Daily Archives: May 12, 2014

Systemer, der gør brug af kunstig intelligens (AI for Artificial Intelligence), er allerede indlejret i kontrolsystemerne for vores biler og fly, hjælper os med at finde vores vej gennem internettet og har langsomt overtaget en række job, der tidligere var forbeholdt eksempelvis fabriksarbejdere.

Nu kommer så næste skridt: På grund af accelererende teknologiske fremskridt inden for AI er computersystemerne så småt trukket i doktorens kittel og advokatens jakkesæt og har overtaget arbejdsopgaver, der tidligere var forbeholdt højtuddannede og specialiserede fagpersoner.

Og det er en udvikling, der vil accelerere, vurderer Neil Jacobstein, der er leder af fakultetet for AI og robotsystemer hos det Google-støttede Singularity University. Ifølge Neil Jacobstein, der er en af hovedtalerne på IDAs konference ‘Driving Technology’ i København 19. og 20 maj, vil udviklingen fundamentalt ændre den måde, hvorpå virksomheder og organisationer med højtuddannet personale fungerer:

Felter som radiologi, juridisk dokumentsøgning, medicinsk sygdomsevaluering og journalistik har alle set AI-systemer udføre opgaver lige så godt som – og nogle gange bedre og hurtigere – end deres menneskelige kollegaer, fortæller Neil Jacobstein:

Analyse og fortolkning

»Et eksempel på konsekvenserne her i USA er, at advokatfirmaer har sænket deres sommeroptag dramatisk. Traditionelt har de hver sommer hyret en stribe jurastuderende, som har fået til opgave at gennemgå tidligere sager for at finde præcedens for de aktuelle sager, advokatfirmaerne har kørende. AI-drevne systemer specialiseret i mønstergenkendelse kan i dag søge gennem de enorme mængder af tidligere sager både hurtigere og billigere,« fortæller han.

Før sin ankomst til Singularity University var Neil Jacobstein administrerende direktør for den banebrydende AI-virksomhed Teknowledge. Han har fungeret som teknisk konsulent på forsknings- og udviklingsprojekter inden for AI for virksomheder og organisationer som det amerikanske forsvarsministeriums udviklingsorganisation Darpa, Nasa, USA’s hær og flyvevåben, GM, Ford og Boeing.

Han vurderer, at man også inden for andre professioner end advokater vil se en markant vækst i antallet af AI-systemer i de kommende år. Det gælder eksempelvis medicin og hospitalsvæsnet:

»AI er specielt velegnet til at analysere og fortolke store datasæt. AI-systemer kan for eksempel overvåge store grupper af patienter i realtid og registrere og analysere ændringer i deres tilstand. De kan også bruges til at lede efter mønstre, der forbinder sygdomme, årsager og behandlinger, hvilket kan føre til medicinske fremskridt,« siger Neil Jacobstein .

Disse jobfunktioner har typisk været forbeholdt læger og andet sundhedspersonale.

AI kræver en nytænkning

Neil Jacobstein kommer til København i forbindelse med IDAs konference ‘Driving Technology’, der finder sted i Ingeniørhuset 19. og 20. maj. Her vil fire internationale profiler ind fra Singularity University i Silicon Valley dele ud af deres viden og coache topledere og virksomhedsstrateger fra hele Norden. Læs mere på ida.dk/driving-technology.

For virksomheder og organisationer inden for de fleste brancher – såvel som deres ansatte – vil den hastighed, hvormed AI-systemer bliver forbedret, betyde et behov for at se nærmere på, hvilke arbejdsopgaver AI kan være i stand til at varetage.

En nylig undersøgelse fra Martin-instituttet på Oxford University viste, at omkring 50 millioner amerikaneres arbejde helt eller delvist vil kunne håndteres af AI-software inden for de kommende 20 år. Tallet svarer til mere end 40 procent af alle beskæftigede amerikanere. I løbet af de næste 10 til 15 år vil mange virksomheder og organisationer med andre ord erstatte dele af arbejdsstyrken med AI-software.

Neil Jacobstein forstår, hvordan rapporter som denne – uanset om deres forudsigelser er korrekte eller ej – kan forårsage angst blandt mange arbejdere, og bekymring for, hvordan samfundet vil klare disse ændringer. Han påpeger, at den optimale integration af AI-software og robotter ikke er ensbetydende med, at arbejdere erstattes, men i stedet kan bruges til at øge arbejdernes effektivitet ved at lade AI tage sig af repetitive og mindre interessante opgaver, og give kognitiv støtte til at gøre komplekse opgaver nemmere, og skabe løsninger, der har et bedre datafundament.

Vores hjerner trænger til opgradering

»Vores hjerner har ikke været igennem en større opgradering i over 50.000 år. Det betyder, at vi godt kan have mangler i vores beslutningsprocesser. Vi er principielt optimeret til et liv på savannen – hvis du hørte noget, der lød som en løve, stoppede du ikke op for at vurdere, om der vitterligt var tale om en løve, men reagerede omgående. Hvis ikke, så var chancerne for at dine gener blev videreført ikke særlig stor. Mens det tidligere har været en styrke, betyder det i dag, at vi kan være tilbøjelige til at drage forhastede konklusioner og ikke tage alle fakta i betragtning. AI kan hjælpe os til at overvinde disse fordomme,« siger han og fortsætter:

Vores hjerner har ikke været igennem en større opgradering i over 50.000 år. Det betyder, at vi godt kan have mangler i vores beslutningsprocesser.
Neil Jacobstein, Singularity University

»Katastrofen med Challenger-rumfærgen, hvor vigtige advarsler fra ingeniører på gulvet fejlagtigt blev fejet til side, er et eksempel på, hvordan mennesker undertiden træffer beslutninger uden korrekt vejning af samtlige fakta. Nasa har siden analyseret og erkendt problemet og har ændret sine beslutningsprocesser. Jeg tror, at et AI-system kunne have fundet problemet og muligvis bidraget til at undgå katastrofen.«

»Et andet sted, hvor AI kunne være brugbart, er i den amerikanske kongres. Den træffer undertiden beslutninger, der ikke er baseret på evidens og fakta. Hvis vi tilføjede et godt udformet AI-system, der kunne kontrollere fremførte argumenter og påstande og producere modargumenter, ville vi måske kunne gøre den politiske beslutningsproces mere evidensbaset. Det ville kunne fungere i forhold til noget som global opvarmning, hvor de kongresmedlemmer, der bruger argumenter, der kan modbevises videnskabeligt, med det samme ville blive præsenteret for en række overbevisende modargumenter i fuld offentlighed.«

AI skal drive dit ’Internet of Things’

Neil Jacobstein vurderer, at AI og ’Internet of Things’ – et begreb, der refererer til den enorme stigning i antallet af apparater tilsluttet internettet både i hjemmet og på arbejdspladsen – vil skabe ændringer, hvor det ikke længere er nødvendigt for menneskelige arbejdere at overvåge og kontrollere store dele af de industrielle- og organisatoriske processer.

»AI vil overvåge og stå for mange af de systemer, der driver en organisation eller virksomheds processer og arbejdsopgaver og bidrage til at skabe overblik over de massive mængder af data, der genereres af de tilsluttede sensorer. Dette kan føre til nye produkter eller forbedringer af processer, og dermed en stigning i både produktivitet og effektivitet,« siger Neil Jacobstein.

»Sensorer vil eksempelvis overvåge din lagerstatus, AI vil håndtere genbestilling automatisk, finder selv den bedste indkøbspris i on-line auktioner og fører regnskab for hele processen. Hvis du har mulighed for at 3D-printe in-house, kan AI analysere, om det er mere omkostningseffektivt at købe en del eller selv printe det, og selv starte produktionen, hvis det er tilfældet,« siger han.

Bemærk, at jeg i videoen siger, at batterierne skal køres helt flade. Det var før, jeg fandt ud af, at det kan man faktisk ikke. Hvis ladningen kommer ned under én procent, så stopper bilen, hvad enten der er benzin på tanken eller ej. Men jeg fik kørt den ned på fire procent, og det fungerede fint – også med bidrag fra benzinmotoren.

En byg-selv-cykel ser nu dagens lys. Den kommer fra det danske selskab N55, der har udviklet et system til at samle aluminiumsprofiler til mange forskellige formål, herunder forskellige cykelmodeller.

Selskabet lægger op til, at brugere selv udvikler køretøjer ved hjælp af systemet, men sælger også færdige cykelmodeller.

»Vi har givet måden at bygge cykler på væk. Der har vi ikke patenteret noget og alle har frihed til at bygge alle de cykler, de vil, efter de principper. Næste lag er to cykelmodeller, hvor tegningerne ligger på nettet. Der er hundredvis af mennesker, der bygger de cykler og forbedrer dem. Der er en fantastisk udvikling,« siger en af stifterne af N55, Ion Sørvin.

De to cykler ligner sofacykler med hhv. ét og to sæder. To andre cykelmodeller fra N55 bliver solgt fra selskabets hjemmeside. Den mindste af de to er en longjohn-lignende cykel med to hjul, mens den større udgave snarere ligner en Christianiacykel med tre hjul. Udover at sælge de to cykler som færdige produkter opfordrer selskabet til, at brugere selv bygger cyklerne på særlige workshops eller hjemme.

Open-source systemet har blandt andet givet anledning til, at brugere har udvidet og ændret på cyklerne med deres egne idéer. Eksempelvis har N55 frigivet tegninger af et overdækket bord, et passagersæde og et køkkenmodul til den største af de to ladcykler.

Cykel uden svejsninger

Cyklerne er bygget af aluminiumprofiler, der er samlet i et særligt system, som N55 kalder XYZ Nodes. Navnet dækker over en type samlinger af aluprofilerne, hvor profiler fra tre forskellige retninger samles ved hjælp af huller og bolte, så de tre profiler støtter hinanden.

Selvom konstruktionen ved første øjekast ser mere ustabil ud end en samling med afrundede hjørner, forsikrer Ion Sørvin om, at metoden er holdbar.

»Konstruktionen er ikke direkte sammenlignelig med en svejsning. Den minder mere om måden, en grønlandsk kajak er surret på eller et nittet skib. Konstruktionen betyder, at man kan bygge ortogonalt og stift uden at lave triangulering,« siger han.

Selskabet påpeger i informationsmaterialet om XYZ Nodes, at denne type samlinger gør konstruktionen stiv, men at den vil kunne give sig i situationer, hvor andre typer samlinger ville gå i stykker. De vinkelrette samlinger giver i cyklens tilfælde ekstra plads i hjørnerne af ladet.

Hjørnerne er samlet med bolte af rustfrit stål og plastskiver, der skal forhindre galvanisk korrosion som resultat af kontakten mellem aluminium og boltene.

Alle nyhedstjenester vælter for tiden rundt i Se-og-Hør-skandalen, som jeg slet ikke forventer er enestående.
Vi har det så ofte ting i hverdagen, hvor vi stoler på at ting “bare” er i orden, som måske slet ikke er det.
Jeg gætter på at samme problemstilling angår vores backup-situation.

Jeg har ofte hørt folk diskutere backup-diske og backup-programmer mv. men jeg har ikke hørt nogen, der snakker test af backup.
I mit tidligere arbejder havde vi solide systemadministratorer til at styre backup, og på papiret var der styr på hvor tit data skulle gemmes.
Efter et års tid skulle vi lige hente lidt data ud fra backupen, men vupti – der var ingen data i backupen. Ups ….

Hjemme kører jeg med en backup-disk, hvor al data kopieres over via albackup (dvs. rsync), så jeg har fuld kopi af mit filtræ i hver backup hvor det stort set kun er forskellen i filerne mellem de to backup-tidspunkter, der skal gemmes på ny.
Jeg checker et par gange per måned at filtræet i backupen ser fornuftig ud – især ved at kigge efter kataloger, hvor jeg har tilføjet filer.
Et par gange per år kopierer jeg seneste backup over på en anden disk, som jeg sender væk fra huset af hensyn til brand.

Hvad er din backup-strategi? Hvor tid gemmer du dine data og har du nogenside checket om du kan få filerne tilbage?
Du må meget gerne bruge 30 sekunder på at udfylde spørgeskemaet her
og du kan se alle svar når der er svaret på de to spørgsmål. Det skal nok blive interessant at se alle svar

/pto