Digital Post er inden for et år obligatorisk i kommunikationen mellem borgeren og det offentlige – ligesom det allerede er tilfældet for virksomheder. Men en kontroversiel funktion får nu flere eksperter til at stille spørgsmål ved systemets troværdighed.
Det offentlige kan nemlig ændre borgerens beskedhistorik med tilbagevirkende kraft. Det sker, hvis en myndighed skifter navn. Så ændres teksten i borgerens modtager/afsenderfelt automatisk via CVR-nummeret, så det fremstår, som om alle tidligere beskeder er sendt til og modtaget fra den nye myndighed og ikke den oprindelige myndighed.
Professor i datalogi Peter Axel Nielsen fra Aalborg Universitet ser store problemer i den funktionalitet.
»Det er en stor fejl. Man skal jo selvfølgelig kunne gå tilbage og se, hvem der er afsender og modtager på en besked. Dette her strider mod alle principper i, hvordan man gemmer historiske data og information,« siger Peter Axel Nielsen til Version2.
Ifølge professoren er det et fundamentalt problem, at der kan redigeres i modtager/afsenderfeltet på en besked efter afsendelse, da det underminerer en af hovedpointerne ved digital kommunikation.
»Det betyder jo, at den information, man kan gå tilbage og slå op, ikke længere er troværdig og repræsentativ for, hvad der rent faktisk har fundet sted. Hele ideen ved digital post er jo, at man ikke skal printe ud for at dokumentere,« siger Peter Axel Nielsen, og understreger, at tillid er et vigtigt element i digital post.
»Vi skal som borgere have tillid til sådan et system, hvis det skal fungere ordentligt. Men dette her reducerer da helt klart min tillid til systemet,« siger Peter Axel Nielsen til Verison2.
Bekymringen over, at en offentlig myndighed kan ændre i en borgers beskedhistorik på Digital Post blev oprindelig rejst i rapporten ‘Digital kommunikation med den offentlige sektor’, der er skrevet af professor Kim Normann Andersen fra AAU og ph.d.- studerende Jesper Berger fra RUC. I rapporten kritiserer de to forskere på linje med Peter Axel Nielsen Digital Post for at være ubrugelig som dokumentation og krænke borgerens retssikkerhed.
For borgerens skyld
Professor Peter Axel Nielsen mener ikke, at der er tale om en tilsigtet funktion, men snarere en fejl, der bør rettes så hurtigt som muligt.
»Omkostningen er mindre, hvis man gør det, mens man laver systemet. Men alle systemer udvikler sig. Så det handler om at erkende, at dette her er en fejl, og så udvikle det videre,« siger Peter Axel Nielsen til Version2.
Hos Digitaliseringsstyrelsen forsikrer kontorchef Lone Berglykke dog, at der ikke er tale om en fejl, men om en funktion, der skal hjælpe borgeren til at navigere rundt i de mange myndigheder, der ofte skifter navn og sammenlægges. Og hun ser ingen problemer i at dokumentere, at man har skrevet til og modtaget post fra den oprindelige myndighed efter et navneskift, da medarbejderen ofte vil skrive i beskeden, hvor den kommer fra.
»Man kan se det i selve mail-teksten. De offentlige myndigheder sender meget sjældent noget ud, der ikke er behæftet med styrelsesnavn og logo,« sige Lone Berglykke til Version2.
Hun medgiver dog, at det er en manuel proces, der er op til den enkelte medarbejder, men understreger, at man altid vil kunne spore en meddelelse tilbage til den oprindelige myndigheds CVR-nummer.
»Du vil altid kunne dokumentere, at du har skrevet til den oprindelige myndighed via CVR-nummeret. Der vil stå, hvad myndigheden hedder nu, og så kan man gå ind og hente det og se, hvad myndigheden hed tidligere,« siger Lone Berglykke.
Kim Normann Andersen og Jesper Berger er dog uenige. I konklusion på deres rapport formulerer de det således:
»At borgeren ikke kan dokumentere sine meddelelser til underliggende institutioner og ikke kan være
sikker på, at oplysningerne om afsender og modtager af borgerens personlige historiske meddelelser
er statiske og forbliver uændrede, krænker borgerens retssikkerhed.«
Du kan læse hele rapporten her
Leave a Reply