Daily Archives: January 19, 2016

Hvis Windows bliver installeret i din bil, er det nødvendigt, at du slukker den, stiger ud, stiger ind og starter den igen for hver 100 kilometer, lyder det korte resume af en gammel vittighed, der henviser til de mange genstarter af Windows.

Den vittighed bliver nu afprøvet i praksis, for Microsoft har nemlig leveret software til en bil.

I samarbejde med tyske ingeniører er Windows 10 således blevet bygget ind i en Volkswagen Golf.

Med Windows 10 og Microsofts Continuum-teknologi forsøger Redmond-giganten at kæmpe sig ind bag førersædet i verdens kommende biler.

I takt med, at bilen bliver selvkørende, vil Microsoft levere de funktioner, du skal bruge ventetiden i bilen på, eksempelvis mails og andet kontorarbejde.

Det er faktisk ikke første gang, at Microsoft har snuset til bilbranche.

I samarbejde med bilproducenten Ford var firmaet nemlig med til at udvikle Sync-systemet. Microsoft havnede dog på sidelinjen, da Ford valgte Blackberrys styresystem QNX i stedet.

Men Microsoft forstår, at komme igen, og det forsøger firmaet nu at vise i bilbranchen, hvor Windows 10 skal give ny luft.

Læs også: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Windows 10-demo i Golf
Microsoft har i samarbejde med det tyske ingeniørfirma IAV bygget bilen og demonstreret den for offentligheden.

En central del af demonstrationen var, at instrumenterne foran førersædet var udskiftet med en LCD-skærm.

De traditionelle instrumenter med informationer om temperaturmålinger, benzinbeholdning er blevet skiftet med en skærm styret af Windows 10 Continuum.

Det nye display viser også en masse nye oplysninger.

“Det er nok de færreste, der vil tjekke mail, når man kører i høj fart på motorvejen,” skriver den amerikanske PC World-journalist Mark Hachman, der har været på en prøvetur i bilen.

“Men når man holder i morgentrafikproppen vil auto-bilstyringen sørge for, at holde den rigtige afstand til forankørende og holde bilen i den rigtige bane, så man fint læse dagens digitale post,” lyder dommen fra pilot-chaufføren.

Det er netop under sådanne forhold, at Windows skal optimere mulighederne for chaufføren og sænke risikoen for uheld.

I videoen kan du se en demonstration af en VW Golf model Windows 10.

Bluetooth kobler (måske) til alt og alle
Under demonstrationen var Golfen koblet sammen med en Lumia 950XL via USB, men i fremtiden er det meningen, at en trådløs kobling skal erstatte kablet.

Under demonstrationen kørte bilen ligeledes på en testbane ved lav hastighed.

Via stemmen blev den digitale assistent Cortane kontaktet: “Cortane, hvordan ser min kalender ud i dag?”

Og vups, så dukker dagens aftaler op på skærmen.

Løsningen er således baseret på tale, da et tastatur ikke er hensigtsmæssigt under kørsel.

Med stemmen kan man styre alle apps – til og med Netflix, hvis trafikken virkelig står stille. Det er dog nok applikationer som eksempelvis korttjenesten eller vejrudsigten, der er de mest vigtige i bilbranchen.

Microsofts bil-software-vision er at gøre bilen til et kontor i takt med, at den bliver mere og mere selvkørende, og det skal altså gøres med det styresystem, der også styrer kontorarbejdet på et hav af arbejdspladser.

Bluetooth-teknologien i bilen kan også anvendes til at holde kontakt med andre Bluetooth-enheder, hvilket eksempelvis kan betyde, at en fodgænger med en Bluetooth-enhed, som en smartphone, kan registreres af systemet, der så eventuelt kan undvige.

Foreløbig ved man dog ikke, hvordan en smart bil vil opføre sig i trafikken, hvor der er tonsvis af Bluetooth-signaler.

De fleste demonstrationer med Bluetooth har handlet om bil-til-bil kommunikation og ikke bil-til-fodgængere/omgivelser.

Men udviklingen går som bekendt uhyre hurtigt lige nu.

For ganske få år siden var det ren science fiction, at forestille sig Windows 10 på instrumentbrættet, selvkørende teknologi og bil-til-bil-kontakt som Microsoft og mange andre står (næsten) klar med.

Læs også:

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk – og robotter kunne bygge nye robotter

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Efter at have holdt lav profil i to år vender stifteren af licensspecialisten A Gain, Frank Mortensen, for alvor tilbage til it-branchen – nu i rollen som investor i hosting-firmaet Venzo Hosting.
 
Frank Mortensen fortæller, at han skyder et ikke nærmere specificeret millionbeløb ind i det kun to år gamle hosting-selskab, som allerede flere gange har høstet priser som en af Microsofts bedste partnervirksomheder.

Det kan du læse mere om her: Her er årets bedste danske Microsoft-partnere.

Han indtræder samtidig i selskabets bestyrelse, hvor han kommer til at sidde til bords med selskabets to stiftere direktør Jakob Norup og Dennis Nielsen sammen med iværksætteren Bjarne Søballe og den tidligere konservative toppolitiker Lene Espersen.

Frank Mortensen lægger ikke skjul på, at det er udsigten til voldsom vækst på hostingmarkedet, der fået ham til at udskrive en millioncheck.

“Mange af de ting, jeg har beskæftiget mig med gennem tiden, rykker over i clouden. Det er der, væksten er. Det, jeg godt kan lide ved Venzo Hosting, er, at Jakob (Norup, red.) er kendt i branchen som en af de absolut dygtigste til at udvikle og drive en forretning på hostingområdet, samtidig med at ledelsen i Venzo Hostring både har erfaring og sult efter at skabe resultater,” siger Frank Mortensen.

Med kapitalindsprøjtningen lægger Venzo Hosting an til at spille en rolle i den konsolidering af hosting-branchen, som kort før jul viste sig med kapitalfonden Hg Capitals opkøb af firmaernes Zitcom og Scannet.

Åben for opkøb
Frank Mortensen vil ikke udelukke, at Venzo Hosting også vil kaste sig ud i at opkøbe konkurrenter.

“Jeg er ikke den første, der har fået øje på at hosting er en branche, der er voldsomt interessant. De opkøb og investeringer, som sker i andre firmaer, bekræfter mig i, at det er fornuftigt at investere mine penge i udviklingen af Venzo. Og vi har i Venzo Hosting allerede fået henvendelser fra firmaer, som har hørt på jungletrommerne, om vores planer,” siger han.

Han understreger dog, at Venzo Hosting i første omgang vil fokusere på organisk vækst i takt med at et stigende antal virksomheder outsourcer deres it.

“Outsourcing er et marked i vækst, og derfor er det ikke et spørgsmål om at tage forretning fra konkurrenterne, men at vokse i kraft af at flere kunder outsourcer deres it. Vores business er ikke at stille med en bunke servere, men at servicere kunderne uanset om deres data ligger i et dansk hostingcenter eller hos Amazon eller Microsoft.”

“Vi skal tilbyde services, som skaber værdi for kunderne, så de kan koncentrere sig om at få deres it til at understøtte deres egen forretning,” siger Frank Mortensen.

Læs også:

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

Navnet David Heinemeier Hansson siger dig formentlig en hel del, hvis du er webudvikler. For den brede befolkning er der dog næppe den store genkendelse.

Men tag ikke fejl, for den 36-årige dansker, der står bag Ruby on Rails, er et navn af den helt tunge kaliber i det globale internet- og udviklermiljøet.

Kast eksempelvis et blik på David Heinemeier Hanssons Twitter-profil @DHH.

Her har han 156.000 followers. Det er næsten tre gange så mange som Danmarks nuværende Statsminister. Eller hvis vi skal blive i it-verdenen: En kendt dansk it-person som Martin Thorborg har knap 23.000 followers.

Dansker med globalt fokus
David Heinemeier Hanssons popularitet bunder naturligvis til dels i, at han henvender sig til et globalt publikum, men det ændrer ikke ved, at Ruby on Rails er blevet et vaskeægte megahit. 

Det er efterhånden 12 år siden, at han udviklede open source frameworket til webudvikling, og siden er det gået stærkt.

I dag er han partner i den amerikanske softwarevirksomhed Basecamp og fortsat mr. Ruby on Rails.

Nå ja, så er han også medforfatter på flere bøger. Heriblandt har bogen Rework rundet 300.000 solgte eksemplarer og er oversat til 18 sprog.

“Det er grundpillerne i mit livsværk”
Den unge københavner forlod i 2005 Danmark og bor i dag i Chicago, når han da ikke lige opholder sig i Sydspanien en stor del af året.

Men hvordan gik det egentlig til, at David Heinemeier Hanssons Ruby on Rails-projekt blev den globale succes, der i dag er tale om?

Det hele startede, da han blev hyret til at være med til at udvikle værktøjet Basecamp for virksomheden 37signals, der senere skiftede navn til Basecamp.

“I 2004 havde vi lige lanceret den første version af Basecamp, og vi havde lige hevet Ruby on Rails ud af den udvikling og lanceret det som et open source projekt,” forklarer han, da Computerworld møder ham over Skype, mens han befinder sig i Spanien.

“Her 12 år senere arbejder jeg stadig på Basecamp – vi har lige lanceret en helt ny version 3 for et par måneder siden. Og Ruby on Rails 5 er lige om hjørnet. Det er det, jeg har brugt de seneste 12 år af mit professionelle liv på,” opsummerer David Heinemeier Hansson og uddyber:

“Det dækker naturligvis over en masse svinkeærinder undervejs. Vi har udforsket både det firmamæssige og med open source, men vi og jeg er endt tilbage med, at de to projekter – det kommercielle med Basecamp og open source med Ruby on Rails – er grundpillerne i mit livsværk.”

“Det har jeg det super godt med, og jeg har det lige så sjovt med at udvikle videre på det og skubbe det længere frem, som jeg havde, da jeg gik i gang,” forklarer David Heinemeier Hansson, der i dag både er partner og CTO i virksomheden Basecamp og fortsat hovedpersonen i Ruby on Rails-frameworket.

Derfor er Ruby on Rails stadig relevant
Ruby on Rails er et framework med en række integrerede værktøjer til webudvikling. David Heinemeier Hansson frigav sit framework som open source i juli 2004 samtididg med, at han arbejdede på værktøjet Basecamp.

“For 12 år siden tænkte jeg måske ikke, at det skulle være de projekter, jeg skulle være i gang med nu – specielt med Ruby on Rails. Så hurtigt som teknologiudviklingen går, havde jeg måske troet, at et framework som Ruby on Rails ikke ville få mere end tre-fem år på bagen, før der kom noget andet.”

På spørgsmålet om, hvorfor Ruby on Rails viste sig at have en noget længere holdbarhed – og fortsat ser ud til at have en meget lys fremtid – lyder det fra stifteren:

“Grundpillen i det, vi har bygget Ruby on Rails omkring – at gøre det nemt at lave webapplikationer – er stadig relevant.”

“Hvis der er noget, der har været stabilt i teknologiudviklingen over minimum de sidste 20 år, så er det nettet, HTTP og alle teknologierne omkring det; HTML, CSS, JavaScript og så videre. De teknologier har været utroligt stabile. Der har været masser af udvikling på alle de her platforme, men det er stadig de grundelementer, vi sidder med.”

“Det gør så også, at de værktøjer, vi skal bruge til at arbejde med teknologierne, viser sig at være mere stabile, end man måske skulle tro. Det er også det, der gør, at Ruby on Rails stadig er relevant.”

“I al den tid har Ruby on Rails optimeret og fokuseret på at gøre det at lave webapplikationer nemmere og bedre. Så længe grundplatformen er den samme, er grundkonceptet også solidt,” lyder det fra David Heinemeier Hansson.

Et kontroversielt framework
Historien om Ruby on Rails er dog ikke en fortælling uden elementer af modstand og skepsis i udviklermiljøet.

Med David Heinemeier Hanssons egne ord har det nemlig fra starten af været et kontroversielt koncept, der lå bag Ruby on Rails.

“Ruby on Rails er stadig utroligt kontroversielt, når det kommer til programmører, og hvad de normalt værdsætter. Hvis du spørger programmører, hvad de normalt godt kan lide ved deres værktøjer, og hvordan de vil arbejde, så svarer de normalt, at det er godt, hvis værktøjet bare gør én ting og gør det godt.”

“Der er en grundindstilling, som jeg tror, de fleste programmører får ind med modermælken; at der ikke nogen højere værdi end at lave et enkelt stykke værktøj, der løser et lille problem – og så løser det rigtig, rigtig godt.”

“Ruby on Rails siger, at det er noget hø, og at det slet ikke er sådan, man bygger informationssystemer på en bedre måde. Vi skal kigge på hele billedet. Vi skal kigge på et integreret system. Alle delene, der går ind i at lave en webapplikation, skal ikke bare være gode individuelle værktøjer – de skal virke sammen,” forklarer David Heinemeier Hansson.

Den grundindstilling er forklaringen på, at Ruby on Rails har fået så meget opmærksomhed.

“Det betyder, at Ruby on Rails i dag er et fantastisk omfangsrigt værktøj. Det gør ikke én ting super godt. Ruby on Rails har altid gået i den stik modsatte retning – vi har kigget på integreringen som værende hovedgevinsten ved at lave de her frameworks.”

“Der er stort set ikke nogen konkurrence til Ruby on Rails inden for det, vi kalder ‘full stack frameworks.’ Der er ikke nogen, der er populære på en måde, der bare ligner det, Ruby on Rails har opnået,” lyder det fra David Heinemeier Hansson.

“Alle de her JavaScript-frameworks, der er kommet, går alle sammen efter filosofien, at de bare skal gøre én ting og så skal gøre det godt. Så er det ellers op til brugeren selv at flette et integreret system sammen. Jeg har altid syntes, at det var en bizar måde at se på problemet på.”

“Der er jo ikke nogen, der sidder og arbejder på noget, hvor de bare skal bruge et enkelt værktøj og så kan være glade over at det ene værktøj isoleret set fungerer godt. Det, der betyder noget, er, hvordan hele deres dag foregår, og hvordan det endegyldige system, som en bruger skal bruge, bliver udtrykt.”

Udviklerne fandt et hjem
En anden del af hemmeligheden bag Ruby on Rails’ succes er det omfattende udviklermiljø, der er er opstået omkring open source projektet.

“Lige præcis fordi Ruby on Rails har haft så kontroversiel en tilgang til udvikling, har det også gjort, at de programmører, hvor det ramte rigtigt, lige pludselig har fundet et hjem.”

“Der er en hulens masser programmører, der har fundet, at det er sådan her programmering skal være. Så der er et community, der fungerer omkring de her idealer.”

David Heinemeier Hansson peger på, at Ruby on Rails generelt står stærkt blandt de udviklere, der ikke nødvendigvis har vidst, de skulle være programmører hele livet, men i stedet kommer med en anden baggrund.

“De kom fra, at de var jurastuderende, forfattere, grafiske designere eller andet, som ikke bare var at være programmør. Folk med den baggrund har fundet lettere genklang hos Ruby on Rails, fordi vi er fokuserede på de bredere spørgsmål.”

“Størstedelen af væksten kommer fra nye folk, der dukker op og finder genklang i vores doktrin,” forklarer David Heinemeier Hansson til Computerworld.

Sådan føles succesen
Uanset hvad man måtte mene om Ruby on Rails og de idéaler, det bygger på, så er succesen indiskutabel.

Også for David Heinemeier Hansson selv, for hans 156.000 followers på Twitter og de globale bestseller-bøger vidner om en dansk programmør og iværksætter, der har fået et globalt publikum.

Hvordan har det påvirket dit privatliv, at det er blevet så stort, som det er?

“Det er sjovt, for det har på mange punkter ikke rigtig haft den store indflydelse. Hele årsagen til, at jeg var interesseret i Ruby on Rails, var, at jeg selv skulle bruge det til at bygge noget. Jeg byggede det, fordi jeg gerne ville have det.”

“Som konsekvens af det kommer så, at der er en masse andre, som har de samme tanker og prioriteter. Men succesen var, at jeg kiggede indad, og at jeg kiggede på, hvordan mine prioriteter var anderledes i forhold til, hvordan de fleste på det tidspunkt praktiserede det at lave webapplikationer.”

“Jeg har fortsat med den fokusering på, hvad jeg har brug for,” forklarer den 36-årige David Heinemeier Hansson.

“Så de her tal med, at der er så og så mange, der følger mig på Twitter, eller at der er hundredtusindvis af applikationer på nettet, der er blevet lavet med Ruby on Rails, er mere bare et tal, man kigger på og så tænker, at det er alligevel er sjovt.”

“Vi har også nogle sjove tal med vores bog, der er blevet solgt i over 300.000 eksemplarer og oversat til 18 sprog. Men man hører jo ikke fra 300.000 mennesker, og man ser dem ikke samlet. Så det er i virkeligheden meget diffust.”

På samme måde er det med Ruby on Rails, forklarer David Heinemeier Hansson.

For selvom det har fyldt så meget i hans liv de seneste 12 år i takt med, at udbredelsen har grebet om sig, så mærker han ikke nødvendigvis den massive succes i det daglige.

“Hvis vi siger, at der der er en million programmører, der har lavet noget med Ruby on Rails, har vi i dag 4.300, der har lavet ændringer i source-koden. Og ud af dem er der måske 100 programmører, der virkelig har lagt blod, sved og tårer i det og bidraget med masser af kode.”

“Det er dem, jeg har noget at gøre med på løbende basis.”

David Heinemeier Hansson bosatte sig i Chicago i USA i 2005, og for fem år siden begyndte han sammen med sin familie at tilbringe lidt mindre en halvdelen af året i Sydspanien.

Han har desuden fået etableret en helt anden karriere sideløbende med Ruby on Rails og Basecamp, nemlig som racerkører i blandt andet 24-timers løbet Le Mans.

Den historie kan du læse senere her på Computerworld.

Læs også:

På besøg i Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt