Monthly Archives: May 2014

Har Google lukket konti i Adsense-programmet uden grund, kun for at kunne undlade at udbetale honorar til dem, som har vist Google-reklamerne på deres webside?

Det spørgsmål bliver lige nu debatteret heftigt, efter en alvorlig anklage om systematisk svindel blev rettet mod Google i en anonym skrivelse. Det skriver The Next Web. Skribenten bag anklagerne skulle være en tidligere medarbejder hos Google i Adsense-afdelingen, men det er heller ikke bekræftet og anklagerne skal derfor tages med et stort gran salt.

I det anonyme brev på Pastebin beskriver kilden i detaljer, hvordan cheferne for Adsense-programmet fra 2009 indførte en ny politik, hvor medarbejderne skulle fokusere på at tjene flere penge til Google ved at suspendere konti uden grund.

Adsense er et meget udbredt reklamekoncept, hvor en webside-ejer kan få betaling fra Google for at vise en boks med reklamer, som Google opdaterer. Afhængigt af trafikken på websiden får udgiveren, som de kaldes i Adsense-sammenhæng, betaling fra Google for ulejligheden. Men hvis en udgiver overtræder reglerne for Adsense, bliver pengene tilbageholdt.

Tricket var – ifølge de anonyme anklager – at medarbejderne skulle opfinde grunde til at lukke de konti, der stod til at få udbetalt store beløb, og gøre det lige før udbetalingsdagen. Dermed var reklamerne blevet vist, og Google kunne kræve betaling fra annoncørerne – men altså undgå at sende en del af kagen videre til udgiveren, som blev snydt for sin løn.

Den påståede svindel blev løbende udviklet, så Google ifølge anklagerne også pillede ved besøgsstatistikken i Google Analytics, så besøgstallene så lavere ud end de reelt var. Nogle af udgiverne blev dog placeret i en ’grøn gruppe’, som medarbejderne ikke skulle pille ved. Det var både firmaer og personer, som Google frygtede kunne give ballade og skabe opmærksomhed om svindlen, men også både nuværende og tidligere ansatte hos Google, lyder det i beskrivelsen af arbejdet hos Google Adsense.

Et andet problem, som bliver nævnt i anklagerne, er politikken om at lukke en konto, hvor der bliver klikket løs på reklamerne fra én IP-adresse. Det skal beskytte imod misbrug, så en udgiver ikke selv kan hæve sin løn med en masse kliks, men gør det også nemt for andre at få lukket en Adsense-konto ved at klikke mange gange på en reklame.

Google har sendt en skriftlig reaktion ud, hvor firmaet afviser anklagerne som ’ren fiktion’.

Ordningen med forskellige grupper af udgivere, herunder den urørlige grønne gruppe, og politikken om ’ekstrem kvalitetskontrol’, eksisterer ikke, skriver Google, uden at skrive mere specifikt, om de har eksisteret.

Siden Googles spæde start i 1998, har man kunne sætte et stort Intel Inside-klistermærke på firmaet, som altid har brugt x86-processorer fra Intel i de mange enorme datacentre, fyldt med simple, hjemmebyggede servere.

Men nu er der opbrud, for Google har offentliggjort et hjemmedesignet bundkort, der er bygget op omkring en Power8-serverprocessor fra IBM. Det skriver Wired.

Udviklingen er sket hånd i hånd med IBM og den nye OpenPower-sammenslutning, hvor en stribe firmaer og kunder vil samarbejde om at udvikle ny hardware til serverrummet.

At Google har gjort sig den ulejlighed at portere software-stakken til en anden server-platform viser, at det er en seriøs satsning, der bliver lagt kræfter bag. Og selvom Google – der angiveligt er verdens femtestørste server-processor-kunde hos Intel – stadig vil have enorme mængder servere med Intel-chips, er Googles ønske om at have to heste at satse på dårligt nyt for Intel.

Chipgiganten er nemlig de senere år blevet udfordret kraftigt af udbredelsen af smartphones og tablets – som næsten uden undtagelse kører på de strømbesparende ARM-processorer. Til gengæld har Intel fået endnu bedre fat om server-markedet, men bliver nu også her ramt af konkurrence fra både ARM og IBM’s Power-platform.

Modsat Intels lukkede produkter er ARM og Power-processorerne et mere åbent miljø, som alle kan købe licens til og udvikle på. Dermed bliver muligheden for innovation spredt på mange hænder. Omvendt er Intels hidtil succesrige innovationsopskrift ved at løbe ind i problemer, lyder analysen.

Intel har skrumpet komponenterne i processorerne år for år, men rammer snart en fysisk grænse for, hvor få nanometer det er muligt at arbejde med. Og når salget af processorer til desktop-computere skranter, går det også ud over udviklingsbudgettet til server-processorer, som har brugt samme teknologi.

En fysisk manifestation af Intels problemer befinder sig i Arizona, USA, nemlig en nybygget fabrik til chipproduktion, som trods prisen på svimlende 27 milliarder kroner nu står tom og ubrugt hen.

Det udløste forargelse i Finland, da det blev offentligt kendt, at Stephen Elop stod til en klækkelig bonus efter salget af Nokias telefondivisioner til Microsoft, hvor han også forlod direktørstolen. Den tidligere topchef stod til at få 141 millioner kroner.

Men nu, hvor Nokias telefonforretning er overtaget af Microsoft, og det fulde regnskab gjort op, er beløbet blevet endnu højere og lander på 181 millioner kroner. Det skriver BBC.

En del af beløbet afhang nemlig af Nokias aktiekurs, og den steg efter salget til Microsoft blev offentliggjort. Omvendt blev Nokias aktiekurs mere end halveret i de tre år, Stephen Elop var direktør for Nokia.

Stephen Elop kom fra Microsoft og var den første ikke-finske direktør for Nokia. Han overtog et Nokia, hvor udgifterne var høje, fremgangen med styresystemerne Symbian og Meego var langsom, men salget stadig solidt.

Hans kur – at skære kraftigt ned overalt og satse alt på Microsofts Windows Phone-system – var både generelt upopulær i Finland og endte også rigtig skidt for Nokia, som under Elop gik fra en markedsandel inden for smartphones fra over 30 procent globalt, til omkring 3 procent.

Derfor var der kraftige reaktioner på den rekordstore bonus, som blev udløst af salget af Nokia-divisionerne til Microsoft. I Stephen Elops kontrakt var der nemlig en klausul, som udløste alle hans aktieoptioner, hvis Nokia blev solgt og hans job blev nedlagt.

Balladen om hans bonus blev ikke mindre af, at bestyrelsen i Nokia tilsyneladende ikke var helt skarp på den del af hans kontrakt og først gav forkerte oplysninger til offentligheden. Klausulen blev også ændret få dage før salget til Microsoft gik igennem, så Stephen Elop ikke var forhindret i at fortsætte hos Microsoft efter salget, i stedet for at vente 12 måneder, før han måtte arbejde for en konkurrent, som aftalen oprindeligt lød.

Som svar på kritikken af den store bonus forklarede Stephen Elop blandt andet, at han var i gang med en skilsmisse, som gjorde det nødvendigt at tage imod pengene.

Det ellers så lovende projekt, der ville kombinere de to mest populære Linux-styresystemer på de stationære og mobile platforme, kan have lange udsiger.

Virksomheden bag projektet, Canonical, der også står bag Linux-distributionen Ubuntu, har ifølge PC World meddelt, at projektet ikke længere er en prioritet, og at de i øjeblikket fokuserer på en mobil version af Ubuntu i stedet.

Tanken bag ‘Ubuntu for Android’-projektet var, at lægge en version af desktop-versionen af Ubuntu og en regulær mobil Android-installation på en og samme smartphone.

Når telefonen blev sat i en dock-station, der var tilsluttet en skærm, et tastatur og en mus, ville brugeren få adgang til desktop-versionen af Ubuntu. Og når telefonen blev fjernet fra dock’en igen, ville den vende tilbage til Android-styresystemet.

En repræsentant fra Canonical fortæller dog PC World, at deres arbejde på Ubuntu-siden af ‘Ubuntu for Android’ er færdig.

»For at kunne føre udviklingen videre er der behov for en lanceringspartner for at kunne lave de nødvendige modifikationer på Android-siden,« fortæller Canonicals repræsentant Marina Engelvuori. Hun fortsætter.

»Vi er ikke i øjeblikket i konkrete diskussioner med lanceringspartnere, men vi er i høj grad stadig åbne for et sådant partnerskab,« afslutter hun.

Til september vil Microsofts nyeste spillekonsol, Xbox One, være at finde på det kinesiske marked.

Ved første øjekast virker det måske ikke så interessant, da spillere i andre lande, herunder Danmark, i forvejen venter på at kunne få fat i konsollen til efteråret.

Det skelsættende i denne sammenhæng er imidlertid, at der i Kina siden år 2000 har hersket et landsdækkende forbud mod salg af spillekonsoller. Forbudet blev ifølge BBC blandt andet indledt af landets ledere for at beskytte særligt yngre menneskers mentale helbred.

Men i samarbejde med Shanghai Media Groups BesTV New Media Co, bliver det altså nu snart muligt at købe en Xbox i landet samtidig med, at Microsoft får adgang til et nyt stort marked.

»Lanceringen af Xbox One i Kina er en betydelig milepæl for os og for industrien,« udtaler Yusuf Mehdi, der er underdirektør i Microsoft.

Forbudet mod konsoller har dog ikke været helt massivt i de 14 år. I 2004 blev der lavet en midlertidig undtagelse med Sonys Playstation 2. Den såkaldte lempelse af forbudet blev et flop for Sony, blandt adnet på grund af regeringens gennemgribende kontrol med spiludgivelserne.

Kun 10 spil blev godkendt til udgivelse i Kina før Sony allerede i 2005 selv trak stikket.

Der er i forvejen ikke mange resurser at rutte med hos Datatilsynet, som i år fik 22,4 millioner kroner på statens budget. Men frem til 2017 vil bevillingen være faldet til 20,6 millioner kroner. Det skriver Politiken.

Dermed går regeringen i den stik modsatte retning af anbefalingen fra mange eksperter, som mener, at Datatilsynet burde få hævet bevillingen massivt.

De seneste 13 år er Datatilsynets bevilling blot steget med 3,7 millioner, og i samme periode har Danmark været igennem en voldsom digitalisering i den offentlige sektor.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen forklarer, at Datatilsynet er underlagt samme sparekrav som resten af den offentlige sektor, men at regeringen har oprustet datasikkerhedsområdet ved at oprettet Center for Cybersikkerhed under forsvaret og et tilsvarende center i politiet.

Justitsministeriet svarer skriftligt, at man der ikke finder grundlag for at tilføre flere resurser til Datatilsynet.

Omvendt mener SF’eren Karina Lorentzen Dehnhardt, der er formand for Folketingets retsudvalg, at det er helt forkert at skære ned på Datatilsynet, som allerede i dag er ’nærmest nødlidende’ og har brug for flere muskler.

Den seneste uge er det blevet rullet op, hvordan en tidligere medarbejder hos Nets og IBM solgte strengt fortrolige kundedata til Se og Hør gennem fire år. Og i juni sidste år blev det afsløret, at flere af politiets it-systemer hos CSC var blevet hacket gennem flere måneder.