Vanen tro er det Adidas, der leverer bolden til verdensmesterskaberne i fodbold, og til årets VM i Brasilien er den navngivet efter et slangord for brasiliansk livsstil – ‘Brazuca’.
Forgængeren ‘Jabulani’ fra VM i Sydafrika i 2010 blev ved sin lancering stærkt kritiseret for sin drilske måde at bevæge sig på. Den kunne nærmest slingre gennem luften, som det også kendes fra især baseball og i mindre omfang cricket.
Adidas har derfor gjort sig de største anstrengelser for at undgå samme kritik i år, bl.a. ved at inddrage fodboldspillerne i udvikling og test af bolden.
Uafhængige undersøgelser foretaget af John Eric Goff fra Lynchburg College i Virginia, USA, i samarbejde med Takeshi Asai fra University of Tsukuba bekræfter da også, at Brazuca er mere stabil end Jabulani.
De to forskere har ved det japanske universitet undersøgt begge bolde i en vindtunnel, hvor de aerodynamiske kræfter blev målt i hastighedsområdet 7 m/s-35 m/s, hvor 35 m/s er et hårdt skud.
Data og analyse er for nylig offentliggjort af det videnskabelige tidsskrift Journal of Sports Engineering and Technology. De viser, at den afgørende forskel mellem de to bolde er, at den kritiske hastighed, der adskiller den laminare strømning fra den turbulente strømning, er helt forskellig for de to bolde.
Laminar eller turbulent
Ved lave hastigheder er luftstrømmen omkring en fodbold glat, eller laminar. Det betyder, at luften hurtigt slipper bolden. Slipstrømmen er derfor stor, og det samme er luftmodstanden udtrykt ved drag-koefficienten.
Ved høje hastigheder er luftstrømmen mere kaotisk, eller turbulent. Det betyder, at luften klæber mere til bolden; slipstrømmen og drag-koefficienten er lille.
Dermed vil blødere skud med Brazuca med en hastighed i området 10 m/s-20 m/s ikke tabe fart i samme tempo som Jabulani. Det har betydning for, hvor et velplaceret skud rammer inden for målrammen.
Forskerne har også målt kraftpåvirkningen lodret og sideværts. Særligt ved mellemhastigheder (20 m/s) er Jabulani udsat for relativt store kræfter i disse retninger, som langt kan overgå modstanden i bevægelsesretningen på 2,19 newton.
Det giver Jabulani en større tilbøjelighed til at slingre i luften end Brazuca, som er udsat for mindre modstandskraft på 1,64 newton, men som også har langt mindre kraftpåvirkning lodret og sideværts.
Goff og Asai har bestemt og sammenlignet drag-koefficienten for Brazuca og Jabulani med samme værdi for Adidas Tango 12 med 32 paneler fra EM i 2012.
Målingerne viser, at Brazuca og Tango 12 opfører sig meget ens, mens Jabulani er markant anderledes. Det skyldes primært to forhold:
For det første er den samlede længde af sømmene tilnærmelsesvis ens for Tango 12 og Brazuca, henholdsvis 405 cm og 332 cm, men kun 198 cm for Jabulani.
For det andet er fordybningerne mellem panelerne henholdsvis 1,56 mm (Brazuca), 1,08 mm (Tango 12) og kun 0,48 mm (Jabulani).
Alle målinger er gennemført for en bold, der ikke roterer, men forskerne har stillet i udsigt, at de i en fremtidig artikel vil offentliggøre undersøgelser af, hvordan Brazuca opfører sig, når den roterer.
Derfor er denne bemærkning fra John Goff et passende oplæg til åbningskampen om fire uger:
»Jeg er ivrig efter at se den nye bold i aktion.«
Leave a Reply