Fire danske IUG-ingeniører er netop kommet hjem fra et træningsophold i Norge, hvor de sammen med FN’s kontor for projektledelse (UNOPS) simulerede skadesvurderingsprocessen efter en katastrofesituation. De nøje udvalgte ingeniører Christen Monberg, Maria Ondracek, Niels Mølgaard og Pablo Villanueva Holm-Nielsen skulle, sammen med 10 andre ingeniører fra hele verden, afprøve en nyudviklet metode til indrapportering af skader efter katastrofer.
Simuleringen tog fire dage, hvor de cirka 30 deltagende – ingeniører, politikere og FN-folk – delte erfaringer og afprøvede metoder til hvordan, man bedst imødekommer og afhjælper naturkatastrofer og konflikter.
Opret en konto på Jobfinder og få de nyeste jobtilbud.
»Efter den første indsats, hvor mange ngo’er sørger for, at folk overlever med vand, mad og telte, handler det om at få genopbygget infrastrukturen og fortsætte den udvikling af landets infrastruktur, der var før katastrofen eller krisen,« siger Christen Monberg, der er uddannet civilingeniør og ph.d. fra DTU.
Han fortæller, at det tit er et problem, at alt for mange forskellige organisationer opsamler data til nogenlunde den samme skadesvurdering, uden at dette bliver koordineret, hvilket betyder, at der træffes beslutninger om genopbygningsindsats uden en overordnet sammenhængende plan. Efter jordskælvet på Haiti i 2010 var der f.eks. hele 36 forskellige organisationer, der samlede data fra det samme geografiske område.
»Efter den første katastrofeindsats er det vigtigt, at den lokale infrastruktur kommer tilbage til den udvikling, den var i gang med før katastrofen eller krisen indfandt sig, så det ikke går fuldstændig i stå,« siger Christen Monberg.
Læs også: Dansk ingeniør skaffer rent vand til katastrofeofre
Hvis informationerne er registreret og samlet i en database allerede inden katastrofen indtræffer, har man et kæmpe forspring, når man skal rydde op efter en katastrofe. Det er denne innovative metode til systematisk dataopsamling, som UNOPS har lavet, der er blevet afprøvet i Norge.
»Det handler om den komplette infrastruktur: el og anden energi, vand og kloakering, broer og veje, og skoler og hospitaler, jernbaner og lufthavne, men også data om ejerforhold eller etniske tilhørsforhold f.eks., som man kan lægge ind i et Google Map og hurtigt få et overblik over et område,« forklarer Christen Monberg.
Fremgangsmåden er banebrydende og noget helt nyt på katastrofeberedskabsområdet, og efter øvelsen stiller de fire ingeniører sig med deres nyligt opnåede færdigheder i en årrække til rådighed for FN til genopbygning efter krige og katastrofer i hele verden. Det kan for eksempel være i kølvandet på en afsluttet borgerkrig eller i forbindelse med en naturkatastrofe.
Læs også: Ingeniører uden Grænser byggede 291 lerhytter i Pakistan
Leave a Reply