Blog: Min mailserver (del 1) – Installation af Debian Linux

Som allerede annonceret i mit forrige blogindlæg vil jeg skrive en lille blogserie om at lave egen mail-server.
Jeg har lavet en masse valg så forvent at andre nok vil lave anderledes valg – klassisk “issue” for Linux-geeks
I dette indlæg når jeg kun til at have en Linux maskine online så den kan pinge maskiner indefra og kan pinges udefra.

Det første valg er styresystem. Jeg har kørt to servere et par år – en med Debian og en med Ubuntu. Administration er reelt ens for mig – men der er stor forskel i hverdagen på de to.
Der er markant flere program-opdateringer på en Ubuntu-maskine end en Debian. Sagen er at en Ubuntu (desktop) default installerer en masse program-pakker, der kobler til dekstopbrug.

Som allerede annonceret i mit forrige blogindlæg vil jeg skrive en lille blogserie om at lave egen mail-server.
Jeg har lavet en masse valg så forvent at andre nok vil lave anderledes valg – klassisk “issue” for Linux-geeks
I dette indlæg når jeg kun til at have en Linux maskine online, som kan pinges.

Det første valg er styresystem. Jeg har kørt to servere et par år – en med Debian og en med Ubuntu desktop. Administration er reelt ens for mig – men der er stor forskel i hverdagen på de to. Der er markant flere program-opdateringer på en Ubuntu-maskine end en Debian. Sagen er at en Ubuntu (desktop) default installerer en masse program-pakker, der omhandler desktop-anvendelse. Det er for en vilkårlig server rart at have få programmer installeret som ikke kræver mange opdateringer. Jeg er kedelig og konservativ så Debian er et godt valg.
Naturligvis kan man snitte en en Linux-variant på tilsvarende måde – men jeg fortsætter med Debian.

Før jeg skriver lidt om installation, så skal man have købt et domæne, og lavet en navneopslag (f.eks. en A-record) for dette. Jeg har for det meste anvendt GratisDNS.dk – det har fungeret fint i mange år.

• Mht. maskinvalg så er der ikke store krav til en hjemmemail-server. Selv en RaspberryDet er nok også væsentligt at tænke lidt over strømforbrug, varme og blæserlarm.
• Hent Debian 7.2.0 fra http://www.debian.org/distrib/netinst#smallcd
• Skriv til CDROM – eller til en USB-nøgle med http://unetbootin.sourceforge.net/. På Windows er http://www.linuxliveusb.com/en/home også fin
  

  

• Boot maskinen. Jeg vælger tekst-mode installation, men grafisk installation er også fin. Det er samme information man skal igennem.

• Vælg Danish et par gange
• Vælg maskin-navn – vælg det som du skrev ind i DNS-systemet.

• Vælg root-password
• Vælg en bruger med password
• Vælg guidet partiotionering – brug en hel disk hvis du vil holdet det enkelt. Der er fordele i at dele disken mere op, men det kan vi tage i diskussionerne nedenfor.
• Vælg “retur” i de næste vinduer med pakkeopsætning (til spørgsmålet om HTTP proxy tryk retur – det er normalt ikke nødvendigt)
• Til sidst skan man vælge hvor meget der skal installeres. Som det kan ses af næste billede kører jeg konservativt – kun SSH-server og basis-programmer. Resten tilføjer vi senere.

• Sluttelig skal man installere GRUB (boot-program) og reboote.
• Efter en genstart skal man logge ind som den valgte bruger

• Check om der er netværk udadtil f.eks. ved at pinge version2.dk – du kan forvente svartider på 30-70 ms

Vi er ikke helt igennem. Debianmaskinen kører DHCP når den ikke er sat op
og det skal ændres til fast adresse når det er en mail-server vi sætter op.

Se hvilken adresse maskinen har med “/sbin/ifconfig eth0″.
Tilsvarende skal gateway checkes med “/sbin/route” (se under Gateway).

Ofte er dine netadresser 192.168.0.x (hvor x er et lavt tal) hjemme og her kan 192.168.0.254 eller en anden “høj” adresse fint bruges som fast intern adresse set fra din router.
Tilsvarende kan 10.0.0.254 bruges hvis”/sbin/ifconfig eth0″ viste 10.0.0.x. Netmasken er stort set altid 255.255.255.0 for hjemmenetværk. Gateway er den samme som den
/sbin/route viste før.

Skift til root og rediger f.eks. med “nano /etc/network/interfaces” (alternativ til “vi”) – tallene skal du ikke genbruge

Ret filen med din faste adresse (den indre bag routeren).

I /etc/hosts skal du også rettet og have en linie med den interne IP-adressen – I mit tilfælde
91.221.196.203 toft.petertoft.dk

Genstart nettet med

/etc/init.d/networking stop && /etc/init.d/networking start

Prøv igen at pinge version2.dk igen. Den skal stadig svare.

Nu er turen kommet til routeren. Login[1] og led efter NAT – du skal nu lave en regel at den ydre IP-adresse skal routes til den indre IP adresse du lige har opsat som fast adresse.

Nu skal du prøve at pinge maskinen udefra med din eksterne IP-adresse. Det kan f.eks. gøres på https://www.wormly.com/test_remote_ping
Tilsvarende skal du kunne pinge maskinen på det navn du registerede i DNS.
Svarer maskinen, så er du langt. Nu kan vi lægge web-server på og mail-server. Det ser jeg nærmere på i næste blogindlæg.

/pto

[1] De sidste routere jeg har set fra Yousee og Telenor har login “admin” og password “password” – bekymrende….