Daily Archives: May 23, 2014

“Lap record, lap record! Keep the pace!”

Ordene udstødes med en kraftig tysk accent. Og de gjalder om kap med den infernalske motorstøj, der tordner mod Tom Kristensens styrthjelm, mens nattemørket høvler forbi den toptunede Porsche 935, som er på vej mod danskerens første sejr i verdens vildeste motorløb, Le Mans.

Teamchefen er egentlig af tysk afstamning, og hans beskeder via radiosystemet gives normalt på hjemstavnens gloser, men i ren begejstring og med adrenalinen pumpende i kroppen er han slået over i engelsk.

Indtil få dage før starten på Le Mans i 1997 blev skudt i gang, havde den danske racerkører faktisk ingen anelse om, at han skulle deltage i løbet.

“Jeg havde planlagt en cykeltur i Luxembourg, men tre dage før starten fik jeg et telefonopkald på foranledning af teamets førstekører Michele Alboreto. Han ville have mig med i vognen,” fortæller Tom Kristensen.

Et tilbud som han selvfølgelig ikke afslår, selv om ønskerne dengang gik mere i retning af Formel 1 end Le Mans’ lange løb.

Den korte frist betød, at forberedelsen bestod af blot 17 test-omgange på den 13,65 kilometer lange bane.

Men det skulle dog vise sig at være nok.

Efter 361 omgange i Porsche-bilen kunne holdkammeraterne og Tom Kristensen nemlig ryste de enorme champagne-flasker og løfte pokalen i triumf over at være vinder af det legendariske løb.

Det blev samtidig starten på en sejrsrække, der har gjort den lille dansker til disciplinens største vinder. Indtil videre har han hevet ni titler hjem til Hobro.

Det handler (også) om teknologi
Den første sejr er naturligvis altid noget særligt.

Det samme gør sig gældende for teknologien bag, der specielt på ét punkt står i stærk kontrast til de efterfølgende sejre.

Der blev nemlig ikke opsamlet data på bilens præstationer i 1997. Det er helt utænkeligt i dag, hvor alt måles, vejes og regnes efter af store it-systemer for at øge bilens ydeevne og hastighed.

“Da jeg debuterede på Le Mans, var det med et privat team, og der var ingen data på den bil, vi kørte. I dag skal der være 15 ingeniører og deres laptops på stedet, før jeg bare kan starte bilen,” fortæller Tom Kristensen.

Computerworld møder ham i København, hvor han er inviteret til at fortælle om databrug i motorsporten til it-firmaet SAS Institutes big data-kunder.

Teknologi har gjort dig til en hurtigere racerkører, men har det gjort dig til en lykkeligere racerkører?

“Teknologi er en passager og samarbejdspartner, der gør mig mere nysgerrig. Jeg er vild med den proces, det er at gøre tingene bedre. Det handler om det menneskelige element, der skal få teknologien til at performe bedre.”

“Den bil, jeg kører i i dag, er et laboratorium, og hvis it-systemerne ikke er i top, så vinder du nok ikke lige den dag. It er en samarbejdspartner, der gør vejen til at blive en lykkelig racerkører mulig. Du kan ikke være med i konkurrencen uden it, sådan er det bare. Uden data er du blind, men man skal også huske, at uden mennesker er du absolut ingen steder.”

Formel 1-legenden Ayrton Senna beskriver de lykkeligste perioder i sin karriere som ungdomsårene i gokarten uden teknologi, politik og penge. Han kaldte det for rent race. Har han en pointe?

“Det, jeg elsker allermest, er, når jeg sidder i gokarten, mærker farten, at den skrider ud i svingene, jeg korrigerer og kører stærkt. Det er motorsport. Men du skal ikke køre gokart i ret lang tid, før du finder ud af, at hvis dæktrykket er lidt anderledes, eller hvis sædet sidder lidt længere tilbage, så kører du endnu stærkere. Det har vi it-systemer til i dag og formidlet på den rigtige måde gør det sporten bedre,” fortæller Tom Kristensen.

Det rene race har altså ikke måttet strække gevær til de store datamængder. Men løbene er blevet tættere, og det er nuancer frem for kvantespring, der præger sporten.

“Nogle gange kan motorsport måske fremstå lidt forudsigeligt på tv-skærmen, fordi de mange informationer betyder, at det er marginalerne, der er afgørende for et løb.”

Fokus slår teknologi
“Wrrroooommmm KLIK wwwwroooomm KLIK!”

Med stemmen demonstrerer han den perfekte lyd og gearskifte, der illustrerer, at banen og bilen er i total balance, og man kan høre problemerne opstå, da Tom Kristensen efterfølgende efterligner lyden af dårlig balance mellem bil og asfalt.

En hørbar forskel mellem vej, motor, dæk, vejr og teknologi.

Er der en teknologisk balance, der kan overskrides, så det ikke længere er sjovt at køre race?

“Det er der måske nok, men den ligger så langt ude i fremtiden, at jeg ikke længere er med. Der er dog noget om snakken, for motorsport kunne på baggrund af de mange data være meget længere fremme, end den er i dag. Men der er regler, der holder teknologien i snor.”

Teknologien er altså forsynet med en organisatorisk bremsepedal i en sport, hvor det hele tiden handler om at finde og vinde en lille smule mere tid.

“Faktisk kan du blive en lille smule overrasket over, at du hele tiden kan finde lidt mere frem af posen. Det er en zone af fokus.”

Kan du opnå en tilstand af lykke, når du kører?

“Det er en cocktail af de rigtige ting. Men det er fokus, der er kodeordet. Hvis du blander for mange andre elementer ind, så mister du fokus. Men når du omgang efter omgang oplever fremgang, så kører det, og det er måske en form for lykke. Omvendt så skal der ledes efter fokus, når det går langsommere, og det kræver mental styrke.”

Hvilke værktøjer bruger du til at genvinde fokus?

“Det er det simple: Tro på dig selv.”

Født som racerkører
Troen på egne evner skal dyrkes og oparbejdes gennem livet, og det er måske ikke helt tilfældigt, at Tom Kristensen har sin fokus rettet mod motorsporten.

Han har været arveligt disponeret for motorsport efter sin far, og det er næppe et tilfælde, at han er hjemmefødt på familiens Shell-tankstation.

Det kan man vist med rette kalde at have benzin i blodet.

Jobbet som racerkører er en fysisk – og motorisk – bedrift af folk med den rigtige psyke, men man kommer ingen steder uden også at have et akademisk talent.

Ikke mindst efter computerens indtræden i sporten.

Hvordan bruger du bedst datamængderne i dit arbejde?

“Efter hver træningssession har du bunkevis af data, som skal filtreres, optimeres og formidles videre til køreren. Det er en tidsrøver af rang, hvis man ikke har den rigtige organisation. Det er vigtigt, at dit bagland tilpasser sig, og det tror jeg erhvervslivet kan lære noget af. Det handler om at finde frem til det vigtige og få formidlet det ud til de relevante personer. Teknologien skal kobles sammen med det menneskelige element i form af god og konstruktiv formidling. Helt konkret får jeg efter et løb informationer om hastigheder, gear, placering på banen, G-påvirkning, bremsetryk og andre køretekniske detaljer.”

Bliver du informeret, og bruger du data i realtid, når du kører Le Mans?

“Kørerteknisk gør vi sjældent. Men det har eksempelvis betydning, hvor slidte dine dæk er. Her kan man godt få en melding om, at man eksempelvis skal køre lidt mere forsigtigt. Disse oplysninger får man via ingeniørerne, der er tilknyttet bilen, og de henter deres oplysninger i it-systemerne. Der bliver dog ikke reguleret på selve bilens systemer, mens man kører, det må man kun, når den er i pit. Programmering foregår altså ikke under løbet. Det skal være på plads, før vi går i gang.”

Kender ikke rattet
Teknologien møder køreren i første række via rattet i bilen, der er overdænget med knapper og funktioner.

“Jeg tror det er nemmere at lære at spille klaver end at bruge rattet i en racerbil. Jeg ved, hvor kategorierne findes, og hvor jeg skal hen, men funktionerne ændrer sig hele tiden, så jeg må indrømme, at jeg ikke kender alle funktionerne på bilens rat,” fortæller han.

Hvad er der på vej af nye ting på din bil?

“Laserlys på bilerne er et eksempel på ny teknologi, som også er direkte synligt for tilskueren, men tiltag som intelligente bremsesystemer eller justeringer i hybrid-teknologien, der kan øge effekten, er andre konkrete eksempler.”

Har du et godt råd til andre?

“Hold dig i god form. Det giver dig energi til at yde dit bedste. Og at yde sit bedste til det man elsker, giver livet kvalitet.”

Læs også:
Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind

Kom med om bag scenetæppet i den digitale biograf

Virtualisering giver i dag mange virksomheder en unik mulighed for at levere mere til samme pris. Noget der med de stadigvæk skyhøje priser på diske kan være svært at løse med konventionelle løsninger. 

Den 12. juni afholder Computerworld en gratis konference, hvor du måske kan få svar på, om det også gælder for din virksomhed. 

Her kan du lære mere om, hvordan du skaber succes med server, storage og virtualisering. 

Mød eksperter og kolleger
Virtualisering er en teknologi, der adskiller software og hardware, hvilket gør det muligt at få én enkelt fysisk server til at opføre sig som mange virtuelle servere. Det giver virksomheder mulighed for både at hente besparelser på strøm og plads.

Og på Computerworlds konference vil en stribe eksperter i virtualiserin- og serverløsninger holde oplæg, hvor de fortæller, hvordan du både kan spare penge og håndtere de udfordringer og muligheder, der er forbundet med det stigende antal private og offentlige skyer.

Blandt oplægsholderne er Søren Holm fra danske Proact, som vil fortælle om den fremtidige udvikling inden for server, storage og virtualisering, og Fred Lherault fra Pure Storage som vil give gode råd om, hvordan flash-baserede løsningerne kan øge hastigheden i dit datacenter.

Konferencen finder sted i Pfizers Konferencecenter, Lautrupvang 8 i Ballerup. Her vil du ud over muligheden for at lære af konferencens syv oplægsholdere også få rig mulighed for at netværke med kolleger.

Deltagelsen er gratis og er inklusive en sandwich og en kildevand.

Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig her.

På mindre end tre år har it-firmaet Scales formået at etablere sig som en af de absolutte topleverandører af Microsofts ERP-system Dynamics AX. Og nu følger selskabet successen op med at åbne et nyt salgskontor i Aalborg, som dermed bliver firmaets femte selvstændige afdeling.

Ud over det københavnske hovedkontor er Scales i forvejen også repræsenteret i Aarhus og Fredericia, ligesom som man for et lille år siden åbnede en afdeling i Oslo. Scales har desuden planer om at åbne et kontor i Sverige inden udgangen af i år.

Det fremadstormende AX-hus blev stiftet af de to kompagnoner Hasse Bergman og Jesper Outze i slutningen af 2011, og er siden vokset til en virksomhed med tilsammen 72 medarbejdere. I 2013 præsterede firmaet en omsætning på 47 millioner kroner og et overskud før skat på tæt ved tre millioner kroner.

Her i 2014 regner CEO Hasse Bergman med at omsætningen når op i nærheden af 80 millioner kroner og et ikke mindre imponerende overskud på mellem otte og ti millioner kroner.

“Siden opstarten ultimo 2011 har vi gennemsnitligt ansat to nye AX-folk hver eneste måned, og gennem det seneste år er hovedparten af de, der har søgt til Scales kommet fra det jyske. Vækst kombineret med sund indtjening gør os til en stærk spiller i Danmark og Norden – med mulighed for at træffe alle de rette langsigtede valg for forretningen,” siger Hasse Bergman.

Han mener selv, at Scales succes skyldes, at man som ejerledet virksomhed har en handlefrihed, der tiltrækker både kunder og medarbejdere.

Successen i Scales understreges af, at firmaet i november i fjor fik prisen som årets Microsoft-partner indenfor AX-markedet.

Regnet på størrelse er Scales i dag Danmarks tredjestørste leverandør af AX-løsninger kun overgået af Columbus og EG.

Læs også:

Columbus får rekord-gevinst efter slankekur

EG klar til nye opkøb efter rekordregnskab

Hvis det står til Computerworlds læsere, bliver der stemt nej til Patentdomstolen på søndag den 25. maj, hvor danskerne skal tage stilling til patentspørgsmålet sideløbende med Europaparlaments-valget.

Faktisk blev resultatet af læserafstemningen et ret klart nej, efter at 629 respondenter har givet deres holdning til kende i patent-spørgsmålet.

Resultatet blev 65 procent nej-sigere, mens ja-siden har fået tilslutning af 35 procent af Computerworld-læserne.

Helt uenige med Christiansborg
Dermed ser det ud til, at vores læsere er i stærk opposition til, hvad de fleste folketingspolitikere anbefaler.

For på ‘Borgen’ er det kun yderpartierne Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der opfordrer borgerne til at stemme nej til Patentdomstolen på søndag.

Resten af folketingspartierne med en samlet vælgeropbakning på 70 procent anbefaler et ja i spørgsmålet, om hvorvidt Danmark skal tilslutte sig Patentdomstolen.

Derfor skal vi stemme nej
Også i den efterfølgende debat i halen på den Computerworld-artikel, hvor to patent-eksperter diskuterer ja eller nej til Danmarks tilslutning til Patentdomstolen, fremgår det, at nej-siden er stærkt repræsenteret.

“Patentdomstolen gavner de multinationale – de små og fællesskabet taber. Ved folkeafstemningen den 25. maj er der intet at vinde med et ja – men rigtig meget at tabe,” lyder budskabet således fra en af debattørerne.

En anden skriver:

“Sig det nu bare, som det er: Der er kun EN ENESTE grund til at stemme ja til patentdomstolen, og det er, hvis man tilfældigvis ejer et milliard-firma som Microsoft, Apple, Philips, Novo Nordisk eller lignende.”

Ja, ellers bliver vi til Kina
Ja-siden har dog også støtter blandt debattørerne.

Blandt andet skriver en Computerworld-læser, at kortsigtet er ‘Nej’ den rigtige løsning, men:

“På længere sigt vil Danmark blive betragtet som Kina, et sted hvor man ikke overholder internationale (enheds) patenter. Ergo, det bliver nok ikke betragtet som det rigtige sted at lægge nye it-virksomheder.”

Giv din mening til kende: Hvad mener du om Patentdomstolen? Skal vi stemme ja eller nej på søndag? Du er velkommen til at skrive dit valg og begrundelse i det nedenstående kommentarfelt.

Læs også:
Skal du stemme ja eller nej til Patentdomstolen? Få svaret her

Det vil Patentdomstolen betyde for dig og din virksomhed

Op imod 50.000 stillinger – eller hvad der omtrent svarer til indbyggertallet i Roskilde (48.721).

Så mange stillinger vil HP i alt have skåret væk, når den slanke-øvelse, der efterhånden har stået på i flere år, er gennemført.

Nyhedsbureauet AP skriver, at tallet hidtil har været 34.000, men at HP nu sigter efter at skære yderligere 11.000-16.000 stillinger væk.

Da den første del af spareplanen blev annonceret, havde HP ifølge nyhedsbureauet næsten 350.000 medarbejdere – i oktober var det bragt ned på 317.500, og spare-operationen er endnu ikke ikke afsluttet.

HP-topchef Meg Whitman udtaler, at de nye afskedigelser kommer, fordi selskabet har fundet yderligere muligheder for at slanke organisationen, ikke fordi fordi der er udsigt til et fald i efterspørgslen.

“Jeg vil sige, at jeg føler mig mere sikker nu, fordi vi har set en stabilisering af omsætningen,” udtaler hun i en telefonkonference ifølge AP.

Hun siger også, at hun ikke venter yderligere nedskæringer i selskabet.

Ifølge AP vil HP kunne spare omkring en milliard dollar om året ved at gennemføre spareplanen.

I gang med at omstille sig
Også her i Danmark er antallet af HP-ansatte faldet over de seneste år. I 2009/10-årsregnskabet var der 515 ansatte i den danske del af selskabet.

I 2012/13-regnskabet var det tal faldet til 417. 

Hewlett-Packard fra Palo Alto i Califonien hører til blandt de ældste selskaber i industrien.

Det blev stiftet i 1939 i en i dag berømt garage af Bill Hewlett og Bill Packard.

I de senere år har selskabet som så mange andre været i gang med at omstille sig til det moderne it-marked, hvor blandt andet cloud-services og tablets og smartphones er med til at ændre spillereglerne ganske markant.

Læs også:

HP efter to rædselsår:Nu er vi på rette vej

Værre end forventet: HP varsler flere fyringer

Samsung er et verdensfirma, der laver mere eller mindre alt, hvad du kan forestille dig: Smartphones, køleskabe, ovne, te-automater, fjernsyn, toiletsæder og smartwatches.

Og nu vil Samsung også ind på det kommende marked for virtual reality.

Det skriver Engadget, der har talt med flere kilder tæt på Samsung. Samsung skulle efter sigende være godt i gang med at udvikle et virtual reality-headset til den koreanske gigants smartphones og tablets.

Faktisk skulle Samsung være så langt med udviklingen, at headsettet allerede vil blive offentliggjort senere i år.

Til angreb mod Facebook og Sony
De to største kombattanter på virtual reality-markedet i øjeblikket er Facebook med deres nyligt opkøbte Oculus Rift og Sony med deres Project Morpheus.

Begge er headset, som endnu ikke er kommet på markedet og ifølge Engadgets kilder, så handler det for Samsung om at komme ud på markedet før de to andre.

Det var samme taktik, som Samsung brugte med deres smartwatches. Selv om Samsung fik kritikertæsk for deres første generation af smartwatches, som blev kaldt alt fra ubrugeligt til middelmådigt, kan koreanerne stadig bryste sig med, at de var de første.

Ifølge Engadget vil headsettet fra Samsung kun være kompatibelt med Samsungs næste generation af Galaxy-produkter, altså “Galaxy S6/Note 4″ og vil være rettet mod spil på Android-platformen.

Samtidig skulle headsettet være noget billigere end Oculus Rift og Project Morpheus. Oculus Rift bliver i øjeblikket kun solgt som et developer-sæt til godt 2.100 kroner, og det er endnu uvist, hvad den endelige pris bliver.

“Dårlig VR kan dræbe VR”
Tidligere på ugen blev Oculus Rifts Palmer Luckey interviewet af Engadget. Her talte han om, at Oculus Rift i princippet aldrig ville blive et mainstream-produkt, hvis de ikke var gået i samarbejde med Facebook.

Samtidig fortalte han også, at virtual reality skal ramme rigtigt i første forsøg – eller andet forsøg, hvilket det egentlig er.

Tilbage i 80′erne blev virtual reality spået til at være det næste store, og giganter som Nintendo kom med produkter som VirtuaBoy, der dog aldrig rigtig slog igennem – nok mest fordi de var elendige.

Derfor skal virtual reality også ramme rigtigt første gang.

“Folk har ikke erfaring med virtual reality. Derfor skal det være godt. Det eneste der nu kan dræbe virtuel reality er dårlig virtual reality,” siger Palmer Luckey til Engadget.

Læs også:

Forsvar kører kampvogn med Oculus Rift

Facebooks vilde planer: Du skal leve gennem disse briller