Flest ingeniørspirer vil være ‘diplomer’

Igen i år blev det til en habil stigning og ny rekord i ingeniøroptaget, der steg med seks pct. samlet i forhold til sidste år, hvor der også blev slået rekord. Knap 5.000 nye ingeniørspirer starter til september på en ingeniøruddannelse.

Særligt diplomingeniøruddannelserne er i vækst, og Aalborg Universitet (AAU) har alene oplevet en stigning i søgningen på 53 pct.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.

»Vi har intet aktivt gjort ud over vores almindelige kampagner, som egentlig mest reklamerer for vores civilingeniøruddannelser,« siger dekan for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på AAU Eskild Holm Nielsen og fortsætter:

»Jeg tror, forklaringen skal findes i tidsånden. Det virker, som om de unge mennesker har forstået budskabet omkring at komme hurtigere igennem studierne, og at der er fokus på at få en karriere i det private erhvervsliv,« siger han.

Den voldsomme stigning i antallet af diplomingeniørstuderende kan dog også vise sig at have afledte effekter på antallet af civilingeniørstuderende.

»Vi har erfaring med, at en del af dem ændrer valg undervejs på studiet. De finder ud af, at de er interesserede i at få en mere teoretisk fundering, og så skifter de over på en civilingeniøruddannelse,« siger Eskild Holm Nielsen.

Universiteterne bliver overrendt

Samlet set er der kommet ti procent flere diplomingeniørstuderende til på landets tekniske fakulteter, der alle har oplevet fremgang. Hos Syddansk Universitet (SDU) lyder stigningen på 11 procent på diplomuddannelserne.

I år havde SDU såkaldt ‘frit optag’ på ingeniøruddannelserne, hvilket forpligter universitetet til at tage alle ansøgere ind, der måtte leve op til de formelle krav om f.eks. fysik på B-niveau. Den stigende søgning har ført til, at universitetet fra næste år må sætte begrænsning på otte ingeniøruddannelser, herunder fire af de mest populære diplomuddannelser.

Også på AAU har de været nødt til at begrænse optaget på enkelte uddannelser blandt andet af hensyn til lærerstabens kapacitet.

Selvom en stigning på over 50 pct. er godt nyt, da diplominge­niører er hurtigere færdige og rammer arbejdsmarkedet med et halvt års erhvervserfaring, mener Eskild Holm Nielsen ikke, det er nok til at løse problemerne med fremtidens ingeniørmangel.

»Der er et arbejdsmarked for diplomingeniører, og der er et for civilingeniører. Der er mangel i begge kategorier, så en stigning inden for den ene, er ikke bedre end inden for den anden,« siger Eskild Holm Nielsen og fortsætter:

»Vi vil stadig se på avisoverskrifterne de kommende år, at der kommer til at mangle ingeniører. Det er store årgange, der går af, og vi er slet ikke i nærheden af at nå det mål, som Ingeniørforeningen og Dansk Industri har sat,« siger Eskild Holm Nielsen med henvisning til blandt andet Inge­niør­foreningens analyse, der forudser, at Danmark vil mangle over 13.000 ingeniører i 2020.

Siden 2006 er optaget på civilinge­niøruddannelserne steget med 83 pct. og på diplomingeniøruddannelserne med 88 pct. På de videregående uddannelser under ét er det steget med 48 pct. i samme periode.