Monthly Archives: March 2014

Blog: Facebook på mobilen: SKRID!

Vi kender det nok alle sammen. Ny version af en app på mobilen. Den kræver godkendelse, hrrm – bla bla … Jeg vælger “Opgrader”.
Jeg tror vi alle ved, at nogle af de ting vi siger ja til er “for meget”, men Facebook på Android er lige kommet ti kilometer ud over hvad jeg synes er ok.

Læs listen – det er da helt ude i hampen… Selvom en meget stor del af min kommunikation med vennerne sker via Facebook, så er det for meget for mig.
Jeg har afinstalleret Facebook fra min Android :-(

For mig har Facebook tidligere ramt fantastisk godt mht. at lave et socialt netværk, som har fungeret rigtig godt.
Men deres hungren efter af kende alle mine informationer er for meget. Det er nok på tide at flytte væk. Hvad er jeres tanker om dette?

Og hvad er det næste efter Facebook?

/pto

Posted in computer.

Google: Vi har ikke læst i kritisk journalists Gmail – men vi må gerne

I sidste uge anklagede tidligere redaktør på TechCrunch Michael Arrington Google for at have læst med i hans Gmail-indbakke i forbindelse med, at han for et par år siden skrev en kritisk historie om netop Google.

»Jeg er sikker på, at Google for et par år siden skaffede sig adgang til min Gmail, da jeg skrev en kritisk historie om Google«, skriver Michael Arrington på bloggen UnCrunched.

Arrington skrev sammen med en intern kilde hos Google, der naturligvis ønskede at være anonym. Men lidt tid efter blev personen fyret med henvisning til en e-mail, der beviste, at vedkommende havde lækket informationer til TechCrunch.

»Kilden havde skrevet til mig fra en mail, der ikke var hostet af Google, så den eneste måde, Google kunne se det på, var ved at gå ind på min Gmail-konto«, skriver Arrington.

Vi kan godt – men vi har ikke gjort det

Ifølge Recode afviser Google blankt beskyldningen, men medgiver, at virksomheden i princippet har ret til at læse sine kunders e-mail.

»Mike fremsætter en alvorlig anklage her – at Google har åbnet beskeder på hans Gmail-konto for at undersøge et informationslæk. Vores brugerbetingelser ville godt kunne tillade det, men vi har aldrig gjort det, og jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor vi ville undersøge et læk på den måde«, udtaler Googles chefjurist Kent Walker.

I en lignende sag indrømmede Microsoft i sidste uge, at virksomheden havde skaffet sig adgang til en fransk bloggers Hotmail-konto. Bloggeren havde postet Windows 8-software, som en Microsoft-ansat havde sendt til hans Hotmail.
Og for at finde den ansvarlige medarbejder kiggede Microsoft altså i bloggerens indbakke – uden en dommerkendelse. Siden har Microsoft – ligesom Google – slået fast, at brugerbetingelserne for deres produkt tillader det.

Posted in computer.

Google sænker priser på vigtige tjenester: Derfor er priserne for høje

Der er krig på kniven i det eksploderende marked for cloud-baserede tjenester baseret på relativt få kæmpemæssige datacentre, hvor leverandørerne kæmper med næb og kløer for at få fingre i markedsandele.

Krigen står især mellem Microsoft Azure, Amazon Web Services og Google Cloud Platform.

En vigtig parameter er prisen, og den er for høj og alt for kompliceret at regne ud, mener Google, der nu sænker priserne markant.

Ifølge Google var det oprindeligt skelet under cloud computing ret simpelt: Der skulle være virtualiseret hardware, der skulle alene betales for det anvendte, der skulle ikke være indledende investeringer, og priserne skulle være lave.

“Men priserne har ikke fulgt med Moores Lov i de seneste fem år. Prisen for hardware falder med 20-30 procent årligt, mens cloud-priserne kun falder otte procent om året,” skriver senior vice president i Google Urs Hölzle i et blog-indlæg.

Moores Lov siger, at antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles hvert andet år.

En følgeslutning er, at priserne på sammenlignelig hardware dermed falder.

“Og vi mener, at cloud-priserne bør følge Moores Lov. Derfor simplificerer og sænker vi nu priserne på en række services med 30-85 procent. Prisen på virtualiseret hardware bør falde i takt med prisen på det underliggende hardware,” lyder det fra Urs Hölzle.

Google kører i dag mere end 4,75 millioner aktive applikationer og afvikler mere end 6,3 trilliarder operationer om måneden, oplyser selskabet.

Største prisfald finder sted i priserne for Googles BigQuery.

Læs også:

Slut med Moores Lov: Velkommen til en ny tid med vild innovation.

Posted in computer.

Facebooks vilde planer: Du skal leve gennem disse briller

Oculus Rift


Brillerne startede deres liv på crowdfundingsitet Kickstarter, hvor det hurtigt blev en af de mest indtjenende projekter i Kickstarters historie. Målet for Kickstarter-indsamlingen var 250.000 dollars – Oculus Rift endte med 2,4 millioner dollars.

Facebook har netop spenderet over 10 milliarder kroner på et mindre amerikansk firma, hvis formål er at ændre computerspilsverdenen for evigt. 

Du kan læse mere om opkøbet her: Facebook køber firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer.

Oculus VR har de seneste par år forsøgt at gøre en gammel drengedrøm til virkelighed, nemlig et virtual reality-system, der virker.

Virtual reality, som først kom frem i midten af 1990′erne med blandt andet Nintendos Virtual Boy og som var en fæl skuffelse, er nu endelig på vej som en reel og gennemført teknologi.

Spilproducenter og spillere har i flæng været nærmest ekstatiske over de uendelige muligheder for computerspil med blandt andet Oculus Rift, som grundlagde drømmen igennem crowdfunding-sitet Kickstarter: Det skulle revolutionere computerspillene.

Men VR kan meget mere end det. Det har Facebook indset, hvilket må formodes at være grunden til, at Facebook smider over 10 milliarder kroner efter det californiske firma.

“Vores mission er at gøre verden mere åben og forbundet. Vi har stadig meget arbejde på den mobile platform, men vi skal nu gøre mere for, at platformen kan give en brugbar, levende og personlig oplevelse. Det er her, Oculus kommer ind i billedet,” skriver Mark Zuckerberg i en opdatering på Facebook.

Fremtidens sociale platform
Oculus VR’s briller – eller VR-headset – fungerer med to små skærme inde i den store brille, som projicerer skærmbilledet til dine øjne.

Motion tracking-teknologi måler samtidig hovedets mindste bevægelse: Kigger man ned med hovedet i virkeligheden, gør man det samme i et givent spil.

Det giver en indlevende og virkelighedstro oplevelse – faktisk så virkelighedstro, at folk der har prøvet brillerne i et ruchebanespil efterfølgende har brækket sig, fordi rutchebanen var så realistisk, at personen blev køresyg.

Interessen er stor, og flere spilfirmaer er allerede begyndt at implementere teknologien i deres spil – lang tid før brillerne overhovedet er kommet ud på markedet.

Det er denne evne, som Facebook vil have fat i: Muligheden for at kunne give en oplevelse, hvor man ganske enkelt taber kæben af forbløffelse.

Blander man Oculus’ briller sammen med noget af den allerede eksisterende 360 graders video-teknologi, giver det stort potentiale for platforme, som Facebook kan bevæge sig ind på.   

Oculus Rift


Oculus Rift sender billeder ud igennem to skærme, som sidder inde i brillen. Da billedet sidder så tæt på øjnene ses det som ét billede og sammen med motion tracking teknologien, føles det som om, at man er i verdenen.

Mark Zuckerberg nævner selv ideer som virtuelle lægebesøg, hvor man blot skal tage brillerne på, eller muligheden for at få en plads på første række ved en koncert, hvor man vil kunne høre og se kunstnerne uden at få andres sved på sig.

Det er heller ikke svært at forestille sig en fodboldkamp, hvor man kan vælge, hvilken vinkel man vil se kampen fra, og hvor man har scoreboards og kommentarer til at køre i svævende vinduer foran øjnene – højst sandsynligt sammen med en reklame eller to – Det er jo Facebook.

Og Facebook har gjort et godt køb i Oculus, hvis selskabet vil gøre virtual reality til den kommende platform.

IDC-analytiker Scott Strawn ser det som den helt store platform efter mobile, selv hvis en egentlig masseproduktion er flere år ude i fremtiden.

“Det er ikke på nogen måde overraskende, at Facebook går ind på et marked som dette. Hovedkonkurrenten Google har arbejdet på virtual reality-teknologi i årevis,” siger Scott Strawn.

Hvordan Facebook har tænkt sig at tjene penge på Oculus’ teknologi er endnu uvist. Facebook bliver ikke et hardwarefirma, og Oculus skal selv stå for at sælge sine briller. 

I stedet handler det ifølge Mark Zuckerberg om software og services, og til en pressekonference nævner han muligheder for indtjening via kommunikationsservice, e-salg og måske reklamer.

Høtyve og skuffelse
Men det er langt fra alle, som ser Facebooks opkøb med samme optimisme og entusiasme som Facebook selv.

Mange havde med håbets glød i øjnene ventet med længsel på, at Oculus Rift skulle komme i butikkerne og revolutionere markedet for computerspil. Alene tanken om et gyserspil med Oculus Rift giver en gåsehud.

Men med Facebooks opkøb er den utopiske drøm omdannet til et dystopisk mareridt.

Selvom Mark Zuckerberg har gjort det klart, at Oculus’ oprindelige plan om at ændre computerspilsverdenen ikke er forandret, er der mange, som ikke tror på CEO’en.

Blandt andet har spiludvikleren og gaming-guruen Markus “Notch” Persson, manden bag computerspilsuniverset ‘Minecraft’, udtrykt sin tydelige utilfredshed ved opkøbet.

“Vi har længe gået med planerne om Oculus Rift til Minecraft, men det har jeg netop stoppet. Facebook giver mig myrekryb,” skriver Markus Persson på Twitter, og forklarer yderligere på sin blog, at han simpelthen ikke tror på Facebooks intentioner bag opkøbet.

“Facebook er ikke et computerspilsfirma. Facebook har kun interesse i brugertal og intet andet end brugertal. Mange har lavet spil til Facebook, men de er ofte kun længerevarende døgnfluer, som dør ud, når Facebook kommer og vil gøre spillene mere sociale.”

Grundene kan være mange, men en af de afgørende grunde kan uden tvivl være en kommende konkurrence fra Sony. Sony offentliggjorde tidligere på året deres Morpheus-projekt: Et virtual reality-headset, som skal revolutionere computerspilsindustrien. 

Lyder det bekendt? Det tænker Oculus Rift formodentligt også, og at skulle stå ansigt til ansigt med et af verdens største hardwareproducenter indenfor spilbranchen med et matchende produkt er uden tvivl ikke ønskescenariet for et startup som Oculus VR. 

Med Facebook i ryggen og ti milliarder kroner til at kunne smide i udviklingen af Oculus-versioner af populære spil står Oculus VR meget stærkere på markedet – specielt med Facebooks lovning om, at Oculus stadig vil være for computerspillerne – i hvert fald i første omgang.

Posted in computer.

Sådan bliver du synlig på LinkedIn

Langt de fleste LinkedIn-brugere fokuserer på at opbygge en virtuel profil, der systematisk gennemgår deres karriereforløb – fra uddannelse til ansættelser og med udførlige beskrivelser af projekter og ansvarsområder. Linje efter linje udfylder de detaljer om kompetencer og kvalifikationer, men ender uheldigvis ofte med at springe det væsentligste punkt over: Summary eller på dansk ’kort beskrivelse’.

Dermed spænder de ben for sig selv, for den lille ’summary-boks’, der ligger øverst på profilen, er altafgørende, hvis du vil gøre dig bemærket i cyberspace.

Vil du være synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på LinkedIn

Sådan lyder vurderingen fra Rene Shimada Siegel, kommunikationsekspert og blogger på det amerikanske ledelsessite Inc.com

»Summary er stedet, hvor du kan præsentere, hvem du i virkeligheden er. Det fungerer som en filmtrailer, der kan få modtageren følelsesmæssig tændt og virker på den måde som dit eget personlige brand,« skriver Rene Shimada Siegel på inc.com.

Det er i summary, du skiller dig ud. Stedet, hvor du præsenterer dine blødere kompetencer, din tilgang og kreativitet. Du får med andre ord mulighed for at fortælle din historie på en anden måde end i ’erfaringsfeltet’. Rene Shimada Siegel giver følgende eksempel hentet fra den virkelige verden: ’Udstyret med en papkasse skabte jeg allerede som 5-årig min egen lokale forretning med papirflyvere…’.

Læs også: Ekspert i sociale medier: Vær forsigtig med endorsement på LinkedIn

Men hvordan finder du selv frem til den gode fængende personbeskrivelse, der lokker fremtidige arbejdsgivere, kunder eller medarbejdere til?
Rene Shimada Siegel opfordrer dig til at stille følgende spørgsmål:

  1. Hvad lærte du i dit første job?

  2. Hvilken specifik oplevelse fik dig til at vælge din nuværende profession?

  3. Hvad er den største oplevelse, du har haft i karrieren – eller måske i livet?

  4. Hvem inspirerer dig? – Det bliver ekstra personligt, hvis det ikke er en berømthed.

  5. Hvad kan folk altid regne med, når de møder dig?

  6. Beskriv det bedste team, du nogensinde har fungeret i – sport, spejder etc – og forklar, hvordan det påvirkede dig?

Forhåbentlig kan ovenstående inspirere dig til en kort og fyndig elevator-tale, hvor du sælger dig selv med få fængende sætninger. Efterfølgende bør du i dit summary supplere med en liste over relevante keywords, der er dækkende for dine faglige kompetencer. Disse buzzwords forbedrer dine chancer for at blive spottet af søgemaskiner og dermed poppe op hos relevante modtagere.

Læs også: Medarbejdere sladrer om arbejdspladsen på de sociale medier

Posted in computer.

Spørg Læserne: Kan winglets på vindmøllevinger spare energi?

Erik Nielsen spørger:

Når man læser artiklen om Kappel-propeller i Ingeniøren den 14. marts og samtidig tænker på de energibesparelser, der har været ved at placere de små winglets på flyvinger, så opstår spørgsmålet: Kan der ikke være noget at vinde energimæssigt ved at placere winglets på vindmøllevinger?

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Posted in computer.

Container med solceller og blybatterier skal erstatte dieselgeneratoren i øde områder

Solceller på taget af en lille container, batterier og kontrolenhed indenfor, og øboerne kan kaste deres forurenende dieselgeneratorer på porten og i stedet få vedvarende og næsten gratis energi. Det er idéen i et nyt koncept fra japanske Panasonic.


Elforsyningen på mange øer er dyr og forurenende, og derfor har Panasonic udviklet et solcellekraftværk med batterilager.

Første modul skal leveres til en skole på øen Karimunjawa i Indonesien. Landet består af cirka 13.000 øer, hvoraf mange har dårlig elforsyning, ofte kun med dieselgeneratorer, der kører om aftenen.

Mange skoler som den på Karimunjawa har altså ikke elforsyning om dagen. Dermed kan eleverne ikke bruge computere og andet elektrisk udstyr.

Solcellekraftværket er 100 procent selvkørende og designet til at kunne levere maksimalt 3 kW el fra solcellerne i dagtid. Hvis der er energi i overskud, vil den blive lagret i blybatterier. Den overskydende energi kan derefter bruges til at stabilisere byens lokale elforsyningsnet.

Solcellerne på taget er 12 styk af Panasonics egne monokrystallinske HIT 240-modeller, og batterierne inde i containeren består af 24 styk 12V/60Ah deep cycle blybatterier, også fra Panasonic.

Det kræver ingen fagkundskaber at installerer containeren, skriver Panasonic. Containeren vejer tre ton, og den kan umiddelbart flyttes til et andet sted, hvor der mangler el.

Posted in computer.

Fransk satellit spotter hele 122 mulige vragdele fra MH370


Billederne her blev tweetet af en viceadmiral fra den malaysiske flåde og forestiller ifølge The Guardian de mulige vragdele.

Nok en gang dukker nye satellitbilleder op i sagen om det forsvundne malaysiske fly, og nok en gang må myndigheder på det kraftigste understrege, at billederne ikke kan garanteres at have noget som helst med MH370 at gøre.

Læs også: MH370-katastrofen fører til nyt krav om livestreaming af data fra fly

»Det skal understreges, at vi ikke kan sige, om de potentielle objekter er fra MH370,« udtalte den malaysiske forsvars- og fungerende transportminister Hishamuddin Hussein på et pressemøde for kort tid siden.

Han kaldte dog ifølge the Guardian også de nye billeder for det mest lovende spor indtil videre.

Læs også: Sådan gav unik dataanalyse og Dopplereffekten svar på MH370’s rute

De nyeste billeder er dog opsigtsvækkende, da de angiveligt viser 122 mulige genstande i havet, som varierer i størrelse fra 1 til 23 meter, spredt ud over et område på omkring 400 kvadratkilometer godt 2.500 kilometer vest for byen Perth i Australien.

Læs Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Billederne er ifølge BBC taget den 23. marts, i søndags, og stammer fra en satellit, der ejes af firmaet Airbus. Angiveligt skulle de nye oplysninger allerede i går være videregivet til de australske myndigheder, der koordinerer eftersøgningen.

Læs også: Kinesisk fly spotter ‘mistænkelige objekter’ i jagten på MH370

De nye billeder markerer nu det fjerde selvstændige satellitspor i eftersøgningen, hvor billeder fra franske, kinesiske og australske satellitter indtil videre har bidraget.

Posted in computer.

Plaget Java-plugin lever videre trods sikkerhedsproblemer

Det sorte får i Java-familien har gennem flere år været de browser-plugins, der gør det muligt at køre små browser-programmer i form af applets, som eksempelvis den applet, der gør det muligt at logge på med NemID.

Ligesom andre plugins som Adobes Flash Player, så har Java-plugin’et været plaget af sikkerhedshuller, som er blevet udnyttet af kriminelle til at sprede ondsindede programmer til brugernes pc’er via browseren.

Læs også: DanID: Java-tvang kan gøre danskernes pc’er sårbare

»Det er ikke noget, der er unikt for Java, men 98 procent af problemerne har været begrænset til browser-plugin’et, og det var problemer, der havde ligget i platformen i meget lang tid,« siger Nandini Ramani, underdirektør med ansvar for udviklingen af Java-platformen, til Version2.

Oracle har efter overtagelsen af Java-platformen fra Sun Microsystems overført Java til samme faste opdateringscyklus som de øvrige Oracle-produkter. Det betyder, at der kommer sikkerhedsopdateringer til Java én gang i kvartalet.

Læs også: Oracle: Javas sikkerhedshuller stammer fra Sun

Samtidig har Oracle gennem det seneste halvandet år arbejdet på at rydde op i de gamle sikkerhedshuller i browser-plugin’et. Alligevel har flere sikkerhedsfirmaer udpeget Java-plugins til at være den største synder, når det gælder om at finde en vej ind på brugernes pc.

Læs også: Java var adgangsvej for 91 procent af webtruslerne

Oracle har dog ingen planer om at slippe af med hovedpinen ved at pensionere plugin’et, selvom udviklingen af applets ligger langt fra det primære fokus for Java-platformen.

»En af styrkerne i Java er bagudkompatibiliteten. Vi lader ingen i stikken. Så vi vil stadig have applets som en applikationsmodel for dem, der ønsker at bruge det. Der er stadig store virksomheder, som anvender applets, så vi vil stadig arbejde på at gøre dem mere sikre,« siger Nandini Ramani.

Applets gør det muligt at distribuere en platformuafhængig desktopapplikation via browseren, og selvom det stort set ikke bruges af websteder, så anvendes det stadig i blandt andet finanssektoren.

Oracle anbefaler dog ligesom flere sikkerhedseksperter, at man ikke installerer et plugin, hvis man ikke har brug for det. Danskerne må dog vente lidt endnu, før NemID-Java-appletten forsvinder. I øjeblikket arbejder Nets DanID på en Javascript-baseret afløser, men formelt udløber supporten for appletten først i 2017.

Posted in computer.

Blog: API’er og socialisme

Jeg er blevet overtalt til at holde et foredrag på tirsdag (1. april, og jeg håber ikke, at der er nogen, der har lavet en udvidet aprilsnar på mig) som en del af Nordic API Tour’en, der sætter fokus på at få mest mulig værdi ud af private og offentlige API’er.

Men da jeg gik i gang med at forberede mig, havde jeg egentlig mange flere spørgsmål, jeg havde lyst til at få besvaret, end fikse og færdige svar, så derfor kom foredraget til at hedde “Who cares about APIs?” og det må jeg jo så hellere forsøge at svare på.

Første svar, der springer i øjenene er: For få. Ja, det er flot, at Programmableweb nu har samlet 10.000 API’er i deres directory, men når der pt. findes 1,8 milliarder websider, så er det jo mildest talt ikke imponerende. Det er jo en enorm skævhed. Webbet er dybest set stadig ikke programmébart med nogle få flashy undtagelser (Facebook, LinkedIn m.fl.) Selv nogle af dem i det virkeligt fine selskab får fra tid til anden sendt signaler til udviklermiljøet om, at det kan være farligt at basere sin fremtid på data eller funktionalitet fra API’erne, hvis man får lavet noget, der virker mere konkurrencedygtigt end “moderapplikationen”.

Jeg sad af andre årsager og kiggede på usability maturity models for organisationer, bl.a. har usability-guruen Jakob Nielsens udviklet en 8-trins model, hvor det ultimative ottende skridt er User-Driven Corporation (var der nogen der sagde Økonomisk Demokrati?) hvor brugerne bestemmer, hvilke projekter, der får tilført ressourcer. Man kunne godt se det at stille API’er til rådighed som en måde netop at skabe dette user-drevne nirvarna, men med en lidt mere liberal vinkel, nemlig at brugerne bidrager med deres egne ressourcer til udviklingen af et økosystem, der rækker ud over virksomhedens grænser.

Eric Raymonds bog “The Cathedral and the Bazaar” fra 1999, der handler om open source og ikke mindst forretningsmodeller indenfor den verden, nævnte som et af punkterne i “bazaar”-modellen (open source): “Treating your users as co-developers is your least-hassle route to rapid code improvement and effective debugging.” Hvad angår egentlig forretningsmodeller var det dog efter min mening lidt tyndt med i bogen; der tales om en gave-kultur, hvor gevinsten er det ry / brand, man opnår, og princippet “give away the recipe, open a restaurant”, altså at leve af services rundt om den åbne kerne.

Det er på en måde lidt det, et API er; lidt som en opskrift, alle kan bruge (også selvom der kan være grænser for, hvor mange burgers man må lave gratis), og i tilfældet Facebook / Twitter / LinkedIn er app’en restauranten, som trækker kunder til. Men udfordringen opstår, når udviklercommunity’et er så stærkt, at de er i stand til at lave en bedre restaurant end dem, der fandt på opskriften. Er der så stadig et stærkt nok incitament til at stille data og funktionalitet til rådighed via et API?

Og bliver en “API First”-strategi en dag en del af standardpakken af god softwareudvikling, eller må den nøjes med at være for hippe skoledrenge m/k og CEOs der prøver at prakke dig et nyt værktøj på?

P.S. Der er i øvrigt så vidt vides gratis billetter tilbage til de første par kvinder, der ikke er kede af at blive kvoteret til en gratis eftermiddag om API’er.

Posted in computer.