Arbejdsskadestyrelsen står over for at skulle købe et nyt sagsbehandlingssystem, efter projektet med at udvikle Proask-systemet nu er stoppet, fordi det har vist sig urealistisk at få systemet til at fungere efter hensigten og 281 millioner kroner er brugt.
Udfordringen bliver nu at undgå at havne samme sted, når der skal findes en afløser for det system fra 1991, som nu er nødt til at holde endnu flere år end planlagt.
»Arbejdsskadestyrelsen og Proask gennemgår grundigt forløbet om Proask for at opklare, hvad der skulle have været håndteret anderledes undervejs. Det er vigtigt, at vi tager ved lære af sådanne forløb, og vi gør alt, hvad der er muligt for at undgå lignende sager i fremtiden,« udtaler direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne-Marie Rasmussen i en skriftlig kommentar til Version2.
Hun understreger, at det ikke kommer til at påvirke sagsbehandlingen i styrelsen, at Proask er droppet. Der har kun været et meget lille antal sager, som er blevet behandlet i Proask, så størstedelen af sagsbehandlingen har hele tiden foregået i det gamle system.
»Som direktør ærgrer det mig, at dét, der skulle have været vores nye sagsbehandlingssystem, Proask, desværre har vist sig at være dyrt og fejlslagent og nu derfor lukkes. Proask blev i udviklingsfasen forsinket og dyrere, men der har ikke tidligere været grundlag for at konkludere, at Proask ikke var et levedygtigt system. Det er først med den foreløbige rapport fra Deloitte i 2014, at der kommer en anbefaling om ikke at arbejde videre med Proask,« udtaler Anne-Marie Rasmussen.
Selvom styrelsen kan arbejde videre i det gamle system, så haster det med en afløser, fordi flere delkomponenter ikke længere supporteres af leverandørerne, og det ikke er muligt at opgradere dem.
Det vil dog ifølge konsulentrapporterne tage et par år at få et nyt system på plads. Lige nu skal Arbejdsskadestyrelsen have finansieringen af et nyt system på plads, efter Proask har kostet 281 millioner kroner i omkostninger til udvikling, konsulentbistand, licenser og drift.
Dernæst skal styrelsen have kortlagt processerne i styrelsen og have udarbejdet en ordentlig kravspecifikation med de ting, der gik galt for Proask in mente.
»Jeg er ærgerlig over, at så mange penge er spildt på Proask, men styregruppen har klart vurderet, at den samlet set bedste løsning er, at der investeres i et nyt system, der fortsat kan sikre en effektiv sagsbehandling,« udtaler Anne-Marie Rasmussen.
Proask-projektet blev sat i gang i 2008, og derfor nåede det ikke med ind under det ekstra tilsyn med store it-projekter, som blev indført med oprettelsen af Statens It-Projektråd, som i dag holder løbende øje med projekter med budgetter på mere end 10 millioner kroner.
»Siden opstarten af Proask i 2008 er der kommet mere strømlinede retningslinjer for udvikling af it-systemer i staten. For eksempel er Statens It-Projektråd blevet etableret i 2011. I forbindelse med udbud og indkøb af et nyt sagsbehandlingssystem til Arbejdsskadestyrelsen vil disse retningslinjer naturligvis blive fulgt,« udtaler Anne-Marie Rasmussen til Version2.
Leave a Reply