Daily Archives: January 14, 2016

De to lavprisselskaber Bibob og CBB, som Telenor ejer, bliver nu smeltet sammen til ét.

Det koster Bibob-brandet livet, da det fremover bliver CBB, som Telenor kommer til at satse på som lavprisselskab.

Telenor meddeler i en pressemeddelelse, at sammenlægningen finder sted den 22. februar.

“Alle Bibob-kunder får deres nuværende prisplaner med over til CBB. De to brands deler i forvejen kundeservice og it-platform, ligesom de begge bruger Telenors mobilnetværk. Bibobs kunder kan derfor se frem til samme gode kundeoplevelse hos CBB, som de har været vant til hos Bibob,” lyder det fra Telenor.

Samtidig lyder forklaringen på sammenlægningen af de to selskaber, at Telenor ønsker en mere enkel forretning på det danske marked.

“Vi har reduceret antallet af produkter, vi er i gang med en omlægning af it-systemerne, og nu nedlægger vi så et af vores brands for at koncentrere os om at dyrke og finpudse to knivskarpe og stærke telebrands, nemlig Telenor og CBB. Vi glæder os til at byde Bibob-kunderne velkommen til CBB-familien,” udtaler Telenors administrerende direktør Jesper Hansen.

Solgte Bibob for 93 millioner kroner
Det fremgår af meddelsen fra Telenor, at Bibob-kunderne allerede i dag, torsdag, modtager en mail med information om ændringerne.

“Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i forbindelse med navneskiftet, og de vil fra 22. februar kunne logge ind på CBB’s hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob.”

Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009.

I første omgang kørte de to lavprisselskaber som et selvstændigt datterselskab, men i 2012 blev de lagt ind under Telenor, og i dag sidder medarbejderne også fysisk hos Telenor på Frederikskaj i København.

Med dødsstødet til Bibob-brandet forsvinder en fra serie-iværksætteren Frank Rasmussens helt store succeser.

Han formåede på blot et par år at skaffe 69.000 kunder til Bibob, før selskabet i maj 2009 blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Læs også:

Prisstigninger hos danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

De to lavprisselskaber Bibob og CBB, som Telenor ejer, bliver nu smeltet sammen til ét.

Det koster Bibob-brandet livet, da det fremover bliver CBB, som Telenor kommer til at satse på som lavprisselskab.

Telenor meddeler i en pressemeddelelse, at sammenlægningen finder sted den 22. februar.

“Alle Bibob-kunder får deres nuværende prisplaner med over til CBB. De to brands deler i forvejen kundeservice og it-platform, ligesom de begge bruger Telenors mobilnetværk. Bibobs kunder kan derfor se frem til samme gode kundeoplevelse hos CBB, som de har været vant til hos Bibob,” lyder det fra Telenor.

Samtidig lyder forklaringen på sammenlægningen af de to selskaber, at Telenor ønsker en mere enkel forretning på det danske marked.

“Vi har reduceret antallet af produkter, vi er i gang med en omlægning af it-systemerne, og nu nedlægger vi så et af vores brands for at koncentrere os om at dyrke og finpudse to knivskarpe og stærke telebrands, nemlig Telenor og CBB. Vi glæder os til at byde Bibob-kunderne velkommen til CBB-familien,” udtaler Telenors administrerende direktør Jesper Hansen.

Solgte Bibob for 93 millioner kroner
Det fremgår af meddelsen fra Telenor, at Bibob-kunderne allerede i dag, torsdag, modtager en mail med information om ændringerne.

“Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i forbindelse med navneskiftet, og de vil fra 22. februar kunne logge ind på CBB’s hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob.”

Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009.

I første omgang kørte de to lavprisselskaber som et selvstændigt datterselskab, men i 2012 blev de lagt ind under Telenor, og i dag sidder medarbejderne også fysisk hos Telenor på Frederikskaj i København.

Med dødsstødet til Bibob-brandet forsvinder en fra serie-iværksætteren Frank Rasmussens helt store succeser.

Han formåede på blot et par år at skaffe 69.000 kunder til Bibob, før selskabet i maj 2009 blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Læs også:

Prisstigninger hos danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Stort set business as usual.

Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.

“Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.

Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner. 

Dernæst er der også virksomhedernes – i dette tilfælde bankernes – meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.

Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU’s dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.

For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.

“Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.

“Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning,” forklarer Kenneth Joensen.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.

For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.

Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.

“Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen,” siger han.

Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).

Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.

“Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det,” bedyrer Kenneth Joensen.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Stort set business as usual.

Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.

“Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.

Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner. 

Dernæst er der også virksomhedernes – i dette tilfælde bankernes – meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.

Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU’s dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.

For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.

“Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.

“Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning,” forklarer Kenneth Joensen.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.

For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.

Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.

“Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen,” siger han.

Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).

Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.

“Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det,” bedyrer Kenneth Joensen.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Stort set business as usual.

Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.

“Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.

Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner. 

Dernæst er der også virksomhedernes – i dette tilfælde bankernes – meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.

Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU’s dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.

For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.

“Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.

“Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning,” forklarer Kenneth Joensen.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.

For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.

Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.

“Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen,” siger han.

Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).

Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.

“Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det,” bedyrer Kenneth Joensen.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Der er bestemt ikke meget at juble over for pc-producenterne, der i flere år har lidt under, at forbrugerne hellere vil bruge spareskillingerne på tablets og smartphones.

I fjerde kvartal 2015 var der (også) tale om en decideret nedtur for de i forvejen hårdt pressede pc-producenter.

En spritny opgørelse fra Gartner viser således, at antallet af pc’er, der blev sendt afsted fra fabrikkernes samlebånd, faldt med 8,3 procent i årets sidste kvartal i forhold til samme kvartal året før.

Samtidig var der for 2015 samlet set tale om et fald på otte procent i forhold til 2014.

Windows 10 redder ikke salget
Selvom interessen for Windows 10 generelt har været stor, så har det altså endnu ikke været noget, der har fået hverken forbrugere eller virksomheder til at købe flere pc’er.

Gartner forventer, at der i 2016 vil blive tale om yderligere et fald på en procent i antallet af pc-forsendelser – hvilket trods alt vil være en mindre dramatisk tilbagegang end i 2015.

Læs også: Derfor er pc’en stadig vores vigtigste arbejdsredskab

Den globale opgørelse dækker dog også over, at eksempelvis EMEA er endnu hårdere ramt.

Her gik pc-forsendelserne tilbage med hele 16 procent i fjerde kvartal 2015.

2015 blev fjerde år i træk, hvor pc-producenterne måtte se deres markedstal dykke. Hele nedturen blev indledt i 2012, da tablet-produkterne for alvor begyndte at slå igennem.

Sådan klarede din pc-producent sig
Der blev i 2015 i alt sendt over 288 millioner pc’er afsted fra pc-producenternes fabrikker. Acer var det selskab, der klarede sig dårligst med en tilbagegang på 15,3 procent, men også Lenovo, HP, Dell og Asus måtte drosle ned i antallet af forsendelser.

Apple kunne til gengæld glæde sig over at være det eneste af de store selskaber, der øgede forsendelserne.

Antallet af Mac-computere, Apple spyttede ud på markedet, steg således med 5,8 procent i 2015.

Lenovo er fortsat verdens største producent af pc’er med en 2015-markedsandel på 19,8 procent ifølge Gartner.

Andenpladsen gik til HP med 18,2 procent, mens Dell landede på en markedsandel på 13,6 procent, Asus på 7,3 procent og Apple på 7,2 procent.

Her er Gartner opgørelse over pc-forsendelserne i 2015:

Selvom den primære årsag til pc-producenterne krise i de senere år er tablet-pc’ernes fremmarch, så oplevede tablet-salget faktisk også lidt af en nedtur i 2015.

Der blev ifølge analysefirmaet IDC sendt 8,1 procent færre tablet-computere afsted fra fabrikkerne i 2015 i forhold til 2014. Læs mere om det her.

Læs også:

Derfor er pc’en stadig vores vigtigste arbejdsredskab

7.000 iPhones og iPads i brug hos DSB: Sådan griber it-organisationen det an

Tablet-salget får drøje tæsk – men Microsoft har fundet vejen til det helt store gennembrud

Udviklingen går hurtigere og hurtigere, og fokus flytter fra teknik og programmering til analyser.

Sådan lyder det i en ny analyse fra Nielsen Norman Group, hvor rådgivningsfirmaet kårer de bedste intranet i 2016.

Listen med virksomhederne bag de 10 bedste intranet siger i sig selv ikke så meget, men det gør derimod nogle af de kendetegn, der er ved de pågældende intranet-løsninger.

Rapporten peger samtidig på, at det er en ny type virksomheder og organisationer, der der topper listen.

Det er nemlig 15. gang kåringen finder sted, og hvor det tidligere har været teknologi- og finansvirksomheder, der havde mest at prale af, så er det nu energisektoren og byggeindustrien, der fører an.

En af forklaringerne er ifølge Nielsen Norman Group:

“I de tidlige år var det hårdt teknisk arbejde at implementere et godt intranetdesign, og derfor var det naturligt, at tech-virksomheder dominerede, når man tager de stærkere programmeringskræfter i medarbejderstaben i betragtning.”

“I dag har du helt sikkert stadig brug for gode udviklere, men den primære udfordring er forretningsanalyser (at finde ud af hvilket indhold og hvilke funktioner, der rent faktisk vil forbedre medarbejder-produktiviteten),” skriver rådgivningsfirmaet blandt andet.

Det går hurtigere og hurtigere
Det fremgår også af analysen, at det generelt går hurtigere og hurtigere med at få udviklet intranet-løsningerne.

Nielsen Norman Group skriver, at i modsætning til tidligere, hvor der var tale om meget store projekter, når et intranet skulle moderniseres, så anvender de fleste teams i dag iterative processer, ligesom agile udviklingsmetoder vinder frem.

“I gennemsnit var dette års vinder-teams 1,3 år om at udvikle deres sider. Denne hastighed fortsætter tendensen fra de seneste tre år, hvor vinder-siderne blev skabt meget hurtigere end tidligere.”

Går vi bare tilbage til 2011, kunne det ifølge Nielsen Norman Group tage over seks år at udvikle et intranet, et tidsforbrug der altså er faldet drastisk i de senere år.

Man kunne måske tro, at det lavere tidsforbrug skyldes, at der er kommet flere hænder til hos virksomhedernes intranetteams, men det er faktisk ikke tilfældet.

Det gennemsnitlige intranet-team i dag har samme størrelse som i 2001 – nemlig 14 personer.

Med til det tal hører dog også, at den gennemsnitlige organisations-størrelse hos de virksomheder, der topper listen fra Nielsen Norman Group, er på hele 12.500 medarbejdere.

De 10 bedste intranet-designs ifølge Nielsen Norman Group:

American Cancer Society.
Cadwalader, Wickersham & Taft LLP.
DORMA.
Enbridge Inc.
Intermountain Healthcare.
NAV CANADA
Repsol S.A. (Spain), a private energy company providing service Salini Impregilo SpA
The Co-operators Group Limited
The Swedish Parliament

Læs også: 

Sådan er kæmpe SharePoint-portal smeltet sammen med ERP

Sådan undgår du fiasko med SharePoint-projekter

Ny opgørelse: Disse systemer driver de danske intranet