Daily Archives: September 3, 2014

Nammajaure er navnet på søen i Muddus Nationalpark i Lapland, hvor et par fra Stockholm for 34 år siden så en raket slå ned. I weekend’en gik en lille ekspedition i gang med at undersøge en del af søen for spor efter raketten, som længe havde det svenske forsvars intense interesse.

Med i ekspeditionen er en af Sveriges mest fremtrædende jordradar-eksperter, Jaana Gustafsson fra rådgiverfirmaet Tyréns, der selv karakteriserer opgaven som ‘speciel’. Hun skal skanne et 150 x 200 meter stort område i søen for at finde ud af, om der gemmer sig noget usædvanligt på bunden.

Fra 1946 og frem blev der rapporteret om adskillige flyvende objekter, som slog ned i søer i de svenske fjeldområder. En af de sidste rapporter blev lavet i 1980, da et par fra Stockholm under deres sommerferie så et flyvende fartøj, omkring fire meter langt og under en halv meter bredt, styrte i Nammajaure og synke.

Forsvaret, der længe var interesseret i rapporterne, nærede mistanke om, at en fremmed magt sendte fartøjerne ind over Sverige, men mistede med årene interessen for ‘spøgelsesraketterne’, som de efterhånden blev karakteriseret.

»Det er en virkelig sjov og anderledes opgave. De to vidner, som i 1980 så denne ‘spøgelsesraket’, var helt sikre på, hvor raketten slog ned i søen. Så jeg sejler frem og tilbage, frem og tilbage og skanner dette 150 x 200 meter store område med jordradar,« fortæller Jaana Gustafsson.

Under skanningen i søndags blev der rent faktisk registreret nogle interessante afvigelser. Og i går blev de pågældende steder undersøgt med magnetometer for at afgøre, om det kan være metalemner. Men det var svært at afgøre, om udslagene skyldtes baggrundsstøj.

Der ikke risiko for, at der findes sunkne bådvrag midt ude i nationalparken.

Det indefrosne kystbevogtningsfly

Det var også Jaana Gustafsson, som i august 2012, med den samme metode fandt et indefrossent amerikansk kystbevogtningsfly, der 70 år tidligere styrtede ned over Grønland.

Flyet, en Grumman Duck J2F-4, som blev fundet 11,5 meter under isen, havde i november 1942 deltaget i en redningsindsats for at hente amerikanske soldater, som tidligere var havareret i et fly på indlandsisen. Men på vej tilbage til kysten gik noget galt, og flyet styrtede ned. Om bord var flyets to besætningsmedlemmer og en soldat. Alle omkom.

Opdagelsen blev gjort på den allersidste måledag. Ved det andet borehul lokaliserede ekspeditionen flydele.

Lige efter blev vejret så dårligt, at ekspeditionen ikke nåede at smelte flere huller på pladsen, men på en film, som US Coast Guard har offentliggjort, kan man se sorte kabler indefrosset i klar is. Analyser har vist, at kablerne er samme type, som fandtes om bord på flyet.

Selve flyets skrog er endnu ikke fundet, heller ikke spor af de mennesker, der var om bord. Derfor planlægger kystbevogtningen flere ekspeditioner til stedet for at kunne bjærge flyet ud af isen.

Efter den russiske forskningssatellit, Foton-M4, med fem døde gekkoer landede mandag, skal reptilernes dødsårsag undersøges af specialister. Det skriver Itar-Tass News Agency.

Alle gekkoerne døde cirka en uge før landingen, efter at have været en tur i rummet i omkring halvanden måned. De russiske officials fra Institute og Medical and Biological Problems siger, mener at det fortsat er for tidligt at tale om, hvad der forårsagede døden hos firbenene.

»Vi kan sige med overbevisning, at de døde en uge før landing, fordi deres kroppe er delvist mumificerede,« lød det fra instituttets officials til Itar-Tass.

Tyngdekraft og radiation

Gekkoerne var blevet sendt ud i rummet fra Kazakstan 19. juli i den seks ton tunge satellit, da forskerne ville undersøge, hvordan tyngdekraften og kosmisk stråling påvirkede deres sexliv og udvikling.

I satellitten var også både tørrede frø, frugtfluer, silkeorm-æg og svampe, som alle var en del af eksperimentet.

Allerede nu har forskerne nogle specifikke mistænkte dødsårsager, som gekkoerne skal undersøges for.

Fluerne overlevede

»Kulde er ikke den hovedsagelige mulighed, men en af dem. Andre inkluderer en mulig defekt på udstyret på satellitten og i færgens life-support system,« siger Itar-Tass’ kilde i den russiske rumindustri.

Eksperimentet har lidt af flere problemer undervejs. Blandt andet mistede man kontrol med satellitten kort efter opsendelsen, men det lykkedes at få kontrol over den igen senere, og nu er eksperimentet så endt et par uger før tid, da det var meningen, at den skulle have været i kredsløb i 60 dage.

Frugtfluerne kom i øvrigt godt gennem flyvningen, og formerede sig undervejs, så det er tilsyneladende muligt for nogle jordiske væsner at yngle i rummet.

Verden er nødt til at reagere på ebola-epidemien. Sådan lyder det fra organisationen Læger Uden Grænser.

»Seks måneder inde i den værste ebola-epidemi i historien er verden ved at tabe kampen for at begrænse den,« sagde organisationens præsident, Joanne Liu, efter et møde i Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Hun mener, at reaktionerne på de opfordringer, som verdenssundhedsorganisationen er kommet med, har været for slappe.

»Ledere undlader at tage livtag med denne trussel. WHO annoncerede 8. august, at epidemien udgjorde en ‘folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning’, hvilket ikke har ledt til afgørende handling, og landene har i det store hele tiltrådt en global koalition af passivitet,« lød det videre fra Joanne Liu.

De lande, som har en kapacitet til at hjælpe med at bekæmpe spredningen af ebola, bør gøre det nu. I dag nøjes de med at sende nogle få eksperter, og det er utilstrækkeligt, mener Joanne Liu.

Epidemien er flere steder ved at komme helt ud af kontrol. Sygeplejersker i Liberia strejker, fordi de vil have bedre udstyr. Samtidig vokser køen af patienter, og i Monrovia i Liberia er der lige nu 160 sengepladser, men Læger Uden Grænser mener, at der burde være 800.

Lejrene er overfyldte og er efterhånden kun steder, hvor folk kommer hen for at dø. Samtidig dør folk i deres landsbyer, og i blandt andet Sierra Lione ligger højst smitsomme lig i gaderne og rådner.

150 hjælpearbejdere er døde af sygdommen, som i alt ifølge de officielle estimater har kostet 1550 personer, men de er sandsynligvis alt for lave.

»Uret tikker, og ebola vinder. Tiden til møder og planlægning er ovre. Det er nu tid til at handle. Hver dag med passivitet betyder flere dødsfald og langsomt kollaps af samfund,« siger Joanne Liu.

Lad os tage de dårlige nyheder først: Iltsvindet i Østersøen er nu vokset til at dække et område svarende til halvanden gange Danmarks landareal, flere steder er udledningen af næringsstoffer steget de seneste år, iltniveauet har aldrig været lavere, og enhver udsigt til bedring overskygges hurtigt af en frygt for temperaturstigninger.

Alligevel er havbiologer rundt om Østersøen glade. Hvorfor?

Jo, med et nyt analyseværktøj har forskerne gennemgået miljødata for de åbne dele af Østersøen samt Kattegat helt tilbage til 1901, og for enden af den voksende kurve af næringssalte, alger og bekymringer er der faktisk udsigt til, at udviklingen – trods den elendige sigtbarhed – vender.

»Vi er slet, slet ikke i mål endnu, og vi bør ikke sætte os ned og nyde sejren, for det bliver ikke nemt herfra. Men vi kan glæde os over, at det er lykkedes os over en bred kam at sænke udledningerne, og nu begynder vi at se resultaterne,« siger forskningschef hos miljøforskningsinstituttet Niva Danmark, Jesper H. Andersen.

Han står bag analysen, der bliver offentliggjort på et møde hos Dansk Selskab for Marinbiologi i aften.

Et særligt lyspunkt er, at algeopblomstringerne i de åbne danske farvande er mindsket de seneste år, især i Kattegat, som er det farvand, hvor miljøtilstanden er forbedret klart mest de seneste år.

Det hænger især sammen med, at både danskerne og svenskerne har skruet ned for kvælstofudledningerne.

»Tiden er nok ikke inde til at uddele medaljer, men skulle man alligevel gøre det, så skal danske landmænd have en chokoladeguldmedalje, fordi de som de eneste i landene omkring Østersøen og Nordsøen har skåret udledningen ned med 50 procent,« siger Jesper H. Andersen.

Men han skynder sig at tilføje:

»Medaljen giver bare en dårlig smag i munden, når man kigger på de danske fjorde, hvor iltsvind stadig er meget udbredt. Her falder skylden nemlig tilbage på landbruget.«

I år blev Limfjorden f.eks ramt af det værste iltsvind i 15 år, der slog bunddyr, inklusive muslinger, ihjel.

Ifølge Jesper H. Andersen er det nu afgørende, at Østersølandene holder hinanden op på de miljømål, som der blev aftalt på ministermødet i Helcom sidste år.

»Hvis miljøtilstanden i Østersøen skal forbedres, så er det i høj grad andre lande end Danmark, der skal nedbringe udledningerne, mens vi selv har ansvaret for vores egne fjorde og lukkede kystvande,« siger han.

Ikke bedre, bare ikke værre

Kigger vi nærmere på miljøtilstanden i de enkelte farvande, så er det de danske farvande, der viser den mest tydelige fremgang, mens der er tale om tilbagegang eller stilstand i udbredelsen af iltsvind i Arkonabassinet, Bornholmerbassinet, Den Botniske bugt, Det Botniske Hav og Den Finske Bugt.

En anden af rapportens forfattere, professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet, er også glad for de små positive tegn i analysen. Eller som han siger:

»Iltsituationen i Østersøen er egentlig ikke blevet bedre. Den er bare ikke blevet værre. Men vi formoder det begynder at ske nu.«

Som at vende en supertanker

At vende udviklingen er dog ligesom at vende en supertanker, konstaterer Jacob Carstensen. Østersøens vand bliver nemlig først skiftet ud i løbet af 30 år, da det er et ret lukket farvand, og havbunden har ophobet store mængder næringsstoffer, der langsomt bliver frigivet over ‘væsentligt flere år end 30’.

Netop det problem blev dokumenteret af forskere ved Syddansk Universitet for nylig. De mener, at udledningerne i f.eks. Odense Fjord skal begrænses yderligere, fordi indholdet af organisk stof på havbunden stadig er højt og løbende lækker til vandet.

»Det er fortidens synder, vi stadig ser bidrage til iltsvindene, og de skal med i regnskabet, når vi vælger at skrue ned for udledningerne,« siger han.

Klimaændringer lurer

Og så er der den store joker: Temperaturstigningerne.

De seneste år har forskerne målt stigende temperaturer ved havbunden, og den trend ventes at fortsætte med tre til fire graders stigning de næste 100 år. Højere havtemperaturer vil øge omsætningen på bunden, og det koster ilt. En tommelfingeregel siger, at én grads stigning giver 10 procent højere omsætningshastighed.

Et andet problem er, at opløseligheden af ilt i vandet falder med overfladevandets temperatur. Sagt på en anden måde: Mindre ilt bliver transporteret ned til bunden, hvis temperaturen stiger.

»Jo højere temperaturer, jo mere skal vi skrue ned for udledningerne af næringsstoffer for at undgå iltsvind. Men det er en politisk beslutning,« siger Jacob Carstensen.

Et hold på 12 nyuddannede kandidater og bachelorer inden for it er netop begyndt på et nyt forløb hos it-firmaet BEC, som skal gøre dem klar til at arbejde med Cobol og mainframes. Det kan lyde gammeldags, men det er nødvendigt, for ifølge BEC vil mainframen spille en central rolle mange år ud i fremtiden.

»Vi kører nogle meget centrale systemer for bankerne. Mainframen giver os sikker og stabil drift, men nogle af vores udviklere er ved at være oppe i årene, så vi vil udvise rettidig omhu og få nogle unge og friske ind,« forklarer direktør med ansvar for drift og arkitektur, Kristian Hjort-Madsen, til Version2.

Mainframen blev introduceret i 1960′erne og blev i 1970′erne og 1980′erne den dominerende platform til afvikling af de store virksomheders applikationer, og hos mange banker kører de samme applikationer, hvor skelettet blev kodet i Cobol i 1970′erne, stadig på de nyeste mainframes. I slutningen af 1990′erne og i begyndelsen af det 21. århundrede fik mainframen konkurrence fra billige klynger af servere baseret på Linux, Windows og x86-processorer, men især i finansverdenen er der ikke udsigt til, at mainframen forsvinder lige foreløbig. Ifølge BEC kører 92 af verdens 100 største banker i dag mainframe og 80 procent af erhvervslivets data globalt ligger på også på mainframes.

»Det er vigtigt, at det bare virker, når vi er i finansverden, og at vi kan designe applikationer til at skalere og være robuste fra starten, og der er mainframen en fantastisk platform,« siger Kristian Hjort-Madsen.

I dag er mainframen sjældent førstevalg, når man skal opbygge en it-infrastruktur, men for BEC kan det ikke betale sig at gå væk fra mainframen.

»Mainframen er stadig helt central i bunden af vores systemportefølje. For 10 år siden, før jeg selv havde stiftet bekendtskab med mainframen, ville jeg også have været meget skeptisk og tænkt på et migreringsprojekt, men når vi kigger nærmere på det, så er det svært at lave en business case, hvor det kan betale sig at flytte. Det gælder ikke kun økonomisk, men også i relation til de teknologiske og forretningsmæssige gevinster,« siger Kristian Hjort-Madsen.

BEC’s uddannelsesforløb er ikke kun rettet mod at lave rene mainframe-specialister. De får undervisning i Cobol og mainframen og får praktisk erfaring gennem sidemandsoplæring, men de skal også arbejde med nye teknologier.

»De sidder i teams, hvor de arbejder på tværs og skal arbejde sammen med dem, der sidder med andre teknologier, så de skal ikke bare på skolebænken eller vedligeholde et stystem, men for eksempel være med til nyudvikling af mobilbank,« forklarer Kristian Hjort-Madsen.

Ifølge BEC har det ikke været svært at tiltrække nyuddannede til mainframe-forløbet, men uddannelsen er blevet etableret på grund af et behov, som Kristian Hjort gerne så, at uddannelsesstederne hjalp med at opfylde.

»Vi gør det her, fordi universiteterne har forpasset muligheden. Der er for lidt fokus på udvikling af stabile systemer og i stedet meget om nye teknologier. Men uddannelse i stabile teknologier, der kan håndtere enorme mængder data er der altså fortsat et behov for, så det er vigtigt for universiteterne at have fokus på det,« siger Kristian Hjort-Madsen.

BEC deltager sammen med en række af de øvrige danske it-firmaer, som arbejder med mainframes, i et panel, der skal se på, hvordan branchen kan arbejde med uddannelse og rekruttering for at sikre kvalificerede medarbejdere inden for mainframe-området.

BEC og andre skal dog ikke regne med at se mainframen som en del af pensum inden for en overskuelig fremtid.

»Mainframes bliver næppe nogensinde igen en del af det obligatoriske pensum, men der er intet til hindring for, at man læser det frivilligt,« siger studieleder Kasper Østerbye fra ITU til Version2.

Han henviser til, at de studerende på gruppebasis har mulighed for at fordybe sig i valgfrie emner, hvor Cobol og mainframes kunne være en mulighed. Han mener dog ikke, at det er universitetets rolle at uddanne ud fra branchens efterspørgsel.

»På universitetet skal vi ikke uddanne i bestemte færdigheder, men i videnskab med tilknytning til forskning, og der har mainframen det svært, for der er ikke så mange, der har mainframe og Cobol på forskningsagendaen,« siger Kasper Østerbye.

Han påpeger, at arbejdsgiverne altid må forvente at påtage sig et vist ansvar for videreuddannelse af nyansatte.

I de første afsløringer fra Snowden kom det frem at alle de store “cloud” firmaer var “trojaned” af NSA.

I et stort interview med The Guardian for nylig nævner Edward Snowden at adgang til nøgenbilleder var en slags “personalegode” i NSA.

Nogle uger senere dukker en masse kendis-nøgenbilleder op på nettet, tilsyneladende systematisk indsamlet fra en “cloud” service.

Vi lader billedet stå et øjeblik…

phk

Politiet har fundet store mængder af beviser på computere tilhørende begge tiltalte i CSC-sagen. Det forklarede anklager Maria Cingaria i Retten på Frederiksberg, da sagen kom i gang efter flere timers forsinkelse. Det meste er fundet på computere tilhørende Gottfrid Svartholm Warg.

I en krypteret container på wargs computer er der blandt andet fundet udtræk fra Schengen-systemet vedrørende igangværende efterforskninger, ligesom der også er fundet data fra kriminalregistret, personnumre på danske statsborgere og brugernavne og passwords til hele CSCs brugerdatabase.

»Jeg siger ikke, at Warg er gerningsmanden, men de lå i hvert fald på hans computer,« lød det fra anklager Maria Cingari, der i dag skulle introducere de tekniske aspekter af sagen til nævningene, og tilføjede, at der på den ikke-krypterede del af computeren er fundet filer, der viser, at de stjålne filer i containeren også er blevet tilgået aktivt efter, at de er blevet downloadet.

På Wargs computer er også fundet emulator-programmet Hercules, der gør det muligt at køre software designet til mainframe-systemer fra IBM at køre på andre slags systemer – eksempelvis en bærbar computer.

Anklagemyndigheden finder det interessant, fordi CSC netop bruger styresystemet z/OS fra IBM til deres mainframe. I den krypterede container har politiet også fundet chatsamtaler mellem aliasserne ’My Evil Twin’ og Advanced Persistent Terrorist Threat, som anklagemyndigheden mener dækker over de to mistænkte.

Førstnævnte menes at være Warg og sidstnævnte danske JT.

I chat-samtalerne diskuteres blandt andet Hercules-emulatoren og mainframe-styresystemet z/OS, ligesom dansk/svensk politis it-setup også vendes – sjovt nok på baggrund af en artikel fra Version2.

»Warg instruerer her JT i at bruge Hercules-emulatoren,« lød det fra Maria Cingari.

På JTs computer, der blev konfiskeret, da han blev anholdt sidste sommer, har politiet også fundet styresystemet z/Os, der som nævnt bruges i CSC’s mainframe.

Ved samme lejlighed blev der ifølge anklagemyndigheden fundet en hul skakbrik, der indeholdt et mikro SD-kort.

Det dog ikke været muligt at få synderligt meget ud af JT’s computer, da store dele af den er krypteret.

»Politiet har indtil videre ikke haft held til at få adgang til JTs computer, og JT har på intet tidspunkt ønsket at oplyse det korrekte kodeord,« sagde Maria Cingari.

På grund af forsinkelser nåede forsvaret ikke at komme til orde i eftermiddag, og ingen af de tiltalte har endnu afgivet forklaring i retten.

Begge nægter sig skyldige, og Wargs forsvar har tidligere hævdet, at hans computer er blevet fjernstyret. Et forsvar der tidligere har fået ham frikendt i en lignende svensk sag.

Sagen i Danmark starter igen i morgen 9.30, hvor Version2 vil være til stede.

*Fakta
** Gottfrid Svartholm Warg og JT er mistænkt for at have stolet data fra en lang række offentlige registre.
* Det drejer sig om blandt andet kriminalregistret, kørekortregistret, cpr-registret og schengen-registret.
* De mange data skal blandt andet være downloadet til servere i Iran, Tyskland og Cambodia.
*