Daily Archives: September 3, 2014

IFA: Under pomp og pragt og stilfulde, grænsende til groteske reklamer med unge mænd på motorcykler og slanke kvinder der afholder præsentationer, præsenterede Mitch Yang, Asus design center vice præsident, Asus’ bud på et smartwatch.

Asus’ smartwatch hedder WI500Q og bliver markedsført under deres “Zen”-brand, som er Asus livsstilslinje med fokus på lækre detaljer og stil.

Og det er nok i designet af detaljerne uden om uret, at Asus har gjort det bedst. Remmen er i beige italiensk læder og spændet i rustfrit stål. Læder og metal. En gennemprøvet klassiker på urfronten.

Selve kassen er ligeledes i rustfrit stål og praler med at være “water resistant”, hvilket betyder, at det holder til en tur i regnen, men lad være med at hoppe i pølen med det.

Asus nye smartwatch er klassisk i materialerne, men der formår ikke at hæve sit design over den sædvanlige firkantede kasse, som ikke er særligt inspirerende.

Smarturet skuffer på skærm-delen

Mens Asus er sluppet godt, om end noget konservativt, fra det overordnede design af uret, står det straks mere kedeligt til med display og smartness.

Skærmen er AMOLED på 1,63 tommer og en opløsning på 320 gange 320 pixels. Ikke særligt imponerende, men det er selvfølgelig heller ikke meningen, at du skal se action film på dit ur.

Skærmen er ikke noget særligt, men det er desværre heller ikke den, men de tykke kanter, som tiltrækker sig opmærksomheden.

Den skuffende del ved skærmen er, at den ikke udgør en særligt stor del af den samlede frontflade. 

Funktioner på uret

Som med næsten alle wearable gadget lægger WI500Q også op til en grad af selvovervågning og selv-diagnosticering. Alene uret har 9 axis sensorer, og sammen med en konstant bluetooth forbindelse til smartphonen, så bliver det til rigtig mange muligheder, for at trække data om dig selv.

Uret understøttes af Android Wear og er kompatibelt med Android-telefoner, der kører Android 4.3 eller nyere. På den front er der altså ikke noget nyt: Der er google navigation integreret, notifikationer om beskeder og mulighed for at afvise opkald.

Uret havde også nogle sjove funktioner.

Hvis du bevæger dig for langt fra din smartphone, spørger uret, om det er fordi, du har glemt din telefon, og med to tap på uret vil din mobil give lyd fra sig under sofahynderne, eller hvor du nu har glemt den. På den anden side må man håbe, at det er en funktion, der kan slås fra, ellers kan det godt blive træls, hver gang man lægger telefonen i køkkenet og går ind i stuen.

At du kan modtage navigation på dit smartwatch bør ikke være en vigtig del af din salgstale – det er ikke nyt og spændende, men nok nærmere forventet.

Den anden funktion er helt tydeligt en idé, fostret ud af selfie-tiden. Uret kan nemlig bruges som fjernudløser til din telefons kamera. En funktion, som faktisk er super smart og selvom det virker lavpraktisk, så kunne jeg nemt forestille mig, at uret gav mening her.

Ville jeg købe uret?

Det korte af det lange er, at uret, om end stilfuldt, ikke bidrager med noget særligt, andet end en ganske overkommelig pris og en fjernudløser til din Android telefon.

Hvis du bare vil have et pænt ur, er markedet allerede enormt og har været det i mere end 100 år. Hvis du vil have et smartwatch, som giver mening for dig, som du ikke kan leve uden og som du ser frem til at bruge, så vil jeg nok vente.

Hvis du bare gerne vil have et smartwatch, så er det her, helt subjektivt, ganske pænt, og med en startpris på kun 199 euro, så bliver det svært at finde noget helt nyt, som kan matche den pris.

Et nyt møde med chefen og de andre teamledere nærmer sig.

Sveden glider ned af din pande, imens du tager din computer og kabler med ind til mødelokalet. De venter allerede på dig. Undskyldende vader du ind med dit udstyr, som du ihærdigt forsøger at sætte op. VGA-kablet i computeren og op til … pis.

Fjernsynet har kun HDMI-udgang. Hurtigt finde det andet stik og så videre. Chefen kigger på sit ur. Ikke gå i panik, ikke gå i panik. Hvad er det nu lige, kommandoen er for at dele skærmbilledet?

Rigtig, rigtig mange, som har skullet fremvise noget på et tidspunkt, har oplevet frustrationerne ved at slås med kabler og skærme, som måske/måske ikke virker med det samme.

Hvor ville det være dejligt, hvis det bare var et enkelt klik med en enkel software installeret på din computer.

Airtame-donglen. Foto: Airtame

En beta-model
Hos Airtame i Indre København findes den løsning næsten allerede. Før interviewet med Airtames CEO, Jonas Gyalokay, sætter han sin Macbook Air på bordet, højreklikker oppe i hjørnet og straks deles Macbook Air’ens skærmbillede på fjensynet oppe på væggen. En enkelt firkant nede i hjørnet dirrer lidt i negative farver.

“Ja det er jo stadig en beta-model, men vi nærmer os det endelige resultat,” forsikrer Jonas Gyalokay, mens han genstarter skærmsynkroniseringen. Den negative firkant forsvinder.

Løsningen på kabelrodet vil danske Airtame løse med deres HDMI-dongle, som trådløst sender skærmbilledet imellem din computer, tablet eller telefon. Lidt på samme måde som Googles Chromecast løser problemet – bare uden Chromecasts irriterende restriktioner.

“Det hele startede for to et halvt år siden med, at Attila Sukosd, nu vores CTO, gerne ville bruge sin stationære computer inde i soveværelset, så han kunne ligge derinde og spille spil via noget trådløs forbindelse,” forklarer Jonas Gyalokay, der er CEO og medstifter.

Det resulterede i et hobbyprojekt for Attila Sukosd i form af den software, som senere viste sig at være en sand guldgrube for den lille danske virksomhed i hjertet af København. Sukosd var stadig i færd med at studere og arbejdede sammen med Jonas Gyalokay i en it-konsulentvirksomhed med speciale i Open Source og Open Data.

“Det var en meget individuel arbejdsplads, og vi manglede et projekt, som vi kunne samle os om, så vi kiggede os ihærdigt rundt efter et projekt, som vi sammen kunne arbejde på, hvor Atila så endte med at vise mig sin tidligere idé, og det var jo genialt,” siger Jonas Gyalokay.

Jonas Gyalokay. Foto: Morten Sahl Madsen

Et hav af muligheder
Lynhurtigt så Jonas, Attila og det langsomt voksende team, at der var store muligheder i en dongle af den slags. For to et halvt år siden var der ikke rigtig nogen på markedet for streaming fra computer til skærm på den måde, som vi nu kender både Chromecast og Apple-TV gøre det.

“Vores tanker var i starten meget consumer-orienteret og meget ud fra Attila’s oprindelige idé: At kunne sidde i vores stue med en controller og spille computerspil, imens den stationære står og klarer opgaven inde i kontoret,” siger Jonas Gyalokay.

Donglen, som sammen med den tilhørende software er det egentlige produkt fra Airtame. Det er den, som binder fjernsynet og dine andre systemer sammen. 

Attila havde udarbejdet en tidlig prototype på en Raspberry Pi, en lille microcomputer, som hovedsageligt bruges af kodere, udviklere og entusiaster til at udvikle prototyper, netop fordi den er så lille og medgørlig.

En Raspberry Pi er selvfølgelig en klods, som kan alt muligt, og da Airtame havde fået udpenslet, hvad den rent faktisk krævede af funktioner, Wi-Fi, micro-usb, lagerplads og så videre, skulle der udbygges en regulær prototype.

Crowfunding?
Derefter begyndte Airtame at kigge på finansieringsmuligheder. Det er ikke lige let at komme ud på et gigantisk marked af denne type – også selv om man måske er en af de første med den smarte idé.

For det nyopstartede firma var der dog kun én reel mulighed, som gik i godt spænd med Attila Sukosd og Jonas Gyalokay’s tid i Open Source-konsulenthuset. Nemlig crowdfunding.

“Vores produkt passer rigtig godt til netop crowdfunding, og vi har alle sammen tidligere støttet en masse produkter på Kickstarter eller Indiegogo. Samtidig var det en rig mulighed til at få en masse feedback fra “backere” sammen med en masse god markedsføring,” siger Jonas Gyalokay.

I slutningen af november startede de dengang fem unge mænd med en crowdfunding-kampagne på Indiegogo – en af de største internationale crowdfundingsites i verden. Her lavede de en “fixed” kampagne, hvor målet var 160.000 dollar eller cirka 900.000 kroner i første omgang.

Blev der doneret flere penge fra interesserede, ville det stadig blive givet til det danske firma, mod at de så tilføjede deres Dongle ekstra features.

Lige før kampagnestarten på Indiegogo skete der så noget uventet. Mastodonten Google kom med deres Chromecast, som tilbyder nogle af de samme muligheder, som Airtames løsning skulle give.

Chromecasten er lidt mere begrænset i evner, men Googles færdige, butiksklare produkt var pludselig meget foran Airtame, som stadig kun stod med prototyper og flotte tegninger.

“Vi kunne pludselig se, at vi skulle have meget fart på og være meget skarpe, så vi ikke endte med at lyde, som om vi kopierede Google. Vi havde været i gang med ideen i halvandet år, og det skulle virkelig vises,” siger Jonas Gyalokay.

Derfor fokuserede Airtame også på mange af de ting, som Chromecasten – og for den sags skyld Apple-TV – ikke kunne: Deling af skærm til flere enheder, sende mellem computer til computer og meget mere. Altså mere end bare video-deling.

“Vi ville ikke bare være en “Netflix-pind”, som kunne få Netflix eller andre streamingtjenester fra tabletten og over på fjernsynet. Det kan Airtame også, men det skulle være meget mere end det, hvilket også var vores fokus i kampagnen. Vi er et trådløst HDMI-kabel, som ligesom kablet er content-uafhængigt på den måde, at der ikke censureres over, hvad der kan sendes eller ikke kan sendes.”

Foto: Morten Sahl Madsen

Forkert fokus
Kampagnen startede i november og fik hurtigt en masse opmærksomhed i techmedier og på Indiegogo selv, hvor de blev fremhævet på sitet som en god kampagne.

Hurtigt fandt Airtame dog ud af, at forbrugermarkedet måske slet ikke var det rigtige sted at sigte, hvis de skulle ende med den store succes.

“Vi kommer egentlig med noget, som kan meget mere end bare at vise video, og via henvendelser under kampagnen kan vi mærke, at vi helt havde overset et meget stort marked indenfor erhvervslivet.”

Ved skiftet i kurs undgår Airtame også at konkurrere direkte med giganterne som Roku, Chromecast og Apple-TV, selv om Airtame stadig har mange af de samme features.

“De nuværende consumer-orienterede enheder Apple TV er alle sammen rigtig fede produkter. Det vi opdagede var bare, at vi skulle over i erhvervsmarkedet, hvis vi ville fange markedsandele. Specielt da firmaer som Nike, Nasa og Toyota tog kontakt til os, begyndte vi at forstå potentialet i forretningsmålgruppen.”

I stedet begynder det danske firma at fokusere på mulighederne for hurtig skærmdeling til for eksempel mødelokaler eller skærmdeling over længere afstande, og al promovering begynder også at handle om netop dette.

Det var blandt andet de store mængder feetback, som Airtame fik under deres crowdfunding, der fik dem til at skifte forretningsplan. Store firmaer havde taget i kontakt med den og bestilte store portioner af den kommende dongle, og kommentarfeltet, som ivrigt diskuterede mulighederne for Airtame, var ofte fokuserede på det kabelrod, som donglen kunne løse.

Prisen og titlen fra CES 2014, “Best of CES” af mediet Engadget. Udnævnelsen var uden tvivl med til at sætte et gevaldigt spark i indsamlingen af de 1,3 millioner dollars. Foto: Morten Sahl Madsen

Holdet da de modtog “Best of CES 2014″ prisen. Foto: Airtame.

Fra en million til 7 millioner
Crowdfundingen på Indiegogo går støt og roligt i den rigtige retning, og hurtigt begynder der at være en stor interesse for produktet – væsentligt større, end Airtame havde forestillet sig.

“Vi synes jo selvfølgelig selv, at det var et helt genialt produkt, som vi var i gang med – det skal man gøre, hvis man skal have succes – men at der ville være så stor interesse, havde vi slet ikke kunne drømme om,” forklarer Jonas Gyalokay imens han drejer en kopi af Airtame-donglen rundt i hånden.

Til en af verdens største tech-messer, CES i Las Vegas, blev Airtame inviteret med af Indiegogo til crowdfundingsitets stand for at vise sitets bedste nye kampagner.

Her møder Airtame igen en utrolig interesse fra presse, udviklere, producenter og ikke mindst et medie, som uddeler en præmie til Airtame. En præmie som uden tvivl har været med til at sikre det utroligt høje beløb, som Airtame endte med.

“Vi vandt Engadgets “Best of CES 2014″-pris, hvilket nok var noget af det vildeste, der kunne ske for os, og det skabte en utrolig hype omkring os efterfølgende. Det gav et gigantisk skub til vores kampagne, som vi slet ikke kunne have klaret uden,” siger Jonas Gyalokay.

Efter blot 12 dage ud af de 60 dages kampagne ramte Airtame de 160.000 dollar, som var målet. Og sammen med en succesfuld kampagne fra Airtame, som har været så gennemført, at den næsten kan bruges som en study hos CBS, ramte Airtame svimlende 1,26 millioner dollar (7,1 millioner danske kroner).

“Det var helt fantastisk at ramme så højt et niveau. Vi havde slet ikke set det komme. De to sidste uger af kampagnen, hvor CES lå, indsamlede vi 800.000 dollar. Normalt kommer der rigtig mange penge ind i den sidste periode, men så højt et beløb var uhørt,” siger Jonas Gyalokay.

De mange ekstra penge blev til en helt ny version af den lille dongle. Egentlig havde Airtame allerede fundet en eksisterende hardwareplatform, som ikke skulle ændres særlig meget, men på grund af den store pengesum kunne de nu gå direkte til et helt egenproduceret produkt.

Normal kutyme ved crowdfundingkampagner er at lave forskellige “stretchgoals” – ekstra features eller ydelser, som opnås, hvis kampagnen samler nok ekstra penge ind. Airtame tilbød ud over et anderledes produkt en udvidet processor, bedre Wi-Fi og USB-support, så du kan koble din trådløse mus og tastatur op og lignende tilføjelser, som alt i alt har gjort produktet bedre.

Det sidste “stretchgoal” var udvidelsen til mobilenhederne, hvilket betød, at Airtame nu kommer til at understøtte samtlige platforme på markedet. Lige fra Mac-computere til Windows Phones.

Airtame er blevet designet, udarbejdet og til dels produceret i det lille kontor i indre København. Foto Morten Sahl Madsen.

Forsinkelse og det endelige produkt
Efter at Indiegogo-kampagnen sluttede den 20. januar 2014, og champagneflaskerne var tømt, begyndte det store arbejde.

Fordelen ved crowdfunding-kampagnen var, at Airtame allerede havde en stor base af følgere, som fra start har været med til at udvikle produktet. Skal farven være rød eller blå? Hvad siger i til denne standard? Har I brug for denne funktion og så videre. Det betød, at Airtame kunne lave et produkt, som størstedelen af de folk, som har støttet det, også har haft muligheder for at være en del af.

Airtame endte med at blive at blive et blandingsprodukt mellem konsumer og business: Der findes nu allerede produkter både i business-segmentet og konsumer-segmentet for trådløs streaming af indhold, men consumer-enhederne er ofte begrænsede til video som Chromecast og business-enhederne er dyre og til tider meget vanskelige at bruge.

Airtame forsøger at ramme midten mellem begge og være et produkt til relativt billig penge, som kan det hele.

“Ofte har det været som at gå et skidt tilbage i tiden, når man kommer på arbejde med gamle computere og kluntet software i forhold til det, som man nu har hjemme i husene. BYOD-bevægelsen er jo et tegn på, at det ændrer sig, og derfor kommer vi også med et produkt, som kan være begge dele,” siger Jonas Gyalokay.

I kampagnen havde Airtame lovet dongles til de mange backere i maj måned, men på grund af den massive interesse måtte de rykke det hele cirka fem måneder.

“Vi vurderede tidsplanen på et meget svagt grundlag, og det var på et grundlag der hed, at vi skulle for 160.000 dollar producere 1.800 enheder – men vi endte jo med 1,3 millioner dollar og 15.000 enheder, og det tager ganske enkelt bare længere tid,” forklarer Jonas Gyalokay.

Det er ikke uset i crowdfunding-universet, men de mange støtter til Airtame var overraskende positive – selvom at der blev rykket med lanceringen. Der er stor forskel på en onlinebutik og crowdfunding. Hvor man i en butik køber et reelt produkt, donerer man penge til et givent projekt i crowdfunding som man så måske/måske ikke får et produkt ud af i den anden ende.

Oftest – heldigvis – kommer der et eller andet produkt. Også selvom at kampagneejerne juridisk set ikke er bundet til at skulle betale noget som helst tilbage – eller overhovedet give et produkt.

Men via en god og transparent kommunikation endte det med at få overbevist langt de fleste støtter til at kunne vente til oktober i stedet for maj, før at de får deres Airtame. 

“Det hele handler om stærk kommunikation – det gør det jo alle steder – Det er bedre at skrive, at der er 10 minutter til det forsinkede tog, end ikke at skrive noget – eller at skrive noget forkert og så mislede kunderne. Sådan skal en virksomhed drives i det 21-århundrede,” siger Jonas Gyalokay, som CEO har taget orlov fra sit studie på CBS – en lignende situation for mange af de andre stiftere i Airtame.

Nu er Airtame på vej med de første beta-modeller til en lille gruppe folk i starten af september, og i oktober kommer Airtame så til de støtter, som donerede penge under Indiegogo-kampagnen. For alle andre åbner det egentlige salg først til januar 2015 via Airtames egen hjemmeside.

Nu har du læst historien om Airtame-folkene, som fik succes. Her er en historie, hvor det gik helt, helt galt med crowdfunding: Du har kun ti sekunder: Sådan bliver du en kæmpe fiasko på Kickstarter

Læs også:

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Ikke alle dropper Chromebooks. Acer lancerede i juni 2014 deres Chromebook på det danske marked. Læs testen her.

Det er en historie, som er slut, inden den rigtigt kom i gang:

Den sydkoreanske it- og telegigant Samsung trækker stikket til sit Chromebook-salg i blandt andet Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Det betyder, at Samsungs Chromebook i løbet af efteråret er en saga blot i de danske elektronikbutikker.

“Salgsstoppet er gældende i Danmark og i den nordiske region og afspejler ikke forholdene på andre markeder,” lyder budskabet fra Samsungs nordiske hovedsæde i Stockholm som repons på, at Computerworld har hørt rygter om, at Samsung helt vil trække sig fra bærbar-salget i Norden – inklusive de mere populære Windows-baserede bærbare.

Herhjemme har blandt andre Ballerup og Albertslund kommuner meldt ud, at de vil købe henholdsvis 500 og 3.000 af Samsungs Chromebooks til deres skoleelever, mens salget i Sverige angiveligt har rundet 40.000 Chromebook-enheder.

Til sammenligning er det danske pc-marked på 1,2 millioner solgte maskiner om året. 

“I løbet af efteråret vil alle ordrer blive håndteret for at imødekomme samarbejdspartnere og kunders behov,” forklarer Samsungs kommunikationsafdeling om salgsstoppet i Danmark.

Ifølge Computerworlds oplysninger vil forhandlere og kunder fortsat kunne bestille Chromebooks frem til udgangen af september.

Samsungs danske direktør Claus Holm bekræfter over for Computerworlds udsendte medarbejder på IFA-messen i Berlin, at Chromebook-salget stopper i Norden, fordi selskabet ønsker at satse på tablet-salg.

Gartner: 14 millioner Chromebooks lige om lidt
Forklaringen på laptop-opbremsningen i Norden er, at selskabet “konstant tilpasser sig efterspørgslen”.

Med andre ord: Samsung sælger ikke nok bærbare computere i de nordiske lande, og derfor dropper det sydkoreanske selskab salgsanstrengelserne med Chromebooks heroppe.

Analyseselskabet Gartner vurderer ellers, at alene Chromebook-salget på verdensplan vil runde 14,2 millioner maskiner i 2017. I dag sidder Samsung på 65 procent af det marked.

Over for Computerworld ønsker Samsung i Norden ikke at kommentere på, om laptop-retræten i Norden skyldes en mere fokuseret satsning på det amerikanske marked.

Selskabet vil heller ikke kommentere på de nordiske salgstal, men blandt andet IDCs seneste opgørelser viser at top 3 på pc-markedet i andet kvartal 2014 var Lenovo, HP og Acer. Samsung ligger med andre ord et stykke fra toppen på et hardwaremarked, hvor indtjeningen er under pres.

Ulmende opgør med Google
Det sydkoreanske selskab afviser samtidig, at Chromebook-stoppet i Danmark og i resten af Norden har noget at gøre med, at Samsung er på vej mod et større opgør med Google, der står bag Chromebook-operativsystemet.

Samtidig med Chromebook-salgsstoppet på vores breddegrader har Samsung i stigende grad valgt at satse på sit eget mobile operativsystem, Tizen, mens selskabet også for nylig har droppet Google Maps til fordel for Nokias korttjenester i sine smartphones.

“Vi har et produktivt og succesfuldt samarbejde med Google, som ikke vil blive påvirket af denne udvikling,” lyder det fra Samsungs nordiske hovedkontor.

I foråret 2014 stoppede Sony med sine Vaio-maskiner. Det kan du læse om her: Sony sælger pc-forretningen – vil ikke være med længere

Samsung, Philips og Infineon må til lommerne og hoste op med en milliard kroner i bøde til EU for ulovlig kartel-dannelse på smartcard-markedet.

Bøden er blevet udstedt til de tre selskaber af EU-kommissionen.

De tre selskaber skal betale for i årevis at have afstemt deres priser efter hinanden, så de derved har undgået priskrig og dermed følgende prispres på smartcard-markedet.

Også smartcard-producenten Renesas – dengang ejet af Hitachi og Mitsubishi – har været en del af kartellet, men Renesas slipper for bøde, fordi selskabet har løftet sløret for aftale-komplekset for EU, der indtil Renesas meldte sig, ikke havde nogen anelse om, at der var aftalte priser på det europæiske smartcard-marked.

Kartellet var aktivt fra september 2003 til september 2005, da EU gik ind i sagen.

Smartcards er de chip-kort, der blandt andet anvendes som SIM-kort i smartphones, som kontokort, kreditkort, identitets-kort, tv-kort og meget andet.

EU’s konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, siger, at det er ‘afgørende, at virksomhederne fokuserer deres indsats på at udkonkurrere rivalerne via innovation og ved at levere de bedste produkter.”

De pågældende selskaber har udvekslet oplysninger om priser, kontrakt-forhandlinger, produktions-kapacitet og meget andet.

Energiselskabet Sinus Energi har fået en bøde på 70.000 kroner, fordi selskabet i forbindelse med regelændringer på energiområdet har begået ulovligt telefonsalg.

Mere konkret har Sinus Eneregi uanmodet ringet til eksisterende kunder for at oplyse dem om regelændringerne, mens kunderne samtidig lige fik et godt tilbud med om en produktpakke, som du kan læse mere om her.

Sinus Energi er en del af Scanenergi-koncernen i Vest- og Midtjylland.

Direktør i Scanenergi, Jeanette Hartz, hvordan har du det med at betale 70.000 kroner for syv ulovlige opkald til eksisterende kunder?

“Vi har været igennem en meget langstrakt sag, der daterer sig helt tilbage til begyndelsen af sidste år, hvor vi desværre begik administrative fejl. Endelig kan vi nu få en afslutning på sagen.”

Kender I ikke til lovgivningen, siden I ringer til kunderne med et godt tilbud, der ender med at koste jer 70.000 kroner?

“Jo, selvfølgelig gør vi det, men vi har begået en administrativ fejl. Det beklager vi naturligvis.”

Det store regnearks-rod
Hvilken administrativ fejl begik I?

“Fejlen opstod i forbindelse med nye markedskrav på energiområdet, hvor vi ikke havde vores it-systemer helt på plads. Så vi havde alle vores 140.000 kunder i et stort regneark, hvor der var angivet, hvad vi måtte og lovmæssigt skulle kontakte dem om.”

“Vi kom desværre til at trække nogle forkerte lister fra regnearkene, og derfor blev nogle kunder kontaktet, selv om vi ikke havde deres tilladelse til det. Nu er vores it-systemer på plads, og kunderne ligger i databaser, hvor vi bedre kan sortere i de kunder, som ikke ønsker at blive kontaktet.”

Sagen har kostet 10.000 kroner per opkald – synes du, det er rimeligt?

“Jeg synes, det er helt rimeligt. Hvis vi skal håndhæve loven og undgå kontakt til kunder, der ikke vil kontaktes, må det bare være sådan. Vi beklager for fejlen og accepterer bøden, og vi håber, at alle andre i branchen også accepterer lovgivningen på området.”

Hvad har Sinus Energi lært af denne sag?

“Vi har lært, at når man har midlertidige problemer omkring it, skal der være kontroller i alle de processer, hvor data bliver trukket og brugt,” siger Jeanette Hartz.

Læs også:

El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Mere magt: Dansk myndighed får lov til at skrue bissen på i it-sager

Energiselskabet Sinus Energi blev i november 2013 politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, efter selskabet uanmodet havde ringet eksisterende kunder op med tilbud på en produktpakke.

Denne form for markedsføring uden forbrugernes samtykke er ulovlig ifølge forbrugeraftaleloven, og det har kostet Sinus Energi en bøde på 70.000 kroner, efter energiselskabet har erkendt syv tilfælde af ulovligt telefonsalg.

Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

“Jeg ser med alvor på sager, hvor sælgere uanmodet ringer forbrugere op med tilbud. Det er ulovligt og lægger et urimeligt pres på forbrugerne. Det er derfor et problem, jeg har fokus på,” udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe på hjemmesiden.

Sådan rullede sagen
Tidligere har Forbrugerombudsmanden erklæret krig mod uanmodede henvendelser som eksempelvis spam og telefonsalg og udpeget disse områder som nogle af sine mærkesager i 2014.

Sagen begyndte at rulle, da der i januar 2013 trådte nye regler i kraft på det danske el-marked.

I den forbindelse modtog omkring 1,7 millioner el-kunder brev fra deres el-selskab vedrørende, hvilket el-selskab som havde retten til at levere forsyningspligtig elektricitet i deres område frem til oktober 2014.

Også Struer Forsyning Elnet, som er en del af ejerkredsen bag Sinus Energi, sendte breve ud til sine kunder, hvor det blev oplyst, at kunderne inden den 30. april 2013 skulle vælge deres el-leverandør.

Samtidig blev det oplyst, at Struer Forsyning Elnet var i gang med en annoncekampagne for Sinus Energi, og at kunderne derfor frem mod den 30. april sidste år kunne blive op af en Snius Energi-medarbejder.

Ikke alt er tilladt over telefonen
Men det går altså ikke at sælge strøm over telefonen, hvis kunden ikke har givet sin tilladelse til opkaldet.

“Som forbruger er du som udgangspunkt beskyttet mod at blive ringet op af sælgere, for eksempel når du sidder midt i aftensmaden. Sælgeren må kun ringe dig op, hvis du selv har bedt om det, og virksomhederne skal respektere det forbud,” sagde forbrugerombudsmand Henrik Øe i forbindelse med politianmeldelsen af Sinus Energi.

Kun ganske får brancher er undtaget forbuddet mod uanmodet telefonsalg.

Det drejer sig om salg af abonnementer på aviser, ugeblade og tidsskrifter samt bøger, forsikringer og abonnementer på redningstjenester og sygetransport.

Hvis du ønsker helt at blive fri for telefonsælgere, kan du kontakte CPR-registret i din kommune og komme på den såkaldte Robinson-liste, der er et forbrugerregister over danskere, der helt og aldeles siger nej tak til uanmodede reklamer.

Læs også:
Mere magt: Dansk myndighed får lov til at skrue bissen på i it-sager

Business intelligence (BI) handler, som navnet angiver, om intelligent forretningsindsigt.

Indtil nu har størstedelen af BI-løsningerne været på årsregnskab- og kassebon-niveauer, hvor it-afdelingen eller marketing med en masse opsamlede data kan give virksomhedens ledelse en nogenlunde letforståelig indsigt i, hvordan forretningen kører lige nu og her.

Men med stærkt øget computerkraft og især indsamling af data som aldrig før peger flere BI-folk på, at BI som selvstændig it-disciplin bevæger sig kraftigt mod big data-teknologien og mod en høj grad af forudsigelighed.

“Det, der virkelig kommer til at skille fårene fra bukkene, er advanced analytics, hvor vi finder uforudsigelige mønstre i ustrukturerede datasæt,” forklarer Michael Borges fra Deloitte, hvor han sidder, efter at revisionshuset i foråret købte BI-konsulenthuset Platon.

De store datasæt
Han peger på, at traditionel BI er på retræte, mens kunderne i stigende grad efterspørger big data analytics (eller bare ‘big data’) og predictive modelling. 

Michael Borges forklarer, at big data-begrebet er en paraplybetegnelse for en række avancerede analysemuligheder til at finde mønstre i store datamængder, mens predictive modelling er eksempler i form af visualisering og simulering.   

Et selskab som vindemøllefabrikanten Vestas bruger i høj grad begge disse BI-værktøjer.

Det sker eksempelvis, når selskabet skal vælge placeringen af en vindmøllepark baseret på 15 års detaljerede vejrudsigter fra hele verden – for det er både ‘big’ og en tilstræbt ‘forudsigelighed’ omkring, hvordan vinden blæser i de næste mange år.

“Lidt poppet forklaret kan man ved hjælp af indlæsningen af mange, mange datakilder som weblogs, kundespørgeskemaer, sociale medier og det konkrete salg af et produkt finde svar på spørgsmål, som man ikke engang har stillet endnu,” lyder det fra Michael Borges.

Han tolker, at den store BI-konsolidering for omkring syv års tid siden har betydet flere ting for BI-markedet:

Dels er BI-værktøjerne blevet en stadig mere integreret del af de traditionelle software-suiter, dels har konsolideringen paradoksalt nok åbnet for, at nye spillere som Tableau, Qlik og så sandelig også danske Targit kan komme ind med deres grafiske og brugervenlige løsninger.

“Traditionelt har de store spilleres løsninger ikke været særligt brugervenlige, men de nye aktører har brugt de store virksomheders integrationstid meget fornuftigt. De store skulle jo integrere frem for at innovere, og det har altså kostet både gode folk og en masse nye konkurrenter,” vurderer Michael Borges.

Bevæger sig mod big data
En anden af de nyere spillere på BI-markedet er dansk-nordiske Itera, som er årets specialprisvinder af Computerworlds Top 100-konkurrence inden for netop business intelligence.

Selskabet er tilbage ved årtusindskiftet skabt som en sammensmeltning af mange mindre it-nicheselskaber, der i dag opererer under det fælles Itera-flag i Norge, Danmark, Sverige, Ukraine og Slovakiet.

“Vi har redefineret os selv som et kommunikations- og teknologiselskab, der går efter større selskaber, da vi har kræfterne til at skalere kraftigt op på mandskabssiden,” forklarer Iteras direktør for salg og udvikling, Henrik Sølver.

Mere konkret oplyser Henrik Sølver, at med en større udviklingsafdeling i Østeuropa er Itera nu rustet til at gå fra it-projekter med omkring 200 mandetimer og til større sager med op til 10.000 mandetimer eller mere.

Og selv om BI-opgaver kan være svært at skille fra resten af udviklingsprocessen, vurderer salgsdirektøren, at op mod halvdelen af tiden hos Itera i Danmark bliver brugt på BI-relaterede opgaver for virksomheder i blandt andet detailhandlen og i den finansielle sektor.

“Med partnere som IBM og Microsoft kan vi nu begynde at kigge på big data analytics med ustrukturerede data, og det bliver stort,” vurderer Henrik Sølver.

Glem salget i varmen
Han nikker samtidig genkendende til flere af de trends, som Michael Borges også oplyser om.

“Nu snakker kunderne en del om audience analytics – altså, hvem læser om (og diskuterer) en virksomhed på Facebook og den slags steder,” fortæller Henrik Sølver.

Også evnen til at forudsige salg på historiske data er noget, som Iteras kunder benytter i stor stil – blandt andre en af de største detailkæder i Norden.

Her har man eksempelvis kunnet registrere et lavere salg af udvalgte varer, når det bliver varmt. Den viden er baseret på kassebonner, vejrudsigter og butikkernes fysiske placeringer. 

At salget går ned skyldes simpelthen det faktum, at detailkædens butikker oftest ligger i byområder, mens danskerne søger ud mod skov og strand, når det bliver mere end 22 grader.

“Så kan man jo sammensætte sine salgskampagner på baggrund af ustrukturerede datasæt, som vi begynder at se mønstre i, hvis vi ved, hvad vi kigger efter,” lyder fra Iteras salgs- og udviklingsdirektør.

Derudover fortæller Henrik Sølver, at Itera også har fået big data-as-a-service på hylderne – altså BI-produkter i skyen.

“Data koster ikke længere det helt store at opbevare, og derfor giver det rigtig god mening, hvis man ikke hele tiden skal have udarbejdet analyser,” forklarer Henrik Sølver om cloud-løsningen, der kører på IBM-servere.

Han tilføjer, at generelt er ‘as-a-service-løsninger’ med til at nedbryde dyre indgangsbarrierer i form af tid, penge og teknologividen til blandt andet at prøve BI og dataanalyse i skyen.

Microsoft: Cloud vil ændre den måde alle arbejder på – også i Microsoft

BI som du aldrig har prøvet det før: Her er de nye løsninger

Jeg er forvirret:

Tilbage i 2003 skrev Nicholas Carr den berømte artikel “it doesn’t matter”, hvor han argumenterede for, at it ville holde op med at være noget selvstændigt epokegørende og konkurrenceforbedrende, og at it ville blive lige så interessant som jernbaner og kloakering som grundlag for vækst og beskæftigelse. Sådan groft sagt.

Samtidig hører jeg cheffolket mere og mere sige, at deres biks’ strategi tager udgangspunkt i, hvad man kan med it. At it’s muligheder er grundlaget for strategien.

Som én, der lever af at levere it-løsninger, er jeg instinktivt mere til det sidste end det første udsagn.

Ja, OK: Egentlig kan de fleste af os også godt lide at skabe (IT-)problemer, fordi det kræver flere løsninger og får os til at føle os lidt James Bond-agtige, når vi skal redde verden … men det er en anden sag.

Følg pengene
Så lad os prøve at bruge den kendte metode fra Nixon/Watergate-skandalens hovedkilde (hans kodenavn var Deep Throat, men det var FBI’s næstkommanderende, W. Mark Felt): Follow The Money (FTM)… Hvordan ser det ud, sådan rent pekuniært, med branchen?

- Branchen tiltrækker tilsyneladende ikke mere de grådigeste og vildeste investeringsfolk. De investerer nu i 3D-printede droner, der kan levere GM-modificeret DNA til drift af elbiler og den slags ting. Nu med solceller.

- IT-stoffet i medierne skrumper og er ikke mere hverken trykt eller wow-fantastisk. Mit elskede Computerworld og opkomlingen Version 2 er vel ene på skansen, og kun Computerworld udkommer også på tryk. Dog er IT interessant, når en “skandale” (ligesom en “skandale” i sygehusvæsenet og landbruget) kan give en hurtig forsidehistorie i de rigtige aviser.

- Trine Bramsen har nogle veninder, der er parat til at date IT-folk, men KUN, hvis de skifter sokkefarve.

- Det er den nederste nederen at være IT-ordfører for et parti, hvilket giver sig udslag i guldkorn a la dette, fremsagt i 2007 af skoleinspektør Ravn, Socialdemokratiet, ved hans udnævnelse til IT-ordfører: “”… jeg kommer som sådan uden en specifik viden eller tilgang til det, men det er ikke noget problem,” siger han. Troels Ravn har blandt andet snuset noget til informationssøgning på nettet, men han regner da også med at skulle bruge noget tid på at lære området at kende.” Det er nu også fint nok at have prøvet at google noget på nettet, synes jeg.

- Den tidligere direktør for ITB udtalte ved sin tiltræden, at han ikke havde beskæftiget sig med branchen før, men at han ville kæmpe for, at den tog ved lære af landbruget, der har været enestående gode til at komme på finansloven (læs: nasse). Han kom fra en stilling som generalsekretær i Det ikke så Konservative Folkeparti … Han nåede ikke at virkeliggøre sin drøm om braklægningsstøtte til tomme kontorer før han måtte videre, men hvilken episk vision at møde op med!

Baseret på denne evidens må vi konstatere, at det ser sort ud for vores branche. Ingen penge, ingen sexappeal, ingen politisk opmærksomhed.

Big Data er tilsyneladende løsningen på ALT
På den anden side er der sket noget mærkeligt: Bedst som vi troede, at alt nu var whitepapers og best practices fra nogle få, store, meget kedelige IT-leverandører, kommer noget ubestemmeligt kaldet Big Data farende og tiltrækker fantasilioner af dollars i investeringer, får lønninger til at stige vildt for dem, der kan kalde sig Data Scientists og får selv DR til at vise fjollede indslag om emnet.

Så Big Data ser ud til at være løsningen på ALT, og dermed betyder vores branche noget igen, og borddamen gider måske igen snakke med os.

- De vildeste investeringer går til for eksempel en ACID-database, der kan køre på Hadoop,

- Computerworld laver garanteret snart en Big Data-sektion, eller et helt nyt blad ser dagens lys, måske?

- Trine Bramsens veninder tænder for vildt på ordet BIG og glemmer alt om de data, deres mor formanede dem om at tjekke (inklusive hvide sokker), og

- ITB og DI nedsætter garanteret BD-kommis­sioner, der nedkommer med betænkninger, der konkluderer, at disses forfattere får større betydning i fremtiden?

Så mangler vi bare, at vore kære partier på Borgen udnævner hver deres Big Data-ordfører.

Glæd jer til julefrokosterne
Kammerater! Hvis vi kan holde den kørende lidt endnu, indtil Internet of Things tager rigtigt fat i almuen og får hype-cyclen til at vride sig i fryd, så går vi gyldne tider i møde. Især fordi alle kan påstå, at de har noget med Big Data at gøre.

Det bliver et godt efterår for it-folket, specielt til julefrokosterne. Nyd det!

PS: Nogle taler allerede om BDMS i modsætning til RDBMS – pas MEGET på med at forveksle det med BDSM. Især, hvis man som ordfører laver en Google-søgning på nettet.

Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Fair & Square.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Den danske virksomhed Signaturgruppen vil være med i kampen om den digitale signatur, der skal afløse NemID og som går i udbud i 2017, skriver Børsen.

Signaturgruppen blev stiftet i 2006 af fire tidligere TDC-folk og samarbejder i dag med 71 kommuner om løsninger til NemID.

Selskabet mener imidlertid, at den digitale signatur kan gøres smartere – ikke mindst når det gælder løsninger større virksomheder, kommuner, regioner og lignende store organisationer.

Her mener selskabet, at der er brug for større rettighedsstyring – eksempelvis når en medarbejder skal tjekke moms, hvilket i dag ifølge Børsen er en rettighed, der skal styres via andre systemer.

“Vi vil gerne automatisere det over en årrække, så der kan komme en rettighedsstyring integreret til medarbejdersignaturen, og virksomhederne kan styre de her rettigheder bedre selv,” siger direktør Morten Storm Petersen til Børsen.

Samtidig mener Signaturgruppen, at en del af markedet godt kan bære sig selv uden en offentlig aftale, således at det kan blive muligt at arbejde med en fleksibel infrastruktur med flere leverandører, fortæller Morten Storm Petersen til avisen.

Der er fortsat lang tid til udbuddet, og Signaturgruppen vil derfor endnu ikke afvise muligheden for, at selskabet eksempelvis vil indgå i et konsortium med den nuværende eneleverandør, Nets DanID, når udbuddet nærmer sig.

Digitaliseringsstyrelsen venter at være klar med de konkrete kravspecifikationer til den kommende udbudsrunde i begyndelsen af 2015.

Læs også:

Microsofts innovative ideer: Her er Windows’ fremtid

Styresystemernes tid er ved at være omme

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

[b]Saxo Bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1

Microsoft tror stadig på Windows 8 (og hvad skulle selskabet også ellers), men det er stadig et åbent spørgsmål, om Windows 8 nogensinde kan blive til det, som Microsoft håber på.

Hvis vi tager et kig på udviklingen i markedsandele for Windows 8 siden lanceringen for 22 måneder siden, kan vi dog se, at der er positive tegn for Microsoft, efter at Windows 8′s markedsandel er faldet hen over sommeren.

Det ændrede sig i august, da markedsandelen igen er begyndt at stige for første gang siden maj.

Tankevækkende er det dog, at udviklingen for Windows 8 fortsat humper efter udviklingen for det udskældte Windows Vista, der blev lanceret for seks år siden, på samme tidspunkt efter lanceringen.

Som man kan se på nedenstående illustration, der baserer sig på nye målinger fra analysehuset Net Applications, hænger Windows 8 – inklusive Windows 8.1 – fortsat efter Windows Vista.

Efter to måneders tilbagegang er Windows 8′s markedsandel (rød) igen begyndt at stige. Men penetrationen halter stadig efter Vista (grøn), hvis man ser på samme tidspunkt i forhold til lanceringen. (Tal fra Net Applications)

Ifølge august-målingen fra Net Applications har Windows 8 (inklusive Windows 8.1) en global markedsandel på 13,4 procent af alle verdens desktop- og notebook-computer.

Til sammenligning havde Vista opnået en markedsandel på 14,3 procent 22 måneder efter lanceringen.

Ser vi på andelen af samtlige Windows-baserede computere i verden, kører der lige nu Windows 8 på 14,6 procent.

Windows 7 er fortsat det mest udbredte Microsoft-styresystem med en andel på 51,2 procent, mens det pensionerede Windows XP fortsat kører på 23,9 procent af alle verdens pc’er.

Mange it-chefer har i årevis været skeptiske over for Windows 8 og den markante opdatering med Windows 8.1 – ikke mindst på grund af kakkel-opbygningen af skrivebordet.

Det har angiveligt fået en del til i stedet at investere i Windows 7 fremfor Windows 8, der i kraft af ikke mindst sit anderledes design er en større mundfuld for mange at sluge.

Du kan læse om nogle af overvejelser i danske Saxo Bank, hvor CIO Mikael Munck netop har fortalt Computerworld om sine Windows-planer: Saxo Bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1

Microsoft er allerede langt i udviklingen af afløseren til Windows 8, som har arbejdstitlen Threshold.

Første beta-version er på trapperne. Det kan du læse mere om her: Microsoft-ekspert: Du kan få første kig på Windows 9 til september.

Threshold ventes lanceret til foråret, og det ventes, at Microsoft her vil dreje designet mere tilbage mod det traditionelle desktop-skrivebords-design, når det gælder pc-udgaverne.

Microsoft er samtidig i fuld gang med at indarbejde et helt nyt fokus væk fra selskabets traditionelle omdrejningspunkt, Windows.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Læs også:

Microsofts innovative ideer: Her er Windows’ fremtid

Styresystemernes tid er ved at være omme

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

[b]Saxo Bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1[/b]