Daily Archives: January 21, 2016

For få måneder siden lancerede Apple det nyeste skud på stammen inden for iPads.

Den hedder iPad Pro, og den udmærker sig ikke blot ved at være en større og hurtigere iPad, men giver også mulighed for at tilslutte helt nye dedikerede typer tilbehør, der gør det muligt at bruge iPad Pro mere produktivt. 

Det betyder, at den er langt mere velegnet som arbejdsredskab end tidligere iPads.

Her på redaktionen har vi nu haft den nye iPad Pro i knap to måneder, og vores konklusion er klar: Hvis du vil have det optimale ud af iPad Pro, bør du investere i noget af det nye tilbehør. 

Vi gennemgår det herunder.

1. Apple Pencil
Apples digitale blyant, Apple Stylus, er det perfekte redskab, hvis du ønsker at tegne, illustrere eller tage notater på din iPad iPro. 

På mange måder er Apple Pencil et produkt efter den klassiske Apple-opskrift, hvor æstetik og funktion går op i en højere enhed. 

Apple Pencils slanke iPod-hvide ydre virker nærmest dragende, og når du ser den første gang, kan du ikke lade være med at tage den op i hånden.

Når du lægger pennen fra dig på et bord, er vægtfordelingen konstrueret således, at Apple Pencil altid vil stoppe sin rotation netop, når det lille Apple-logo vender op ad. 

På det funktionelle plan udmærker Apple Pencil sig blandt andet ved, at den kan registrere, hvor hårdt du trykker samt i hvilken vinkel, du holder den.

Det betyder, at du kan gøre din streg mere markant ved at trykke hårdere, og du kan lave skyggelægning ved at tilte pennen. 

Vi har blandt andet overladt overladt vores Apple Pencil i hænderne på en illustrator, og her var dommen, at Apple Pencil er en fremragende stylus, der bringer en iPad Pro op på niveau med mange af de tegneplader, der i dag bliver brugt af professionelle.

Meldingen fra illustratoren var dog også, at software-situationen på en iPad Pro ofte er en dealbreaker for en en professionel illustrator. Der findes ganske enkelt endnu ikke apps til iPad, som for alvor kan konkurrere med de fulde udgaver af Adobes Photoshop og Illustrator. 

I første omgang skal Apple Pencil derfor nok ses som et værktøj, der bedst anvendes til skitser og note-tagning. Men der er dog næppe nogen tvivl om, at de fleste iPad-brugere med talent for at tegne vil elske Apple Pencil. 

Apple Pencil koster 829 kroner.

2. Apple Smart Keyboard
iPad Pro er udstyret med en ny såkaldt smart connector-port. Det er en port, der gør det muligt at tilslutte et tastatur til iPaden uden brug af bluetooth og batteri.

I stedet får tastaturet både strøm og data via smart connector porten, og det har gjort det muligt for Apple at lave et ganske tyndt tastatur, som kun vejer 335 gram.

Men netop fordi det er så tyndt, betyder det også, at det giver, hvad der bedst kan beskrives, som en lidt “flad” fornemmelse, når du skriver på det. Det vil sige, at tasterne giver en smule mindre “respons” end et mere traditionelt tastatur.

Dermed ikke sagt, at det er et dårligt tastatur. Denne skribent har allerede uden problemer skrevet flere artikler på tastaturet.

Tastaturet er desuden overtrukket med et nylon-lignende stof, der blandt andet betyder, at tastaturet er vandafvisende. Du behøver altså ikke gå i panik, hvis du vælter en kop kaffe ud over skrivebordet, mens du sidder og skriver. 

Apple Smart Keyboard findes endnu ikke med danske taster, men på Apple hjemmeside kan du bestille en udgave med et amerikansk tastatur. Det er også denne version, som vi har prøvet her på redaktionen, og den fungerer ganske glimrende, hvis du ellers kan leve med at du selv må huske, hvor æ,ø og å er placeret.

Apple Smart Keyboard (US-version) koster 1.399 kroner.

3. Logitech Create
I et anfald af åbenhed, der normalt ikke ligner Apple, har virksomheden gjort den nye smart connector-port åben for andre hardware-producenter. Det betyder, at Logitech har været i stand til at udvikle et nyt tastatur specifikt til iPad Pro. 

Logitech Create adskiller sig fra Apples eget tastatur-løsning ved for det første at være bagbelyst og dernæst ved at være udviklet som en case, der beskytter alle dele af iPaden. 

Sammenlignet med Apples eget tastatur minder Logitech meget mere om et traditionelt laptop-tastatur. Noget som givetvis tiltaler mange. Men det kommer desværre med en lang række omkostninger.

Casen er stor, klodset og tung.

Den vejer intet mindre end 725 gram, hvilket er mere end dobbelt så meget som Apples eget Smart Keyboard, og inklusiv iPad Pro vejer tastaturet mere end en Macbook Air og fylder omtrent lige så meget i højde, dybde og bredde som en 13 tommer Macbook Pro. 

Samtidig er det ekstremt svært at fjerne iPaden fra casen, og denne skribent har flere gnage været direkte nervøs for at skade iPaden, når den skulle fjernes fra casen. 

Det betyder, at du ikke bare med et snuptag kan fjerne iPaden fra tasturet, som det er tilfældet med Apple Smart Keyboard. Dermed tilbyder tilbyder Logitech Create betydeligt mindre fleksibilitet. 

Denne skribent foretrækker uden tvivl Apples lettere og mere fleksible tastatur-løsning. Andre vil givetvis foretrække den mere laptop-agtige fornemmelse, som Logitech Create giver, men spørgsmål er om folk, der foretrækker det, måske i virkeligheden bør investere i en laptop frem for en iPad Pro?

Logitech Create koster 1249 kroner. 

Læs også:
Prøvekørt: Vi har testet den flotte – og store – iPad Pro

En iPad Pro kommer til at koste dig 10.000 kroner: Er den pengene værd?

For at forstå iPad Pro må du forstå denne ting om fremtidens computer-bruger

Din arbejdscomputer indeholder ubrugeligt software-programmer for 1.700 kroner.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport med titlen “The Real Cost of Unused Software” fra det amerikanske analysehus 1E.

Ifælge rapporten indeholder hver computer i virksomheder verden over i gennemsnt ubrugt, unødvendigt eller uønsket software for 259 dollar – godt 1.700 kroner.

I undersøgelsen har 1E tracket, hvordan 1.800 forskellige software-programmer over en fire-årig periode er blevet installeret på 3,6 millioner computere i 129 virksomheder i 14 forskellige industri-sektorer.

Ifølge undersøgelsen anvendes i gennemsnit 37 procent af den indkøbte software ikke – men virksomhederne betaler for den alligevel.

Ifølge analysehuset har dette tal faktisk ikke ændret sig i løbet af de fire år, hvor målingerne er blevet foretaget, og det er kommet bag på selskabet.

Værst ser det ud i uddannelses-sektoren, viser undersøgelsen.

Her anvendes hele 47 procent – altså næsten halvdelen af den indkøbte software – ikke til noget.

1E vurderer, at det kan skyldes, at uddannelsessektoren har det med at købe ens løsninger i stort volumen med det, som selskabet kalder for en ‘one size fits all’-approach.

Mindst spild finder vi i pharma-industrien, hvor ‘blot’ 18 procent af de installerede software-programmer ikke anvendes.

Manglende asset management
Problemets årsag kan ligge i både policy og i dårligt overblik over de aktiver, som virksomheden opererer med.

Virksomhederne aner med andre ord ofte ikke, hvad der er reelt er behov for. Og derfor køber de voldsomt ind for at være på den sikre side.

Samtidig er mange virksomheder plaget af decentrale indkøb af software – altså det, som man kalder ‘skygge-it’ eller ‘shadow it’.

Det kan du læse mere om her: Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol

Læs også:

Advarsel fra it-advokat: Sådan forsøger software-firmaerne at malke dine licenser

Denne it-type kan ødelægge din virksomhed: Men næsten ingen er på sporet af den

Seks barrierer som kan bremse it-udviklingen i dit firma

Den danske stat med Digitaliseringsstyrelsen for bordenden arbejder stenhårdt på at få bugt med sine tudsegamle legacy-kontrakter hos sine it-leverandører, der blandt andet tæller en storspiller som CSC.

Det kan du læse mere om her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører

Professor Kim Normann Andersen fra Institut for IT-management ved Copenhagen Business School er på ingen måder overrasket over, at staten i de senere år har arbejdet på at tage it-tyren ved hornene for at komme ud af legacy-kontrakterne med sine gængse it-leverandører.

Han nævner, at disse aftaler er en del af en generel problemstilling med faste, statslige leverandører.

For her forventer staten som en anden loyal storkunde forsyningssikkerhed, og samtidig undgår den at skulle afsøge markedet og dermed også afveje forskellige risici ved valg af forskellige leverandører.

“Monopolets negative effekter er så gradvist forhøjede priser og dårligere service, fordi en leverandør med faste, statslige aftaler over lang tid mistet incitamentet til at investere i innovation og innovative løsninger,” forklarer Kim Normann Andersen til Computerworld.

Stor afhængighed af tre leverandører
CBS-professoren fortæller, at det ikke er nogen hemmelighed, at den danske stat i de sidste mange år har været afhængig af it-storleverandører som CSC, IBM og KMD.

Der kan samtidig i Kim Normann Andersens optik være mange klokkeklare fordele for den danske stat ved at komme ud af gamle aftaler. Blandt andet får staten mulighed for lavere priser, øget sikkerhed og mere innovative løsninger hos andre, sultne it-leverandører.

“Det kunne være, at staten har en Kombit-agtig tilgang, hvor man bygger sin egen organisation,” forklarer han, efter Computerworld har fortalt ham, at der i statens lækkede dokumenter er tegn på, at staten mere eller mindre vil drifte sine allermest kritiske it-systemer selv.

“Når man selv begynder at tage ansvar for sin it-udvikling, skaber det samtidig helt andre udfordringer. Blandt andet skal man sikre sig, at kompetencerne er til stede i Danmark. Kan staten betale for disse kompetencer? Er kompetencerne villige til at arbejde for staten?” fortsætter CBS-professoren.

Andre problemstillinger ved den danske stats it-systemer er ifølge Kim Normann Andersen, at de tre kendte it-leverandører har et rigtig godt domænekendskab til det statslige it-skab.

“Hverken vores begrænsede sprogområde eller den danske lovgivning er de største udfordringer for nye, statslige it-leverandører. Derimod er interfacet med andre systemer allersværest af få styr på, og det kender de tre til fire største it-leverandører herhjemme jo alt til,” siger han.

Kig på USA og England
Kim Normann Andersen har i efteråret været i den amerikanske delstat New York.

Det var han for at kigge på, hvordan USA i lighed med eksempelvis Storbritannien i de senere år har tacklet nogle af de samme udfordringer, som den danske stat står over for lige nu.

“I USA er der kommet helt andre succesrater, efter de fik deres første kvindelige CIO (Lisa Schlosser, red.) for nyligt. Men det er jo også klart, at vi kun så succeshistorierne derovre, ligesom Digitaliseringsstyrelsen nok også kun ville vise sine bedste cases frem, hvis der kom udlændinge til Danmark,” siger han.

Alligevel tøver han ikke med at fremhæve flere fordele end ulemper ved it-tilgangen i netop USA og England.

Blandt de største fordele er, at de to lande har skiftet it-kurs i de senere år, hvor blandt andet også mindre leverandører skal medtages i de statslige udbud.

Vi har tradition for it-lovgivning
I Danmark kan staten gribe til lovgivning som en måde at komme ud af sine legacy-kontrakter på.

Det ville ikke overraske Kim Normann Andersen, hvis dette var tilfældet.

“Danmark er rent faktisk et af de eneste lande i verden, der bruger lovgivning til it-implementeringer. Det har Finansministeriet fået indført, og der ser ud til at blive styret med en god, fast hånd,” siger Kim Normann Andersen og fortsætter:

“Men vi mangler stadig noget på udbudsdelen, hvor der eksempelvis efterspørges krav til agilitet. Det er jo med i standardkontrakterne, hvor det så til gengæld ikke bruges meget i praksis,” fortsætter han.

It-tunge ministeriers fikse ide?
CBS-professoren hæfter sig ved, at hele opgøret med legacy-kontrakterne kunne tænkes at udspringe fra de it-tunge myndigheder Justitsministeriet og Skatteministeriet.

For netop disse to ministerier er de to danske myndigheder med suverænt flest legacy-systemer i deres it-portefølje.

“Det kunne være sandsynligt, at de mange it-problemer hos Skat og Rigspolitiet bliver gjort til et generelt problem frem for til et ledelsesproblem i de to myndigheder, og så skal det gå ud over leverandørerne,” forklarer Kim Normann Andersen.

“Endnu er det ikke krystalklart, at alternativerne er bedre, end det vi har i dag. Hvis det skal være bedre, kræver det nok et opgør med hele tankegangen om, hvordan vi udformer og udfører it-projekter i dag. Det gælder både nye projekter, og den måde som de eksisterende systemer skal opgraderes på,” runder han af.

Læs også: 
Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører

Microsoft vil over de kommende tre år forære cloud-services for en milliard dollar – cirka syv milliarder kroner – væk til forsknings-projekter og NGO’er, der ellers ikke har penge på budgetterne til store it-løsningerne.

Sådan lyder det fra selskabet, der i vid udstrækning er i færd med at lægge hele forretningen om til at være baseret på forskellige former for cloud-løsninger.

Ifølge Microsofts topchef, Satya Nadella, vil Microsofts cloud-løsninger med donationen blive tilgængelig for 70.000 nonprofit-organisationer og NGO’er og 900 universiteter verden over.

Samtidig ligger det i kortene, at Microsoft er interesseret i at udbrede sine løsninger til nye områder i håbet om, at det kan skabe nye kundeforhold i fremtiden.

‘Kan åbne for hemmeligheder’
Ifølge et blog-indlæg fra Microsoft-direktør Brad Smith kan cloud-tjenester ‘åbne for de hemmeligheder, som data bærer på, på måder, som skaber ny indsigt og fører til gennembrud” inden for både teknologi, økonomi og sociale sammenhænge.

Han skriver desuden, at Microsoft planlægger at udvide antallet yderligere efter 2017, hvor selskabets gratis-løsninger gerne skal anvendes af 70.000 organisationer.

Satya Nadella deltager i denne uge i det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz, hvor det blandt andet har været drøftet, hvordan fordelene ved cloud-teknologierne og eksempelvis områdets fordele indenfor data-analayse og ligndende, kan udbredes.

I et blog-indlæg beretter Satya Nadella om, hvordan verden bør forsøge at undgå, at de store fordele og muligheder, der ligger i den store digitale revolution, kun kan høstes af rige samfund.

Læs også: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsoft stiftede fornylig en helt ny forretningsdivision under navnet “Microsoft Philanthropies,” der får til opgave at fordele tjenesterne for den runde milliard dollar.

De tilbudte løsninger kommer til at dække både Azure (applikationer og storage), CRM Online (håndternig af eksempelvis donorer og modtager) og Enterprise Mobility Suite (håndtering af enheder, applikationer og data).

Microsoft har i de senere år foræret cloud-tjenester væk til omkring 600 forsknings-projekter under Microsoft Azure Research-programmet.

Facebook og andre af de store tech-firmaer arbejder på lignende vis med gratis-programmer, som dog fra flere sider er blevet mødt med en vis skepsis, da de regnes for at have til formål at rekruttere nye brugere, som risikerer at blive tvunget til at betale, når først der er opstået et afhængighedsforhold.

Læs også:

Gør dig klar til ‘New IT’ – her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende år

Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere

Disse banebrydende begivenheder kom til at spille en afgørende rolle for it-industrien