Ekspert-rapport advarede DSB om IC4′s fejlramte akselkasser for fire år siden

Allerede i 2010 blev DSB gjort opmærksom på træthedsbrud på IC4. En rapport, som Ingeniøren har fået indsigt i, viser at to tilfælde af revner i akselkassser i IC4 i 2010 tydede på ualmindelig udmattelse i akslerne.

»Det leder til et øjensynligt udmattelsesproblem, som jeg tror skyldes en fejldimensionering eller manglende dimensionering,« siger professor i materialer Karl Brian Nielsen fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion.

Trods advarslerne konkluderede DSB ikke, at revnerne tydede på et generelt problem, men at de skyldtes påkørsler.

Derfor undlod DSB at fortælle konsulentfirmaet Atkins om de revnede akselkasser dengang. Men i april i år blev der konstateret nye eksempler på revner og brækkede akselkasser. Denne gang på mellemliggende aksler, så påkørsler næppe kunne være forklaringen.

Trafikstyrelsen advarede om mulighed for afsporing i værste fald, og styrelsen forlangte en årsagsforklaring, der senest skal foreligge i dag.

Det er Schaeffler Technology i Tyskland, der fik komponenterne til analyse. De antyder ikke, at skaderne skyldtes en påkørsel. Tværtimod antyder de, at der er tegn på ‘fretting’ såvel som »udefra-startende udmattelse«.

Professor Karl Brian Nielsen har læst rapporten fra Schaeffler Technology.

»Da det konkluderes, at materiale, fremstilling og håndværk er okay – men dog leder til et øjensynligt udmattelsesproblem – tror jeg, det skyldes en fejldimensionering eller manglende dimensionering,« siger han.

Ingeniøren har endnu ikke fået indsigt i rapporten fra Force Technology, men ifølge Schaeffler-rapporten skulle den undersøgte akselkasse dengang have det samme skadesmønster som den, der blev undersøgt i marts 2011.

DSB forsvarer: Første revner skete på frontaksler

Skader på akslerne opstod på forreste aksel, hvor et tog normalt vil påkøre noget. Derfor kædede DSB træthedsbruddene sammen med påkørslerne.

»På grund af den meget kraftige påvirkning fra påkørslen af sporstopperen, opstod udmattelsesbruddet – en kærv, som førte til revnerne. Da begge skader skete på frontakslerne, antog man dengang, at det var årsagen,« forklarer direktør for DSB Vedligehold Steen Schougaard Christensen.

Jeg er da en kende bekymret, hvis det her er et udmattelsesproblem. Så er der jo stor sandsynlighed for, at det også vil være et problem på alle de andre toge.
Karl Brian Nielsen, professor i materialer, Aalborg Universitet.

Ifølge direktøren har DSB kun registreret påkørsler af sporstopperne for de toge, hvor der blev fundet revner i 2010. Derfor udledte DSB, at påkørslerne måtte være forklaringen på revnerne.

To måneder efter DSB modtog Schaeffler-rapporten, gav transportministeriet konsulentvirksomheden Atkins den omfattende opgave at afdække problemer med IC4-togene. Men DSB udleverede ikke de dokumenter, der omhandlede revnerne i akselkasserne.

»Vi mente, vi havde forklaringen, at man naturligvis ikke må påkøre sporstopperne på værkstederne, men jeg vil helst ikke svare på, hvad man skulle og ikke skulle have gjort dengang. Man vurderede, at man derved havde fundet årsagen, og at der ikke var tale om et generelt problem. Derfor sendte man ikke rapporterne med til Atkins,« forklarer Steen Schougaard Christensen.

Men professor Karl Brian Nielsen mener ikke, at det umiddelbart er særlig sandsynligt, at begge toge var blevet påkørt samme sted.

»Jeg er da en kende bekymret, hvis det her er et udmattelsesproblem. Så er der jo stor sandsynlighed for, at det også vil være et problem på alle de andre toge. Det kunne måske forebygges ved løbende inspiceringer, hvis man kan opdage revneinitiering og kontrollere revnevæksten og nå at tage toget ud af drift. Men ud fra denne rapport kan det ikke konkluderes, hvorvidt dette er en mulighed,« siger han.