Cowi på jagt efter 250 nye ingeniører

Kraftig vækst på markedet for infrastruktur er hovedårsagen til, at Cowi nu går på storfangst blandt ingeniører i såvel Danmark som internationalt.

Herhjemme gælder det blandt andet elektrificering af jernbanenettet, nye broer over Vejle Fjord og Storstrøm samt letbaner i Aarhus, Aalborg og Odense, der giver behov for de mange ekstra hjerner. Dertil kommer en række internationale projekter.

Fik vi tilbudt 50 kvalificerede ingeniører i morgen, ville jeg ikke tøve med at takke ja.
Michael Bindseil, Senior Vice President, Cowi

»Fik vi tilbudt 50 kvalificerede ingeniører i morgen, ville jeg ikke tøve med at takke ja,« siger Michael Bindseil, Senior Vice President med ansvar for veje, jernbaner og lufthavne.

At netop infrastrukturområdet trækker nu, er ingen tilfældighed, supplerer Lars Hauge, Senior Vice President med ansvar for Cowis broaktiviteter:

»Finanskrisen gav os et decideret boost, fordi mange regeringer har postet store summer i ny infrastruktur.«

Ingeniørmangel kan hæmme væksten

De cirka 250 nye stillinger fordeler sig over en bred vifte af kompetencer – fra klassisk konstruktion og hydraulik over specialister i geoteknik til jernbaneingeniører, der allerede gennem flere år har været en mangelvare.

Og mens de yngre ingeniører er svære at finde, er manglen på erfarne projektledere ved at udvikle sig til en egentlig flaskehals.

»Vi er naturligvis glade for at have vundet så mange store projekter, men det er også altafgørende for os at finde de her ingeniører, hvis ikke det skal ende med at blive forretningskritisk,« forklarer Lars Hauge.

Hvor kritisk er situationen?

»Jeg skal være ærlig og sige, at vi er lidt bekymrede for, om ressourcerne er derude. Vi har ansat en del italienske og spanske ingeniører, som har været ramt af krisen i Sydeuropa. Men så snart deres økonomi bliver bedre, tørrer den ressource formentlig også ud. Så ja, ingeniørmangel risikerer at blive en væksthæmmer,« siger han.

Ny infrastruktur så langt øjet rækker

For tiden ansætter Cowi nye ingeniører hver eneste uge, og samtidig søger man efter de manglende folk såvel herhjemme som internationalt – gennem annoncering, mund-til-mund og via headhunting.

Samtidig forsøger koncernen at trække på sine projektpartnere, ligesom man henter ekstra kapacitet fra Cowi-ansatte i resten af Europa og Indien.

I sidste ende er det dog typen af projekter, som er Cowis bedste lokkemiddel, mener Lars Hauge:

»Ingeniører tænder på store, spændende projekter, og det er derfor gennem nye projekter som Storstrøm eller infrastrukturopgaver i Qatar, at vi skal gøre os rigtig attraktive.«

Som en del af Cowis vækststrategi, Power House 2015, ligger også muligheden for virksomhedsopkøb:

»Jeg kan godt bekræfte, at vi kigger på en række opkøbsemner rundt om i Europa lige nu. Du vil dog ikke se os købe op alene for at skaffe nye medarbejdere. Et opkøb skal først og fremmest passe ind i vækststrategien,« siger Lars Hauge og afviser at kommentere, hvor tæt koncernen måtte være på at afslutte handler.

Skulle det lykkes Cowi at få besat alle ledige ingeniørstillinger frem mod udgangen af næste år, stopper jagten næppe der:

»Der er intet, som tyder på, at væksten stopper her. Overalt på kloden rykker mennesker mod byerne, og det vil kræve ny og bedre infrastruktur, lige så langt øjet rækker. Men lidt jysk ydmyghed skader aldrig,« siger Michael Bindseil.

Cowi beskæftiger godt 6.000 mennesker og omsatte i 2013 for knap 5,3 milliarder kroner.