Intelligens-pillen kan være på vej efter fund af afgørende gen

Efter tre års arbejde er det endelig lykkedes for tre uafhængige forskergrupper i USA at føre bevis for, at de har fundet et gen, der kan forklare forskellen i intelligens hos bestemte mennesker.

På Gladstone Institute i San Francisco har forskere længe studeret proteinet klothos betydning for aldring. Klotho-genet blev første gang opdaget i 1997 og har fået navn efter en skæbnegudinde, som spinder livets tråd i græsk mytologi.

Klotho er styret af genet kl, og en særlig version af dette gen, nemlig kl-vs, er med til at forlænge livet, fordi det reducerer risikoen for aldersrelaterede hjertesygdomme. Men en nærmere undersøgelse af ks-vl viste også, at genet øgede folks indlæringsevner svarende til hele seks IQ-point uanset alder. Det viser de amerikanske resultater, der er offentliggjort i tidsskriftet Cell Report og har fået opmærksomhed i medier verden over.

Den store opmærksomhed har især sin forklaring i, at opdagelsen er den hidtil væsentligste genetiske forklaring på en forskel i intelligens. En forskel på seks IQ-point i en undersøgelse af i alt 718 mennesker svarer til, at variationer i kl-vs-genet er skyld i tre procent af IQ-variationerne i den brede befolkning (eller helt præcist blandt undersøgelsens repræsentanter: ældre hvide amerikanere). Til sammenligning kan gener som f.eks. HMGA2 eller NPTN hver især kun forklare en forskel på en halv procent, skriver The Economist.

Klotho ændrer hjernen

Foruden tre enslydende konklusioner fra tre uafhængige forskergrupper har gruppen på University of California i San Francisco også undersøgt betydningen af klotho-protein-niveauer på mus. Mus med høje niveauer af klotho-proteiner var langt bedre end deres jævnaldrende til at navigere i labyrinter og huske genstande, og en undersøgelse af deres hjerner viste nye strukturer i deres synapser.

Klotho-proteinerne havde styrket forbindelserne mellem neuronerne ved at ændre på de NMDA-receptorer, der styrer forbindelsen mellem hjernens neuroner, kendt som synaptisk plasticitet. De øgede klotho-niveauer førte til en fordobling af de såkaldte GluN2B-undergrupper i de synaptiske forbindelser, og det viste sig, at musene straks mistede deres intelligensfordel, når forskerne gav dem et stof, der blokerede de GluN2B-holdige receptorer.

Nu er håbet hos de amerikanske forskere, at deres arbejde kan bane vejen for en pille, der kan hjælpe den voksende ældre befolkning på Jorden med at blive mere åndsfriske.

»At bevare hjernens sundhed er vokset til at være den største biomedicinske udfordring. Uden indgriben vil over 80 millioner mennesker verden over lide af hukommelsesbesvær på grund af alderdom og aldersrelaterede sygdomme i 2040,« skriver forskerne i Cell Report.