Ifølge Retsplejeloven holder en digital underskrift på et gældsbrev ikke i retten, hvis kreditor skulle finde det nødvendigt at pudse fogeden på en dårlig betaler. Sådan tolker Vestre Landsret i hvert fald en bestemt formulering i paragraf 478, der lyder som følger:
»I de (…) nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner,« lyder det i Retsplejelovens paragraf 478, stk. 4.
Her skal man bide fast i formuleringen ‘ved sin underskrift på dokumentet’, som Landsretten i sine overvejelser har valgt at tolke i ordenes fysiske forstand. Det hænger måske sammen med, at der i forbindelse med digitaliseringen af Tinglysningen tilbage i 2008 blev ændret i teksten af netop Retsplejelovens paragraf 478, stk. 4.
Her tilføjede man nemlig eksplicit en formulering om digitale pantebreve, hvor NemID altså er gyldig som bindende underskrift.
Kendelsen sætter især de pengeinstitutter i klemme, der i øjeblikket har indført en digital praksis for låntagning og dermed har penge ude, som de reelt ikke kan gøre krav på via direkte tvangsfuldbyrdelse. Hos Digitaliseringsstyrelsen er de da heller ikke begejstrede for dommen, da den reelt er et tilbageskridt for digitaliseringen i Danmark.
Justitsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe under Retplejerådet, som blandt andet skal se nærmere på formkravene i Retsplejeloven, og indtil da står Landsrettens ord til troende.
»En kendelse, som Landsretten har truffet, er jo en kendelse, så det eneste, vi kan gøre i denne sag, er at afvente og se, hvad henholdsvis Justitsministeriets arbejde fører til, samt den tredjeinstans bevilling ved Højesteret, der er blevet ansøgt om,« siger Charlotte Jacoby, der er chefkonsulent hos Digitalieringsstyrelsen, til Version2.
Hun har beskæftiget sig indgående med sagen og kalder det for en ‘kedelig kendelse’. Hun mener dog ikke, at kendelsen svækker det juridiske i at anvende NemID som digital signatur generelt, og henviser til en betænkning fra 2004.
»Der findes en betænkning produceret af et udvalg under Justitsministeriet, hvoraf det fremgår, at digital signatur og OCES (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service, red.) må opfattes som værende lige så bindende som en fysisk underskrift, så kendelsen rører efter min opfattelse ikke ved det, at man kan indgå bindende aftaler via NemID,« siger Charlotte Jacoby til Version2.
Ifølge Charlotte Jacoby koger hele sagen altså ned til en enkelt formulering i føromtalte paragraf.
Digitaliseringsstyrelsen hører under Finansministeriet, og sagen falder derfor reelt uden for deres ressortområde, men styrelsen holder alligevel øje med Justitsministeriets arbejde.
»Det, vi kan gøre, er at have en dialog med Justisministeriet om det her, fordi vi jo er bannerfører for digitaliseringen,« siger Charlotte Jacoby til Version2.
Leave a Reply