Monthly Archives: January 2016

En ny type JavaScript-baseret software til at afvikle ransomware-angreb er dukket op til cyber-havets overflade.

Sikkerhedsfirmaet Emsisoft skriver i et blogindlæg om ransomwaren Ransom32, der grundlæggende er at betegne som ransomware-as-a-service.

Selve signup-processen foregår via Tor-netværket, og pengene, de kriminelle håber at skaffe med deres ransomware, kan så sættes ind på en bitcoin-konto (her skal Ransom32-skaberne have et fee på 25 procent.)

Det mest interessante ved Ransom32 er dog, at malwaren er Javascipt-baseret, hvilket ikke menes at være set før, når det kommer til ransomware.  

Sådan rammer Ransom32
Ransom32 modtages som en WinRAR-pakke, der ser ud til at være Chrome-browseren, men i stedet er en NW.js-applikation med malwaren.

NW.js bruges til at skrive blandt andet JavaScript-apps.

Sikkerhedseksperten Fabian Wosar fra Emsisoft forklarer, at NW.js giver de kriminelle mulighed for langt mere kontrol og interaktion med selve operativsystemet, end hvis der kun var tala om JavaScript i browseren, og at NW.js gør det muligt at genbruge den samme JavaScript-kode på både Windows, Linux og MacOS X.

I første omgang ser det ud til, at Ransom32 kun retter sig mod Windows-platformen, men fordi JavaScript fungerer på tværs af platforme, vil ransomwaren også nemt kunne målrettes de andre platforme.

Softpedia har uddybende information om Ransom32, og her fortæller Fabian Wosar, at Ransom32 distribueres via email som en selvudpakkende WinRAR-fil.

Ransom32 vil kunne kryptere data på ofrenes maskiner, så de kriminelle efterfølgende kan kræve løsesum. 

Han undrer sig dog lidt over, at de it-kriminelle valgt at lancere angrebet i løbet af juleferien, hvor mange af de potentielle ofre formentlig slet ikke tjekkede indbakken.

Af samme grund tror han heller ikke, at vi har set den reelle effekt af angrebet med Ransom32 endnu.

Læs også:

Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Om en uge lukker Microsoft endegyldigt for udsendelsen af sikkerheds-opdateringer til alle ældre versioner af Internet Explorer-browseren, som er kendt for at være yndlingsmål for alverdens hackere.

Det kan komme til at ramme flere hundrede millioner Windows-brugere, og det har fået Microsoft til at gå i alarm-beredskab.

Det kan du læse mere om her: Microsoft på vej med besked til millioner af brugere: Nu skal gamle browsere fjernes

Næsten 340 millioner Windows-brugere verden over anvender nemlig fortsat ældre versioner af Internet Explorer.

Den absolut sidste sikkerhedsopdatering til ældre versioner af Internet Explorer bliver udsendt 12. januar – altså på tirsdag.

Den lukker for sidste gang opdagede sårbarheder i Internet Explorer 7 og Internet Explorer 8 samt de fleste versioner af Internet Explorer 9 og 10.

Eneste undtagelse for de to sidstnævnte – altså IE9 og IE10 – er computere, der kører med Windows Vista og Windows Server 2008 (IE9) samt Windows Server 2012 (IE10).

Besluttet for halvandet år siden
Microsoft meddelte allerede for halvandet år siden, at den allersidste opdatering ville blive udsendt 12. januar 2016.

Microsoft vil i stedet have, at alle Windows-brugere opgraderer til enten Internet Explorer 11 eller den nye Edge-browser, der begge følger med det nye styresystem, Windows 10.

Microsoft har oplevet et massivt ‘uptake’ på Internet Explorer 11 siden browseren blev lanceret for et års tid siden.

Ifølge analysehuset Net Applications sidder Internet Explorer 11 i dag på en markedsandel på 52,7 procent.

Til gengæld kører hele 42,7 procent af verdens Windows-computere med de IE-versioner, der nu pensioneres af Microsoft.

Samlet set falder Microsofts andel af det globale browser-marked støt – måske på grund af Internet Explorers omdømme som usikkert og yndlingsmål for alverdens hackere.

Ifølge Net Applications er Microsofts samlede andel af browser-markedet således for første gang nogensinde netop droppet til under 50 procent.

Internet Explorer er dog fortsat samlet set verdens mest udbredte browser med en samlet markedsandel på 48,6 procent.

Verdens næstsstørste browser er Googles Chrome, der sidder på 32,3 procent af markedet.

Læs også:

Microsofts nye Edge-browser plages af samme sikkerheds-huller som Internet Explorer

Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer

Om en uge lukker Microsoft endegyldigt for udsendelsen af sikkerheds-opdateringer til alle ældre versioner af Internet Explorer-browseren, som er kendt for at være yndlingsmål for alverdens hackere.

Det kan komme til at ramme flere hundrede millioner Windows-brugere, og det har fået Microsoft til at gå i alarm-beredskab.

Det kan du læse mere om her: Microsoft på vej med besked til millioner af brugere: Nu skal gamle browsere fjernes

Næsten 340 millioner Windows-brugere verden over anvender nemlig fortsat ældre versioner af Internet Explorer.

Den absolut sidste sikkerhedsopdatering til ældre versioner af Internet Explorer bliver udsendt 12. januar – altså på tirsdag.

Den lukker for sidste gang opdagede sårbarheder i Internet Explorer 7 og Internet Explorer 8 samt de fleste versioner af Internet Explorer 9 og 10.

Eneste undtagelse for de to sidstnævnte – altså IE9 og IE10 – er computere, der kører med Windows Vista og Windows Server 2008 (IE9) samt Windows Server 2012 (IE10).

Besluttet for halvandet år siden
Microsoft meddelte allerede for halvandet år siden, at den allersidste opdatering ville blive udsendt 12. januar 2016.

Microsoft vil i stedet have, at alle Windows-brugere opgraderer til enten Internet Explorer 11 eller den nye Edge-browser, der begge følger med det nye styresystem, Windows 10.

Microsoft har oplevet et massivt ‘uptake’ på Internet Explorer 11 siden browseren blev lanceret for et års tid siden.

Ifølge analysehuset Net Applications sidder Internet Explorer 11 i dag på en markedsandel på 52,7 procent.

Til gengæld kører hele 42,7 procent af verdens Windows-computere med de IE-versioner, der nu pensioneres af Microsoft.

Samlet set falder Microsofts andel af det globale browser-marked støt – måske på grund af Internet Explorers omdømme som usikkert og yndlingsmål for alverdens hackere.

Ifølge Net Applications er Microsofts samlede andel af browser-markedet således for første gang nogensinde netop droppet til under 50 procent.

Internet Explorer er dog fortsat samlet set verdens mest udbredte browser med en samlet markedsandel på 48,6 procent.

Verdens næstsstørste browser er Googles Chrome, der sidder på 32,3 procent af markedet.

Læs også:

Microsofts nye Edge-browser plages af samme sikkerheds-huller som Internet Explorer

Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer

På gadget-messen CES, der i øjeblikket løber af stablen i spillebyen Las Vegas, har brancheforeningen WiFi-alliancen fortalt om en ny standard til trådløs kommunikation.

Standarden er blevet døbt WiFi HaLow, og den er baseret på IEEE 802.11ah, der ligeledes er projekteret til at blive færdiggjort i 2016.

Det skriver Computerworld i Norge.

Noget af det, der er unikt ved HaLow, er det frekvensområde, som standarden arbejder i.

Ved at kommunikere i 900MHz-området kan der opnås en langt højere rækkevidde og en bedre gennemtrængning af vægge og andre fysiske forhindringer, sammenlignet med det traditionelle WiFi, der opererer i 2,4 GHz og 5 GHz-båndene.

Alliancen beretter, at der kan være tale om en fordobling af den praktiske rækkevidde til 900 MHz-signalerne.

Selv om HaLow opererer i et helt andet frekvensområde end de ældre WiFi-produkter, fortæller WiFi-alliancen, at mange kommende produkter nok vil blive forsynet med begge standarder for at sikre interoperabilitet.

HaLow kommer til at anvende TCP/IP direkte fra endepunkterne, præcis som de ældre udgaver, for derved at sikre at enheder, som benytter den nye standard kan kobles på eksisterende netværk.

Velegnet til IoT
Den nye standard lægger også op til et lavere strømforbrug, hvilket betyder, at internet of things-tankegangen har været med i forberedelserne.

Batteridrevne gadgets, sensorer og andre mobile teknologier higer nemlig efter en kommunikationsteknologi, der gør batteritiden så lang som mulig.

WiFi HaLow er et standardiseringsprojekt i IEEE, der har været i gang siden 2010, hvilket betyder, at der er godt gang i arbejdet.

Men nu er forberedelserne altså ved at være færdige, og der er kommet konkrete planer for, hvornår der skal være et konkret resultat.

På IEEE’s webside kan man således læse, at standarden er færdig i efteråret 2016.

Det passer dermed udmærket med, at WiFi-alliancen tager fat i standarden nu for at udvikle pre-standardprodukter, der kan være klar til brug sammen med den endelige version af HaLow, hvilket også er den typiske arbejdsgang i forbindelse med nye trådløse produkter.

Læs også:
Sådan! Ac-standard tredobler hastigheden i dit trådløse netværk

IEEE standardiserer hurtig WiFi-roaming

5G bliver så potent og anderledes at it-sikkerhed skal tænkes helt om

På gadget-messen CES, der i øjeblikket løber af stablen i spillebyen Las Vegas, har brancheforeningen WiFi-alliancen fortalt om en ny standard til trådløs kommunikation.

Standarden er blevet døbt WiFi HaLow, og den er baseret på IEEE 802.11ah, der ligeledes er projekteret til at blive færdiggjort i 2016.

Det skriver Computerworld i Norge.

Noget af det, der er unikt ved HaLow, er det frekvensområde, som standarden arbejder i.

Ved at kommunikere i 900MHz-området kan der opnås en langt højere rækkevidde og en bedre gennemtrængning af vægge og andre fysiske forhindringer, sammenlignet med det traditionelle WiFi, der opererer i 2,4 GHz og 5 GHz-båndene.

Alliancen beretter, at der kan være tale om en fordobling af den praktiske rækkevidde til 900 MHz-signalerne.

Selv om HaLow opererer i et helt andet frekvensområde end de ældre WiFi-produkter, fortæller WiFi-alliancen, at mange kommende produkter nok vil blive forsynet med begge standarder for at sikre interoperabilitet.

HaLow kommer til at anvende TCP/IP direkte fra endepunkterne, præcis som de ældre udgaver, for derved at sikre at enheder, som benytter den nye standard kan kobles på eksisterende netværk.

Velegnet til IoT
Den nye standard lægger også op til et lavere strømforbrug, hvilket betyder, at internet of things-tankegangen har været med i forberedelserne.

Batteridrevne gadgets, sensorer og andre mobile teknologier higer nemlig efter en kommunikationsteknologi, der gør batteritiden så lang som mulig.

WiFi HaLow er et standardiseringsprojekt i IEEE, der har været i gang siden 2010, hvilket betyder, at der er godt gang i arbejdet.

Men nu er forberedelserne altså ved at være færdige, og der er kommet konkrete planer for, hvornår der skal være et konkret resultat.

På IEEE’s webside kan man således læse, at standarden er færdig i efteråret 2016.

Det passer dermed udmærket med, at WiFi-alliancen tager fat i standarden nu for at udvikle pre-standardprodukter, der kan være klar til brug sammen med den endelige version af HaLow, hvilket også er den typiske arbejdsgang i forbindelse med nye trådløse produkter.

Læs også:
Sådan! Ac-standard tredobler hastigheden i dit trådløse netværk

IEEE standardiserer hurtig WiFi-roaming

5G bliver så potent og anderledes at it-sikkerhed skal tænkes helt om

Hver 10. Windows-computer på kloden kører nu Windows 10.

Den milepæl rammer Microsoft blot fem måneder efter lanceringen af den nyeste Windows-version, som Windows 7 og 8-brugere gratis kan opgradere til.

Det tal kommer analysebureauet Net Applications frem til efter at have overvåget titusinder af hjemmesiders internettrafik.

Windows 10 sidder altså dermed på godt og vel 10 procent af markedet for Windows-systemer.

På trods af den flotte milepæl er der stadig langt op til positionen som det førende operativsystem til computere.

Den titel sidder Windows 7 nemlig stadig med med en markedsandel på 55,6 procent i december – hvilket er en højere andel end i november.

164 millioner computere
De 10 procent svarer rundt regnet til 164 millioner computere verden over, som nu kører Windows 10 på deres enheder, men alt er ikke lutter lagkage for Microsoft.

Væksten er nemlig begyndt at dale, efter at der hver måned siden august har været vækst i antallet af Windows-brugere, der er skiftet til Windows 10.

Windows 7 havde i sin tid en højere vækstrate efter fem måneder end Windows 10 har i dag.

Ifølge Net Applications sad Windows 7 på 11,2 procent af markedet fem måneder efter lanceringen, hvor Windows 10 “kun” sidder på godt og vel 10 procent.

Mens det ikke lyder som en stor forskel, så skal man huske på, at Windows 7 i 2009 kostede cirka 800 kroner, hvorimod Windows 10 er gratis at opgradere til for ejere af Windows 7- og 8-computere.

Ligeledes har Microsoft ført en meget aggressiv marketingstrategi i bestræbelserne på at forklare folk, at de bør opgradere. Det var meningen, at den strategi skulle skabe en større vækst end hos tidligere versioner af Windows, men sådan er det altså ikke gået.

Læs også: [b]Masser af [b]brugere fravælger Windows 10[/b]: Klamrer sig til Windows 7[/b]

Hver 10. Windows-computer på kloden kører nu Windows 10.

Den milepæl rammer Microsoft blot fem måneder efter lanceringen af den nyeste Windows-version, som Windows 7 og 8-brugere gratis kan opgradere til.

Det tal kommer analysebureauet Net Applications frem til efter at have overvåget titusinder af hjemmesiders internettrafik.

Windows 10 sidder altså dermed på godt og vel 10 procent af markedet for Windows-systemer.

På trods af den flotte milepæl er der stadig langt op til positionen som det førende operativsystem til computere.

Den titel sidder Windows 7 nemlig stadig med med en markedsandel på 55,6 procent i december – hvilket er en højere andel end i november.

164 millioner computere
De 10 procent svarer rundt regnet til 164 millioner computere verden over, som nu kører Windows 10 på deres enheder, men alt er ikke lutter lagkage for Microsoft.

Væksten er nemlig begyndt at dale, efter at der hver måned siden august har været vækst i antallet af Windows-brugere, der er skiftet til Windows 10.

Windows 7 havde i sin tid en højere vækstrate efter fem måneder end Windows 10 har i dag.

Ifølge Net Applications sad Windows 7 på 11,2 procent af markedet fem måneder efter lanceringen, hvor Windows 10 “kun” sidder på godt og vel 10 procent.

Mens det ikke lyder som en stor forskel, så skal man huske på, at Windows 7 i 2009 kostede cirka 800 kroner, hvorimod Windows 10 er gratis at opgradere til for ejere af Windows 7- og 8-computere.

Ligeledes har Microsoft ført en meget aggressiv marketingstrategi i bestræbelserne på at forklare folk, at de bør opgradere. Det var meningen, at den strategi skulle skabe en større vækst end hos tidligere versioner af Windows, men sådan er det altså ikke gået.

Læs også: [b]Masser af [b]brugere fravælger Windows 10[/b]: Klamrer sig til Windows 7[/b]

Anders W. Eriknauer, managing partner i Nordic M&A, opstiller fem forskellige typer af investeringscases, som kapitalfonde vælger at investere deres penge i:
Early stage – Venture – Growth – Mature – Restructuring.

Den lidt ældre del af Computerworlds læsere husker sikkert filmen “Pretty Woman”, hvor Richard Gere forklarer Julia Roberts, at han tjener sine mange penge ved købe store selskaber for hensynsløst at skære dem i småstykker, tømme pengekassen, fyre en stor del af de ansatte og sælge det hele igen.

Et tilsvarende billede klæber også til de mange kapitalfonde, som fra tid til anden investerer i større eller mindre virksomheder – blandt andet i it-branchen.

Men selvom man kan finde eksempler på opkøb fra kapitalfonde, der er blevet fulgt op med fyringsrunder, så er virkeligheden noget mere nuanceret.

Ligesom almindelige virksomheder skal en kapitalfond tjene penge til sine ejere. Men i langt de fleste tilfælde tjener kapitalfonde deres penge på at skabe vækst i de virksomheder, som de investerer i.

Det fortæller managing partner i corporate finance-virksomheden Nordic M&A, Anders W. Eriknauer, som gennem tiden har hjulpet mange it- og techvirksomheder og kapitalfonde med at finde hinanden.

Senest har Nordic M&A rådgivet ejerne af softwarefirmaet Siteimprove, som kort før jul solgte godt en fjerdedel af deres aktier til den amerikanske fond Summit Partners. Prisen lød på 375 millioner kroner.

Læs også: Kapitalfond køber sig ind i Siteimprove for 375 millioner kroner – satser på global vækst

“Siteimprove er et godt eksempel på en virksomhed, der er i kraftig vækst, samtidig med at man stadig udvikler på sit produkt til et meget stort og globalt marked. Det kræver tit både kapital og erfaring fra en international partner,” siger Anders W. Eriknauer, som også rådgav ejerne af hostingvirksomheden Scannet A/S, der kort før jul blev solgt til den britiske kapitalfond HgCapital.

Læs også: Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Et tredje aktuelt eksempel er Netcompany som også for nylig solgte aktiemajoriteten til den nordiske fond FSN Capital.

Læs også:Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Hvor kommer kapitalfondenes penge fra?
En kapitalfond er i realiteten en investeringsforening, hvor en kreds af banker, pensionsselskaber, andre finansielle virksomheder eller private investorer putter penge i en fond og hyrer et team til at forvalte pengene i fonden.

Anders W. Eriknauer fortæller, at kapitalfondene de seneste år har specialiseret sig. Mange fonde stiller penge til rådighed for investeringer, som typisk er målrettet mod en bestemt branche eller en bestemt type virksomheder.

Derfor er der stor forskel på de investeringsstrategier, som fondene lægger for dagen. Nogle fonde har en meget snæver tilgang til, hvilke virksomheder, de vil putte penge i, mens andre har en bredere tilgang.

“Så når man kontakter en kapitalfond, skal man være meget omhyggelig med at finde ud af, hvad deres investeringsstrategi er. De forskellige fonde fokuserer forskelligt i forhold til, hvilket stadie en virksomhed befinder sig i,” siger Anders W. Eriknauer.

Ti investeringer pr. fond
“En grov tommelfingerregel er, at en fond laver ti investeringer, Så hvis de har en milliard vil den typiske investering ligge på 100 millioner kroner pr styk. Det giver et fingerpeg om den case, man ønsker at præsentere for fonden vil have interesse,” siger han.

“Den typiske kapitalfond har ofte en levetid på ti år, og tidshorisonten for en investering er typisk fire til maksimalt seks år. Det vil sige, at indenfor de ti år skal de have foretaget alle investeringer i fonden og komme ud af alle investeringer igen,” fortæller han.

“Derfor har de ofte forholdsvis travlt med at brænde deres penge af i de første to-tre år, ligesom de på et tidspunkt får forholdsvis travlt med at komme ud af deres investeringer, så de kan lukke fonden ned og betale penge og afkast tilbage til de investorer, som står bagved.”

Hvad skal vi sætte vores penge i?
Anders W. Eriknauer opdeler investeringsmodne virksomheder i fem hovedgrupper.

Early stage – den klassiske startup:
Det er en virksomhed, hvor ejeren har fået en god ide, udviklet et produkt og måske også fået de første kunder.

“Den type virksomheder får typisk investeringer fra et meget veludviklet netværk af formuende privatpersoner, der er begyndt at investere deres penge. Et eksempel er sådan en som Lars Seier eller en Preben Damgaard. Men der er også mere etablerede institutionelle spillere som Vækstfonden eller en fond som Sunstone Capital, der i 2011 investerede i det danske Podio.”

Venture – udviklingsmodne firmaer:
Det er stadig meget tidligt i en virksomheds udvikling, men det er dog lidt mere etablerede virksomheder

“Der har du sådan nogen som Via Venture, som jeg dog vil betegne som multi-stage-fond , der også investerer i mere modne virksomheder,” siger Andres W. Eriknauer.

Growth – Vækstvirksomheder:
Vækstvirksomheder er et område, hvor mange kapitalfonde ifølge Anders W. Eriknauer i dag opererer. Og det er også der, hvor de aktuelle eksempler med Siteimprove, Scannet og Netcompany placerer sig.

“Vil man have taletid hos store internationale vækstinvestorer skal din virksomhed vise vækstrater på minimum 30 procent årligt. Det er den bedste målestok for at din virksomhed har et produkt eller en service, der efterspørges. Og grundig forberedelse af din case er helt afgørende. Hvis du lykkes med at få taletid hos disse fonde får du til gengæld adgang til et helt unikt internationalt netværk,” fortæller Anders W. Eriknauer, som peger på kapitalfonden Advents køb af KMD som et andet eksempel på en vækstcase.

“KMD stod i forvejen ekstremt stærkt på det danske marked, men samtidig var man på vej ind på privatmarkedet og internationale markeder med opkøb i Sverige og Norge,” siger Anders W. Eriknauer.

“De fonde, der interesserer sig for at investere i vækstscenarier har som regel en filosofi om, at de ikke låner penge til deres investeringer. Det er tit bedre for virksomheden at være fri af gæld. Så skal man ikke bruge kræfter på, om man kan betale renter og afdrag til en bank. Uden gæld er man derimod fri til at investere i produkter, kunder eller salg.”

Mature – Den stabile og modne virksomhed:
Det er typisk virksomheder, der er i en stabil fase. De opererer ofte i en afgrænset industri med stabil afsætning af deres produkter.

“Det er her du finder kapitalfonde som Polaris og Axcel, der er mere klassiske buy-out kapitalfonde, som ofte investerer sammen med ledelsen i virksomheden og i lidt større virksomheder.”

Restructuring – Effektivisering og fokusering:
Er typisk en case, hvor man investerer i en virksomhed, der er løbet ind i problemer, og hvor nogle ting er gået op i hat og briller.

“Der er fondens opgave at få virksomheden på ret køl igen. Det er sådan en Richard Gere-case, hvor man kan være nødt til at bryde virksomheden op, eller refokusere forretningen,” siger Anders W. Eriknauer.

“TDC er et eksempel, hvor man efter at være overtaget af en kapitalfond frasolgte en række udenlandske aktiviteter. Det var en re-fokuseringsøvelse, som de gennemførte på det tidspunkt, hvor de trak sig tilbage til deres skandinaviske kernemarked.”

Anders W. Eriknauer, managing partner i Nordic M&A, opstiller fem forskellige typer af investeringscases, som kapitalfonde vælger at investere deres penge i:
Early stage – Venture – Growth – Mature – Restructuring.

Den lidt ældre del af Computerworlds læsere husker sikkert filmen “Pretty Woman”, hvor Richard Gere forklarer Julia Roberts, at han tjener sine mange penge ved købe store selskaber for hensynsløst at skære dem i småstykker, tømme pengekassen, fyre en stor del af de ansatte og sælge det hele igen.

Et tilsvarende billede klæber også til de mange kapitalfonde, som fra tid til anden investerer i større eller mindre virksomheder – blandt andet i it-branchen.

Men selvom man kan finde eksempler på opkøb fra kapitalfonde, der er blevet fulgt op med fyringsrunder, så er virkeligheden noget mere nuanceret.

Ligesom almindelige virksomheder skal en kapitalfond tjene penge til sine ejere. Men i langt de fleste tilfælde tjener kapitalfonde deres penge på at skabe vækst i de virksomheder, som de investerer i.

Det fortæller managing partner i corporate finance-virksomheden Nordic M&A, Anders W. Eriknauer, som gennem tiden har hjulpet mange it- og techvirksomheder og kapitalfonde med at finde hinanden.

Senest har Nordic M&A rådgivet ejerne af softwarefirmaet Siteimprove, som kort før jul solgte godt en fjerdedel af deres aktier til den amerikanske fond Summit Partners. Prisen lød på 375 millioner kroner.

Læs også: Kapitalfond køber sig ind i Siteimprove for 375 millioner kroner – satser på global vækst

“Siteimprove er et godt eksempel på en virksomhed, der er i kraftig vækst, samtidig med at man stadig udvikler på sit produkt til et meget stort og globalt marked. Det kræver tit både kapital og erfaring fra en international partner,” siger Anders W. Eriknauer, som også rådgav ejerne af hostingvirksomheden Scannet A/S, der kort før jul blev solgt til den britiske kapitalfond HgCapital.

Læs også: Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Et tredje aktuelt eksempel er Netcompany som også for nylig solgte aktiemajoriteten til den nordiske fond FSN Capital.

Læs også:Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Hvor kommer kapitalfondenes penge fra?
En kapitalfond er i realiteten en investeringsforening, hvor en kreds af banker, pensionsselskaber, andre finansielle virksomheder eller private investorer putter penge i en fond og hyrer et team til at forvalte pengene i fonden.

Anders W. Eriknauer fortæller, at kapitalfondene de seneste år har specialiseret sig. Mange fonde stiller penge til rådighed for investeringer, som typisk er målrettet mod en bestemt branche eller en bestemt type virksomheder.

Derfor er der stor forskel på de investeringsstrategier, som fondene lægger for dagen. Nogle fonde har en meget snæver tilgang til, hvilke virksomheder, de vil putte penge i, mens andre har en bredere tilgang.

“Så når man kontakter en kapitalfond, skal man være meget omhyggelig med at finde ud af, hvad deres investeringsstrategi er. De forskellige fonde fokuserer forskelligt i forhold til, hvilket stadie en virksomhed befinder sig i,” siger Anders W. Eriknauer.

Ti investeringer pr. fond
“En grov tommelfingerregel er, at en fond laver ti investeringer, Så hvis de har en milliard vil den typiske investering ligge på 100 millioner kroner pr styk. Det giver et fingerpeg om den case, man ønsker at præsentere for fonden vil have interesse,” siger han.

“Den typiske kapitalfond har ofte en levetid på ti år, og tidshorisonten for en investering er typisk fire til maksimalt seks år. Det vil sige, at indenfor de ti år skal de have foretaget alle investeringer i fonden og komme ud af alle investeringer igen,” fortæller han.

“Derfor har de ofte forholdsvis travlt med at brænde deres penge af i de første to-tre år, ligesom de på et tidspunkt får forholdsvis travlt med at komme ud af deres investeringer, så de kan lukke fonden ned og betale penge og afkast tilbage til de investorer, som står bagved.”

Hvad skal vi sætte vores penge i?
Anders W. Eriknauer opdeler investeringsmodne virksomheder i fem hovedgrupper.

Early stage – den klassiske startup:
Det er en virksomhed, hvor ejeren har fået en god ide, udviklet et produkt og måske også fået de første kunder.

“Den type virksomheder får typisk investeringer fra et meget veludviklet netværk af formuende privatpersoner, der er begyndt at investere deres penge. Et eksempel er sådan en som Lars Seier eller en Preben Damgaard. Men der er også mere etablerede institutionelle spillere som Vækstfonden eller en fond som Sunstone Capital, der i 2011 investerede i det danske Podio.”

Venture – udviklingsmodne firmaer:
Det er stadig meget tidligt i en virksomheds udvikling, men det er dog lidt mere etablerede virksomheder

“Der har du sådan nogen som Via Venture, som jeg dog vil betegne som multi-stage-fond , der også investerer i mere modne virksomheder,” siger Andres W. Eriknauer.

Growth – Vækstvirksomheder:
Vækstvirksomheder er et område, hvor mange kapitalfonde ifølge Anders W. Eriknauer i dag opererer. Og det er også der, hvor de aktuelle eksempler med Siteimprove, Scannet og Netcompany placerer sig.

“Vil man have taletid hos store internationale vækstinvestorer skal din virksomhed vise vækstrater på minimum 30 procent årligt. Det er den bedste målestok for at din virksomhed har et produkt eller en service, der efterspørges. Og grundig forberedelse af din case er helt afgørende. Hvis du lykkes med at få taletid hos disse fonde får du til gengæld adgang til et helt unikt internationalt netværk,” fortæller Anders W. Eriknauer, som peger på kapitalfonden Advents køb af KMD som et andet eksempel på en vækstcase.

“KMD stod i forvejen ekstremt stærkt på det danske marked, men samtidig var man på vej ind på privatmarkedet og internationale markeder med opkøb i Sverige og Norge,” siger Anders W. Eriknauer.

“De fonde, der interesserer sig for at investere i vækstscenarier har som regel en filosofi om, at de ikke låner penge til deres investeringer. Det er tit bedre for virksomheden at være fri af gæld. Så skal man ikke bruge kræfter på, om man kan betale renter og afdrag til en bank. Uden gæld er man derimod fri til at investere i produkter, kunder eller salg.”

Mature – Den stabile og modne virksomhed:
Det er typisk virksomheder, der er i en stabil fase. De opererer ofte i en afgrænset industri med stabil afsætning af deres produkter.

“Det er her du finder kapitalfonde som Polaris og Axcel, der er mere klassiske buy-out kapitalfonde, som ofte investerer sammen med ledelsen i virksomheden og i lidt større virksomheder.”

Restructuring – Effektivisering og fokusering:
Er typisk en case, hvor man investerer i en virksomhed, der er løbet ind i problemer, og hvor nogle ting er gået op i hat og briller.

“Der er fondens opgave at få virksomheden på ret køl igen. Det er sådan en Richard Gere-case, hvor man kan være nødt til at bryde virksomheden op, eller refokusere forretningen,” siger Anders W. Eriknauer.

“TDC er et eksempel, hvor man efter at være overtaget af en kapitalfond frasolgte en række udenlandske aktiviteter. Det var en re-fokuseringsøvelse, som de gennemførte på det tidspunkt, hvor de trak sig tilbage til deres skandinaviske kernemarked.”

Det kræver planlægning og omtanke, når så stor en spiller på it-markedet som KMD ser sig om efter et nyt forretningsområde.

Med opkøbet af Edlund, som leverer specialiseret software til administration af livforsikringer og pension, har KMD bevæget sig ind på hidtil ukendt land.

Men der er gode grunde til, at KMD valgte at udvide butikken i retning af den finansielle sektor, forklarer administrerende direktør for KMD, Eva Berneke.

For den finansielle sektor har brug for folk med kedelige spidskompetencer.

“I virkeligheden har vi i et stykke tid arbejdet på at finde ud af, hvilket område i det private erhvervsliv der passer til KMD. Vi har jo selv nogle ekspertiser omkring sikre data, store transaktionsmængder og høj sikkerhed omkring persondata og at overholde til enhver tid gældende lovgivning. Det kan jo lyde kedeligt for nogle, men for den finansielle sektor er det i højsædet,” siger KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke, til Computerworld.

Derfor har KMD koncentreret sig om at opkøbe firmaer, som allerede er etablerede på den finansielle sektors it-marked, uddyber Eva Berneke.

“Den finansielle sektor passer kompetencemæssigt til det, vi foretager os. Det har været en guideline, når vi gennemfører opkøb. Derfor købte vi Banqsoft, der jo også er i Norge og Sverige, og derfor har vi fokuseret på Edlund.”

Gamle ekspertiser skal lønne sig på det nye marked
Hos Edlund ser administrerende direktør Thomas Jøhnk frem til, at KMD’s muskler vil lade softwareudvikleren tilbyde sine kunder helt at overtage deres it-afdelinger. Og det er han ikke ene om.

For Eva Berneke ser det som en naturlig forlængelse af KMD’s historie i kommunerne.

“Det er den historik, vi kommer fra i det offentlige, hvor vi leverer et bredt spektrum af it-løsninger og vi kan se at der er mulighed for det i den finansielle sektor, hvor de gerne vil have nogen til at integrere alle systemerne og passe det. Vi regner med at se et større behov for det i den finansielle sektor.”

Det marked kommer både til at ligge i Danmark og i resten af Norden.

Edlund har i flere år barslet med at blive store i udlandet, og de planer fortsætter efter opkøbet, fortæller Eva Berneke.

“Vi skal have noget kommerciel muskel i Sverige og Norge, så vi ansætter nogle lokale folk, som har erfaring med pensionsbranchen og kender markedet og de nationale lovgivninger. De skal så sættes sammen med dem, der kender den danske løsning.”

En af dem kan passende være Edlunds direktør, Thomas Jøhnk, som snart bliver arbejdende bestyrelsesmedlem.

Han skal nemlig afløses på direktørposten af en ny og mere internationalt erfaren person, som skal stå for Edlunds nordiske fremstød.

Det kan du læse mere om her: Edlund-direktør fratræder som direktør efter salg til KMD: Derfor sælger Edlund hele butikken

For tiden behøver Thomas Jøhnk dog ikke at skifte visitkortet ud. For der står ikke en ny direktør klar i kullisen.

“Det skal vi først til at kigge på nu, for handelen skulle i hus først. Heldigvis skal Thomas ikke nogen steder, så det er dejligt, at han kan fortsætte,” lyder det fra Eva Berneke.

Læs også: Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet