Monthly Archives: May 2014

Den står under sengen. Eller i skabet. Eller nede i kælderen. Og den knokler hver dag for at give dig adgang til en af verdenshistoriens mest fantastiske opfindelser: Internettet.

Siden ADSL-teknologien sendte modems til den evige genbrugsplads sidst i 1990′erne, har internetudbydernes routere været en fast bestanddel hos de fleste husstande.

Undervejs er hastigheden på kobberet steget fra undertegnedes første 256/128 Kbit linje til hastigheder på 30 Mbit eller mere – såfremt du bor tæt nok på centralen og har orden i installationerne.

På trods af at hastigheden for mange er vokset med en faktor 100 eller mere siden de første private forbindelser, og priserne i mange tilfælde er faldet, så ser mange fortsat fiberforbindelser i hjemmet som vejen frem.

Stadig liv i kobberet
Men, understreger Steen Garbers Enevoldsen, Fullrates chef for Net Access og som har arbejdet med xDSL-teknologi i mere end 10 år, der er stadig liv i kobberet.

Og der står et par teknologier på spring, som har mulighed for at gøre din internetforbindelse hurtigere inden for kort tid.

Og meget af det hænger sammen med den router, som din internetudbyder har sendt til dig – en kasse, som vi nok roligt kan kalde din husstands mest oversete elektronik.

Med en baggrund som civilingeniør og teknologientusiast står Steen for udvælgelsen, testen og den efterfølgende fejlretning af den nye router, som TDC-selskabet Fullrate lancerer inden for kort tid.

Derfor har Computerworld besøgt Steen Garbers Enevoldsen hos Fullrates hovedkontor på Telegade 2 i Taastrup lidt uden for København, til en snak om udvælgelsen af routere, typiske problemer, støj på telefonlinjerne og hvilke teknologier der kan forbedre din xDSL-internetforbindelse.

Hvad er forskellen på en router fra en internetudbyder og en, som du kan købe i en butik?

“Når man ser på nettet, oplever man tit, at man sammenligner en router fra en internetudbyder med, hvad man kan købe i en butik. Men specifikationer er kun den mindste del af historien.

“Som udgangspunkt har du Wi-Fi og gigabit ethernetstik som er standard specifikationer – og så er der de mere fancy ting som VPN og static routes.”

“Folk ser som regel på Wi-Fi og gigabit. Men med en router fra en internetudbyder er der en masse, som ikke er med i en normal router – det er som regel remote management-funktioner, så vi kan opgradere, fejlsøge og provisionere enheden.”

“Det skyldes, at vi har jo flere produkter: Man kan være bredbåndskunde, tv-kunde, og der skal enheden vide, hvad den skal. Og ud over Wi-Fi-chipset er der et xDSL-chipset, som skal matche vores backend.”

“Samtidig henter vi en masse statistik fra vores routere, som vi lægger ind i et stort system, som vi bruger til at lede efter sammenhænge i problemer. Ringer du ind til supporten, kan de se på historikken, hvordan din linje har kørt det sidste stykke tid.”

Hvorfor er det relevant for en internetudbyder som Fullrate at skifte router nu?

“Når vi skifter, er det, fordi vi skal til at implementere vectoring. Vectoring er en teknologi, som potentielt kan gøre din internethastighed hurtigere – og det bliver i øvrigt udrullet omkring nytår 2014/2015.”

“Man skal huske, at nok er fiber hurtigt, men for mange er fiber stadig langt væk. Men der sker stadig meget med kobber. Og en af de ting er vectoring-teknologien.”

“For at forstå vectoring skal man forstå, at der er flere ting, som begrænser din hastighed.”

Sådan kan vectoring reducere støjen på netværket
“Der er selvfølgelig linjens længde og kvalitet, men der er også Near-End Crosstalk (Next), som er den støj, der opstår, der hvor linjerne samler sig i centralen, samt Far-End Crosstalk (Fext) som er den støj, der kobler fra modemmerne ind mod centralen. Lidt som med Wi-Fi er vDSL’s værste fjende teknologiens succes – for jo flere internetlinjer, som kommer i et område, jo mere støj er der på centralen.”

“Noget støj er generel og kommer for eksempel fra baggrundsstråling, men andet kommer fra andre linjer, og det kan vi kalibrere os ud af. Med vectoring kan systemet, ved hjælp af en række beregninger i realtime, hele tiden justere sig for at kompensere for støjen.”

Kan vi så snart se hurtigere internet over kobber herhjemme?

“Det er vigtigt at forstå, at vectoring ikke forøger hastigheden, men den gør, at linjen ikke lider så meget under crosstalk støj.”

Ny router er vejen til ny teknologi Steen Garbers Enevoldsen har været med til at udvælge og tilpasse Fullrates kommende router. Routeren til venstre er det oprindelige udgangspunkt og den matte model til højre er det endelige design.

“Så har du en perfekt linje, bliver den ikke hurtigere, men lider du under støj (og det gør langt de fleste kunder i større eller mindre grad), kan din hastighed stige en hel del.”

“Crosstalk, hvor støjen skyldes de mange kabler på centralen, kan give hastighedstab på op til 30 procent af din potentielt maksimale hastighed – eller mere hvis du er på en tæt befolket central. Med vectoring bliver tabet nogle få procent.”

“Men for at centralen kan lave beregningen, som eliminerer støjen og hastighedstabet, kræver det, at kundernes modems melder tilbage i realtime. Det kræver jo, at chipsettet i vores routere understøtter vectoring. Derfor arbejder vi på at få en ny router ud.”

Er der nogle problemer med vectoring, som kan forsinke udrulningen i Danmark?

“Udfordringen med vectoring er, at det virker kun hvis alle på centralen er med, for hvis udbyder X ikke har implementeret vectoring, vil deres linje stadig støje på udbyder Ys linjer, uden at vectoring kan kompensere for det.”

“Det har givet ballade og retssager i Europa, men ikke så meget i Danmark. Det skyldes, at TDC står for udstyret på de fremskudte centraler af historiske årsager. Det betyder ikke, at det er TDC, som bestemmer udrulningsplanen, men det er noget, som man drøfter i branchen.”

Ny router senest ved årsskiftet
“Derfor skal vi have ny router på plads inden 1. januar 2015. Men vi kommer ikke til at skifte dem alle sammen, for centralen skal jo også have opdateringen, for at det giver mening.”

“Men det er vores nye enhed, og det bliver den, som vi sender ud.”

Hvorfor endte I lige med den her router fra Zyxel – og hvordan foregår valget?

“Der er ret stor forskel på, hvordan de enkelte danske internetudbydere udvælger og implementerer routere.”

“For os startede udvælgelsen af den model, vi nu skal til at rulle ud, tilbage i oktober 2013. Der inviterede vi nogle leverandører til at komme med forslag til produkter og priser.”

“Derefter fik vi samples fra dem og en beskrivelse af, hvordan de levede op til vores krav.”

“Kravene er blandt andet strømforbruget, hvor vi læner os op af EU’s nyeste code of conduct. For udstyr, som står tændt hele tiden, suger mere, end man tror.”

Det svære valg Når Fullrate og andre internetudbydere udvælger en router så indgår faktorer som strømforbrug, indkøbspris, udgifterne til at renovere routeren inden den sendes ud til en ny kunde og flere andre faktorer. Fullrate fik blandt andet skiftet overfladen fra blank til mat, så ridser ikke så nemt ses på den kommende standardmodel.

“Derefter lavede vi en shortlist med de tre bedste produkter – og endte så med at indgå aftalen med Zyxel omkring nytår, da Zyxels produkt i vores tests viste den bedste performance og samtidig blev tilbudt på attraktive kommercielle vilkår.”

“Derefter har det været i udvikling af firmwaren, men hvor selve hardwaren er låst fast. Firmwaren er i øvrigt standard software som er Linux-baseret.”

“Som regel i Danmark er det hardware-leverandøren, som også leverer firmwaren. Vi har overvejet, om vi skal lave vores egen firmware, men det indebærer også et ansvar at kunne udvikle den. Så er det nemmere at kunne bede en leverandør om at lave det om.”

“Vi er også inde over hardwaren. Egentlig er Fullrate ikke stor nok til, at vi skal have custom hardware, men derfor kan vi stadig tage en god snak med vores leverandør.”

“Med denne router har vi blandt fået skiftet fronten for at få prisen ned – og holde vedligeholdelsen og reservedelene nede i pris. I den normale udgave er der også et USB-stik i, som man kan bruge til at dele filer på nettet via routeren - det er ikke i vores. Det handler både om prisen, men fordi det ofte er tæt på ubrugeligt sammenlignet med et rigtigt NAS.”

“Vi er jo en low cost provider, så vi skal have prisen ned på udstyret for at vi kan lave en ok forretning generelt, og har derfor valgt at spare på unødvendige ekstrafunktioner. Fokus er på ydelse, stabilitet og kernefunktioner.”

“Det er jo lidt forskelligt. I Danmark leverer internetudbyderen som regel routeren (som dermed er skræddersyet til lige netop denne ISP), mens i Finland kan man tage sin router med fra en leverandør til den næste.”

Bedre Wi-Fi-oplevelse til kunderne
Du fremhæver Wi-Fi som en af de afgørende teknologier i en router. Hvad er det som gør lige Wi-Fi specielt?

“Antallet af kald i supporten som vedrører Wi-Fi stiger og stiger. Samtidig ser vi at flere og flere kunder slet ikke har kabel sat i deres router, det er i stedet rent Wi-Fi.”

“Jeg tror ikke, at vi kan stoppe det med en ny og bedre router, men vi kan måske begrænse den lidt ved at levere en bedre Wi-Fi-oplevelse.”

“Og ja, vi bliver overhalet om nogle måneder på specifikationer – og kunderne er hos os i måske 3 år. Men derfor skal vi stadig starte højt med f.eks. 802.11ac-teknologien, som giver bedre hastighed og rækkevidde.”

Trådløs for alvor Wifi er en af de vigtigste teknologier i en moderne router – og det er samtidig en af de største årsager til support-kald hos internetudbyderne.

“En af de ting, vi har set på, er antennerne. Med den nye router har vi valgt interne antenner, som betyder, at vi betaler lidt på rækkevidden af Wi-Fi-signalet.”

“Men det handler blandt andet om såkaldt refurbishment, der hvor routeren kommer ind fra en gammel kunde og skal ud til en ny kunde. Der koster det med antenner, hvis de bliver væk og skal erstattes. Og så har vi mange kunder, hvor det at montere en ekstern antenne er en fejlkilde i sig selv, hvis ikke de skrues ordentligt i.”
 
Hvor omfattende tester I den router, som nu er blevet valgt?

“Af de 4 måneders udviklingstid har vi brugt meget tid på test af Wi-Fi. For mens den var den bedste i opløbet, så var der lidt issues, og så blev jeg lidt perfektionistisk og ville have maksimal hastighed med den nye ac-standard.”

“Vi sikrede os lidt ved at vælge en router med et Broadcom 4360 chipset. Det er et af de mest gængse 802.11ac chipsets og det samme, som sidder i Macbook Air og AirPort Express.”

“Og så har vi optimeret antenne-designet og fået Delta til at teste den i et radiodødt rum.”

Hvordan foregår testen af den router specifikt?

“Det vigtigste er selvfølgelig, at den skal virke op imod diverse DSL-standarder. Det tester man i et automatisk setup.”

“Men derudover har vi opbygget en tjekliste af specifikke fejl i specifikke situationer baseret på erfaring. For eksempel havde vi en router, som drillede, når man ringede til den fra et udenlandsk nummer. Hvordan fanger man det? Der bliver man nødt til at skrive det på listen og tage det med næste gang.”

“Vi tester routeren i et lab normalt. Men det som jeg tror på er, at få det ud til kunder. For jeg kan meget i mit lab, men man bliver lidt blind når man går og roder der. Og jeg kan jo ikke teste med Wi-Fi-badevægte og hvad der ellers er af Wi-Fi-klienter ude hos kunderne.”

“Så jeg får den ud til kunderne. Lige nu har jeg den ude i knap 50 eksemplarer. Det sker typisk ved at jeg spørger i vores forum om nogle vil være med til at teste – så er de ved at falde over hinanden. De vil meget gerne prøve noget nyt.”

“Så er vi er rimeligt grundige. Men når den kommercielle lancering kommer, er der en risiko for, at vi rammer en kombination, som vi ikke har set. Og så er vi og vores leverandør klar til at rette fejl med kort varsel under den første udrulning.”

Her er de værste fejl for supporten
Hvad er de værste fejl for jer som internetudbyder og support?

“De værste fejl er de sporadiske, hvor det sker for kunderne af og til, hvor kunderne har forskellige oplevelser og vi ikke kan finde nogle fællesnævner mellem kunderne. Det kan tage op til et halvt år at løse, selv om vi er fuldt opmærksomme på det.”

“De fleste opkald til vores support handler om at finde passwordet til Wi-Fi-forbindelsen (tip: det står bagpå), men nogle få – en lille håndfuld – er mere komplicerede.”

“Så vi har second line support som hjælper. Når de begynder at se en systematik. Det kan for eksempel være, at en iPad 2 ikke kan komme på Wi-Fi, så kommer de til mig.”

“Det bedste er, når jeg kan reproducere problemet – så er jeg 75 procent i mål. Men nogle er svære at genskabe, for eksempel hvis de er opstået i et lejlighedskompleks med mange routere.”

“Men meget starter i valget af router, og hvordan vi og leverandøren håndterer fejl på dem. For der vil opstå fejl, det kan ikke undgås med så komplicerede enheder.”

“Her spiller det ind, at vores leverandør Zyxel har leveret til Fullrate, siden vi startede. Så vi kender dem, og de kender os. Så vi får mere opmærksomhed, end vores størrelse berettiger til, for vi aftager reelt færre routere om året, end hvad nogle af de store internationale aftager om ugen.”

“I forbindelsen med den nye router, kaldet Zyxel VMG8924, har Zyxel haft folk fra udviklingsafdelingen siddende her hos os i Fullrate i Taastrup for at arbejde med softwaren.”

“Det betyder, at der hvor vi er nu, er at vi har lidt småfejl, som mest er kosmetiske.”
 
Er der så ting som du har lært af testen, som kunderne kan få fordel af?

“Ja, specielt med Wi-Fi. Moderne routere har kanaler omkring 2,4 GHz og 5 GHz båndet. Normalt burde din telefon eller computer vælge det bånd, men det viser erfaringen, at det kan man ikke regne med.”

“I stedet har vi lavet to Wi-Fi-kanaler, såkaldte SSID, hvor den ene er 2,4 GHz og den anden er 5 GHz båndet – som så har tilnavnet “_5G “.”

“Kan man se _5G-signalet, skal man vælge det. Teoretisk rækker 2,4 GHz-signalet længere., men 5 GHz har tre antenner og kører dermed MIMO og burde derfor i teorien række længere.”

“Fordelen ved 5 GHz er derimod først og fremmest, at signalet er mindre befolket, og at der er flere ikke-overlappende kanaler – altså flere kanaler at gøre godt med. Det giver bedre hastighed og sandsynlighed for længere rækkevidde.”

Chipsættets kraft I forbindelse med interviewet lånte vi den kommende router med hjem og kunne efter opsætning konstatere, at test-linjen gik fra 23 Mbit til over 30 Mbit alene ved routerskiftet (ny router th. i billedet) - Steen Garbers Enevoldsen bekræfter, at routerens gode chipset kan skabe den slags forbedringer. Testen er foretaget på en kablet forbindelse og kørt flere gange.

Du nævnte, at vectoring vil skabe højere hastigheder for nogle. Er der andre teknologier på vej, som kan hæve hastigheden på kobberet?

“Der kommer også bundling, hvor man kobler to internetforbindelser sammen. Det kommer TDC med inden for nogle måneder.”

“For at få det skal du have to fysiske kobberpar ind i huset – og det er ikke nødvendigvis altid nok, for de skal også gå hele vejen til centralen. Det er nok op til halvdelen af internetkunderne, som kan få det.”

“Hvad priserne ender på ved man ikke endnu, for dit udstyr skal være dobbelt og dermed have to chipset. Og samtidig optager du to porte på centralen.”

“En anden ting er G.Fast, som måske er fremtidens afløser for ADSL/VSDL – med hastigheder på op imod en gigabit over telefonkabler. Det sker ved at komme helt ud i fordelerskabene på vejen med fiber og så videre med kobber til folk.”

“Men det er svært, for fordelerboksen kan i nogle lande sidde i en telefonmast, eller i en kloak og gasskab hvor de skal sikres mod eksplosioner. Alle de ting gør, at det er svært at spå, om den kommer til Danmark – og under alle omstændigheder ser vi det tidligst i 2017.”

“Men det kan konkurrere med fiber ude hos folk – men det kræver, at en stor internetudbyder samler teknologien op, og at andre lande også kommer med og kan blive enige om en fælles fysisk formfaktor, som kan drive omkostninger.”

Læs også: Nu går det grassat: Her er Danmarks hurtigste internet

Snapchat er nok mest kendt for historier om unge teenagere, der sender korporlige billeder til hinanden, såkaldt sexting, hvorefter billedet slettes efter et par sekunder.

Men app’en er meget mere end det. Snapchat-topchef Evan Spiegel sagde tidligere i år nej tak til et tilbud fra Facebooks Mark Zuckerberg på 16 milliarder kroner, app’en har over 30 millioner brugere – alene i USA – og globalt set sendes der over 400 millioner Snapchats om dagen.

Nu kommer Snapchat så med en gigantisk opdatering, som både introducerer tekstbeskeder og videosamtaler.

Det specielle ved Snapchat har altid været, at man sendte et billede med ingen eller en kort tekst, og efter et par sekunder blev billedet så slettet igen. Samme funktionalitet bliver nu overført til tekst og videochat i app’en, så man kun i en kort periode kan se teksten, man har sendt.

Vær til stede
For at indlede en videobesked skal man holde fingeren inde på skærmen, og alt efter hvor på skærmen man rører, er det enten front- eller bagkameraet, der bliver aktiveret. Det skal virke som en naturlig samtale, skriver Snapchat om deres nye funktion.

Ideen med videochatten er, at det skal blive lige så nemt at indlede en kort videosamtale, som det er at sende en sms.

“Vi har hele tiden følt, at Snapchat har manglet noget: Tilstedeværelse. Der er intet som at vide, at du har din vens fulde opmærksomhed, når du chatter med dem. Det kan du nu,” skriver Snapchat i en blogpost.

Opdateringen rykker Snapchat over til at blive en mere udbygget chat-app, så Snapchat kravler over på et område, som WhatsApp ellers har siddet lunt på.

Med over 450 millioner brugere på verdensplan er WhatsApp en af de største chat-apps på markedet og blev i starten af 2014 opkøbt af Facebook for over 103 milliarder kroner. 

Du kan se mere om det nye system, som allerede er rullet ud på iOS og Android, i videoen forneden. Der er stadig intet nyt om en officiel app til Windows Phone.

Efter 14 år som øverste danske chef forlader 55-årige Torben Qvist nu posten som dansk og skandinavisk direktør i den tysk-schweiziske it-distributør Also (tidl. Actebis).

Han rykker i stedet et trin opad i Alsos hierarki og bliver fuldtidsmedlem af den fire mand store koncerndirektion med det samlede ansvar for drift og udvikling af koncernens aktiviteter i 12 europæiske lande.

Øverste chef i Also er fortsat CEO Gustavo Möller-Hergt.

“Jeg kommer nu til at koncentrere mig fuldt om mine europæiske opgaver i forhold til at drive og optimere vores traditionelle distributionsforretning i de 12 lande, hvor vi opererer. Det vil være mit hovedfokus fremadrettet,” lyder det fra Torben Qvist.

Til gengæld overlader han sine danske og skandinaviske opgaver til sin højre hånd, Ole Eklund, der indtil nu har været nordisk salgsdirektør – et job Eklund har haft siden 2008.

Torben Qvist har siddet i Alsos koncerndirektion med ansvar for Skandinavien siden 2011, da Also fusionerede med det daværende Actebis.

Also er i dag den største it-distributør i Danmark. Den samlede omsætning i Skandinavien er på mere end syv milliarder kroner årligt.

Læs også:

Also Actebis: Producenterne rådgiver for dårligt

Se Actebis nye nordiske kæmpelager i Taastrup

Opdateret med kommentar fra Nets

Det er uhyre nemt for medarbejdere i Nets at få adgang til databaserne for Dankort og andre kreditkort for at se, hvor og hvornår der er blevet gennemført betalinger eller hævet penge via kortet.

Det fortæller en tidligere ansat i Nets til Version2.

Ifølge den tidligere ansatte har eksempelvis de helt unge og ufaglærte ansatte i Nets’ kunde-support adgang til oplysningerne.

“Det var normalt at kigge på, hvad ekskærester og kendte personer brugte deres kort til. Hvis ens venner var i byen, kunne man se, hvor de var henne,” siger den tidligere medarbejder til net-udgivelsen.

De ulovlige opslag blev lagt ind mellem de legitime opslag, som arbejdet krævede, og forsvandt derfor ned i den lange liste af opslag – helt op til tre i minuttet.

Den tidligere medarbejder fortæller til Version2, at der ikke var overvågning nok til at opdage de mange ulovlige opslag.

Der findes angivelig ikke nogen systematisk oplæring sted af de unge og ufaglærte support-folk i selskabet. De undervises i stedet via såkaldt ‘sidemands-oplæring.’

Nets: Ultimativt kan det føre til afskedigelser
Over for Jyllands-Posten bekræfter Nets’ kommunikationschef Søren Winge, at medarbejderne i kundeservice har adgang til data. Men han mener, at der ikke er tale om et systematisk misbrug:

»Vi kan ikke genkende billedet af, at data bliver misbrugt systematisk. Slet ikke,« siger Søren Winge.

En »omfattende« række kontrolinstanser skal forhindre, at misbruget finder sted, oplyser Nets til avisen.

Blandt andet bliver medarbejderes fortid undersøgt, og selskabet kræver en ren straffeattest fra medarbejdere i kundeservice, ligesom medarbejderne modtager undervisning i de specifikke sikkerhedskrav. De skal også underskrive en særlig fortrolighedsaftale.

Sker det alligevel, at data bliver misbrugt, får det konsekvenser, fastslår kommunikationschefen.

»Ultimativt kan det føre til afskedigelser,« siger Søren Winge.

»Vi har haft eksempler på sagen, hvor folk har tilgået data, som ikke var relevant for dem. Det har konsekvenser. Og vi har også måttet fyre folk på baggrund af det,« siger Søren Winge.

Er der brug for yderligere tiltag – for eksempel, at man registrerede, hvilke medarbejdere, der søgte mest og så undersøgte deres logfiler?

»Jeg vil ikke gå præcist ind i hvilke tiltag, vi har og benytter, men det er klart, at dette er noget, vi kigger på efter den konkrete sag om Se og Hør,« siger Søren Winge til Jyllands-Posten.

Læs også:

Nets og IBM har kendt til data-lækager i lang tid

Her er læren af lækage-skandalen i Nets

Se og Hør-læk mere alvorlig end først antaget: Kan have ramt NemID

Ekspert: Se og Hør-sag kunne være undgået med mindre kontrol

Avis: Kreditkort-spion var ansat i IBM