Åbenhed styrker Mærsk i jagten på 3.000 nye ansatte

I folkemunde er den seks etager høje bygning på Esplanaden 50 kendt som ‘Huset med de blå øjne’ på grund af vinduerne, der reflekterer vandet i Københavns Havn. Selv på en opklaret forårsdag virker A.P. Møller – Mærsks hovedsæde dog noget tilknappet, som det ligger der bag velfriserede plæner og pertentligt rene flisegange.

Men facaden snyder.

For inde bag de spejlende blå øjne er en regulær kulturrevolution de seneste år skyllet gennem det gamle konglomerat.

Med ‘åbent skib’ for folket, tre millioner Facebook-venner, medieadgang til topledelsen og kapitalmarkedsdage for finansverden er Mærsk- gruppen begyndt at omfavne offentligheden, som den i årtier har omfavnet nye markeder kloden rundt.

Opret et cv på Jobfinder – den lige vej til en ny karriere

Da vi træder ud af elevatoren på sjette sal, er her mere glas end mahogni. Mere summen fra kaffeautomaten end tunge tik-tak fra antikverede standure. To år efter patriarken hr. Møllers død er der mere erhverv end klenodie over direktionsgangen på Esplanaden. 

Gruppen har sendt sin højeste topchef, den 1,98 meter høje Claus Hemmingsen, til interviewet. Ud over at være medlem af den seks mand store direktion, Executive Board, er han også CEO i Maersk Drilling, den ene af gruppens fire grundpiller.

Vi er her for at høre, hvordan Mærsk vil omsætte åbenheden til forretning. Et godt omdømme kan styrke selvfølelsen hos enhver virksomhed. Men er det også godt købmandskab?

»Det er ikke nogen enkel opgave at dokumentere værdien af åbenhed på bundlinjen,« indleder Claus Hemmingsen, da vi har sat os til rette i de behørigt lyseblå stole.

»Men jeg tror på, det har en positiv effekt på forretningen, når vi får 750 ansøgere til et driller trainee-program, hvor vi optager 12. Så mange fik vi slet ikke før i tiden. Det har også en positiv effekt, når vi får fortalt historien om vores verdensklasse-simulator hos Maersk Training, og de store olieselskaber begynder at tale positivt om den.«

Den store omkalfatring

Bag de konkrete eksempler gemmer sig også et behov for at synliggøre de mange virksomheder i gruppen.

Før i tiden var A.P. Møller – Mærsk nærmest synonym med containerrederiet Maersk Line. Men i de senere år har Mærsk haft et ønske om også at ekspandere de andre ben i gruppen. For at det skal lykkes, er det afgørende, at kunder, investorer og andre stakeholders får et større kendskab til, hvad de enkelte selskaber arbejder med og præsterer, forklarer Claus Hemmingsen.

Når man taler åbenhed i Mærsk, svarer ‘før i tiden’ til årene inden 2007, hvor Nils Smedegaard Andersen tog over som CEO og indledte en omkalfatring af det traditionsbundne – og i nogles øjne traditionsramte – konglomerat.

For Claus Hemmingsen rækker Mærsk-historien dog væsentligt længere tilbage – faktisk mere end tre årtier til 1981, hvor han entrerede Mærsk som shippingelev:

»Vi er gået fra helst ikke at ville i medierne – ikke fordi vi ikke ville stå ved det, vi gjorde, men nærmere som udtryk for en ydmyghed over for de resultater, vi leverede,« siger han og trækker linjen op til i dag, hvor gruppen langt oftere stiller organisationen og sågar topcheferne til rådighed for offentlighedens nærmest ubegrænsede appetit på et kig ind bag den syvtakkede stjerne.

Hvor går grænsen for åbenheden?

»Der er naturligvis nogle begrænsninger i forhold til kontrakter og medarbejdere og forretningsfølsomme oplysninger, hvor vi ikke føler, det er os beskåret at tale. Men så længe vi bliver spurgt til forretningen og vores virke, ser jeg egentlig ikke nogen klar grænse.«

Jagter 3.000 nye medarbejdere

Åbenhed giver synlighed. Og synlighed er hård valuta på et globalt jobmarked, hvor Mærsk-gruppen konkurrerer med attraktive internationale arbejdsgivere om morgen­dagens talenter.

For Maersk Drilling, Claus Hemmingsens egen del af gruppen, er synligheden og det gode omdømme blandt ingeniørerne særligt vigtigt.

Virksomheden, der beskæftiger cirka 3.300 mennesker med at bore og klargøre brønde for olieselskaber, har siden 2011 investeret mere end 28 milliarder kroner i nye borerigge og -skibe. Det kræver sit mandskab – nærmere bestemt 3.000 nye medarbejdere frem mod 2016, hvoraf cirka 200 vil være ingeniører.

»Den åbenhed, gruppen har lagt for dagen, har stor betydning for, at vi kan tiltrække de dygtigste mennesker. Men det betyder i den grad også noget for vores nuværende med­arbejdere, at de ser deres arbejdsplads profileret.«

Offshore er fortsat et erhverv i vækst, men også en industri, der for mange er lig med voldsomt grej og mænd i beskidte kedeldragter.

»Når der skal laves en tv-udsendelse, eller når vi selv skal producere en video, er det  jo ikke nødvendigvis interessant at vise en driller, der sidder i 20 minutter bag en skærm og arbejder med et joystick. Dér vil medierne hellere vise nogle store rør og olie, der sprøjter, for at give fortællingen liv. Sandheden er blot, at der ikke skal være nogen olie, som sprøjter omkring på drill-floren,« forklarer Claus Hemmingsen og understreger behovet for diversitet i en global virksomhed anno 2014:

»De ansøgere, vi får i dag, er hurtigere til at tilpasse sig ny teknologi, hvor de ældre generationer nok har mere føling med selve boreprocessen. Vi har i allerhøjeste grad brug for begge dele.«

Diversitet er afgørende

A.P. Møller har altid haft et smæld af Dannebrog over sig, og hovedaktionæren, Mærsk-familien, lægger stadig vægt på sit danske ophav. Men selv om dansk arbejdskraft fortsat udgør en vis kerne, så rækker dansk ikke i en global hverdag:

»Vi er utroligt glade for kvaliteten af danske ingeniører, for deres fokus på kreative løsninger og deres høje arbejdsmoral. Men vi sætter også stor pris på de østeuropæiske ingeniører, der er stærke på matematikken. Eller på andre nationaliteter for den sags skyld. Og når vi sætter kontor op i Luanda (Angolas hovedstad, red.), går vi gerne efter lokale med et stærkt lokalt kendskab,« forklarer Claus Hemmingsen.

»Diversitet er afgørende for os, og vi arbejder ikke med kvoter for, hvor mange af vores medarbejdere der skal være danske. Vi går efter de dygtigste.«

Alene i Maersk Drilling arbejder der for tiden 52 forskellige nationaliteter.

Ny teknologi skaber vækst

Med kombinationen af transport og energiudvinding er A.P. Møller – Mærsk en teknologi-intensiv koncern, som i disse år investerer store milliardbeløb – regnet i dollars – i fornyet vækst. Og de teknologiske overvejelser rækker helt til tops i organisationen:

»Teknologi fylder mere på vores dagsorden i Executive Board, end de fleste formentlig tror. Da Maersk Line skulle vælge skrogtype til Triple E-serien, blev det nøje diskuteret på vores møder. Det samme gælder optimering af løftegrejet til at håndtere de enorme mængder gods i vores havneterminaler. Eller automatiseringen af arbejdet på vores rigge, så vi kan få mennesker ud af harms way (fareområdet, red.),« forklarer Claus Hemmingsen.

Maersk Drilling er en af gruppens mest teknologitunge virksomheder med cirka 200 ingeniører ansat. Her er teknisk nyudvikling afgørende i kampen for at forblive en attraktiv partner for kunder og leverandører – og for at indfri målet om et resultat på en milliard dollars i 2018:

»Der er to formål med vores vækststrategi. Dels er vi udset som en mere central del af gruppen, hvilket kræver, at vi bliver en større og mere stærk spiller både for vores kunder og internt. Dels vil vi gerne være mere interessante for leverandørerne, så de vælger os som samarbejdspartner i udviklingen af ny teknologi. Begge dele tror vi på lykkes, når vi kommer op på 25-30 rigge.«

Ved indgangen til 2014 opererede Maersk Drilling 16 borerigge – med yderligere 8 nybyggede rigge og boreskibe under levering frem til 2016. Dertil kommer forretninger i Egypten og Venezuela, hvoraf sidstnævnte er sat til salg.

Simulering sparer millioner

Virksomheden koncentrerer i dag kræfterne om dybvandsmarkedet, hvor der bores i dybder ned til 12 kilometer, og om ultra-harsh-segmentet, som ikke mindst i den norske del af Nordsøen byder på nogle af klodens hårdeste betingelser for olieefterforskning.

»Teknologisk set er der ikke afgørende forskel på at bore i ultra-harsh-miljøer og på dybt vand. Men på dybt vand-segmentet udvikler brugen af data sig for tiden markant,« siger han og uddyber:

»Vi har en masse udstyr nede i brønden, som hiver data op, mens vi arbejder. De data bliver i dag analyseret inden for en 12-24 timers periode. Kan vi skære 10 procent af den tid ved at anvende simuleringsteknik fra andre industrier, sparer vi hurtigt olieselskaberne for store beløb, når de daglige omkostninger ligger i omegnen af en million dollars.«

Jeres kolleger i Maersk Line har investeret massivt i Triple E-serien på et tidspunkt med stor overkapacitet på containermarkedet. Alene siden 2011 har Maersk Drilling forpligtet sig til investeringer på 5,2 milliarder dollars – i en periode med særdeles høje kontraktpriser. Risikerer I ikke at investere på toppen?

»Siden 2005 har vi opereret i et utrolig stærkt marked. Og vi tror stadig på markedet. Det er rigtigt, at vi lige nu oplever en snert af overkapacitet i dybvandssegmentet, ligesom nogle olieselskaber har udsat planlagte efterforskninger for i stedet at trimme forretningen. Den afmatning forventer vi vil vare endnu 12-24 måneder. Men vi er i markedet på den lange bane. Og den langsigtede efterspørgsel efter olie er ikke alene intakt, den vil også skulle indfris på dybt vand, for det er her, de resterende oliereserver findes.«

Nej tak til skifergas

I de seneste år har teknologien til udvinding af skifergas frigjort nye olie- og gasreserver, særligt i USA, der i 2013 tangerede Rusland som verdens største producent af fossile kulbrinter.

»Skifergas er en forsyningskilde, vi ikke så komme for fem år siden,« medgiver Claus Hemmingsen, »og jeg tror, den vil være en del af forsyningen i mange år frem. Især i USA. Men selv om det tager en smule efterspørgsel ud af markedet, vil skifergas ikke fundamentalt forandre markedet.«

2007: Medlem af Executive Board, svarende til direktionen, i A.P. Møller – Mærsk-gruppen.

2005: Adm. direktør i Maersk Drilling.

1981: Ansat som shippingelev. Har desuden arbejdet for APM Terminals og været udstationeret for Maersk Line i Hongkong og Singa­pore. Har en Executive MBA fra IMD i Schweiz.

Hvorfor ikke?

»For det første begynder man ligesom ved al anden udvinding med de lettest tilgængelige brønde. Men når de er udtømt, vil prisen på de resterende brønde være nogenlunde den samme som ved udvinding på dybt vand, hvilket kræver en oliepris på 75-80 dollars pr. tønde, før du rammer breakeven.«

Og Maersk Drilling har ingen planer om at bevæge sig ind på markedet:

»Skifergas opererer onshore, mens vores ekspertise ligger i offshore og de mere komplekse operationer. Så nej, vi har ikke overvejet at gå ind i det.«

Klar tale er også åbenhed – og vi har nået målet for interviewet. Men har Mærsk også nået målet for åbenheden?

»Åbenhed er ikke et stykke arbejde, du bliver færdig med. Men jeg oplever, at vi har fået et åbent og solidt forhold til vores mange stake­holders i dag, så overordnet set tror jeg, vi er ved at være der, hvor vi gerne vil være.«

Tommy Brandi Krog har tidligere arbejdet i A.P. Møller – Mærsk

Læs magasinet Profil 2014