Jeg deltog i et forsøg med brug af computerspillet Minecraft i undervisning, som Ingeniørens papirudgave omtaler i dag. Det var for omkring et år siden, da jeg stadig arbejdede på Glostrup Albertslund Produktionsskole.
For dem der ikke kender til Minecraft, er det et spil hvor børn kan skabe hele verdener bestående af firkantede terninger, blandt andet ved at bruge en hammer til at hugge de overflødige klodser væk. Noget der kan tage forbløffende lang tid.
Min tidligere kollega André Chercka fortæller i artiklen om et forsøg, hvor eleverne skulle lære om stenalderen ved hjælp af Minecraft. Det var det samme eller et tilsvarende forsøg som jeg deltog i.
Eleverne var helt klart motiverede. Deltagerne i forsøget var skoletrætte teenagere som til enhver tid ville vælge computerspil frem for almindelig undervisning. Faktisk var det nogle gange noget af en udfordring at forhindre dem i at spille computerspil, mens der var undervisning.
Evalueringen af forsøget var ret løs, så der var ingen dokumentation for om eleverne faktisk havde lært noget. Til gengæld afdækkede den nogle svagheder ved brugen af Minecraft.
For eleverne var det væsentlige spillet, og alt det faglige med stenalderen var en historie som blot gjorde det anderledes. Hele strukturen og kontekst af aktiviteten med indgang til en verden gennem en portal og de forskellige regler var afledt af spillet og havde ikke noget at gøre med stenalderen.
Et andet problem var at Minecraft kun gør det muligt at bygge noget af klodser, så eleverne ikke kunne bygge noget der bare mindede om hytter eller telte fra stenalderen, og at urskoven lignede nogle flade kulisser som det ind imellem var muligt at skyde genvej gennem.
De samme problemer har Minecraft også ved andre emner. Lidt længere fremme i historien er det umuligt at lave buer i en bygning, og i matematik er det muligt at lave klodser, men umuligt at lave trekanter. Samtidig er rammerne for spillet så snævre, at det let kommer til at dominere de sociale mekanismer blandt spillerne. For eksempel brug af en chat-funktion som omtalt i artiklen.
Minecraft kan endda skade elevers indlæring. Spillet har konstrueret en mytologi med navne på et stort antal virkelige stoffer, men med fiktive egenskaber, og jeg har oplevet hvordan elever har arbejdet aktivt med dem og lært dem bedre end meget af et almindeligt skolepensum. Hvis de senere skal lære fysik eller kemi, er de altså nødt til at aflære en stor mængde forkert viden fra Minecraft.
Hvis computerspil skal tages alvorligt i undervisningen, er det nødvendigt at stille de samme krav som til alle andre nye undervisningsmidler. Det skal være dokumenteret hvad eleverne lærer i forhold til med mere traditionelle midler. Og det skal vurderes hvor meget ekstra indsats de kræver fra læreren, og hvor stor risikoen er for tekniske problemer. Det sidste har jeg oplevet kan være betydeligt med Minecraft.
Fortalerne for computerspil må acceptere hvad Marc Prensky – måske den mest kendte fortaler for den pædagogiske værdi af computerspil – skriver. Børn og unge kan lære af computerspil, forudsat det er de rigtige spil, og at de er del af et liv i balance med tilstrækkelig tid til almindeligt skolearbejde, sport og læsning af bøger. Aktiviteter som mange svage unge bruger alt for lidt tid på i dag.
Leave a Reply