Oslos nye prestigebydel synker op til 34 cm på fire år

Anlæggelsen af en række prestigebyggerier i bydelen Bjørvika på Oslos havnefront har ført til overraskende store sætninger, som muligvis kan skade områdets veje, jernbanespor og ældre bygninger. Det norske blad Teknisk Ukeblad har afdækket problemerne i en række artikler.

Bjørvika-området er anlagt ved flere hundrede års opfyldning af fjorden. Tidligere lagde Oslo-båden fra København til i området, men i dag huser bydelen prestigebyggerier som den nye opera, Barcode-projektet og pragtgaden Dronning Eufemias Gade. For at forhindre sætningsskader er de nye byggerier alle anlagt på pæle, der er boret direkte ned i grundfjeldet.

Men funderingen har tilsyneladende fået sætningerne i området til at accelerere.

»Den væsentligste årsag er antageligt den drænende effekt, at de installerede fjeldankrer, borede pæle og stålkernepæle, fordi de ændrer poretrykket ved overgangen til klippen. Nedboringen af fjeldankrene lader også til at have forstyrret leret og have bidraget til en del sætninger nær byggegruppen,« skriver Norges Geotekniske Institut (NGI) således i en rapport (se afnsit 42.2) om problemerne.

Siden den sidste store opfyldning i 1800-tallet er området ifølge TU sunket med 3-13 mm om året. Samtidig foregår der imidlertid en landhævning på fem mm om året.

Men i sommeren 2008 stod det klart, at de nye byggerier havde fået området til at synke hurtigere. Flere steder var der trapper, der ikke længere nåede helt op, hvor de skulle, huller i asfalten og fortovsbelægning, der bulede op og ned. Og i 2012 viste en måling, at jorden enkelte steder var sunket 34 cm på fire år.

Problemet med at bore ned gennem grundvandsspejlet er, at vandet kan begynde at strømme op langs borehullet. Det får poretrykket i leret til at falde – og med et lavere poretryk ‘falder’ leren sammen, og jorden synker. Men derudover ser det også¨ud til, at boringerne ‘forstyrre’ leret og medføre yderligere sammensynkning.

»Byggegruberne har over tid udløst sætninger på det omkringliggende terræn på op til 50 cm i området tættest på byggegruberne. Og man ser også sætninger flere hundrede meter nede,« har senioringeniør og dr. phil Kjell Karlsrud fra NGI forklaret til TU.

»De bygger landets dyreste byggerier på landets dårligste byggegrunde,« konstaterede han.

Sætningsskaderne truer områdets infrastruktur som veje, jernbanespor, kloakker og anden underjordisk infrastruktur. Desuden kan ældre byggerier, der ikke funderet på grundfjeldet, også blive ramt. Det norske Vegvesen har sat målere op flere steder, mens Jernbaneverket forventer, at problemerne stopper, når byggegruberne bliver lukket igen.

De nye byggerier er imidlertid heller ikke helt sikre. Jorden bevæger sig nemlig også horisontalt. Det samme sted, som man målte de 34 centimeters sætning, kunne man nemlig også konstatere, at jorden havde rykket sig 15 cm i horisontal retning. Forskydningen kan give skader på pælefundamenterne, fordi de ikke alle er dimensioneret til at kunne klare sideværts forskydning.

Den seneste udvikling i sagen er, at det norske vejvæsen har fundet sprækker i en af betonpillerne under en stor fodgængerbro. Broen var afspærret i forvejen, men nu er det usikkert, hvornår den åbner igen.

Det kommunalt ejede udviklingsselskab Oslo S, der står for udbygningen af området, mener ikke, at sætningsskaderne er så alvorlige, at udbygningen skal stoppe.