Der går meget til spilde, når danske landmænds produktion af frugt og grøntsager skal fra jord til bord. Hvert år ender 368.000 ton, svarende til 30 procent af produktionen, andre steder end i butikkernes grøntafdelinger.
Og det er blandt andet forbrugernes krav, der kan udfordre landmændene, lyder det fra både forskere og detailhandel.
»Strenge kvalitetskrav til frugt og grønt er en stor faktor, når man ser på madspild. Hvis produkterne ikke lever op til kravene, bliver de kasseret. Og så er der selvfølgelig risikoen for sygdomme i grøntsagerne. Det gælder især rodfrugter, der ligger på lager hen over vinteren,« siger rådgivningsvirksomheden AgroTechs specialist i Research & Development, Brian Christensen.
Tabstallene i den danske frugt- og grøntproduktion stammer fra netop AgroTech, der har regnet videre på rapporten ‘Vurdering af et økonomisk omfang af madspild’ fra Københavns Universitets Fødevareøkonomiske Institut (IFRO).
Forbrugerne de største syndere
Hvert år mistes omkring 10 milliarder kroner på grund af spild af alle former for fødevarer. Heraf tabes 1,4 milliarder på spild i frugt- og grøntproduktionen. Det er derfor langtfra en regning, landmændene alene står for. Forbrugerne er nemlig fortsat de største syndere, idet de står for to tredjedele af spildet, når de smider madvarer i skraldespanden.
»Når produkterne ikke lever op til størrelses- eller formkrav hos butikkerne og forbrugerne, så går de til andre formål som foder, gødning eller biogas. Men det er ikke her, landmændene får den bedste pris. Så de er klart interesserede i, at der bliver løsnet op for de strenge kvalitetskrav,« siger Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Hun konstaterer, at der lige nu er et ønske om at sælge efter vægt og ikke efter stykpris. Ved stykpris skal produkterne nemlig være meget ensartede i form og vægt. Sekretariatschef ved Dansk Gartneri Torben Lippert er dog ikke helt så bekymret for de nuværende krav.
»Der er altid en biologisk variation i produktionen, og nogle produkter vil ikke være velegnede til at høste. Det vil nogle se som naturligt spild, mens andre vil kalde det madspild. Det er ikke sådan, at vi i dag producerer med hovedet under armen, og det har jo en mening, at grøntsagerne har en vis standard, så forbrugerne vil købe varerne,« siger sekretariatschefen.
Supermarkeder sætter standarden
Ifølge Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvitved Grand, findes løsningen ikke i at sælge frugt og grønt i vægt i stedet for stykpris. Det har især Bilka allerede forsøgt:
»Vi forsøger med jævne mellemrum at sælge grøntsager og frugt i løsvægt, og de forsøg bærer altså meget sjældent frugt. I vinters har vi solgt knoldselleri i mange forskellige størrelser og former til kilopris, men de bliver simpelthen valgt fra af kunderne,« konstaterer pressechefen.
Dansk Supermarkeds undersøgelser viser, at kunderne oftest køber frugt og grønt mærket ‘Klasse 1’ efter EU’s klassificeringsregler. Derfor er det tydeligt, at selvom forbrugerne hævder, at de gerne køber skæve eksistenser i den grønne afdeling, så er det ikke dem, der oftest havner i indkøbskurven.
»Hvis vi kunne sælge alle de varer, der blev produceret af landmændene, så ville vi gøre det. Det ville jo også påvirke vores indkøbspriser, hvis landmændene kunne sælge hele produktionen. Desværre viser vores tal altså bare, at det er svært at sælge,« siger Mads Hvitved Grand.
Virksomheden Aarstiderne lever af at levere frugt og grønt i pakkede kasser med opskrifter til deres kunder. Her er det altså ikke forbrugerne selv, der udvælger de enkelte grøntsager.
»Hvis et blomkål er for lille, kan det passe i en kasse til to personer, hvorimod et for stort blomkål kan komme i en kasse til fem. Hvis vi vælger frugt og grønt fra, er det, fordi der er gået sygdom i det. Men selvfølgelig har vi en idé om, at vores grøntsager ikke skal være alt for misdannede, og det ved leverandørerne. Så det madspild er skjult for os,« siger Frank Van Beek, kvalitetsleder i Aarstiderne.
Det frugt og grønt, som Aarstiderne alligevel må skrotte, ender som foder til Aarstidernes egne køer. Og indimellem sender Aarstiderne også sjove firbenede gulerødder ud vedlagt en underholdende historie i kassen. Frank Van Beek er ikke i tvivl om, at kundernes krav sagtens kan modereres.
»For 20 år siden skulle hvidkål veje 1,5-2 kg. I dag skal det kun veje omkring ½-1 kg, fordi man helst skal kunne spise det på én gang. Man kan altså godt ændre på forbrugernes holdning,« siger han.
Overproduktion skal sikre handlen
Noget tyder på, at landmændene føler sig presset af kravene, da de i dag producerer mere frugt og grønt, end de kan komme af med i sidste ende.
»En del af madspildet sker som følge af en optimering hos landmændene og industrien, hvor man har vurderet, at det er bedre at producere meget end ikke at kunne levere kvalitet. For få produkter har jo også økonomiske konsekvenser. Men det er klart en samfundsøkonomisk belastning,« siger lektor i fødevareøkonomi ved Københavns Universitet Jørgen Dejgård Jensen.
Leave a Reply