Må politiet ransage en mistænkts Facebook-side? Og hvis den ligger på en server i USA, skal man så have amerikansk politis tilladelse, før man skaffer sig adgang? Den slags spørgsmål giver den gældende lovgivning ingen svar på – og ifølge Lars Bo Langsted, der er professor i jura ved Aalborg Universitet, er det en seriøs udfordring for retssikkerheden på internettet.
Som et eksempel på problematikken bruger han en dansk narkosag, hvor dansk politi havde skaffet sig adgang til en mistænkts profil på Facebook, som i forbindelse med sagen blev gennemsøgt for oplysninger.
Efterfølgende kom det frem, at den pågældende profil lå på en server i Californien, og dansk politi havde i praksis foretaget en ransagning i USA uden amerikansk godkendelse. Det så Højesteret ikke noget problem i, men det burde det ifølge Lars Bo Langsted.
»Det rejser jo nogle retssikkerhedsmæssige spørgsmål om, hvad politiet må og ikke må på internettet. Normalt skal man have de lokale myndigheders hjælp, hvis man skal foretage en ransagning i udlandet, men domstolene vurderer tilsyneladende ikke, at det samme gør sig gældende på nettet,«siger Lars Bo Langsted til Version2 og tilføjer, at dansk lovgivning er blank i forhold til, hvilke rammer politiet er underlagt, når de efterforsker på internettet.
»Der står ingenting om det i retsplejeloven. Og det kan måske virke meget belejligt, at politiet bare kan gå ind på en server i USA og efterforske en narkokriminel. Men kan russisk og amerikansk politi så også bare gå ind på danske servere, hvis der ligger oplysninger om russere eller amerikanere? Og er det i så fald en retstilstand, vi kan acceptere?«
Nyt forskningscenter skal belyse området
Rammerne for politiets efterforskning på internettet er blot en af de ting, som et nyt forskningscenter ved Aalborg Universitet skal forsøge at skabe klarhed om. Lars Bo Langsted skal drive centret, der går under navnet Forskningscenter om Cyberkriminalitet sammen med en håndfuld andre forskere, og målet er at klæde myndigheder og beslutningstagere bedre på til at håndtere alt fra økonomisk kriminalitet til konflikter mellem eksempelvis dansk og amerikansk persondatalovgivning.
Sidstnævnte har senest været fremme i forbindelse med, at juridiske eksperter har advaret myndighederne om at bruge amerikansk ejede selskaber til at håndtere personfølsomme oplysninger.
Advarslerne kom i kølvandet på, at en domstol i New York for nylig afgjorde, at amerikanske selskaber kan pålægges at trække oplysninger ud af deres europæiske datterselskaber, hvis der foreligger en amerikansk dommerkendelse – selvom det er i strid med dansk persondataret.
Ingen politikere har et klart bud på en løsning, og ifølge Lars Bo Langsted er myndighederne ivrige efter at samarbejde med forskningscentret.
»Der er rigtig mange spørgsmål, og der er meget få svar. De svar håber vi at kunne hjælpe med at skaffe, og vi er ved at stable et samarbejde på benene med en række forskellige myndigheder, som bør være på plads om en måneds tid. Men i sidste ende er det selvfølgelig op til politikerne, om de vil lytte til os,« siger Lars Bo Langsted. Det er endnu ikke muligt at få at vide, hvilke myndigheder der skal indgå i samarbejdet med Forskningscenter om Cyberkriminalitet.
[aid:58131
Leave a Reply