Var fysiksensation i virkeligheden kosmisk støv?

Det var en sensation, da forskere med Bicep2-teleskopet på Antarktis for to måneder fremlagde observationer af såkaldte primordiale B-bølgetyper, der kunne tolkes som bevis for en inflationsproces i det tidlige Univers umiddelbart efter Big Bang.

Fysikeren Liam McAllister fra Cornell University kaldte det en spektakulær og historisk opdagelse.

Ligesom lys kan være polariseret, er der også en svag grad af polarisation af det kosmiske baggrundssignal. Der findes to forskellige polarisationssignaler, kaldet E-bølgetyper og B-bølgetyper, fordi disse minder om egenskaber af det elektriske felt (E) og det magnetiske felt (B) inden for elektrostatikken.

E-bølgetyperne blev opdaget i 2002, men de er ikke særlig interessante, da de blev dannet lang tid efter inflationsperioden på et tidspunkt, hvor stråling og atomer stadig var tæt koblet til hinanden.

De første B-bølgetyper blev detekteret sidste år af South Pole Telescope, men de stammer fra gravitationelle linseeffekter i forbindelse med store galaksehobe. De har dog nærmest kun karakter af et forstyrrende baggrundsignal, der skal fjernes, for at man kan se de primordiale B-bølgetyper, der er forbundet med inflationsprocessen.

Han tilføjede dog et par advarende ord om, at det måske var for godt til at være sandt. Først når et andet eksperiment kan bekræfte observationerne, kan vi tillade os at åbne champagneflaskerne, mente McAllister.

Måske var advarslen passende?

Mange astrofysikere har nemlig sidenhen spekuleret i, om forskerne har fejltolket deres data og ikke mindst, om galaktisk støv kan forklare det sensationelle resultat.

Når andre forskere ivrigt har spekuleret i mulige fejlkilder, skyldes det forskerne fra Bicep2-konsortiet fandt, at den såkaldte r-faktor, der groft sagt beskriver styrken af de såkaldte primordiale B-bølgetyper i den kosmiske baggrundsstråling, var omkring 0,2.

Andre observationer har indikeret, at denne værdi skulle være langt lavere – omkring 0,1.

Adam Falkowski fra Laboratoire de Physique Théorique d’Orsay i Frankrig skrev på sin blog Resonaances, at Bicep2-forskerne havde indrømmet, at de ikke havde taget højde for det galaktiske støvs påvirkning af signalet.

Der afviser John Kovac fra Harvard University, som er en af lederne i konsortiet over for New Scientist.

»Vi har det godt med den metode, vi har benyttet til at analysere data,« siger han.

En anden Bicep2-forsker, Clement Pyke fra University of Minnesota, siger til Science, at forskerne ikke har i sinde at ændre i deres artikel, der er tilgængelig på arxiv.org.

Indtil konkurrerende forskergrupper, der benytter andre teleskoper på Antarktis, eller forskerne tilknyttet den europæsike Planck-satellit fremlægger observationer, der enten kan bekræfte eller afkræfte Bicep2-resultatet, må opdagelsen af kosmisk inflation afvente en endelig blåstempling.

Planck-konsortiet stillede sidste år i udsigt, at de ville offentligøre deres data i november i år. Det vides endnu ikke, om forskerne kan have deres omfattende analyse klar til dette tidspunkt.