Daily Archives: August 27, 2014

Skal de danske virksomheder blive klar til fremtidens konkurrence, skal de blive langt bedre til at udvikle digitale strategier.

Sådan lyder det fra konsulenthuset Rambøll, der er klar med 19. udgave af ‘IT i Praksis,” der beskriver de digitale hovedudfordringer for private og offentlige virksomheder herhjemme.

Rapporten viser, at mere end halvdelen af de danske virksomheder indlemmer de digitale muligheder i deres forretnings-strategier, men at de ikke satser systematisk på det digitale område.

“Mange virksomheder går ikke systematisk til værks i udviklingen af en digital strategi. De tænker simpelthen ikke digitaliseringen systematisk ind i deres produkter, og det kalder på handling, for det bliver helt afgørende for virksomhederne i en nær fremtid,” siger Rambøll-direktør Eivind Jørgensen, der står bag IT i Praksis.

Ifølge Rambøll står de fleste danske industrier overfor en række store ændringer forårsaget af digitaliseringen, der er i færd med at ændre den måde, som hele sektorer fungerer på.

Det har allerede ramt eksempelvis mediebranchen, der er blevet omkalfatret helt som følge af de digitale distributions-muligheder – og flere vil følge.

Også bank-sektoren har med netbanking som motor været tvunget til at gentænke sig selv og sine services.

Her peger Eivind Jørgensen imidlertid på, at det kun er de store banker, der ligger langt fremme i digitaliseringen, mens de mindre banker i stor stil ikke har indregnet digitaliseringen i deres strategier.

Det skyldes, at de små banker og sparekassers it bliver driftet i en række fælles it-centraler.

“De har virkelig en udfordring. It er en gamechanger for industrien.”

Danske direktører er skeptiske
Det er imidlertid ikke så nemt. For blot hver tredje administrerende direktør mener ifølge Rambøll-undersøgelsen, at virksomhedens fremtid afhænger af, at man bliver i stand til at udnytte de digitale muligheder bedre.

Det gælder ikke mindst i produktionsvirksomhederne.

Og det bør give stof til eftertanke – og animere til handling, mener Per Andersen, direktør i Dansk IT.

“Der ligger en kæmpe-udfordring for dansk erhvervsliv, som inden længe vil blive ramt hårdt af den digitale transformations-bølge. Mange danske virksomheder står til en brat opvågning. For der kommer konkurrenter buldrende udefra,” siger han.

Per Andersen peger på de rene digitale erhvervs-eventyr som eksempelvis boligformidlings-portalen Airbnb.com, der i hele sit grundlag er bygget op omkring internettets præmisser.

“Vi kommer i Danmark simpelthen til at sakke bagud, hvis ikke vi er i stand til at skabe virksomheder som Airbnb. Det handler først og fremmest om ledelse og om, at ledere skal kunne tænke innovativt og eksekvere på det,” mener Per Andersen.

Er ikke tilpasset unges behov
Rambøll-undersøgelsen viser, at mange danske virksomheder har svært ved at følge med i kundernes stigende krav om at kunne tilgå produkter og services fra ikke mindst smartphones og lignende.

Ifølge Rambøll har stort set alle unge danskere mellem 18 år og 25 år i dag en smartphone, mens 65 procent har en tablet-computer.

Men kun 18 procent af virksomhederne har udviklet kundevendte løsninger til smartphonen.

“Og kun fire procent af virksomhederne har udviklet løsninger til længere, interaktive forløb, hvor man kobler værdikæden sammen til en fuld transaktion med vejledning og lignende. Det er et overraskende tal. Virksomhederne har simpelthen svært ved at følge med,” siger Eivind Jørgensen.

Per Andersen fra Dansk IT peger på, at problemet paradoksalt nok ofte skal findes i, at de danske virksomheder var meget langt fremme i de første faser af digitaliseringen, der fandt sted for nogle år siden.

“Vi kom så tidligt i gang, at mange virksomheder i dag har meget stor kompleksitet i deres backend. En af de store barrierer er, at opgraderet og udviklet hele den base, som man har i dag, til de nye løsninger. Det kan være svært for etablerede virksomheder, for man kan i dag ikke isolere services, men er nødt til at have det hele integreret med de øvrige grænseflader,” siger han.

Læs også:

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Dårlig it-sikkerhed skal kunne udløse store bøder til danske selskaber

Krypterede hjemmesider pibler frem på nettet i takt med, at spioner, internetkriminelle og andre lyssky snushaner for alvor er begyndt at stikke næserne i vores færden på world wide web.

Snageriet har senest fået Google til at melde ud, at søgeselskabet vil rangere krypterede sider højere i sine søgeresultater grundet et ønske om øget sikkerhed på nettet. Samtidig har alle it-giganterne i de seneste år bevæget sig mod at køre deres hjemmesider via den såkaldte HTTPS-protokol.

Kort fortalt benyttes HTTPS på sites, hvor der er udveksling af fortrolige oplysninger som brugernavne, passwords, kreditkortoplysninger. Det kunne eksempelvis være i webshops, i netbanken og hos din webmail-udbyder.

Kom selv i gang
Hvis du selv overvejer at kaste dig over HTTPS-kryptering til din hjemmeside for at styrke din sikkerhed, er der flere måder at angribe udfordringen på.

Seniorkonsulent og frontend-udvikler Jakob Løkke Madsen fra digitalbureauet Creuna forklarer, at HTTPS-implementeringen kræver to relativt simple skridt, før man er i gang:

Anskaffelse af et SSL/TLS-certifikat og dernæst installationen af certifikatet på din webserver.

Ved anskaffelsen af et SSL/TSL-certifikat er der mange forskellige muligheder. Man kan eksempelvis hente et gratis certifikat hos Rapid SSL, og man kan i den anden ende også ende med at betale flere tusinde kroner for Symantecs Verisign-certifikat.

“I sidste ende er anskaffelsen af det specifikke certifikat et spørgsmål om tillid til udbyderen. Eksempelvis køber man jo også sikringen af, at certifikatudstederen ikke bliver hacket, så din dekrypteringsnøgle havner i de forkerte hænder,” forklarer Jakob Løkke Madsen.

Hos en udbyder som Verisign er der også forskellige certifikat-niveauer.

Det laveste niveau kræver blot en mailadresse, det midterste fordrer, at man kan fremvise sit pas, mens et firma med ønske om det højeste niveau af SSL/TLS-certifikater afkræves mere detaljerede oplysninger som virksomhedens regnskab og andre beviser på, at virksomheden rent faktisk eksisterer.

Mange teknologier – mange løsninger
Når SSL-/TLS-certifikatet er anskaffet, skal det installeres på webserveren, så det udfører sit hovedjob: At kryptere trafikken mellem din webserver og en besøgende browser.

“Hvordan certifikatet bliver installeret, kommer helt an på den webteknologi, som din virksomhed benytter sig af,” forklarer Jakob Løkke Madsen.

Han fremhæver via et link, hvordan det kan gøres på Microsofts IIS (Internet Information Services), hvor IIS version 8 i det linkede eksempel kører på Windows Server 2012 og Windows 8.

Såfremt du sidder med IIS 7-teknologi, der kører på Windows Server 2008 og Windows 7, kan du finde inspiration i denne video, hvor brugeren genererer sit eget certifikat til HTTPS-krypteringen.

Skabelsen af sit eget krypteringscertifikat har dog den ulempe, at ingen browsere kender til det, hvorefter de besøgende brugere på dit website vil blive spurgt, om de har tillid til sikkerhedscertifikatet. Har de ikke tillid til certifikatet, vil de forsvinde fra din hjemmeside igen.

Hvis du benytter dig af andre webteknologier som eksempelvis Apache, er det gode råd at google sig frem til konkrete løsninger for, hvordan du får implementeret SSL/TLS-certifikatet. 

“Der er simpelthen så mange teknologier i spil, at det er umuligt at give en generel step-by-step-guide til, hvordan man installerer certifikatet på en virksomheds webserver,” erkender Jakob Løkke Madsen.

Køb HTTPS i en boks
Du behøver dog ikke nødvendigvis at sidde og bøvle med certifikater og webservere selv.

“Hvis man har købt eller køber en standard-webshop, følger HTTPS-krypteringen automatisk med i mange tilfælde,” forklarer Jakob Løkke Madsen.

Her nævner han blandt andre ScanNets webshop, hvor HTTPS-sikringen er en del af standardproduktet.

En anden og måske mere eksotisk løsning er at købe sig ind på et såkaldt CDN (Content Delivery Network), der kort fortalt er en server, som lægges ind mellem den besøgende browser og din egen webserver, som videresender al trafik til den indlagte server.

Den indlagte server præsenterer din hjemmeside, som den hele tiden holder øje med, så selv de mindste ændringer kommer med i denne “spejlede” version af din hjemmeside.

På den måde er der ingen browsere, der direkte besøger din hjemmeside, med mindre de kender dens IP-adresse. Når folk indtaster dit domænenavn, bliver de videresendt til den “spejlede” server.

Specifikt har Jakob Løkke Madsen selv erfaring med selskabet Cloudfares service, som præsenter en cached version af hans hjemmeside på selskabets egne webservere.

Da Cloudflare har forhandlet sig frem til en aftale hos diverse SSL/TLS-certifikat-udbydere, har Cloudflare-kunderne altså mulighed for at tilkøbe sig HTTPS-kryptering.

“Nogle mener dog ikke, at det er ægte HTTPS, da eksempelvis trafikken mellem min egen webserver og Cloudflares webserver jo ikke er krypteret,” lyder det fra webudvikleren.

“HTTPS er kun basis-sikkerhed”
HTTPS er dog langtfra nok til at gøre hjemmesiden sikker for din egen virksomhed eller dine besøgende brugere.

Det fortæller områdedirektør Rasmus Kærsgaard Theede fra KMD, hvor han er ansvarlig for it-gigantens sikkerhed.

“SSL/TLS er i sig selv ikke lavet til at beskytte webserveren, og derfor er det ikke nok til at beskytte sig mod hackeres udnyttelse af sårbarheder, malware eller noget andet,” siger KMD’s sikkerhedschef.

Uden at ville gå i detaljer med sikkerheden hos KMD nævner Rasmus Kærsgaard Theede, at selskabet har opstillet flere forskellige sikringsværktøjer lige fra netværksovervågning til stresstests af selskabets egen hjemmeside og kundernes applikationer.

Også malware-angreb gør KMD en dyd ud af at blokere.

Eksempelvis bliver trafikken mod KMD’s webservere stoppet allerede ved selskabets gateway for at blive dekrypteret, scannet for virus og siden krypteret igen, inden det kan blive sendt det sidste stykke vej ind mod selskabets webservere.

“HTTPS vil jeg betegne som basissikkerhed, når man sender fortrolige oplysninger over nettet. Men der skal altså flere og andre sikkerhedstiltag til,” fastslår Rasmus Kærsgaard Theede.

Læs også: 
Sådan kommer dit website sikkert til tops i Google-søgninger

Google lytter til cloud-kritik og tester HTTPS

Det kan du læse mere om her: WTF! Datatilsynet burde være 32 gange større

Det bør kunne udløse heftige bøder, hvis ikke de danske virksomheder har styr på deres it-sikkerhed.

Det mener interesse-organisationen Dansk IT. Direktør Per Andersen peger på Storbritannien som et forbillede, hvor datatilsynet – Informations Commissioners Office – har bemyndigelse og kapacitet til af egen drift at teste virksomheders it-sikkerhed.

Ifølge Per Andersen har den britiske myndighed eksempelvis for nylig udstedt en stor bøde på knap et par millioner kroner til det britiske justitsministerium, fordi et fængsel har mistet en disk med personlige data på nogle tusinde britiske indsatte.

Det samme bør kunne ske i Danmark, mener han.

“Der bør være større konsekvenser ved datatab herhjemme. Det er værd at kigge i retning af England, hvor man slår hårdt ned på datatab med ganske markante bøder, hvis ikke der er styr på datasikkerheden,” siger Per Andersen.

Han erkender, at det er ‘en antagelse,’ at it-sikkerheden er bedre end i Danmark.

“Men vi ved, at brugeradfærden er vigtig, og at rigtig mange sikkerheds-problemer skyldes menneskelig adfærd og sjusk – for eksempel ved at ansatte mister bærbare eller lignende med fortrolige data på,” siger han.

Går op i sikkerheden – men er det godt nok?
De danske virksomheder har i det seneste år skruet ganske betydeligt op for deres fokus på it-sikkerheden i kølvandet på sikkerhedsskandalerne med blandt andet NemID og NSA og Nets.

Ifølge den nyeste udgave af konsulenthuset Rambølls årlige rapport ‘IT i Praksis,’ der netop er udkommet, har 60 procent af de danske virksomheder øget deres it-sikkerhedsmæssige indsats i det seneste år.

Til gengæld har hver fjerde danske virksomhed slet ikke fastlagt nogen it-sikkerhedspolitik – og for dem, der har, springer kæden af et helt centralt sted, konkluderer Rambøll.

“Virksomheder opruster på it-sikkerhed – men kun på papiret. Mange har oprustet en hel masse, men det halter gevaldigt, når det gælder om at teste, om den nye sikkerhed nu også fungerer,” siger Eivind Jørgensen, direktør i Rambøll.

Ifølge Rambøll bliver it-sikkerhed i mange virksomheder behandlet som en ‘tjek-boks-aktivitet,’ hvor indkøb og implementering af nye sikkerheds-funktioner bliver krydset og godkendt, når de er på plads.

Firmaer glemmer at teste
Til gengæld glemmer mange virksomheder at få testet de nye sikkerhedssystemer – både når det gælder den rå teknik, og når det gælder brugernes adfærd, altså hvorvidt brugernes egentlig opfører sig, som det lægges til grund i opsætningerne af it-systemerne.

“Vi kan se, at den eksterne dimension er meget undervurderet, og det bør man få på plads,” siger Eivind Jørgensen.

Hos Dansk IT mener Per Andersen, at den rigtige vej at gå vil være at lade det danske Datatilsyn udstede bøder til de selskaber, der ikke har styr på datasikkerheden.

“Det kan måske virke lidt gammeldags straf-agtigt, men det skal måske til for at få virksomhederne til at tjekke, at deres sikkerhed virker fremfor bare at have sikkerhed på overfladen. Er der noget, som virksomheder har respekt for, er det økonomiske konsekvenser,” siger han.

Dansk IT mener, at de inddrevne penge passende kan anvendes til at sikre Datatilsynet ekstra ressourcer, da Datatilsynet i dag efter Dansk IT’s mening spiller en alt for passiv rolle, når det gælder test af danske virksomheders it-sikkerhed.

“Datatilsynet har i dag ikke ressourcer til at tage sager op af egen drift, så der er herhjemme reelt ingen, der kontrollerer danske virksomheders it-sikkerhed,” siger Per Andersen.

Det kan du læse mere om her: WTF! Datatilsynet burde være 32 gange større

Læs også:

Efter læk af 900.000 CPR-numre: Datatilsynet åbner sag mod staten

Lov på vej: Firmaer skal ansætte en dataansvarlig person

Disse organisationer er blevet politianmeldt af Datatilsynet

Nyheden om at energi- og telekoncernen SE (SydEnergi) nu samler sine tv-, bredbånds- og teleaktiviteter i et samlet forretningsområde, er startskuddet på en skærpet konkurrence om kunderne på det danske marked.

Og SE’s hovedmodstander i den kamp er uden sammenligning TDC’s YouSee, som i dag sidder på mere end 50 procent af tv-kunderne.

Sådan lyder vurderingen fra aktieanalytiker i Sydbank Morten Imsgard. Han peger på, at krumtappen i SE’s fremtidige forretning bliver evnen til at kapre kunder til koncernens tv-løsninger.

“Aktivet i det her er SE’s tv-forretning, hvor Stofa er omdrejningspunktet. Kan man vinde tv-kunder, er der en ret god chance for, at man kan sælge de andre ydelser (telefoni og bredbånd, red.) som tillægsydelser,” siger Morten Imsgard med henvisning til, at tv-kundernes loyalitet over for deres udbyder er langt større end på mobilmarkedet.

“Tv-kunder er de kunder, der bevæger sig mindst. Har man først fingre i en tv-kunde, er det også vældig attraktivt at forsøge at sælge andre ydelser til husstanden.”

“Og nu udvider Stofa med mobiltelefoni, som har været en klar mangel ved de produkter, som Stofa har haft hidtil. Så det er meget tæt på at være en kopiering af det, TDC gør; nemlig at sælge samlede løsninger til husstanden med en fuld produktpalette med både telefoni, internet og tv-løsninger – og gerne i samlede pakker,” siger Morten Imsgard.

Stofa er TDC’s eneste udfordrer
Efter giganten TDC er Stofa i dag en suveræn nummer to på tv-markedet. Men med en markedsandel på omkring 10 procent er der lang vej op til TDC’s +50 procent. Men derfor kan Stofas ejere i SE-koncernen sagtens bide TDC i haserne.

“SE er reelt set det eneste andet selskab i Danmark, som har aktiverne til at føre den her strategi. De er suverænt de næststærkeste i tv-markedet og derfor også dem, der har forudsætningerne for at skabe en sammenlignelig platform,” siger Morten Imsgard.

Han hæfter sig samtidig ved, at Stofa og SE vælger at satse på selv at drive sin kundeservice med ansættelsen af 100 nye medarbejdere. For nylig valgte TDC at gå den modsatte vej ved at outsource store dele af sin kundesupport til det amerikanske selskab Sitel.

Morten Imsgard advarer dog om, at kundeservice på tv-og telemarkedet er en helt anden og mere krævende disciplin end på det energimarked, som SE-koncernen bygger på.

“Der vil SE nu pleje kunderne meget tæt. Men hvis de skal have en chance, skal de forstå kundeservicen helt ned i mindste detalje. Kravene til kundeservice på telemarkedet er enorme og helt anderledes end på elmarkedet,” siger han.

Læs pressemeddelelsen fra SE (SydEnergi) her.

Læs også:

SE: Stofa-køb er et frontalangreb på TDC

TDC hårdt presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Skolerne skal selv løfte opgaven

Når simpel programmering kommer til at indgå som en obligatorisk disciplin på alle landets folkeskoler fra næste år, er det sparsomt med hjælp til lærerne om, hvordan de kommer i gang.

Der er afsat 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærerne, og kommunerne skal nu i gang med at efteruddanne det pædagogiske personale indenfor en række områder. 

I hvor høj grad programmering bliver prioriteret på de enkelte skoler, afhænger af kommunens indstilling.

Undervisningsministeriet planlægger ikke nogen startpakke eller guides til folkeskolerne, men deres vidensportal EMU.dk vil med tiden blive opdateret med erfaringer og ideer, lover Mads Sørensen.

“Der findes jo allerede dygtige lærere, som arbejder med programmering; så i det tilfælde er det Undervisningsministeriets opgave at erfaringsindsamle og videreformidle nogle af de ting, som bliver lavet. Det er blandt andet det, som vi kan bidrage med på EMU.dk,” siger Mads Sørensen.

Premium, freeware og platform er valgfrit

I undervisningsvejledningen til matematik står programmer som Scratch og Hopscotch nævnt som muligheder i undervisningen. Scratch er gratis til pc, mens Hopscotch udelukkende er en iPad-app, som inden for den nærmeste fremtid vil blive understøttet af køb i app’en.

Nogle skoler har også gode erfaringer med det kommercielle Lego Mindstorm, men med en pris på op mod 50.000 kr. per klassesæt, er det en investering, som de enkelte skoler må overveje.

“Vi er bevidste om, og har ingen interesse i, at promovere noget igennem en offentlig institution. Men det står selvfølgelig skolerne frit for at investere i en given platform og arbejde ud fra den,” siger Mads Sørensen.

Læs også: 

Børn på fire år skal lære at programmere

Hver femte folkeskole er digital tilbagestående

Her er regeringens store it-plan: Sådan skal it gavne Danmark

Surface Pro 3 ser ud til at blive en af årets mest omtalte og måske bedste Windows-maskiner. Men ingen maskine er perfekt, og nu har nogle Surface Pro 3-ejere allerede oplevet de første problemer.

Det fortæller vores amerikanske søstersite PCworld, som har kigget i de amerikanske forums og fundet dusinvis af brugere, som har oplevet problemer med en langt varmere computer end forventet. Det drejer sig om versionen med den hurtigste i7-processor.

For nogle brugere sker det endda, at computeren stopper med at fungere og blot viser et termometer-logo for at vise, at maskinen er blevet for varm.

I en besked til PCworld.com fortæller Microsoft – uden at bruge ordet “overophede” – at det er forventeligt, at en i7-processor i så tynd en skal som Surface Pro 3 vil blive varmere end andre maskiner.

Men ikonet med de for høje temperaturer er dog ikke forventet. Microsoft undskylder problemet og kommer inden for kort tid med en opdatering, som skal rette problemet.

Lignende problem på Surface Pro 2
Et lignende problem var at finde på den nu snart forældede Surface Pro 2, som efter en opdatering tilbage i foråret pludselig mistede næsten 30 procent af dens batterilevetid.

Problemet ramte alle Surface Pro 2-ejere og ikke kun i7-modellerne. Den efterfølgende opdatering til Surface Pro 2 rettede ikke kun batteriproblemet, men forøgede faktisk batterilevetiden til over otte timer.

Problemet med Surface Pro 3 og Microsofts løfte om at løse problemet kommer, kun en dag før det danske salg indledes.

Fra torsdag den 28. august bliver det muligt at købe Surface Pro 3 i flere danske butikker og via Microsofts egen hjemmeside, og hvis du vil undgå en computer, som er varmere end andre – som Microsoft selv formulerer det til amerikanske PCworld – så køb i stedet en i5-model.

Læs også: Langtidstest: Mine 290 dage med Microsofts Surface Pro 2

Morten Christiansen er administrerende direktør 3, hvis primære ejer er
Hutchison Whampoa Limited fra Hong Kong.

Historien om 3 er blevet mindre rød med årene.

Regnskaberne var bestemt ikke noget at prale af i de første mange år, hvor selskabet var til stede i Danmark.

3 pumpede penge i Danmark i den helt store stil, og det resulterede i , at 3 i perioden 2003 til 2009 tabte mere end 4,2 milliarder kroner i Danmark.

I dag er 3 – hvis man ser bort fra de voldsomme underskud fra de tidligere år – faktisk ganske godt kørende.

Det er opsigtsvækkende på et dansk telemarked, hvor de fire store netværksoperatører, TDC, Telia, Telenor og 3, kæmper en intens kamp om kunderne – og om at overleve i det hele taget.

“Det der prædikat med kæmpe underskud og tab hang på os i lang tid, hvilket jeg altid har syntes var meget uretfærdigt,” siger Morten Christiansen, administrerende direktør i 3.

“Man kan ikke bygge et teleselskab op, uden at man får nogle underskud i starten. Du skal bygge et netværk, du skal bygge en organisation, og samtidig skal du have kunderne. Det tager altså tid,” forklarer han til Computerworld i kølvandet på en artikel i sidste uge om den dramatiske situation på det danske telemarked, hvor alle venter, at et af de fire selskaber må lade sig opsluge af et andet.

3-direktør om krig mod Telenor, Telia og TDC: Vi vil gerne købe op

Vendepunktet kom i 2009
3 tog sig dog den tid, det krævede at få sig ordentligt etableret i Danmark, og i 2009 skete det så: Røde tal blev til rar regnskabs-læsning.

Siden dengang er regnskaberne blevet bedre år for år. Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner, og i 2011 på 923 millioner kroner. 

Morten Christiansen mener ikke selv, at det er nogen overraskelse, at 3 i dag er så godt kørende. For opskriften har været ganske klar helt tilbage fra 2001, da selskabet fik dets første 3G-licens i Danmark.

“Når man ser på branchen, har analytikere og journalister en tendens til at kigge meget på kundebase og tilbud i markedet og ikke særligt meget på de mere klassiske dyder som driftsøkonomi og driftseffektivitet. Det er i alle andre brancher en forudsætning for, at man kan klare sig – og det er det også her.”

“Vi har altid vidst, at det var et tætpakket marked med hensyn til udbydere, så vi har stort set ikke øget vores variable omkostninger siden 2008. Vi har brugt utrolig meget tid på at opbygge en meget effektiv organisation. Vi kæmper hele tiden med, hvordan vi kan gøre det smartere og enklere,” siger Morten Christiansen.

“Hvis du skal ansætte 10 medarbejdere, hver gang du får 10.000 nye kunder, bliver du aldrig profitabel,” tilføjer direktøren, der selv har været i spidsen for 3 i ni år på nuværende tidspunkt.

I anden halvdel af interviewet forholder Morten Christiansen sig til, om 3 er et dansk teleselskab, der er til salg – eller på udkig efter at opkøbe konkurrenter.

3′s hovedkvarter i Københavns Sydhavn.

3′s tre fordele
Det er ikke unikt for 3, at man som teleselskab konstant forsøger at minimere omkostningerne og at effektivisere processerne. Faktisk er det præcis den samme fremgangsmåde, man ser hos konkurrenterne.

Morten Christiansen mener dog, at 3 har flere fordele i det spil.

“Vi har den fordel, at vi deler vores it-udviklingsomkostninger og vores netværksafdeling med vores svenske søsterselskab. Der ligger en forretningsmodel, der også er med til at tage toppen af omkostningerne.”

“Den anden ting er, at vi er de nyeste på markedet. Det er interessant, for så har vi også noget nyere it – og jo nyere it, du har, jo mere fleksibel og agil er du ganske enkelt.”

Den tredje fordel, ifølge Morten Christiansen, er, at ejerne af 3, Hutchison Whampoa, giver 3 i Danmark frie rammer for at træffe egne beslutninger.

“Det er en enorm fordel, fordi det gør, at vores time-to-market med ideer er meget kort.”

I hvor høj grad kan man skalere den succes, I har, op? Kunne I levere de samme resultater, hvis I var 10 gange større?

“Vi vokser jo hele tiden, og sidste efterår passerede vi en million kunder. Men hvis du skal fortsætte, bliver du nødt til at endnu mere fokus på dine omkostninger, for du kan se på markedet, at priserne bliver ved med at falde.”

“Vi har gjort det, at vi undervejs har lanceret søsterselskaber eller sub-brands,” forklarer Morten Christiansen med henvisning til 3-selskaberne Oister og Zenji.

“Man er nødt til at sprede sig ud, for der er grænser for, hvor meget man kan trække ud af ét brand.”

Samtidig mener 3-direktøren, at 3 allerede har bevist, at det kan have førertrøjen på her i Danmark.

“Vi har den suverænt største andel af mobil-data på markedet med næsten 40 procent af de data, der flyver rundt i det danske luftrum. Vi har fået fat i den del af markedet, der for alvor er vokset,” siger han til Computerworld.

Læs anden halvdel af interviewet, hvor Morten Christiansen forholder sig til, om 3 er et dansk teleselskab, der er til salg – eller på udkig efter at opkøbe konkurrenter.

Læs også:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem vigtige ting: Det satser dit teleselskab på i 2014

Nets’ nye administrerende direktør Bo Nilsson, som efter blot et par uger har rokeret rundt på topledelsen i selskabet. Foto: Nets.

Efter blot et par uger som topchef i Nets er Bo Nilsson i gang med store ændringer i ledelsen. Det skriver Business.dk.

Tirsdag blev medarbejderne således orienteret om, at Barbara Taudorf Andersen, tidligere chef for infrastrukturområdet, forlader Nets. Det samme gør norske Øyvind Apelland, som har stået i spidsen for it-udvikling. Han afløses af Pia Jørgensen.

Også Peter Green fra HR-afdelingen er fratrådt i Nets. Han har fået job i GN, som han kom fra. Den finske Heikki Kapanen, der var leder af Louttokounti, som Nets købte i 2012, forlader det øverste ledelseslag og er nu blevet forflyttet tilbage som landechef i Finland. Det er dog en mindre stilling end den, han kommer fra, skriver Business.dk.

En gruppe af de største banker i Danmark og Norge solgte tidligere i år Nets til et konglomerat af kapitalfonde og ATP for 17 mia. kroner. Kort tid derefter eksploderede den største medieskandale i Danmark i nyere tid, da det viste sig, at ugebladet Se & Hør havde haft en kilde hos Nets’ outsourcingpartner IBM, som lækkede fortrolige kortoplysninger om kendtes brug af kreditkort.

Det har givet meget uro internt i Nets, og Mette Kamsvåg stoppede som topchef 8. august. Hun blev erstattet af Nets’ CFO, Bo Nilsson, som er arkitekten bag den seneste ledelsesrokade. Han begrunder over for avisen ændringerne med den nye strategi, der er lagt for virksomheden efter ejerskiftet.

“Vi har netop foretaget en organisationsændring, der afspejler vores strategi. Med udgangspunkt i kunderne har vi etableret tre nye forretningsenheder med fokus på sektorprodukter, finansielle services og løsninger til forretninger. På den måde vil vi yde en endnu bedre service til vores kunder og øge deres tilfredshed med de produkter og serviceydelser, vi leverer,” siger Bo Nilsson til Business.dk.

Læs også:

Nets har fået ny direktør – her er hans tre største udfordringer

Siden 2010 har det tyskejede selskab Comparex været plaget af voldsomme underskud, som tilsammen er løbet op i næsten 50 millioner kroner.

Den trend er nu blevet brudt med det seneste regnskab, som viser et lille overskud før skat på knap 700.000 kroner. Til sammenligning havde Comparex i 2012/13 et underskud på 4,1 millioner kroner.

I fjor måtte Comparex’ tyske ejere endda træde til med en kapitalindsprøjtning på fem millioner euro – eller 37 millioner danske kroner.

Ifølge direktør Henrik Andersson hænger forbedringen først og fremmest sammen med en fokusering på kerneforretningen, som er salg og rådgivning om softwarelicenser og software asset management. Han opstiller samtidig et mål om yderligere forbedring af indtjeningen i de kommende år.

Farvel til omsætning på 150-200 mio. kr.
Helt bevidst har Comparex desuden valgt at styre langt uden om kunder i den offentlige sektor, hvor man ellers er kvalificeret som SKI-leverandør. Det har ifølge Henrik Andersson betydet, at Comparex har sagt farvel til en årlig omsætning på mellem 150 og 200 millioner kroner.

Problemet har været, at priserne på SKI-aftalerne er presset så langt ned, at det i praksis er umuligt at tjene penge på de offentlige ordrer. Og så er man bedre tjent med at fokusere på kunder, som bidrager til indtjeningen, i stedet for at have store ressourcer bundet i tom omsætning, lyder det fra Henrik Andersson.

Glad for at slippe af med offentlige kunder
“Med de forudsætninger, der ligger i SKI-aftalerne, er jeg glad for, at vi er sluppet af med de offentlige kunder. Vi ville meget gerne handle med dem, men det skal være en rentabel forretning. Det kræver, at indkøbsaftalerne er skruet sammen på en helt anden måde end i dag,” siger Henrik Andersson.

Som eksempel nævner han, at de faste lave priser på SKI-aftalerne betyder, at man som forhandler er sårbar, hvis en softwareproducent som eksempelvis Microsoft pludselig hæver sine priser.

“Og det er faktisk lige præcis, hvad der er sket,” siger Henrik Andersson.

Med til historien hører, at omlægningen af Comparex’ forretning har kostet på personalesiden, hvor man er gået fra 45 ansatte i 2010 til i dag omkring 20 medarbejdere.

Men også på det område er der ifølge Henrik Andersson nye tider på vej med ansættelser i en salgsafdeling, som det seneste år har vundet markedsandele.

Læs også:

Tre simple råd: Sådan sparer du kassen på ekstraregninger til licens-politiet

It-afdelingens to do-liste: Her kan der spares penge

Mens Apple formodentlig vil lancere en ny udgave af iPad Air og iPad Mini til efteråret, gør selskabets leverandører sig klar til produktionen af en helt ny variant af iPad’en, der bliver den største iPad nogensinde.

Den nye “mega-iPad” vil få en skærm på 12,9 tommer og vil blive lanceret i løbet af det første kvartal i 2015, skriver det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg, der citerer flere anonyme kilder med kendskab til Apples planer.

Til sammenligning har iPad Mini og iPad Air en skærm på henholdsvis 7,9 tommer og 9,7 tommer, mens Microsofts kommende hybrid mellen en tablet og en pc, Surface Pro 3, får en skærm på 12 tommer.

Faldende iPad-salg
iPad’en er Apples næststørste produkt – kun overgået af iPhonen.  Men gennem de seneste to kvartaler har Apple oplevet et faldende iPad-salg.

En tendens som også bliver bekræftet hos den amerikanske elektronikkæde BestBuy, der til techsiden Re/Code oplyser, at tablet-salget har mistet pusten efter en årrække med gigantiske salgstal.

Derfor kan det være Apples forhåbning, at en ny og større iPad vil kunne puste nyt liv i iPad-salget.

Men Apples administrerende direktør, Tim Cook, sagde dog i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab, at udviklingen i iPad-salget flugter med virksomhedens forventninger, og i et nyt interview med Re/Code tilføjer Tim Cook, at han blot ser udviklingen i tablet-salget som en naturlig opbremsning i et marked, der ellers har været i voldsom vækst.

Her er det værd at bemærke, at Apple siden lanceringen i 2010 har solgt over 210 millioner iPads. Ifølge den amerikanske tech-skribent MG Siegler, der i dag arbejder for Google Ventures, har Apples iPad-forretning nået et omfang, der betyder, at den ville være blandt de 100 største virksomheder i USA, hvis den blev udskilt i et selvstændigt selskab.

Læs også:
Forbrugerne skifter fokus: Derfor sælger tablets ikke længere så godt

Apples efterår kan blive historisk travlt – her er de produkter vi venter på