Strømlinede organer, kraftige muskler og det hemmelige våben i deres hud gør hajer højeffektive svømmere. Faktisk kan nogle arter, såsom makohajen, nå en hastighed på omkring 75 km i timen, mens hvidhajen kan svømme op mod 65 km i timen.
Derfor satte en gruppe amerikanske forskere fra Harvard University sig for at efterforske hajens hurtighed ned til mindste detalje, for at kunne optimere menneskets mulighed for at kopiere det hurtigt svømmende dyr.
Hurtigere hud med tænder
Billeder i høj opløsning af hajhud afslører nemlig, at huden ikke er glat, men derimod består af masser af små ‘tænder’ eller dermal denticles. Formen og placeringen af disse tænder varierer over hajens krop og styrer strømmen af vand på den mest effektive måde.
Hver haj-art har tænder i forskellig form, som kan mærkes, hvis man stryger hajen fra halen og frem. Stryger du hajen fra hovedet og bagud vil huden føles glat. Tænderne reducerer turbulens og tillader hajen at ‘glide’ gennem havet.
Efter den grundige afdækning af hajhuden satte forskerne en 3D-printer til at printe et mønster af hajhud. Da de testede den printet, blev svømmerens fart seks procent hurtigere, mens energiforbruget faldt seks procent.
Hajsvømmedragter sætter rekorder
De amerikanske forskere er dog ikke de første, der har studeret hajen for at kopiere dens hurtigsvømning. Allerede tilbage i 2004 skabte Speedo en badedragt kaldet Fastskin FSII, der blev brugt af svømmere på det olympiske i Athen i 2004. Speedos nyeste badedragt tager denne teknologi endnu længere.
I 2007 og 2008 blev der sat et utal af svømmerekorder på grund af de nye hajhuds-inspirerede helkrops svømmedragter. Dragten, der blev skabt i et forskningssamarbejde mellem Speedo og Nasa, gav svømmerne markante tidsfordele.
Det Internationale Svømmeforbund, FINA, gjorde dog dragterne ulovlige, så svømmemesterskaber igen handlede om svømmerens præstation og ikke dragten, de bar.
Leave a Reply