Supercomputeren Firestorm, som Vestas købte i 2011, har givet vindmøllefirmaet en kæmpe fordel, når der skal sælges vindmøller. Og nu kan de ekstremt detaljerede vejrdata også blive til en forretning på alle mulige andre områder end vindmøller.
Det fortalte Anders Rhod Gregersen, seniorspecialist hos Vestas, til business intellligence-konferencen IM2013 tirsdag i DGI-byen.
For mens mange taler om big data, har Vestas i årevis været i gang med at få meget værdifuld information ud af vejrdata for hver eneste time de sidste 13 år. Ved hjælp af Firestorm-supercomputeren bliver de omdannet til helt nøjagtige prognoser for hver eneste kvadratkilometer land på kloden.
»Vi har investeret meget i big data og big compute. Vi har ubetinget landets største computer, og vi har nok også den største database. Vi har to millioner gigabyte data – det smider man ikke bare i en SQL-server,« sagde Anders Rhod Gregersen, der tidligere har arbejdet med store datamængder fra CERN’s fysikeksperimenter.
Vestas fodrer computeren med vejrdata fra verdens meteorologiske tjenester, som Vestas samarbejder med, og med data fra vindmøller og andre af Vestas’ egne målepunkter.
»Vi bruger de samme modeller som for eksempel DMI, vi spiller bare filmen baglæns. Det giver os en super nøjagtig model for, hvordan atmosfæren ser ud for hele planeten. Så ved vi lige præcis, hvordan det har blæst i din baghave, time for time, tilbage til 2000,« forklarede han.
Disse data giver et overordnet billede af, om der er noget vind til en vindmølle. Derefter går Vestas helt ned i detaljen og laver flowanalyser af de steder, der bliver udvalgt som potentielle vindmølle-hotspots.
»Når vi har fundet et godt sted, med gode vindresurser, bruger vi turbulenssimulering for at finde det rigtige punkt, hvor der ikke er noget, der skygger, ned på kvadratmeterniveau. Så simulerer vi flowet i området helt nøjagtigt,« forklarede Anders Rhod Gregersen.
Meget vind kan også være galt
Det handler ikke om at finde stedet med mest vind, for der vil typisk også være mest turbulens, som slider på møllerne. Så der er mange parametre, som indgår i ligningen, og svaret skal helst komme så hurtigt, at en vindmølle-kunde kan sidde og prøve sig frem.
Det er et kvantespring i forhold til den normale metode, når et godt vindmøllested skulle udpeges. Her satte man nemlig en målemast op i samme højde, som en vindmølle ville være i, og lod den stå i mindst halvandet år, før man så kunne vurdere, om lige dét sted var godt.
»Det koster mindst 200.000 euro at sætte masten op. Og så har du kun målt i ét punkt. Vi er med vores løsning gået fra 18 måneders ventetid til fem minutter. Og så bliver man mere eksplorativ,« sagde Anders Rhod Gregersen.
Den viden, Vestas kan trække ud af vejrdataene, kan også bruges til at anbefale driftsstop i bestemte perioder, som statistisk set ville slide meget på møllerne. Så kan man også samtidigt planlægge vedligehold på møllerne, når man på forhånd ved, hvornår de skal stå stille. Det er også muligt for Vestas nu at designe møller til bestemte markeder, som tager højde for de lokale vejrforhold.
»Vi er de eneste i verden, som har disse data. Andre har gjort det for dele af verden, men ikke for hele verden. Og hvis andre vil gøre det samme som os, skal de starte der, hvor vi var for mange år siden. Der er ikke særligt mange business cases, der berettiger, at man investerer i sådan et system. Men for os gør det, fordi det er så dyrt at sætte vindmøller op,« fortalte han.
Både terminal- og GUI-adgang
Projektet med big data hos Vestas begyndte for alvor, da man i 2008 købte den første ’lille’ supercomputer, der skulle fungere som et proof-of-concept. Da det gik godt, investerede man i Firestorm, der ved indkøbet i 2011 var nummer 56 på verdensranglisten, og den tredjekraftigste computer i verden i privateje.
Softwaren til beregningerne er blevet til i samarbejde med IBM.
»Normale relationelle databaser er ikke designet til det her, så der var ikke lige nogle løsninger til os derude. Da Vestas ikke er et softwareudviklingsfirma, indgik vi et partnerskab med IBM. Så kunne vi komme i gang hurtigere og slap for byrden med at vedligeholde softwaren,« sagde Anders Rhod Gregersen og understregede, at Vestas selv udviklede og ejer den mere specifikke del af softwaren.
Platformen er Hadoop, og som superbruger kan man få lov at tilgå systemet i et terminalvindue. Men Vestas har også gjort meget ud af, at det skal være nemt at bruge for alle.
»Hvor fedt er det at have verdens fedeste løsning, hvis det kræver en ph.d. at bruge den? Det hører man ikke så meget om i denne big data-hype. Jeg kommer selv fra forskningsverdenen, hvor alle faktisk har en ph.d., og helst vil arbejde i et terminalvindue. Men i en virksomhed kan du ikke forvente det, så vi har lavet et værktøj, der er nemt at bruge,« sagde han.
Udover at kunne give meget præcise vind- og vejrdata til vindmøllebrug, kan de fintmaskede prognoser også bruges i mange andre sammenhænge. Den forretningsmulighed er Vestas på vej til at kaste sig over.
»Det åbner op for alt mulig forretning uden for Vestas. For eksempel kunne et rejsebureau købe vejrdata for alle destinationerne. Det kunne også være et firma, der lejer sommerhuse ud. Vi er ikke begyndt at lave en forretning ud af det, men det kommer,« sagde han.
For at demonstrere, hvad systemet kunne, hev Anders Rhod Gregersen et eksempel frem, hvor han undersøgte sommerferievejret i Europa.
Vil man gerne have minimum 10 timers sol om dagen, er Danmark et fint bud, men skal det også være varmt, 25-30 grader, og med ikke for meget vind, ser det anderledes ud.
»Så kom Danmark ned i 0-10 procents sandsynlighed, mens Italien er et godt sted. Men nu fik jeg jo Danmark til at tage sig dårligt ud, så jeg ændrer lige kravene til, at der helst skal være noget vind, og så er Danmark faktisk et godt sted – hvis man nu er tosset med windsurfing,« sagde Vestas-specialisten.
Leave a Reply