Både det danske og det svenske forsvar kendte til det russiske overvågningsfly, der den 3. marts var tæt på at kollidere med et SAS-fly, der var lettet fra Kastrup.
To danske F16-jagere var fløjet op på siden af det russiske fly og havde identificeret det, inden det passerede kun 90 meter fra SAS-flyet. Det russiske fly fløj uden den transponder, som gør det muligt for den civile luftkontrol at identificere og følge flyet, men det kunne ses på det danske forsvars primærradar.
»Det russiske fly havde været i området i lang tid, og vi havde fulgt ham på radaren hele tiden. Vores F16-fly havde fløjet lige ved siden af ham lidt mere end en time inden hændelsen,« siger oberst i flyvertaktisk kommando og chef for operationsdivisionen, Søren Andersen.
Hvorfor advarede I ikke SAS-flyet i bedre tid end det lykkedes for svenskerne, hvis I konstant fulgte det på radaren?
»Flyet var under svensk kontrol, og Flyvevåbnet kunne ikke vide, om SAS-flyet allerede havde fået en kurskorrektion. I et kontrolleret luftrum ser radarbilledet sådan ud hele tiden, og der var intet usædvanligt, som gjorde, at Flyvevåbnet så behov for at reagere,« svarer Søren Andersen.
Han pointerer desuden, at Flyvevåbnet er i konstant kontakt med den danske flyvekontrol, men ikke den svenske. Han ved derfor ikke, hvordan denne sag er blevet håndteret af myndighederne i Sverige, som har ansvar for det luftrum, hvor flyene nærmede sig en kollision.
Flyvevåbnet var på vingerne for at identificere flyet, efter at russerne var blevet spottet på det danske militærs primærradar. Flyvevåbnet blev derfor i luften, til der var sikkerhed for, at der var tale om et russisk fly, som af de svenske myndigheder er beskrevet som et overvågningsfly af typen Iljushin Il-20 m.
»Vores primære formål med at flyve flyet i møde var at identificere det. Det fløj fuldt lovligt i internationalt luftrum uden for 12-mils-grænsen, men inden for Sveriges flyvekontrolansvarsområde,« siger Søren Andersen med henvisning til de 12 sømil fra kysterne, der betragtes som dansk farvand og luftrum.
De to danske F16-fly betød også, at de civile flyveledere kunne se, at der var fly i området og tage hensyn til det, så længe de to danske fly befandt sig i nærheden af det russiske. Det skyldes, at alle fly i det danske forsvar flyver med transponder, medmindre der er tale om øvelser i lukkede områder eller om skarpe indsatser i for eksempel Libyen.
Tyve usynlige fly om året
Uden at kende det eksakte tal vurderer Søren Andersen, at flyvevåbnet ca. 20 gange om året opdager fly, der flyver i nærheden af dansk luftrum uden transponder, og som dermed er usynlige for civile luftfartsmyndigheder og fly.
»Jeg har ikke umiddelbart tallet, men det er bestemt ikke noget, der sker hver dag. Når det sker, er det altid russiske fly, der er tale om,« siger han.
Samtidig vurderer obersten, at flyvevåbnet er i stand til at opdage alle de tilfælde, hvor fly flyver uden transponder i nærheden af Danmark. Udover de russiske militærfly flyver nogle mindre privatfly også efter de såkaldte visuelle flyveregler uden transponder.
Leave a Reply