Daily Archives: May 22, 2014

Det amerikanske e-handelssite eBay er blevet hacket tilbage i det helt spæde forår, og eBay opfordrer nu sine brugere til at skifte passwords.

Efter nærmere efterforskning er det nu kommet frem, at it-kriminelle har fået fingrene i en database indholdende navne, krypterede passwords, email- og fysiske adresser samt telefonnumre og fødselsdata på kunderne.

Det skriver USA Today, som oplyser, at eBay har 145 millioner aktive brugere.

Ingen kreditkortnumre nuppet
EBay understreger, at ingen finansielle data såsom kreditkortnumre er blevet nuppet, da disse data er krypterede og ligger i en anden database hos e-handelssitets betalingsservice PayPal.

“PayPal-data er gemt på et sikret netværk, og alle PayPals-finansinformationerne er kryptede,” lyder det i en udtalelse fra eBay ovenpå det store hackerangreb.

“Vi ved, at vores kunder stoler på os med deres informationer, og vi tager opretholdelsen af en sikker og troværdig markedsplads meget seriøst,” fremgår det af udtalelsen fra eBay.

Skift password flere steder
Det er endnu ikke kendt, præcis hvor mange informationerne hackerne er stukket af sted.

Mens eBay opfordrer sine brugere til at skifte password hos eBay, lyder opfordringer fra sikkerhedseksperter, at alle eBay-brugere bør skifte passwords, hvis man har genbrugt det samme kodeord på andre webtjenester som Google, Facebook, Twitter og lignende.

“Angriberne vil hurtigt overtage konti over hele internettet, hvis en bruger har genbrugt det samme brugernavn og password på andre sider,” lyder det ifølge USA Today fra Michael Coates, en sikkerhedsekspert fra Silicon Valley-sikkerhedsselskabet Shape Security.

Sikkerhedsekspert ikke imponeret
Han er ikke specielt imponeret over, hvordan eBay har beskyttet sine millionvis af brugeroplysninger, da informationerne har ligget krypterede frem for hashet.

“Kryptering giver eBay og andre med krypteringsnøglen mulighed for at dekryptere og se brugernes passwords. Derimod ville password-hashing give eBay mulighed for at tjekke, om et password er korrekt eller ej, men ville ikke give eBay (eller hackerne) adgang til password i klar tekst,” siger Michael Coates til USA Today.

Angrebet mod eBay har fundet sted omkring slutningen af februar og starten af marts, og det formodes, at hackerne har haft held med at fravriste en mindre gruppe medarbejdere deres login-oplysninger.

Større end Target-angrebet
Ebay sender mails ud til alle sine brugere med hacker-advarslen, mens selskabet oplyser, at det vil stramme op på sikkerheden.

Samtidig advarer sikkerhedseksperter også mod falske e-mails fra eBay og advarslen går specifikt på ikke at klikke på links i mails.

Ebay-hacket er i omfang større end det, der ramte Target sidste år, hvor der modsat dette angreb også blev stjålet kreditoplysninger blandt butikskædens 40 millioner kunder.

Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Hackerangreb rammer en tredjedel af befolkningen

Samsungs Galaxy S5 er en telefon, som har givet mig en personlighedsspaltning. Halvdelen af tiden jeg bruger den, bliver jeg fornøjet over, hvor godt den virker, hvor flot skærmen er og hvor lang tid batteriet holder.

Den anden halvdel af tiden bliver jeg irriteret og generet af telefonens plasticcover, dens til tider forfølgende og anmassende brugergrænseflade – og ikke mindst dens manglende fornyelse.

For det føles ikke som en S5′er, men mere som en S4.5. En telefon hvor alt indmad har fået et lille spark opad, og som på ingen måde er en dårlig telefon, men som kun er en opdatering og ikke en ny version.

Men selv om Samsung Galaxy S5 keder mig, er det bestemt stadig en telefon, som er værd at overveje, hvis man står og skal købe en ny telefon.

Et plasticydre, som kun en mor kan elske
Designet på Galaxy S5 er uinspirerende for at sige det mildt. Mest af alt fordi den ligner sine to forgængere – Galaxy S3 og S4 – med kun få ændringer.

Cover og kanter er – stadig – belagt med plastic, og selv om der intet er i vejen med en plasticbelagt telefon (se bare Nokias), så handler det om plast-kvaliteten. Kanterne rundt om er et blankt stykke plastic, som skal ligne metal.

Det ligner dog mest af alt plastic’en på en Playmobilhjelm – en af de billige af slagsen.

Til gengæld har Samsung lyttet til de mange brugere, der har brokket sig over bagsidens plastic. Den er for en gang skyld flottere og knap så modtagelig for ridser, som både S3 og S4 var. Den har derudover en magisk evne til ikke at modtage nogen former for fedtede fingre, hvilket var et stort problem ved Sony Z2′s glasbagside.

Chassiset på telefonen er derudover vandtæt, og telefonens USB-udgang er lukket til med et dæksel. På undersiden brydes det ellers okay rundede design af dækslet, så det stikker en smule ud. Det generer i hånden, og jeg forstår ikke, hvorfor Samsung har valgt dette design.

Man kan kun håbe, at det ændrer sig, efter at Samsungs tidligere chefdesigner for Galaxy-produkterne er blevet forflyttet.

Telefonen skal dog have ros for, at den virker robust og er en del lettere end konkurrenterne, som har lavet deres telefoner i aluminium. Er vægten vigtig, men ønsker du stadig en telefon med en stor skærm, og kan du leve med plastic, er GS5 værd at tage med.

Det, at den er lavet af plastic, kan også være en god ting. Den er langt fra lige så glat at have i hånden, som for eksempel Nokias 925 godt kan være, og samtidig kan man selv skifte coveret, hvis det skulle blive for ridset.

Telefonen har som alle andre Samsung-telefoner en hardwareknap, Home, og to omkringliggende kapacitive knapper, som på S5 har ændret sig en smule i forhold til forgængerne.
Den venstre knap er ikke længere en genvej til “menu”, men er i stedet adgang til multitasking.

Området, hvor knappen reagerer, er dog for stort til min smag, og jeg ramte alt for ofte de to knapper, uden at det var min hensigt. I mørke rum kan man se lyset fra de to knapper lyse uden for deres ikoner. Hvorfor ikke gøre overfladen kraftig nok, så den slags designfejl ikke forekommer?

En helt vidunderlig skærm
Hvor Samsung kan klandres for sit design, er der næsten kun roser at kaste mod Galaxy S5′s skærm. Med en smuk AMOLED 5,1 tommer skærm på 1080p giver Samsung Galaxy S5 en af de bedste skærmoplevelser på markedet.

Skærmen har altid været et fokus for Samsung. Da jeg i sin tid ejede en Galaxy S3, var jeg evigt glad for dens skærm, og med S5 er den kun blevet bedre.  

Farverne er smukke – også selv om de er liiiige livlige nok (specielt rød er ofte voldsom tydelig), betragtningsvinklerne er næsten perfekte og skarpheden er genial. Sort er samtidig tilpas sort (virker ikke grå), og hvid er skarp og tydelig.

Samsung leverer her et mesterværk af en skærm, hvis eneste kritikpunkt er en til tider lidt svag autolysregulering, som ikke bliver lys nok udendørs. Vælger man selv at indstille lyset, så er den endda acceptabel i sollys.

Film, spil, hjemmesider og billeder – alt blev vist i flotte og levende farver, som er et godt stykke over næsten samtlige andre smartphones, som jeg har haft i hænderne.

Et fantastisk kamera – med en smule hikke
Til en så smuk skærm hører der et godt kamera. Og også her kommer Samsung med et af de bedste på markedet.

Kameraet byder på en 16 megapixel sensor, som tager smukke og klare billeder i sollys, og er skarpe – selv med en del zoom.
Billederne er skarpere end på Sony’s Z2, som vi anmeldte i sidste uge, men Z2 har til gengæld lidt mere livagtige farver.

Ligesom på S5′s skærm har kameraet det med at gøre farverne lige kraftige nok, men det er sjældent et decideret problem.

Kameraets autofokus er til gengæld fra tid til anden smågenerende og kan ofte ødelægge et godt øjeblik ved at fokusere på de underligste ting – tit ting i baggrunden.

Dertil kommer Samsung med et hav af forskellige indstillinger, og Samsung skal have ros for endelig at have ryddet op i overfloden af indstillinger ved kameraet – og faktisk generelt i systemet.

Mere om det senere.  

Kameraet har mulighed for 4K-video (dog kan du jo selvsagt ikke afspille det på telefonen i 4K-opløsningen) og har en rigtig god HDR-indstilling, som tager flotte og solide billeder.

Kameraet har også en version af “selektiv fokus”, som både HTC og Sony også har med i deres nyeste enheder.

Effekten er en lavpraktisk version af, hvad Lytro-kameraet kan, men hvor Z2 faktisk havde udarbejdet et acceptabelt resultat, var Samsungs grinagtigt dårligt, hvor man tydeligt kunne se softwarens hak og kanter.

Vælger man at holde sig fra de fleste af indstillingerne, eller tager man alligevel bare billederne med automatiske indstillinger eller igennem Instagram, har S5 noget af det bedste at byde på.

En tiltrængt oprydning i softwaren
Samsungs tidligere telefoner har været fyldt med features, som man på ingen måde havde brug for. Det virkede ofte til, at Samsungs mantra var “hellere 17 features for meget, end to der rent faktisk virker godt”.

Med S5 har Samsung været ude og indrømme, at der har været for meget støj. Med S5 kommer Samsung med en telefon, hvor “fokus er på detaljerne” ifølge Samsung selv.

Og det virker til, at der er blevet ryddet op, så mange af de features og gimmicks, som ikke gav mening, er blevet fjernet eller i det mindste gemt væk. Det er dermed stadig muligt at bladre i billeder og mails ved at føre hånden et par millimeter over skærmen – i stedet for bare at røre skærmen.

Designet er samtidig blevet ryddet godt op, og det kunstige læder og “Inspired by Nature”-temaet er blevet fjernet. I stedet er der kommet et mere enkelt, tilnærmelsesvist minimalistisk, design.

Men der er stadig steder, hvor det halter på en underlig måde.
Blandt andet under “Indstillinger”. Samsung har altid budt på en uendelig række indstillinger, som man skulle forholde sig til, hvis man skulle ændre noget som helst (eller slå en af S3 eller S4′s irriterende mange features fra), men med S5 er det nu blevet endnu mere uoverskueligt.

Jeg ved ikke, hvilken designpraktikant der har fået lov til at bestemme designet i “Indstillinger”, men enhver designkyndig ville med det samme kunne forklare, at skal man have overblik over mange forskellige emner, skal det foregå i listeform og/eller med tydelige og letgenkendelige ikoner.

Galaxy S5 har 49 forskellige underkategorier i “Indstillinger”, plus 12 ekstra i toppen, som er “Hurtigindstillinger” – alle placeret i et gitternet med mere eller mindre ens minimalistiske ikoner, så man ikke hurtigt kan finde det, man leder efter. Der skal bladres en del, før man finder ned til “fingerscanner”, hvis man vil rette i den.

Samsung kommer også med “Mit Tidsskrift”, der er Samsungs pendant til HTC’s Blinkfeed og Googles Google Now, som har fået sin egen fane i visse Kitkat-versioner.

Mest af alt virker det bare som en grafisk overflade, der ligger oven på Flipboard, en helt genial RSS- og nyhedsapp, men jeg vil langt hellere bare bruge Flipboards app. Man kan slå “Mit Tidsskrift” fra, hvis man ikke bryder sig om at have det på sin startskærm.

Systemet fungerer flydende, og man kan virkelig mærke det kraftige snapdragon 801 chipset, som sidder i telefonen. Spil flyder derudaf og bliver understøttet godt af den flotte skærm, og derfor undrer det mig også, når der kommer underlige og uforklarlige ydeevne-hop forskellige steder i systemet. Oftest er de at finde i selve systemet – specielt omkring den førnævnte “Mit Tidsskrift”.

De er dog sjældne og få, men stadig værd at nævne.

Samsung kommer også med en pulsmåler og en gennemført træningsapp. Men selv om jeg er i færd med at træne til en halv Ironman og derfor burde være i den rette målgruppe, blev jeg aldrig rigtig fanget af pulsmåleren. Det virker mest som en gimmick, og det virkede heller ikke altid til, at den viste det helt rigtige – i hvert fald viste mit lånte pulsur ofte et andet tal.

Som et Duracell-batteri
Med stærkere processorer og større skærme bliver smartphones batterier ofte sat på en hård prøve. Samsung Galaxy S5 klarer det med bravur. Selv igennem en dag, hvor jeg har streamet musik, set Netflix, haft både Wi-Fi, data og GPS sat til og har spillet flere spil, kommer jeg nemt igennem en hel dag uden problemer.

Faktisk kunne jeg gå næsten tre dage på en enkelt opladning ved hverdagsbrug af telefonen. “Hverdagsbrug” er selvfølgelig et relativt begreb, men for mig er det let musikstreaming, telefonopkald, at sende sms’er, Facebook og et par hjemmesider i moderat brug.

Står man og skal være sikker på, at der er strøm nok på telefonen i en længere periode, har Samsung installeret en “Ultra Battery Saver” funktion.

Aktiverer man dette, står man tilbage med en sort/hvid telefon, hvor kun få udvalgte apps kan bruges. Til gengæld skal den efter sigende kunne overleve 10-13 dages stand by-tid. Jeg kunne få min til at have strøm på sig i tre dage – da jeg aktiverede “Ultra Battery Saver” ved 35 procent strøm.

Konklusion
Samsung Galaxy S5 er en af de bedste telefoner på markedet.

Den har en ualmindelig god skærm, et godt batteri, en god størrelse, som matcher markedets trend, og Samsung har endelig ryddet (lidt) op i deres mange til tider ubrugelige features.

Men den er samtidig lavet af plastic og ligner absolut ikke noget, som koster på den anden side af 4.000 kroner. Den har stadig rod i indstillinger og opsætning, som simpelthen er blevet uoverskueligt, men for entusiasten er der meget at lege med.

Dertil kommer min største kritik: Mangel på nyheder. Den er blevet rettet til, så den er bedre end sidste års model. Men der mangler virkelig noget, som får mig til at tænke: “Ja! Det skal være en Samsung GS5.”

Har du allerede en af sidste års flagskibsmodeller eller en af Samsungs andre smartphones, er der intet nyt at komme efter.

Står du til gengæld og mangler en ny telefon, og går du ikke synderligt op i et lækkert design i metal, er Samsungs Galaxy S5 en af markedets bedste telefoner.

Læs også: Test: Så fed er ny top-smartphone fra Sony

Læs også: Test: HTC One M8 er en suveræn mobil og scorer topkarakter

Det fortæller den danske iværksætter, investor og Just-Eat-stifter Jesper Buch, der blandt andet har investeret i virksomheder som Hungry.dk, GoMore.dk, Miinto og Autobutler.dk.

Manglen på arbejdskraft har fået ham til at tage alternative metoder i brug, og derfor har han for nylig brugt Twitter til at udlove en dusør på 30.000 kroner til dem, der kan finde programmører til værkstedsportalen Autobutler, som han i november 2012 investerede et millionbeløb i. Portalen leder efter i alt tre programmører, der kan programmeringssproget Ruby On Rails. 

“Der er åbenbart ikke folk nok, og derfor har det været nødvendigt at udlove en dusør. Det er ganske enkelt et spørgsmål om udbud og efterspørgsel,” siger Jesper Buch til Computerworld.

Han understreger dog, at det ikke er, fordi Autobutler er udpræget kræsne med, hvem de ansætter. 

“Vi kan slet kke tillade os at være særligt selektive. Vi vil selvfølgelig gerne have de bedste, men lige nu er vi sådan set tilfredse, hvis vi kan finde nogle kodere, der kan Ruby on Rails, og de hænger åbenbart ikke på træerne,” siger han.

Blev multi-millionær på takeaway
Jesper Buch lagde grunden til sin nuværende stjernestatus i den danske tech-branche, da han i en kælder i Kolding tilbage ved årtusindskiftet stiftede takeaway-portalen Just-Eat, der for nylig blev børsnoteret på London Stock Exchange med en børsværdi på 13 milliarder kroner. 

I 2011 solgte Buch dog sine sidste aktier i firmaet i en handel, der ifølge hans egne ord katapulterede ham fra en status som “mangemillionær” til “multimillionær”.

Men allerede i Just-Eat-tiden oplevede Jesper Buch den mangel på it-arbejdskraft, som også i dag plager mange af de virksomheder, som han har investeret i. 

“I de første mange år havde jeg en rigtig jysk holdning til tingene om, at vi nok selv skulle finde vores folk, og at vi i hvert fald ikke skulle betale penge for det. Men i takt med at jeg er blevet lidt ældre, lidt smartere og lidt mere aggressiv og risikobetonet, er jeg blevet mere bevidst om, at det er vigtigt at få de rigtige mennesker,” siger han.

Jesper Buch forklarer, at han derfor også har et par headhuntere, som han gør brug af, mens udlovning af dusør er noget, som han først for nylig er begyndt at eksperimentere med. 

Uddannelsessystemet har svigtet
Jesper Buch mener, at problemerne med at finde arbejdskraft i høj grad skyldes, at uddannelsessystemet ikke har formået at få tilstrækkeligt mange unge mennesker igennem it-uddannelserne.

“Konsekvensen er, at virksomheder får “stallet” vigtige processer, får “stallet” udvikling og får “stallet” innovation. Jeg synes fandme, at det er for dårligt, at vi i danske virksomheder bliver nødt til at outsource vigtige stillinger til udlandet. Ikke mindst når nu vi i forvejen har arbejdsløshed i Danmark,” siger han.

Artiklen fortsætter på næste side…

Den fremadstormende fildelingstjeneste Anchor er på vej ud til danske virksomheder, efter at firmaet Dansave har tegnet aftalte om eneforhandling af den amerikanske tjeneste på dansk grund.

Forretningsmodellen bygger på, at Dansave sælger Anchor-licenser til lokale it-forhandlere, som så sælger produktet videre til slutkunderne sammen med deres øvrige palet af services.

I modsætning til eksisterende fildelingstjenester som for eksempel Dropbox og Google Drive, udmærker Anchor sig ved at data lagres lokalt hos slutkundens it-leverandør i stedet for at cirkulere rundt i et globalt net af servere.

Det giver ifølge Dansaves stiftere, Nikolas Ottas og Kenneth Jensen, større datasikkerhed for virksomheder, der arbejder med personfølsomme oplysninger, hvor der er pligt til at opbevare data inden for Danmarks grænser.

“Data, der lagres i Anchor, hostes i forhandlerens miljø og ikke på en server i udlandet. Den enkelte bruger har så adgang til sine filer på tværs af sine enheder. Samtidig får slutkunden en bedre styring af, hvilke medarbejdere der har adgang til bestemte mapper plus en overvågning af, hvem der bruger data. Man kan tildele den enkelte medarbejder forskellige rettigheder til systemet, og det er nemt at fjerne dem igen, hvis en ansat fyres, eller en computer bliver stjålet,” fortæller Nikolas Ottas.

Ambitionerne hos Dansave fejler heller ikke noget. Firmaet har ifølge Nikolas Ottas lige nu omkring 30 aktive forhandlere, der sælger det amerikanske produkt til især små og mellemstore virksomheder.

“Pt. er der ikke mange professionelle produkter at vælge imellem på markedet for fildeling, og vores mål er, at Anchor i løbet af et par år bliver den største fildelingstjeneste for dansk erhvervsliv,” lyder den ambitiøse melding fra Nikolas Ottas.

Han mener, at Anchor-systemet også prismæssigt er rustet til at tage konkurrencen op med de store spillere indenfor hosting og back-up. Forhandlerne kommer ifølge Nikolas Ottas til at betale omkring 40 kroner pr. måned for en licens plus 90 øre pr. gigabyte data, der uploades. Det er så op til forhandleren selv at sætte den pris slutkunden skal betale.

Anchor-systemet er udviklet af en gruppe udbrydere fra den amerikanske producent af sikkerhedssoftware Sonic Wall. Produktet blev i 2012 kåret som “Best Newcomer” af IT-Nation, hvilket har sat kraftigt skub i løsningens udbredelse i USA.

Så sent som i september sidste år blev Anchor opkøbt af eFolder, som altså nu satser på at udbrede systemet globalt.

For Dansaves vedkommende betyder det, at man allerede er i gang med at forhandle med den amerikanske producent om en aftale, der sikrer eneforhandling i hele Skandinavien.

Læs også:

To gigant-firmaer står for halvdelen af nettets trafik

Få overblikket: Her er 10 gratis alternativer til Dropbox

It-i-ting er fantastisk, når det giver mening og gør livet lettere. Det gør denne digitale cykellås, der er spækket med teknologi og har sin helt egen app til telefonen.

Danskere mellem 10 og 84 år cykler i gennemsnit 1,5 kilometer om dagen, og cykelture udgør i dag 17 procent af alle personture i landet.

I 2013 blev der ifølge Det Kriminalpræventive Råd anmeldt 61.416 stjålne cykler i Danmark. Det svarer til 170 cykeltyverier hver eneste dag.

Med andre ord er danskerne glade for deres cykel, men der bliver stjålet rigtig mange af dem.

Men en god idé og lidt fiks teknologi kan nu gøre det til en mere sikker affære at være cykelejer.

Skylock, som låsen er blevet døbt, er nemlig en cykellås forsynet med moderne teknologi, som kan bruge din iPhone som bolværk mod tyveri.

Trådløs nøgle
Du kan bruge telefonen som trådløs nøgle til at åbne låsen helt automatisk, når du kommer i nærheden af din cykel. Hvis du vil låne den til en ven, kan du give adgang til ham eller hende via den tilhørende app.

Har du glemt telefonen, er der naturligvis en touchpad på låsen.

Skylock snakker sammen med telefonen via Bluetooth eller Wi-Fi, og den har et indbygget batteri, der forsynes med strøm fra en solcelle, så den ikke skal lades op via en kontakt. Kapaciteten på en enkelt opladning opgives til at være en måned.

Inde i låsen bygges netværksteknologien op omkring Bluetooth LE (low energy) med mulighed for AES 128-bit kryptering og en Wi-Fi-antenne til TSL/SSL-krypteret overførsel. Selve håndteringen sker via en programmerbar touchpad.

Digital cykelbeskytter
Låsen byder også på et Geo-fence, der bygger en digital zone omkring cyklen. Hvis det overskrides af uvedkommende, får du en alarm på din telefon. Tyven bliver med andre ord taget, før vedkommende cykler afsted mod solnedgangen.

Og sikkerheden handler ikke kun om cyklen, men også om dig. Der er nemlig en indbygget styrtsensor, som automatisk kan registrere, om du har været ude for en ulykke – med mulighed for at ringe op til en redningstjeneste.

Skylock er kompatibel med enheder med Bluetooth 4.0 og styresystemerne iOS 7.0 eller nyere eller Android 4.3 eller 4.4. Foreløbig er der kun en app til iPhone og iPad.

Låsen kan forudbestilles til 159 dollar eller 875 kroner (plus fragt og afgifter), men du får den først tilsendt i 2015.

Vi har ikke prøvet låsen og ved derfor ikke, om den fungerer i praksis, eller om det er noget bras, men ideen om en aktiv cykellås virker fornuftig.

I demo-videoen kan du se, hvordan den virker i praksis.

Læs også:
Pimp din cykel med dette avancerede baghjul

Ny app skal finde din stjålne cykel

Cykel-app skaber trafik-vanvid

Test: Digital lås på hoveddøren – nu er mobilen min nøgle

Microsoft offentliggjorde tirsdag det nyeste medlem af Surface-familien. Og selv om mange nok havde forventet en mindre version af Surface-bærbaren, kom Redmond-giganten i stedet med en større Surface Pro 3.

Med en forbedret skærm, bedre processor og et tyndere chassis er den allerede blevet en darling for mange tech-journalister, som roser den til skyerne for de mange forbedringer.

Men på ét punkt bliver den kritiseret: Prisen. For den mindste model, en 64 gigabyte Surface med en i3 processor fra Intel, koster cirka 4.300 kroner i USA, og som altid skal prisen i Danmark et godt nøk opad.

Prisen på samme model i Danmark bliver nemlig godt 6.200 kroner, bekræfter Microsoft.

Disse priser er uden det næsten obligatoriske Typecover, som fungerer som et tastatur til den bærbare. Det har tidligere kostet cirka 1.200 kroner i Danmark, hvilket også er forventeligt ved den nye generation.

Det er godt og vel 7.300 kroner for en i3, 64 gigabyte computer, som – bevares – er et ingeniørmæssigt imponerende produkt, men man kan virkelig få meget computer for samme mængde penge, hvis man ikke har behov for en 9,1 millimeter computer, som kun vejer imponerende 800 gram.

Vi har dog valgt at sammenligne med den kommende Surface Pro 3 med i5 og 128 gigabyte harddisk, da en i3 med 64 gigabyte (før installationen af Windows 8) er et useriøst bud.

Det bliver 8.900 kroner med tastatur.

De andre Surface Pro 3-modeller kommer til at koste:

• I3 64GB – 6.199 kroner
• I5 128GB – 7.799 kroner
• I5 256GB – 10.049 kroner
• I7 256GB – 11.999 kroner
• I7 512GB – 15.149 kroner

For omkring 8.900 kroner kan du også købe:

Lenovo Yoga Pro 2
Lenovos Yoga Pro 2 er af tech-journalister verden over blevet kaldt en af de bedste Windows 8-maskiner på markedet. Med den roterende skærm kan den fungere både som en tablet og som en pc.

For næsten 9.000 kroner kan du få en 13,3 tommer Pro 2 med 256 gigabyte SSD-harddisk, 8 gigabyte ram, i5-kerne og en skærm med en opløsning på 3200 x 1800 pixel.

For nogle vil Yoga Pro 2′s mere traditionelle bærbardesign måske også være mere tillokkende end Surface Pro 3′s tabletdesign.

Asus Transformer Book Tx300
Asus kom i år med en hybrid-computer, hvor man kan tage skærmen af tastaturet. I princippet er det en tablet med en keyboard-dock, men kombineret er det en fuldt fungerende bærbar.

I tastaturet sidder der endda yderligere batteri og en harddisk med ekstra lagerplads, så vi nærmer os de 630 gigabyte.

Med en Full HD skærm, som er ganske acceptabel, og en i7 Intel processor af nyere årgang, koster den omkring de 7.600 kroner.

Skal du have en Surface Pro 3 med samme indmad, skal du betale 15.000 kroner.

Macbook Air
Jo, den skal nævnes, for under pressefremvisningen af den nye Surface Pro 3 var Apples Macbook Air det konstante sammenligningspunkt, og Surface-ansvarlig hos Microsoft Panos Panay roste også Macbook Air.

Og selv om en Surface Pro 3 både er tyndere og lettere end en Macbook Air, kan du faktisk købe en Macbook Air med en i5 kerne, 128 gigabyte harddisk og retina-skærm for 6.999 kroner i Apples egen butik.

Selve Surface Pro 3 er billigere end en 11 tommer Air (den billigste Surface Pro 3 med i3 og 64 GB), men du kan ikke bruge en Surface optimalt, hvis du ikke samtidig smider godt 1.000 kroner til et tastatur.

Også en 13 tommer Macbook Air med 128 gigabyte harddisk er billigere. Den koster 7.800 kroner.

Samsung ATIV Book 9 Plus
Samsung kom tidligere i år med deres 9 Serie, og ATIV Book 9 Plus er en af de tyndeste ultrabooks på markedet.

Den kommer med en i5-kerne, 128 gigabyte harddisk og har et mere traditionelt bærbar-design end Surface.

Selv om den ikke er lige så tynd som Surface Pro 3, er den nede på 1,3 centimeter i tykkelse, og 1,4 kilo, hvilket stadig er flot efter ultrabook-standarder.  

Samsungs ATIV Book 9 Plus står dog i øjeblikket til 9.800 kroner – altså lidt mere end Surface Pro 3.

Med alt dette er det ikke sagt, at en Surface Pro 3 ikke kan være pengene værd. De foregående Surface Pro-produkter har også været i den dyre ende, men har været nogle fantastiske produkter.

Computerworld kommer med en anmeldelse af Microsofts nye “bærbardræber”, når vi kommer nærmere august, hvor Surface Pro 3 vil ramme de danske butikker.

Læs også: Her er dommen over Microsofts nye tablet – Surface Pro 3

Læs også: Microsoft offentliggør ny og endnu tyndere Surface Pro

Ja, afstemningen kan virke helt grotesk.

Nej, du slipper ikke for at tage stilling til internationale patenter.

For på søndag skal du sammen med dit kryds til Europaparlamentsvalget også bestemme dig for, om du vil stemme ja eller nej til Danmarks indtrædelse i Patentdomstolen, som kun de færreste kender til.

En abstrakt afstemning
Patent-afstemningen er et resultat af et uenigt dansk Folketing og på mange måder et abstrakt valg.

Beslutningen om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig ordningen med en fælles patentordning i Europa eller ej, kan ikke umiddelbart mærkes på din hverdag. Derfor er sagen næppe særligt højt placeret på mange almindelige danskeres radar.

Indirekte kan krydset dog få stor indflydelse på, hvordan danske virksomheder og dermed dansk økonomi kommer til at klare sig i de næste mange år ude i Europa.

Derfor har Computerworld spurgt to it-folk, hvad de mener om afstemningen.

Du er selv meget velkommen til at deltage i debatten ved at skrive i kommentarfeltet under artiklen.

En fortaler for et dansk ‘ja’ på søndag er DTU-forretningsudvikler Preben Kjær Kristensen.

Han har blandt andet beskæftiget sig med patenter i 10 år hos Nokia og sidder i dag også som formand for DIP (Dansk Forening for Industriens Patent og Varemærkespecialister).

Derudover har Preben Kjær Kristensen her på Computerworld skrevet en baggrundsblog om Patentdomstolen.

Han fremhæver, at ja’et til Patentdomstolen helt overordnet vil betyde, at danske virksomheder får nemmere ved at få udstedt og håndhævet deres patenter i hele Europa. 

“Patentdomstolen kommer under alle omstændigheder, og vi ved endnu ikke, hvordan den kommer til at agere – om det bliver tysk, engelsk eller dansk retspraksis. Derfor vil et ‘ja’ til Patentdomstolen give mere dansk indflydelse på den europæiske patenthåndhævelse.”

Samtidig påpeger han, at et ‘ja’ medfører, at det bliver en smule billigere for danske såvel udenlandske virksomheder at få deres patenter godkendt i alle 25 implicerede lande frem for 24 lande plus Danmark, hvis vi skulle vælge at sige nej. 

“Derudover vil en tilslutning til Patentdomstolen betyde en ensartet patenthåndhævelse i Europa, hvilket igen betyder, at danske virksomheder ikke vil opleve nogen negativ særbehandling i udlandet, ligesom udenlandske selskaber ikke får særbehandling i Danmark.”

Ultimativt mener Preben Kjær Kristensen, at et samlet Europa i patentsammenhæng vil skabe en større patentharmonisering på verdensplan, hvor den enkelte danske virksomhed ikke skal hænge sig i ‘skøre regler’ i de enkelte lande.

“Der er jo ingen garanti for, at Patentdomstolen bliver en succes, bare fordi den bliver enerådig og kommer til at gælde for hele Europa eller hele verden for den sags skyld,” siger han.

“Her skal det nævnes, at kun en forsvindende brøkdel af danske virksomheder udtager patenter. Det betyder, at de resterende danske selskaber kan blive belastet økonomisk af de udenlandske virksomheder, som nu får nemmere ved at få patenter godkendt i Europa, og som automatisk bliver godkendt i Danmark,” fortsætter Flemming Bjerke.

Han mener, at det i bund og grund er ganske uansvarligt, at Europas parlamenter, herunder det danske Folketing, gemmer sig i spørgsmålet om, hvad der kan patenteres og ikke patenteres.

“I stedet bliver det overladt til en enerådig europæisk domstol at beslutte, hvad der kan patenteres. Eksempelvis gælder det for software, der tit går under betegnelsen ‘computerimplementerede opfindelser’ og sågar forretningsmetoder, som der også udstedes talrige af i Europa,” siger Flemming Bjerke.

Pointen i den sammenhæng er, at når politikere ikke bestemmer, bliver ansvaret i stedet overladt til den europæiske patentorganisation (EPO) at få indflydelse på den europæiske patentdomstol.

“Vækst og innovation risikerer at blive sat over styr af en egenrådig Patentdomstol, der ligesom en del nationale patentdomstole følger EPO’s praksis.”

“EPO har et afgørende økonomisk incitament til at udstede patenter i lighed med den danske Patent- og Varemærkestyrelse, og det vil Patentdomstolen også have. Forskellen er så bare, at ingen kan sanktionere mod Patentdomstolen,” lyder det fra Flemming Bjerke.

Giv din mening til kende: Hvad mener du om Patentdomstolen? Skal vi stemme ja eller nej på søndag? Du er velkommen til at skrive dit valg og begrundelse i det nedenstående kommentarfelt.