercielle produkter,” fortæller Thomas Meier Sørensen.

I England har regeringen afsat ikke færre end 5,5 milliarder kroner i de kommende fem år i et storstilet forskningsprojekt på at få lagt induktionsfelter ned på britiske landeveje.

Ideen med dette tiltag er således, at el-bilister kan få opladet deres køretøj på farten frem for at være afhængige af at køre ind til stationære eller semi-mobile opladningsstationer.

“Køretøjsteknologier udvikler sig hurtigere end nogensinde, og vi er indstilet på støtte væksten af køretøjer med ultralave udsendelse af forurenende stoffer på engelske motorveje og andre større veje,” lød forklaringen fra ingeniørchefen for Englands strømløse bil-indsats, Mike Wilson, ved projektlanceringen i sommers.

Udover mindre forurening forventer den engelske regering, at projektet vil åbne for en hel stribe af muligheder for transportbranchen i form af nye løsninger fra transportindustrien.

Forsøget med mobil opladning til el-bilerne i England bliver skudt i gang senere i år.

Er det farligt?
Et oplagt spørgsmål omkring den trådløse strøm er, om det er farligt for mennesker.

Til det svarer Thomas Meier Sørensen på følgende måde, når det kommer til næropladninger på en til to meter med eksempelvis induktionsstrøm.

“Man har jo allerede foretaget forsøg med, hvordan elektroniske og magnetfelter påvirker kroppen for 50 år siden, og der findes ikke mange data vedrørende eventuelle skadesvirkninger. Det virker i mange henseender som dit induktionskomfur.”

Når det derimod drejer sig om trådløse langdistanceopladninger til droner, satellitter og enheder op mod 100 kilometer væk fra Jorden - eller solenergi samlet op i rummet og sendt til Jorden - er tonen straks en anden.

“Den slags forsker NASA i, så deres satellitter kan holdes længere i live, og hvis vi taler om laserstråler vil de i lighed med en mikrobølgeovn varme menneskeligt væv op og gøre skade, hvis du kommer mellem oplader og enheden til opladning,” runder Thomas Meier Sørensen af.

Læs også:
Nu kommer standard for trådløs opladning

Test: Trådløs harddisk redder mobilen og sparker Apple i kernehuset

Jeg skal da også prøve at lave en anmeldelse af et produkt her i klummen. Men jeg vil selvfølgelig være anderledes, end alle de andre.

Jeg vil derfor anmelde af et produkt, som ikke sælges længere.

En produktanmeldelse bygger som regel på en korttidstest af et nyt produkt, og det er jo også det, man normalt er interesseret i: “jeg skal bruge ny dims, er dims#A eller dims#B bedst?”

Denne slags tests fokuserer på funktionalitet, pris og performance. Men når nu dimsen er i hus og installeret, så overgår man fra købs- til driftsfasen.

Vi nørder skifter elektronik oftere end underhylere, men dog sker det, at en dims kommer til at leve i hjemmet i længere perioder, og her kommer min test ind i billedet.

For kan man regne med, at producenten vedligeholder softwaren?

Hvad med ny funktionalitet?

Firmware er det store problem
Jeg har mange gange oplevet, at den firmware, som en dims bliver leveret med, er den eneste firmware, som dimsen nogensinde kommer til at se i sin levetid.

Det er faktisk et stort problem.

Sikkerhedsbrister bliver ikke adresseret, og interoperabilitet mod nye dimser bliver ikke håndteret.

Hvis du er så heldig, at din dims holder længere end garantiperioden, ender du med et stykke teknologisk frilandsmuseum, som fastholdes i en tidslomme, som om verden omkring den ikke ændrer sig.

Og når vi snakker it-grej, så ved vi alle, at nye standarder, nye dimser og tonsvis af sikkerhedshuller vælter ind konstant.

Nu skal jeg ikke fastholde dig i spænding længere, kære læser.

Jeg anmelder i denne klumme en Qnap TS-639 Pro NAS, som jeg købte tilbage i 2010.

Specs er lidt ligegyldige, da I alligevel højest kan finde den på dba eller ebay, men ultrakort er der er tale om en high-end NAS med plads til seks harddiske. 

Jeg husker ikke nøjagtig, hvor meget jeg gav for den, men inklusive seks 1TB-diske var det i nærheden af 10.000 kr.

Den billigst mulige løsning med samme plads på det pågældende tidspunkt kostede nok omkring det halve.

Da jeg købte den, var den fed, men hvad nu – næsten 6 år senere?

Konklusion
Den er faktisk stadig fed!

Fra starten var hardware-specifikationerne ret potente, og derfor leverer den fortsat en ydelse, som jeg er tilfreds med.

Der er en enkelt af de seks diske som i mellemtiden er stået af, men en failure rate på 17 procent for (consumer-)diske over næsten seks års kontinuerlig drift er inden for de acceptable grænser.

Men hardware-specifikationer er ikke grunden til min glæde – det er derimod Qnap’s software-support, for det er her, hvor fårene for alvor skilles fra bukkene.

I de forløbne år har Qnap med jævne intervaller opdateret firmwaren.
 
Ikke bare sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser, men også “major releases” der tilføjer ny funktionalitet.

Det er rigtig lækkert, at producenten – selv fem år efter end-of-sale – fortsat tænker på de eksisterende produkter, når producenten udvikler nye ting.

Så vælg en leverandør, som vedligeholder firmwaren til deres dimser.

Qnap – varmt anbefalet herfra.

ComputerViews: Da Carsten Dilling i august 2012 havde været koncernchef i TDC i omkring en måned, satte han det hold af direktører, der skulle sikre TDC’s fremtid.

Direktør-teamet bestod dengang af følgende otte personer:

Anders Jensen, Martin Lippert, Eva Berneke, Jens Munch-Hansen, Miriam Igelsø Hvidt, Niels Breining, Pernille Erenbjerg og Carsten Dilling selv.

Med nyheden om at Jens Munch-Hansen stopper i selskabet, fordi der hentes en ny koncerndirektør ind til TDC Erhverv, er Pernille Erenbjerg den eneste tilbageværende topleder fra dengang, Carsten Dilling satte sit hold.

De andre topchefer fra TDC har forladt selskabet – enten frivilligt eller ufrivilligt.

Ligesom det i øvrigt har været tilfældet med en række andre ledere, der ikke var en del af det øverste direktør-lag i TDC.

Pernille Erenbjerg ved roret
Pernille Erenbjerg blev som bekendt selv udnævnt til koncernchef, da Carsten Dilling i august måtte forlade selskabet.

Hun foretog før jul en større rokade blandt de forskellige koncerndirektører og i TDC generelt.

Læs også: TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

Med Jens Munch-Hansens exit fra TDC Erhverv, kommer den øverste ledelse i TDC således til at bestå af disse otte personer:

Michael Moyell Juul, Marina Lønning, Gunnar Evensen, Erik Heilborn, Peter Schleidt, Jens Aaløse, Louise Knauer og Pernille Erenbjerg selv.

Sådan så TDC’s ledelse ud, da Carsten Dilling præsenterede sit hold i august 2012. I dag er kun Pernille Erenbjerg (tredje fra højre) tilbage i TDC-ledelsen, hvor hun selv har overtaget rollen som koncernchef. Foto: TDC. 

Derfor er alt forandret
At hele TDC’s øverste ledelse på tre og et halvt år er skiftet ud – med undtagelse af Pernille Erenbjerg selv – findes der en række forklaringer på.

Den mindst dramatiske er, at direktører har det med at skifte job, og at især teleselskaber har for vane at skifte direktører relativt hyppigt.

Men den egentlige årsag til TDC-ledelsens helt nye persongalleri skal nok findes et andet sted: Nemlig i det faktum at TDC som selskab er totalt forandret over de senere år.

Læs også: Koncerndirektør i TDC Erhverv færdig i TDC efter syv år med topposter

Dels har selskabet været igennem omfattende omstruktureringer, hvor forretningsområder er lagt sammen, datterselskaber lagt ind under hovedkoncernen, og opkøb og frasalg har været i spil.

Dels bliver TDC konstant udfordret af konkurrenterne og markedsudviklingen generelt, hvilket så igen afstedkommer de hyppige udskiftninger på direktør-posterne.

Godt eller skidt med mange udskiftninger?
At syv af otte direktører fra TDC’s topledelse har forladt selskabet på tre og et halvt år betyder ikke, at det ikke var dygtige og kompetente folk, Carsten Dilling valgte i 2012.

Men det vidner om en koncern, der forandrer sig – og som er under pres.

Man kan i det lys argumentere for, at det var været nødvendigt med de mange udskiftninger. For det er alt andet lige et forsøg på at tilpasse sig markedsudviklingen og prøve nye ting af.

Det kan også ses som en positiv tendens, at TDC på det seneste har hentet flere af de nye topchefer ind udefra. Det skader aldrig at få nye input til strategier og konkrete produkter.

Man kan dog også mene, at det er usundt med så mange udskiftninger, og at det gør noget nær umuligt at sikre en rød linje i selskabets satsninger, når topchefer kommer og går, som forbrugerne skifter mobiltelefoner.

Målet er stadig det samme
Uanset hvad har TDC’s koncernchef Pernille Erenbjerg nu sat det hold, som, hun mener, kan sikre selskabet resultater i de kommende år.

Holdet kommer til at skulle eksekvere den nye strategiplan, som TDC formentlig præsenterer den 27. januar.

“Med den nye organisering ønsker vi at komme endnu tættere på kunderne og blive hurtigere til at levere førende produkter og services til dem,” udtalte Pernille Erenbjerg i december om omstruktureringerne.

På den måde er der måske trods alt ikke så meget nyt i TDC, selvom syv af otte direktører er skiftet ud.

I hvert fald var det en lignende melding, TDC kom med i 2012, da Carsten Dilling lancerede sit nye direktør-hold:

“Det hold, der nu er sat, udgør kontinuitet og har styrken til at sikre, at TDC også fremover vil skabe solide resultater til gavn for vores kunder og aktionærer.”

Her er TDC-ledelsen anno 2016
Pernille Erenbjerg, administrerende direktør og koncernchef, og konstitueret koncernfinansdirektør.

Michael Moyell Juul, direktør for Online Brands og konstitueret direktør for Household Brands.

Jens Munch-Hansen, koncerndirektør for TDC Erhverv (Danmark). Den post overtager Marina Lønning, når hun tiltræder 1. april 2016, mens Jens Munch-Hansen helt forlader selskabet.

Gunnar Evensen, koncerndirektør for Norge.

Erik Heilborn, koncerndirektør for Sverige.

Peter Schleidt, koncerndirektør for Operations and Group Chief Operating Officer.

Jens Aaløse, Group Chief Customer Officer & Stakeholder Relations.

Louise Knauer, Head of Group Strategy & Portfolio Management.

Læs også:

Koncerndirektør i TDC Erhverv færdig i TDC efter syv år med topposter

TDC ansætter ny topchef til hårdt presset erhvervsforretning

TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

TDC-boss på vej med vigtig ny plan: Her bliver TDC nødt til at blive bedre

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Overraskende direktør-exit hos TDC: Topchef forlader koncernen

TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Selvom man i princippet bør sætte pris på hyppige sikkerhedsopdateringer til sit CMS, så kan netop opdateringsprocessen i sig selv udgøre en risiko.

Det skriver Fernando Arnaboldi fra sikkerhedsfirmaet IOActive i et blogindlæg, der handler om opdateringsprocessen i det populære open source CMS Drupal.

Der er nemlig en række sårbarheder, som it-krimindelle kan udnytte, advarer han.

De fleste web-folk er i dag godt klar over, at man skal opdatere hurtigst muligt, når en ny patch udsendes – for at sikre, at de aktuelle sårbarheder bliver lukket.

Fernando Arnaboldi kan dog fortælle, hvordan han selv blev forvirret, da han få dage efter at have opdateret til Drupal v7.39 bemærkede, at der nu også var en Drupal v7.41 tilgængelig.

Den daglige opdatering slog fejl på grund af en netværksfejl, skriver han, og forklarer, hvordan han i stedet valgte at tjekke for den seneste opdatering ved at klikke på et link manuelt.

“Dette link er værdifuldt for en angriber, fordi det kan bruges til at udføre et cross-site request forgery (CSRF)-angreb til at tvinge administratoren til at tjekke for opdateringer,” skriver han om en af sårbarhederne.

“Da der er en CSRF-sårbarhed i ‘Tjek manuelt’-funktionen (Drupal 8 er den eneste, der ikke er ramt), kan det også udnyttes til et server-side request forgery (SSRF)-angreb mod drupal.org,” lyder det videre.

Flere mangler kan skabe problemer
Fernando Arnaboldi uddyber problemstillingen hos Threatpost, hvor han fortæller, at opdateringsprocessen i Drupal er sårbar blandt andet fordi, at opdateringer ikke er krypterede, når de overføres, ligesom CMS’et heller ikke verificerer opdateringen.

En angriber vil kunne udnytte det til man-in-the-middle angreb, hvis han har adgang til samme netværk som ofret, lyder det fra sikkerhedseksperten.

Potentielt vil det kunne føre til, at angriberen kan stjæle Drupal-databasen med adgangskoder og eksekvere kode, skriver Threatpost, der også kan fortælle, at det er sårbarheder, der har eksisteret længe, og som der ikke findes nogen løsninger på.

CMS’er ofte ramt af sårbarheder
Det er langt fra kun Drupal, der bliver kritiseret for ikke at have godt nok styr på sikkerheden.

Blandt open source-systemerne er også WordPress og Joomla ofte i ramt af sårbarheder.

Joomlas opdateringsproces har også tidligere været kilden til problemer.

I efteråret var den gal, da det CMS blev angrebet få timer efter, at en udsendt patch afslørede kritiske sårbarheder.

De kriminelle kunne nemlig i forbindelse med opdateringen som alle andre læse om de sårbarheder, der blev lappet – og derfor forsøgte de i timerne efter at udnytte hullerne på de Joomla-sider, der endnu ikke var blevet lappet. Læs mere om det her.

Drupal, som Fernando Arnaboldis kritik retter sig imod, er i øvrigt netop udkommet i version 8.

Det er er en af de større opdateringer, der på mange måder markerer et paradigmeskift for open source CMS’et. Læs mere om det her.

Læs også:

Nu frigives Drupal 8: Derfor er det et paradigmeskift for det populære CMS

Kendt CMS under voldsomt angreb kort efter udsendt patch – webmasterne var gået hjem