En antibiotikaresistent bakterie som MRSA kan bestå af flere tusinde gener, som hidtil har skullet undersøges hver for sig for at blive klogere på, hvordan bakterien lever og spreder sig. Nu har en ph.d.-studerende udviklet en metode, der hurtigt kan identificere, hvilke af genomets gener der er vigtige for, at bakterien kan kolonisere grisehud eller overleve i svineblod.
På DTU Fødevareinstituttet har ph.d.-studerende Mette Theilgaard udnyttet de nyeste teknologier inden for hel-genom-sekventering til at undersøge det samlede dna i svine-typen af MRSA-bakterien CC398.
Hun har med sit projekt udviklet en metode, der kan identificere eksempelvis de gener i MRSA, som gør, at bakterien lever så godt på svin. På den måde kan Mette Theilgaard have lagt grundstenen til, at man med tiden kan bremse spredningen af bakterien, mener vejleder på projektet Henrik Hasman, der er seniorforsker ved DTU’s afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi.
»Når man kan manipulere og sekventere hele bakteriens genom på én gang, vil det blive meget lettere at finde kandidater af gener, som skal undersøges nærmere, i stedet for at skulle tage dem ud enkeltvis,« forklarer han.
Ifølge Henrik Hasman vil man nu kunne lave et slags bibliotek over bakteriens totale genpulje i løbet af tre måneder. Herfra kan man så udvælge de gener, som kan være særligt vigtige for, at bakterien overlever på huden af en gris. Det kan potentielt føre til, at man kan finde en måde at påvirke netop det gen, så bakterien bliver mindre hårdfør.
»Eller det kunne tænkes at hjælpe hospitalerne, hvis lægerne ved hjælp af resultater fra forsøg udført med teknologien hurtigt kunne afgøre, hvor alvorlig en type af MRSA CC398 der er tale om, så man i nogle tilfælde kunne spare en isolation af patienten eksempelvis,« siger Henrik Hasman.
Den zoonotiske version af MRSA, der smitter både fra dyr til dyr og videre til mennesker, kaldes CC398. At bakterien kan overføres direkte fra dyr til mennesker, gør, at det ikke er tilstrækkeligt at udrydde bakterien hos mennesker. Det er fortsat ukendt, hvilke genetiske faktorer der styrer spredningen af bakterien.
Mette Theilgaards metode, som kaldes ‘Transposon Directed Inserted site Sequencing’ (TreDIS), er testet til at virke på prøver fra svinehud. Det vil dog ifølge Henrik Hasman vare længe, før man i praksis har testet den tilstrækkeligt på levende grise, til at teknologien kan bruges i bekæmpelsen af spredningen af bakterien.
Leave a Reply