Daily Archives: May 23, 2014

Morgenfriske medarbejdere er mere engagerede og produktive end dem, der møder sent – også selvom de samlet set arbejder lige mange timer. Sådan lyder dommen fra en gruppe ledere, som – vel at mærke – selv har valgt at indføre fleksible arbejdstider for deres medarbejdere.

Det viser tre amerikanske undersøgelser, som er omtalt i et blogindlæg på Harvard Business Review:

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit cv på Jobfinder.

Undersøgelserne afslører desuden, at lederne anser de medarbejdere, der vælger at begynde arbejdsdagen senere, for mindre samvittighedsfulde og mindre effektive end de morgenfriske.

Resultatet kommer ikke bag på Camilla Kring. Hun er civilingeniør og ph.d. i balance mellem arbejdsliv og familieliv, og mener, at det er en tendens, der gør sig gældende over hele verden, og at den bunder i dybtliggende kulturelle mønstre:

»Der er rigtig meget kultur og religion bag det her. Vi bliver indpodet en holdning om, at ’tidligt op og tidligt i seng’ er det bedst – ikke bare i Danmark, men i mange andre lande. Og mange b-mennesker føler skyld og skam, hvis de ikke møder tidligt,« forklarer Camilla Kring.

I 2006 stiftede hun b-samfundet, som arbejder for at skabe en fleksibel arbejdspladskultur, hvor både a- og b-menneskers døgnrytme bliver tilgodeset. B-samfundet har i dag bredt sig til 50 lande.

Hun mener, at mange virksomheder er låst fast i gamle tankesæt, som handler om, at det kun er de medarbejdere, man kan se, der rent faktisk arbejder. Men den form for kontrol giver en falsk tryghed, påpeger hun:

»Det er ikke sikkert, at dine medarbejdere tænker på arbejdet, selvom de sidder ved skrivebordet. Hvis man vil tiltrække talenter, handler det om at skabe en attraktiv arbejdsplads, og her er kodeordet fleksibilitet. Det handler om at skabe resultater, og det forudsætter, at du viser tillid,« siger Camilla Kring, som er indehaver af konsulentvirksomhed Super Navigators.

På trods af fordommene om dovne b-mennesker er det paradoksalt nok blevet dokumenteret gang på gang, at fleksibel arbejdstid både øger virksomhedens produktivitet og medarbejdertilfredsheden, påpeger hun:

»Der ligger et kæmpe potentiale i at skabe mere fleksible rammer, så både a- og b-mennesker får arbejdstider, der matcher deres døgnrytme og dermed energiniveau,« siger hun.

Selvom Camilla Kring mener, der er sket en større bevidstgørelse i forhold til a- og b-mennesker, forventer hun, at der vil gå mindst 30-40 år, før samfundet er klar til at behandle morgenfriske og natteravne ligeværdigt:

»Det kræver lang tid at nå dertil, for selvom vi ikke anser os for specielt religiøse, ligger skyld og skam lige under overfladen – og det afholder folk fra at møde senere,« forklarer hun.

Er du b-menneske, og har du lyst til at se en forandring nu, anbefaler Camilla Kring, at du tager problemet op med kollegerne på din arbejdsplads.

»De fleste vi opleve, at de ikke er alene, for der er flere b- end a-mennesker. Først når problemet bliver italesat, kan man begynde at ændre kulturen, men det er ikke nemt og kan tage mange år,« advarer Camilla Kring.

I sidste måned udsendte Verdenssundhedsorganisationen, WHO, et globalt kort over antibiotikaresitens udbredelse sammen med en advarsel om, at vi går en ‘post-antibiotisk’ tid i møde. Men på mange måder er den post-antibiotiske tid allerede over os. Det skriver professor Mark Woolhouse fra University of Edinburgh og Jeremy Farrar, direktør for den britiske Wellcome Trust, i en kommentar i Nature.

Flere former for antibiotika, der tidligere reddede liv, er nu værdiløse, og listen over resistente bakterier bliver længere og længere. Alle klasser af antibiotika bliver hele tiden yderligere kompromitteret af resistens. Det samme gælder mange antivira-, antiparasit- og antisvampemidler, skriver de.

Resistensen breder sig. MRSA har spredt sig mellem kontinenter, det samme har resistente typer af tuberkulose, malaria, hiv og pneumokokker.

Svag international respons på problemet

Dermed er de resistente bakterier og vira et globalt problem, som kræver global handling, Men handlingen har hidtil været svag, lyder det fra både WHO og fra flere andre sider.

»Vi har været nødt til at gøre noget mod udviklingen af antibakteriel resistens i mere end 20 år. På trods af flere advarsler har den internationale respons været svag,« siger Jeremy Farrar til Reuters.

Han mener, der er brug for et uafhængigt organ, som overvåger udbredelsen af de resistente bakterier.

Kamp mod tiden

Organet skal ifølge Jeremy Farrer ligne FN’s Klimapanel, men kun koncentrere sig om udbredelsen af de resistente smittetyper.

»På mange måder er den antibakterielle resistens meget lig klimaforandringer. Begge er processer, der opererer på global skala, og hvor menneskeheden har en stor del af skylden,« skriver Jeremy Farrer og Mark Woolhouse i Nature.

Kun en håndfuld nye antibiotika er udviklet de seneste år, og det er en kamp mod tiden at finde nye, mens bakterier hele tiden bliver mere resistente. Derfor appellerer forskerne i Nature til globalt samarbejde.

De to journalister Kjeld Hansen og Nils Mulvad blev ved retten i Århus torsdag idømt hver fem dagbøder af 500 kroner for at offentliggøre personfølsomme oplysninger i forbindelse med en afdækning af MRSA-smitte på danske svinefarme. Det skriver Journalisten.

På Åbenhedstinget offentliggjorde de to journalister i oktober 2010 private sundhedsoplysninger om en mand og hans kone, som boede på en bestemt gård, og som begge var smittet med den multiresistente svinebakterie – oplysninger, som efterfølgende blev anonymiseret, så det kun var navnene på gårdene, som fremgik.

»Vi har aldrig offentliggjort medarbejderes navne, kun navne på nogle inficerede ejere,« siger Nils Mulvad til journalisten.dk.

Tre døde af MRSA

De to journalister ville blandt andet beskrive den manglende åbenhed om smittens udbredelse fra statens side.

Den antibiotikaresistente bakterie, MRSA, smitter et stigende antal danskere. Tre er døde som følge af infektionerne, hvilket kom frem under retssagen.

Derfor offentliggjorde de to journalister i 2010 en liste over de landbrugsvirksomheder, der var inficeret med MRSA, som journalisterne mente var anonymiseret, hvilket dommeren ikke var enig i.

Dom kan give problemer

Retten fandt, at Kjeld Hansen og Nils Mulvad havde overtrådt straffeloven, og idømte dem derfor bødestraf.

Nils Mulvad er ikke tilfreds dommen, og han mener, det vil være problematisk, hvis den får lov at stå ved magt.

»Hvis den (dommen) bliver fulgt i praksis af medierne og brugt i andre domme, så betyder det, at vi ikke kan offentliggøre oplysninger om virksomheder og en lang række oplysninger, som vi har fået af kilder hos myndighederne,« siger Nils Mulvad til Journalisten.dk og tilføjer, at det er svært at sige præcist, hvor man vil sætte grænsen for offentliggørelse.

Det lykkedes hverken for Danmarks største forlag, Gyldendal, eller den daværende kulturminister, Uffe Elbæk (R), at komme igennem til de teknologiske magthavere Apple og Facebook. Peter Øvig Knudsens ‘Hippie’-bog med dokumentariske naturistfotos blev lyst i band. Det var ikke muligt at få dialog med giganterne om det danske frisind og det krænkende i den censur, de som meget dominerende private aktører praktiserede i et de facto fællesoffentligt rum. Men Morten Løkkegard (V) kom gennem nåleøjet til Facebook. For han var europaparlamentariker (MEP).

Vi bruger stadigt mere af vores liv og åndsressourcer i den digitale sfære, hvor vi står over for betydelige udfordringer med at håndhæve frihedsrettigheder og leve inden for de åbne rammer, som vi ellers tager for givet. En håndfuld globale teknologifirmaer kontrollerer betingelserne for vores færden i den virtuelle verden med deres mødepladser og indkøbscentre. Så stærke og normsættende er de, at det ikke batter meget, når små nationalstater vil håndhæve den formelle magt, eller når pressen udfordrer lukketheden. E-mails besvares ikke, breve forbliver uåbnede, og i telefonen svares ikke på kritiske spørgsmål.

Først når vi går helt op i vægtklasse, og EU melder sig på banen, brydes barrieren, og Google, Facebook eller Apple bliver nødt til at lytte og tilpasse sig politiske krav. Senest har en EU-dom bestemt, at Google fra 2015 skal kunne pålægges at fjerne uønskede søgeresultater om borgere. Det vil eksempelvis MEP Britta Thomsen (S) benytte sig af for derved at komme af med den falske påstand om, at hun er kønsskifteopereret.

EU har således de seneste år trådt offensivt frem som borgernes digitale beskytter. Ny EU-lovgivning er på vej med persondatabeskyttelse, der skal forhindre misbrug og overvågning. Meget kan gå galt i den bureaukratiske lovmaskine, som vi så det i implementeringen af cookie- direktivet, men intentionen er ædel nok. Heroverfor står det danske folketing, der synes langt mere optaget af at beskytte de systemer, der skal drive den digitale effektivisering af den offentlige sektor, end at stå vagt om borgernes rettigheder.

Går det efter planen, får danskerne allerede 1. juli en ny lov som grundlag for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Loven har til formål effektivt at bekæmpe internetkriminalitet og hackeres angreb på danske computersystemer. Metoden er – uden retskendelser – at kunne kigge i indholdet af e-mails mellem borgere og myndigheder eller virksomheder som Dong. Og centeret kan operere uden at blive kigget i kortene, ligesom det er friholdt for at overholde dele af persondataloven.

Blandt mange kritikere finder vi MEP Jens Rohde (V), der vil have undersøgt, om loven bryder EU-traktaten, og andre spørger, hvordan man kan forhindre angreb, der oftest har international karakter (se f.eks. digitalattackmap.com), ved at masseovervåge egne borgere? Det er kommet dertil, at man må konkludere, at det i dag kun er EU, der har magt og agt til at stå fast på vores rettigheder. Nationalstaten ser ud til at krympe sig over de globale udfordringer og sin egen impotens og vælger derfor rådvildt at beskæftige sig med, hvad den kan overskue: systemet selv.

Den nye jernbane, der i 2018 skal gå fra Ringsted til København via Køge, og som er et af de mest omfattende jernbaneprojekter i nyere tid, er blevet gjort til genstand for en kamp om hundreder millioner af kroner og faglighed blandt ingeniører.

Noget opsigtsvækkende har DSB’s tidligere sikkerhedschef og IC4-kritiker Thomas Albøg Olsen nemlig sat stort spørgsmålstegn ved bygherren Banedanmarks beslutning om at anlægge en flyover – en niveaufri udfletning – ved Korsevænget, der ligger vest for Ringsted Station. Denne flyover skal føre togene videre til og fra Odense og bliver et vigtigt element i den såkaldte timeplan.

Thomas Albøg Olsen – der også er borger i Ringsted – mener, at der er en lang række fordele at hente ved at følge hans eget forslag om at placere udfletningen øst for stationen. Den model har Banedanmark skudt ned med den begrundelse, at det bliver 522 millioner kroner dyrere end Banedanmarks egen model, der i forvejen står til at koste 1,2 milliarder kroner.

Fagmanden Thomas Albøg Olsen har i denne uge fremlagt sine synspunkter for Folketingets transportudvalg i en minihøring. Det har noget overraskende har fået det resultat, at transportminister Magnus Heunicke (S) vil udskyde lovbehandlingsarbejdet for jernbanen og igangsætte en VVM-undersøgelse af borgerens forslag med henblik på at finde ud af, om den østbeliggende flyover i virkeligheden bedre kan betale sig økonomisk og miljømæssigt.

»Det er klart, at vi skal vælge den løsning, der overordnet set giver bedst mening, og derfor får vi nu et reelt sammenligningsgrundlag med den VVM-undersøgelse, som nu skal sættes i gang,« bekræfter ministeren over for Ingeniøren.

Prisforskel på en milliard

Ifølge Thomas Albøg Olsen beror Banedanmarks vurdering af merprisen for en øst-løsning udelukkende på et skøn foretaget af ingeniørvirksomheden Niras tilbage i 2008. Banedanmarks eget løsningsforslag er derimod prissat på basis af nøje gennemregninger og en fuld VVM-analyse. Men Thomas Albøg Olsens beregninger, som er baseret på Banedanmarks egne tal, viser, at øst-modellen faktisk kan blive 400-500 millioner kroner billigere end Banedanmarks forslag.

Det hænger blandt andet også sammen med, at flyoveren ifølge planen skal bestå af to seperate broer, der er en vanskelig byggeøvelse. Thomas Albøg Olsen vurderer i stedet, at det vil være meget mere økonomisk at lave én dobbeltsporet bro.

Thomas Albøg Olsen engagerede sig i første omgang i sagen på baggrund af de ulemper, arbejdet ifølge hans udsagn vil påføre borgere i lokalområdet, hvor arbejdet vil komme til at foregå tæt op ad beboelser. Mange borgere har indsendt bekymrede høringssvar, men Thomas Albøg Olsen understreger, at han ikke selv vil blive berørt.

Med tiden har hans professionelle forståelse for togdrift og jernbaner dog taget over for den private harme, da han er blevet gevaldigt i tvivl om, hvorvidt Banedanmarks løsning til at anlægge jernbanen mellem Ringsted og København det hele taget er den mest logiske såvel som økonomisk mest forsvarlige.

Det har altså nu ført til, at flere medlemmer af Folketingets transportudvalg har fremsendt spørgsmål til ministeren inspireret af den tidligere DSB-chefs detaljerede analysearbejde. Et arbejde, der er kulmineret med transportministerens åbning for udarbejdelsen af en VVM for en alternativ flyover-løsning.

Ministeren fastslår over for Ingeniøren, at den nye VVM-analyse ikke får nogen effekt på det fortsatte arbejde med selve jernbanen, der skal stå færdig i 2018, og som har et budget på små ni milliarder kroner.

»Den nye bane mellem København og Ringsted over Køge, som vi er i gang med at anlægge, bliver ikke forsinket af dette ekstra analysearbejde, som altså kun vil vedrøre den niveaufri udfletning,« siger han.

I et svar til Folketingets transportudvalg forklarer han, at VVM-analysen, såfremt hans forligskreds kan tilslutte sig den, dog vil forsinke byggeriet af udfletningen med halvandet til to år. Dette betyder, at man ikke kan opnå fordelene ved udfletningen i togdriften, men det vil altså ikke påvirke selve anlægget af jernbanen, lyder det fra Transportministeriet.

Ringe Femern-tilpasning

Thomas Albøg Olsens arbejde rejser desuden flere andre kritikpunkter mod det arbejde, der skal gøre Ringsted Station til et vigtigt trafikalt knudepunkt.

Blandt andet fremfører han, at de nye spor til højhastighedstogene skal anlægges mellem de gamle spor og godsbanegården. Det vil betyde, at alle godstog, der skal ekspederes i Ringsted, bliver nødt til at krydse højhastighedsbanen.

»Rent procesteknisk er det tåbeligt at anlægge højhastighedsstrækningen, så den skal krydses og spærres hver gang et langt godstog skal over,« siger han.

Samtidig mener Thomas Albøg Olsen ikke, at der tages tilstrækkeligt højde for den nye Femern-forbindelse. Banedanmarks løsning vil betyde, at togene mellem Femern og København bliver tvunget til at nedsætte hastigheden til 120 km/h, når de skal gennem Ringsted. En nedsættelse, som vil kunne undgås ved at gå videre med hans eget forslag.

»Det er fuldstændig absurd, at man ofrer mange milliarder på en Femern-forbindelse og bruger massevis af penge på at flytte broer og rive huse ned fra Ringsted til Rødby Havn, men så skal toget alligevel sætte hastigheden ned til 120 km/t, når det når til Ringsted. Det giver ingen mening,« siger Thomas Albøg Olsen, der derfor i sit forslag inkluderer merudgifter til at kunne tilpasse Ringsted Station til Femern-forbindelsens høje hastigheder på 200 km/h gennem Ringsted.

Der er store forventninger til Blackphonen, der er blevet brandet som værende en ultrasikker smartphone, der kan holde uvedkommende gæster ude af ejerens data.

Krypteringsfirmaet Silent Circle, der har skabt Blackphone, har netop rejst 30 millioner dollars i frisk kapital – godt 163 millioner danske kroner, og flytter også sin base til det lukkede Schweiz, der som bekendt værner om privatlivet og personlige oplysninger.

Det skriver Ars Technica.

Firmaet bag er stiftet af en gruppe krypteringseksperter, og annonceringen af Blackphonen blev mødt med gigantisk interesse, ligesom den også vandt prisen som årets smartphone ved Mobile World Congress tidligere på året.

Den nye 160 millioner kroners investering skal udelukkende bruges som midler, der skal gøre det muligt at kunne håndtere efterspørgslen på den 629 dollar dyre smartphone.

Efter at Silent Circle vandt prisen for deres Blackphone, blev deres lager hurtigt tømt ud. Men nu skal der skub i forretningen, hvor der ifølge den adm. direktør er massiv efterspørgsel på telefonen, som vil blive gjort tilgængelig i hele verden d. 21 juni 2014.

Interessen kommer efter alt at dømme oven på det massive fokus på privatliv på nettet, der som bekendt er under pres i disse tider. Når man køber en Blackphone, får man automatisk to års licens til alle applikationer fra Silent Circle. Det vil sige, at man kan foretage krypterede opkald, sende krypterede beskeder og sende filer krypteret, ligesom der er mulighed for krypteret video-chat.

Do Not Track-funktionen var en fremragende idé til at give brugerne af nettet en smule af deres frihed og privatliv tilbage uden at blive overvåget og registrerede, som de klikkede fra website til website. Ved hjælp af en simpel browser-indstilling kunne brugeren angive en personlig preference for hans eller hendes privatliv på nettet, der ville sende en HTTP-header til det besøgte web-firmas servere.

Men efter nogle internetaktivister opfandt DNT-fumktionen i 2009, er der dog ikke sket meget for at funktionen reelt kan sikre brugernes privatliv, skriver computerworld.com.

Ifølge en analyse på sitet skyldes dette, at der mangler faste standarder for funktionen, da DNT først og fremmest er en frivillig protokol, hvorfor der er nogle sider, der slet ikke vil anderkende DNT. Desuden er der ikke enighed blandt webselskaber, annoncører og andre interessenter om, hvad DNT i virkeligheden indebærer.

»Problemet er, at der er en vid række af forventninger,” siger Sid Stamm, der er en af DNT’s tre grundlæggere.

Med undtagelser af få amerikanske selskaber, følges DNT kun kosmetisk. Det skyldes, at der er uenighed om, hvad det egentlig er, man frasiger sig at blive kigget over skulderen i at foretage sig.

Er det en total afmelding i at blive sporet? Eller er det en afvisning af at blive sporet for kommercielle spørgsmål, eller en hel tredje grund? Det er nogle af de spørgsmål computerworld.com hypotetisk stiller på vegne af virksomhederne.

Nogle eksperter mener, at DNT skulle fokusere på tredjeparts cookies. Når nogen besøger Facebook, vil siden på cookies til at følge med i, hvordan brugeren benytter sig af sitet for at kunne give oplysninger om forskellige sikkerhedsfunktioner eksempelvis. Men Facebook bruger også informationerne til som bytte til annoncører, der kan levere annoncer og reklamer, baseret på brugerens adfærd uden for Facebook.

Det er netop denne type selskaber, som DNT burde kunne dæmme op for – særligt fordi at online-giganterne Google, Facebook og Yahoo også ejer denne type selskaber, hvorfor de også vil kunne blive dæmmet op for, hvis det var sådan.

Senest har Yahoo nægtet at anderkende DNT, hvorfor den slet ikke vil understøtte funktionen. Dette hænger formentlig også sammen med, at internetadvisering er en guldgrube. Der er simpelthen ikke noget incitament for internetselskaberne at følge DNT – slet ikke, når det ikke er bindende på nogen måde.

»DNT bliver ikke anderkendt, da annonceringsvirksomheder som Yahoo simpelthen ikke tager særligt meget hensyn til privatlivet, eller de er ikke blevet tvunget til at tage hensyn,« skitserer Peter Eckersley teknologiprojektsdirektør fra organisationen Electronic Frontier Foundation for Computerworld.