»Det er på tide at formulere et nyt åbent brev til FN om en åben verden.«
Det siger professor Ole Wæver fra Københavns Universitet, der er formand for komiteen bag konferencen ’An open world’, der 4.-6. december markerer afslutningen på Københavns Universitets festligholdelse af 100-året for Niels Bohrs atommodel.
Udover at være en brillant fysiker og mentor for nye generationer af fysikere fra 1920’erne og fremefter var Niels Bohr også en person, der interesserede sig dybt for, hvordan teknologi påvirker samfundsudviklingen.
Det kom til udtryk, da Niels Bohr under afslutningen af Anden Verdenskrig var i USA og tilknyttet udviklingen af den amerikanske atombombe.
Niels Bohr mødtes i 1944 både med den britiske premierminister Winston Churchill og den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt for at bede dem om at informere Sovjetunionen om bombeprojektet og tage initiativer til fremtidigt nuklear samarbejde.
Mødet med Churchill gik helt galt. Churchill anså efter mødet Bohr som en sikkerhedsrisiko. Det efterfølgende møde med Roosevelt gik bedre, men Churchill fik overtalt den amerikanske præsident til lægge Bohr på is.
Bohr tog bolden op igen i 1950, denne gang med et åbent brev til FN, hvor han gentog sine argumenter for en åben udveksling af information mellem nationer. Brevet findes både i en engelsk og en dansk udgave.
I det 12 sider lange brev, skrev Niels Bohr bl.a.:
»Teknikkens udvikling har nu nået et stadium, hvor samkvemsmidlerne har åbnet mulighed for at gøre hele menneskeheden til en samarbejdende enhed, og hvor på samme tid skæbnesvangre følger for civilisationen kan opstå, medmindre internationale uoverensstemmelser kan løses gennem forhandling på grundlag af fri adgang til oplysning om alle i betragtning kommende forhold.«
Tid til et nyt åbent brev
Det var Niels Bohr Arkivets leder Finn Aaserud, der mente, at Bohr-aktiviteterne i 2013 udover de faglige arrangementer med rod i fysikken også skulle markere Bohrs bestræbelser på at skabe en åben verden.
Professor Ole Wæver fra Institut for Statskundskab blev udpeget til formand for organisationskomiteen. Han merner, der er tre gode grunde til at formulere et nyt åbent brev.
Den første vedrører den teknologiske udvikling. Niels Bohr havde atomvåben i tankerne, da han tog udgangspunkt i de teknologiske forandringer. I dag er det eksempelvis udviklingen inden for droner, der er med til at forandre verden.
»Det er på tide, at vi stopper op og tænker igennem, hvor den udvikling fører hen, når alle og enhver får adgang til denne teknologi,« siger Ole Wæver.
Den anden drejer sig om mulighederne for åbenhed.
»I 1950 var det måske en utopisk tanke at dele information på tværs af grænser. I dag har vi world wide web, men også intensiv overvågning, som det fremgår af NSA-afsløringerne. Der er kamp om åbenheden på en ny måde.«
Den tredje vedrører videnskabens stemme i samfundsdebatten.
»Niels Bohr kunne få foretræde for verdenslederne. Han havde ikke meget held i sine bestræbelser, men i dag vil det næppe muligt være muligt for en enkelt person at opnå det samme. Udfordringen er derfor en anden. En bredere kreds må stå sammen,« siger Ole Wæver.
Tværfaglig konference
Foredragsholderne på konferencen repræsenterer et bredt international felt af eksperter inden for militær og civil teknologi, samfundsforskere og sikkerhedseksperter samt topforskere inden for bl.a. fysik og medicin.
Som tidligere omtalt af Ingeniøren uddeles tre Unesco-Niels Bohr medaljer i forbindelse med konferencen.
De går til den franske fysiker Alain Aspect, der også modtog Ingeniørens Niels Bohr Guldmedalje i år, Wikipedias stifter Jimmy Wales samt Rolf-Dieter Heuer, der er generaldirektør for Cern.
Konferencen afholdes i festsalen på Københavns Universitet 4-6. december. Programmet kan læses her, hvor der også er mulighed for tilmelding.
Leave a Reply