Små stykker plastic strømmer konstant ud i danske farvande fra tandpasta, cremer, tøjvask, landbrug og tabt affald. Med en nedbrydningstid på flere hundrede år ophober det sig i havbunden, og både danske og udenlandske forskere er bekymrede over fund af plast i en stor andel af fisk, hummere og havfugle.
»Vi ser plast alle vegne og ved, det har forfærdelige konsekvenser for store dyr som skildpadder og albatrosser. Derfor frygter vi, at det samme er tilfældet for mindre organismer,« siger Jens T. Christensen, seniorforsker på Aarhus Universitet.
De seneste undersøgelser af plast i dansk havbund viser op til 4.000 stykker mikroplastic på ned til 38 mikrometer pr. kilo sediment. Stykkerne stammer hovedsageligt fra fragmenterede stykker som tovværk og malingsflager, men en ny udfordring er også skønhedsprodukter, hidet en tube creme kan indeholde op imod 400.000 stykker mikroplastic, ligesom vask af et stykke tøj kan udlede op til 1.800 nylonfibre.
Koncentrationen i vandsøjlen er undersøgt af svenske forskere, der har målt større synlige stykker plast som syntetiske fibre eller granulat og fundet i gennemsnit omkring 3.000 partikler pr. kubikmeter i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Sidstnævnte er dog – trods den store menneskelige aktivitet – ikke nær så belastet som Nordsøen, hvor indsamlinger på strande viser et gennemsnit på 700 til 1.200 større stykker plastic for hver hundrede meter.
»Skagerrak i Nordsøen har særlige strømforhold, som får plastaffald til at hobe sig op,« siger Danmarks førende forsker i plast i havet, seniorforsker Jacob Strand fra Aarhus Universitet.
På DTU Aqua er forskerne netop gået i gang med at tage plast med i deres overvågningsprogrammer og udvikler metoder til indsamling om bord på miljøskibe. En af årsagerne er, at EU’s nye havstrategidirektiv medtager plast som en indikator for miljøtilstanden.
DTU Aqua har allerede gennemført en undersøgelse af forekomsten af plast i danske sild og hvilling i det nordlige Storebælt, og 30 procent indeholdt plasticstykker på mellem 0,5 og 5 mm. Lignende resultater har udenlandske forskere set hos sandorme, muslinger, torsk, makrel og andre fisk i Østersøen samt i Nordsøen og Den Engelske Kanal.
Undersøgelser af hummere ved Skotland viste også plasticstykker i 83 procent af dyrene, og størstedelen havde større ansamlinger af sammenvævede plastictråde i maverne. Samme observationer har forskerne lavet for flere havfugle, herunder mallemukker omkring Skagerrak.
I øjeblikket samler forskernes interesse sig om betydningen af mikroplast i mindre organismer. Flere resultater peger på, at mikroplast er en slags magnet for miljøfarlige stoffer som flammehæmmere og PAH’er, og spørgsmålet er, om smådyr og plankton opkoncentrerer stofferne. På DTU Aqua vil man nu undersøge spørgsmålet ved at fodre fisk med ‘plasticsuppe’.
»Vi er nødt til at få mere viden om det her potentielle problem. Voldsomme mængder plastic drøner direkte gennem rensningsanlæggene og ud i vores fjorde,« siger Torkel Gissel Nielsen, professor på DTU Aqua. Især er forskerne bekymrede over fund af plastic i sandorme, der kan udgøre 33 procent af det organiske materiale i kystzoner og er centrale i økosystemet som fødegrundlag for fisk og fugle.
Nordsøen bliver årligt tilført 20.000 ton affald, heraf omkring 75 procent plastic. Med tiden bliver plasten nedbrudt til mindre dele, og mængderne af mikroplast i Nordsøen stiger år for år. World Economic Forum i Davos har i sin 2014-rapport udpeget forurening med plastic i havet som en trussel imod fødekæden og menneskets helbred.
Leave a Reply