Limfjorden skal sikres mod stormfloder, og den bedste løsning på problemet er at lukke Thyborøn Kanal helt af med en dæmning. Det mener Torben Larsen, der er professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.
Mens Kystdirektoratet anbefaler en løsning, hvor kanalen indsnævres ved at forlænge nogle af de eksisterende høfder omkring kanalen, vil Torben Larsen lukke helt af for kanalen med en dæmning med sluser.
En af fordelene ved den løsning er, at den er langtidssikret i mere end 100 år, hvor Kystdirektoratets indsnævringsløsning ‘kun’ holder frem til 2060.
»Mit argument er, at i forhold til byplanlægning og arealanvendelse rækker denne løsning længere frem, fordi kommunerne omkring Limfjorden vil vide, at de kan lægge nogle arealer ud, som holder længere end til 2060,« forklarer Torben Larsen.
Men en lukning af kanalen kan være en bombe under vandmiljøet i Limfjorden, mener Limfjordsnetværket i Danmarks Naturfredningsforening.
»Vi mener, at der kan være nogle miljømæssige problemer ved at lukke kanalen helt,« siger Thorkild Kjeldsen fra netværket.
Som det er i dag, er der en naturlig vandstrøm fra Nordsøen ind i Limfjorden, fra vest mod øst. Det gør, at saltholdigheden i fjorden er høj, hvilket er gunstigt for biodiversiteten i Limfjorden. Men hvis der bliver lukket af for den naturlige vandstrøm af saltvand ind i fjorden, kan det ødelægge levevilkårene for bestande af fisk og skaldyr og være et dramatisk indgreb i Limfjordens miljø, mener Limfjordsnetværket.
»Hvis vandskiftet i fjorden ikke er godt nok, kan det få stor betydning for fiske- og dyreliv i fjorden, som ikke er gunstigt i forvejen alle vegne i fjorden, så derfor er det noget sårbart noget at røre ved i det hele taget,« siger Thorkild Kjeldsen.
Gennemstrømning afhænger af slusen
Men Torben Larsen mener ikke, at der er noget i vejen for at lukke af for kanalen og stadig bibeholde det gode miljø i fjorden.
»Slusen skal være lukket, når der kommer en stormflod, men af hensyn til Limfjorden skal slusen normalvis stå åben, så vandet kan løbe fra Nordsøen og ind. Det giver en gennemstrømning gennem fjorden. Om der kommer til at være nok gennemstrømning i fjorden er jo et valg, man må tage, for det kommer an på, hvor stor slusen er, og det er et rent økonomisk spørgsmål,« forklarer Torben Larsen.
Ifølge Thorkild Kjeldsen kan man godt forestille sig, at sluse-løsningen kan fungere, men det afhænger af den slusepraksis, der vil være.
»Det afhænger af den politik, man fører på åbne sluser. Nogle steder har man sluser, der også lukker ved almindelig højvande, og der er eksempler på, at vandet bliver mere ferskt, hvor man lukker af. Man risikerer, at vandskiftet ikke bliver godt nok,« siger Thorkild Kjeldsen.
Limfjordsnetværket ser hellere, at stormflodsproblemet løses med den model, som Kystdirektoratet anbefaler, hvor kanalen indsnævres ved at forlænge nogle høfder.
»At lave en sluse er et stort indgreb. Vi synes, at det mindste indgreb er det, man skal gå videre med og få analyseret mere på – altså det mindste tekniske anlæg. Med høfderne kan man begrænse, hvor meget vand der kan komme ind i fjorden, og vi synes, at det ser ud som om, at det er et rimelig lille indgreb i naturen og hele vandområdet i forhold til andre løsninger,« siger Thorklid Kjeldsen.
De indledende beregninger viser, at det vil koste omkring 2,18 milliarder kroner at indsnævre Thyborøn Kanal med forlængede høfder, mens det vil koste en milliard mere, 3,23 milliarder kroner, at lukke kanalen med en dæmning med sluser.
Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvilken løsning der skal ende med at stormflodssikre det vestlige Limfjordsområde. Kystdirektoratet er i dialog med Transportministeriet om, hvordan det videre forløb omkring Thyborøn Kanal og hele den vestlige del af Limfjorden skal være.
Ifølge Kystdirektoratet viser analyser, at der er sket en stigning i stormflodsvandstandene i det vestlige Limfjordsområde på 35 centimeter i de seneste 50 år, og at der samtidig vil ske en yderligere stigning på 59 centimeter over de næste 50 år.
Leave a Reply