Morgenfriske medarbejdere er mere engagerede og produktive end dem, der møder sent – også selvom de samlet set arbejder lige mange timer. Sådan lyder dommen fra en gruppe ledere, som – vel at mærke – selv har valgt at indføre fleksible arbejdstider for deres medarbejdere.
Det viser tre amerikanske undersøgelser, som er omtalt i et blogindlæg på Harvard Business Review:
Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit cv på Jobfinder.
Undersøgelserne afslører desuden, at lederne anser de medarbejdere, der vælger at begynde arbejdsdagen senere, for mindre samvittighedsfulde og mindre effektive end de morgenfriske.
Resultatet kommer ikke bag på Camilla Kring. Hun er civilingeniør og ph.d. i balance mellem arbejdsliv og familieliv, og mener, at det er en tendens, der gør sig gældende over hele verden, og at den bunder i dybtliggende kulturelle mønstre:
»Der er rigtig meget kultur og religion bag det her. Vi bliver indpodet en holdning om, at ’tidligt op og tidligt i seng’ er det bedst – ikke bare i Danmark, men i mange andre lande. Og mange b-mennesker føler skyld og skam, hvis de ikke møder tidligt,« forklarer Camilla Kring.
I 2006 stiftede hun b-samfundet, som arbejder for at skabe en fleksibel arbejdspladskultur, hvor både a- og b-menneskers døgnrytme bliver tilgodeset. B-samfundet har i dag bredt sig til 50 lande.
Hun mener, at mange virksomheder er låst fast i gamle tankesæt, som handler om, at det kun er de medarbejdere, man kan se, der rent faktisk arbejder. Men den form for kontrol giver en falsk tryghed, påpeger hun:
»Det er ikke sikkert, at dine medarbejdere tænker på arbejdet, selvom de sidder ved skrivebordet. Hvis man vil tiltrække talenter, handler det om at skabe en attraktiv arbejdsplads, og her er kodeordet fleksibilitet. Det handler om at skabe resultater, og det forudsætter, at du viser tillid,« siger Camilla Kring, som er indehaver af konsulentvirksomhed Super Navigators.
På trods af fordommene om dovne b-mennesker er det paradoksalt nok blevet dokumenteret gang på gang, at fleksibel arbejdstid både øger virksomhedens produktivitet og medarbejdertilfredsheden, påpeger hun:
»Der ligger et kæmpe potentiale i at skabe mere fleksible rammer, så både a- og b-mennesker får arbejdstider, der matcher deres døgnrytme og dermed energiniveau,« siger hun.
Selvom Camilla Kring mener, der er sket en større bevidstgørelse i forhold til a- og b-mennesker, forventer hun, at der vil gå mindst 30-40 år, før samfundet er klar til at behandle morgenfriske og natteravne ligeværdigt:
»Det kræver lang tid at nå dertil, for selvom vi ikke anser os for specielt religiøse, ligger skyld og skam lige under overfladen – og det afholder folk fra at møde senere,« forklarer hun.
Er du b-menneske, og har du lyst til at se en forandring nu, anbefaler Camilla Kring, at du tager problemet op med kollegerne på din arbejdsplads.
»De fleste vi opleve, at de ikke er alene, for der er flere b- end a-mennesker. Først når problemet bliver italesat, kan man begynde at ændre kulturen, men det er ikke nemt og kan tage mange år,« advarer Camilla Kring.
Leave a Reply