Fremtidens kaserne kan komme med soldaterne på missioner

I fremtiden vil danske soldater på missioner i udlandet ikke bare tage våben, køretøjer og telte med hjemmefra. Soldaterne vil måske også flytte deres kaserner med ud i verden.

»I dag har vi ikke nogen tradition for at opbygge og drive lejre i udlandet, men med modulære byggerier kunne man godt forestille sig, at man tog sine egne moduler med på korterevarende missioner,« forklarer projekt- og udviklingsleder Jakob Tonsgaard fra Cowi.

Rådgivningsfirmaet står i spidsen for det hold, der har vundet totalrådgiverkontrakten på en ombygning af Aalborg Kaserner. Cowi, Arkitektfirmaerne Adept og Nord og GBH Landskabsarkitekter vandt med et forslag om at rive kasernens gamle, meget energiforbrugende bygninger ned og erstatte dem med modulært byggeri, der kan leve op til kravene i lavenergiklasse 2020.

»Vi havde lavet en cost-benefit-analyse af renoveringsomkost­ningerne for de eksisterende bygninger, og mange af dem har hverken de store arkitektoniske kvaliteter eller en indretning, der passer til de funktioner og samarbejdsmåder, man gerne vil bruge. Derfor kunne en stor investering i energirenovering ikke forsvares,« begrunder Jakob Tonsgaard.

Kaserner kan bytte moduler

I første omgang er der bare tale om et demonstrationsprojekt med tre bygninger. Det handler om en værkstedsbygning, en multibygning – der både skal rumme en sportshal, kantine og møderum – og en kombineret kontor- og indkvarteringsbygning. Men forsvaret ser store muligheder i det modu­lære koncept, fortæller projektleder Morten Klitgaard Pedersen fra Byggedivisionen i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE).

»Efter hvert eneste forsvarsforlig sker der ændringer i vores organisation og opgaver. Derfor har vi efter­lyst et koncept, hvor der var god fleksibilitet både i forhold til, hvad bygningerne skal anvendes til, hvor mange der skal bruge dem, og hvor de skal ligge.«

Forsvaret er ved at rydde ud og op i sine cirka 7.000 bygninger – kaserner bliver i disse år lukket og funktioner sammenlagt med voldsom hast – både for at spare energi og driftskroner.

Inden 2020 skal forsvaret nå en række energimål:
Energiforbruget skal være 20 procent lavere end i 2006.
60 procent af elforbruget skal dækkes af vedvarende energi.
CO2-udledningen skal være 40 procent lavere end i 1990.
CO2-udledningen lå i 2012 på 355.000 ton – svarende til CO2-udledningen i en kommune på Norddjurs’ størrelse.
Bygninger var ansvarlige for 133.000 ton.

Derfor er muligheden for at kopi­ere konceptet fra Aalborg til andre kaserner meget interessant, siger Morten Klitgaard Pedersen.

»Vi skal hele tiden være opmærksomme på, om der er bygninger, vi ikke længere har brug for. Vi skal virkelig passe på vores driftspenge. Så selv om fokus er på Aalborg Kaserner, så ser vi muligheder for synergier og optimering i forhold til andre kaserner.«

Rådgivernes idé er, at de nye bygninger skal bygges op omkring en ‘rygrad’ bestående af de centrale funktioner – eksempelvis kantine, køkken og hovedforsyning til teknik.

»Det er de fælles faciliteter, hvor kravet til fleksibilitet ikke er så stort,« uddyber Jakob Tonsgaard.

Rygraden opbygges i et søjle/bjælkesystem funderet på punktfundamenter og stribefundamenter. Når rygraden er rejst, vil man kunne koble rumstore ‘kredsløbsmoduler’ på, der kan indeholde kontorer, soverum og yderligere teknikrum, hvis der er behov for større udvidelser. Kredsløbsmodulerne funderes på skruepæle, der er lette at flytte igen. Mellem kredsløbselementerne er der et 70 cm bredt ‘opstillingshulrum’, hvor der skal være plads til føringsveje og lydisolering. Alene afløb og kloak føres i terræn frem til kredsløbsmodulerne.

»Vi har valgt at lave skjulte føringsveje for ikke at optage plads i modulerne. Det vil også gøre det lettere at koble eksempelvis ventilationssystemet til og fra,« forklarer Jakob Tonsgaard.

Bygningernes facader kommer til at bestå af facadeelementer, der let kan udskiftes eller fjernes, hvis man vil koble flere moduler på, lave en ny indgang eller lignende.

Drevet af sol og skrald

En af forsvarets store udfordringer både i de hjemlige omgivelser og på missioner i fremmede lande er energiforsyning. Det fortæller seniorsergent Bjarne Madsen, der er infrastrukturbefalingsmand i Ingeniørtroppernes 3. konstruk­tionsbataljon.

»Der skal ikke være tvivl om, at den helt store udfordring, når vi er udsendt, er energi. I starten af en mission skal tingene bare virke, men hvis vi skal være et sted i længere tid, begynder både politikerne og vi at se nøje på, hvad indsatsen koster.«

I dag drives de danske lejre af dieselgeneratorer. Det er dyrt, når man er til stede i varme lande, hvor det er nødvendigt at sætte aircondition op i beboelsesteltene.

»Det er en stor udfordring at få et airconditionsystem, der er stort nok til at kunne køle teltene. Desuden er det meget dyrt at drive. Derfor kigger vi nu på, hvordan vi kan isolerer teltene,« fortæller Bjarne Madsen. Hvis det bliver muligt at få velisolerede beboelsesmoduler med ud, vil det løse mange af ingeniør­troppernes problemer, vurderer han.

»Vores filosofi er, at vi altid prøver at løse en opgave med det materiel, som vi alligevel har til rådighed. Der er ikke råd til andet. Hvis FBE fremover vil kunne tilbyde moduler, vil vi tage imod det med kyshånd.«

Rådgiverne har desuden også et forslag til, hvordan man kan løse udfordringen med energiforsyningen. De vil nemlig lade største­delen af de nye kasernes energibehov dække af vedvarende energi fra flytbare solceller, der enten kan placeres på bygningerne eller på jorden ved siden af – og af en såkaldt bio­digester, der udvinder strøm og varme af køkkenaffald.

»Det er de rigtige tanker, de har fat i. Men det vil i sidste ende blive et spørgsmål om, hvorvidt det er mest økonomisk at flytte bygninger med fra Danmark eller nøjes med, hvad vi kan få ind fra nabolandene,« siger Bjarne Madsen.

Efter planen begynder byggeriet af de modulære kaserner i 2015, og bygningerne skal stå klar i 2016.