Daily Archives: September 8, 2014

Hemmeligheds-kræmmeriet har (naturligvis) været stort, men alligevel regnes det for overvejende sandsynligt, at Apple tirsdag aften vil præsentere sit længe ventede smartwatch.

Det kan du læse mere om her: Medie: Apple er kun få dage fra en iWatch-præsentation

Apple forventer en bragende succes med op mod 50 millioner solgte eksemplarer i løbet af det første år.

Flere af verdens store teknologi-producenter er imidlertid i fuld sving med at udvikle smartwatches.

Flere af dem har benyttet sig af den store teknologimesse, IFA, der i disse dage løber af stablen i Berlin, til at præsentere nye modeller.

Apple har stor vægt og stort impact på smartphone- og tablet-markedet, og selskabets design- og teknologi-retning vil derfor kunne definere kursen for smartwatch-udviklingen.

Hvis altså selskabet har noget spændende at komme med.

Lad os tage et kig på de tendenser, som IFA-messen indtil videre har tegnet på smartwatch-området, hvor Samsung, LG, Sony, Asus og Motorola hver har præsenteret nye smartwatches, der alle bliver rivaler til Apples forventede iWatch.

Software
Fire af de fem smartwatches, der indtil videre sætter standarden, kører med styresystemet Android Wear.

Med Android Wear kan smartwatch-urenes alert-funktion indstilles til at bippe ved mail, vejr-alarm, kalender-alarm og lignende, ligesom der er kort-funktion. regnemaskine, spil samt en fitness-tracker indbygget.

Undtagelsen af Samsung Gear S, der er udstyret med styresystemet Tizen. Denne smartwatch har indbygget et lillebitte tastatur, ligesom det via dets 3G-modem kan anvendes til at foretage telefonopkald med.

Det kan du læse mere om her: Samsung på vej med et smartwatch, som rent faktisk er en smartphone

Motorolas Moto 360. Læs mere om dette smartwatch her: Folket har valgt: Her er det fedeste smartwatch.

Smartwatch 3 fra Sony.

Med Apples design-tradition in mente er det sandsynligt, at Apples forventede iWatch vil være bygget til at kunne udføre få funktioner, som det til gengæld skal kunne udføre perfekt.

Rygtesmede mener at vide, at Apple blandt andet vil udstyre iWatch med funktionalitet til trådløs NFC-betaling, så man bare behøver at vifte med uret for at betale entreeer eller lignende.

Det kan du læse mere om her: Medie: Apple på trapperne med Visa-betaling i ny iPhone

Skærm
Apple-rivalerne er ikke udstyrede med særligt gode skærme. Deres opløsning ligger på mellem 200 og 300 pixels per tomme, hvilket giver en langt mere utydelig skærm end på de fleste smartphones, hvor opløsningen på de bedste modeller er på mere end 400 pixels per tomme.

For producenterne handler det om at finde en balance mellem strømforbrug og opløsning, for en skærm med høj opløsning suger mere på batteriet end en skærm med ringe opløsning.

Apple er langt med selskabets ‘retina’-skærme og er kendt for at fokusere på netop det visuelle og den æstetiske oplevelse. Her er et oplagt område at satse på.

Batteri-levetid
Det hører til reglen, at de smartwatch-ure, der er på markedet, skal oplades ofte, da batteriet ikke holder længe til den krævende brug. Det kræver tilslutning til et strømstik dagligt eller i hvert fald næsten dagligt.

Sonys model skal oplades med et USB-stik. LG har en magnetisk dock, mens Motorola satser på trådløs opladning.

Rygterne vil vide, at Apple er på vej med en løsning til trådløs opladning.

Asus Zenwatch. Læs mere om det her: Reportage: Asus præsenterer ultra-billigt smartwatch

Udseende
Smag og behag er forskellig, og derfor kan en genstand være smuk og smart for den ene og grim og goofy for den anden.

Sikkert er det imidlertid, at alle de smartwatch-ure, der for tiden er på markedet, er relativt tykke.

De har nemlig alle en tykkelse på omkring en centimeter, og det ligger lige for, at det selskab, der kan udvikle et tyndere og æstetisk mere skarpt ur, kan hente sig en fordel.

Apple er kendt for at lægge vægt på det æstetiske og er måske derfor mere på linie med de traditionelle ur-producenter end Samsung og de øvrige asiatiske producenter.

Det taler for, at Apple vil lancere et tyndt ur.

Holdbarhed
Et ur bliver i sagens natur udsat for voldsomme påvirkninger, og derfor skal det være holdbart.

Man måler typisk enheders modstandsdygtighed mod sand, støv, vand og lignende med en såkaldt IP rating.

Og her er der stor forskel på de forskellige smartwatch-ure på markedet.

Asus’ Zenwatch er med IP55 ikke særlig modstandsdygtig (kan holde til lidt regn og stød), mens Sonys Smartwatch 3 med en rating på IP68 kan holde til at blive sænket ned på en meters vand.

Apple forventes at have fokus på dette område, da forbrugerne forventer solide produkter fra Apple, som vil lægge sig i de øvre prislag.

Du kan læse hele vores vurdering af Asus Zenwatch her: Reportage: Asus præsenterer ultra-billigt smartwatch

Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.

Læs også:

Her er de nye Android-smartwatches: Så fede er de.

Nyt smartwatch fra Samsung fungerer uden telefon

Samsung på vej med et smartwatch, som rent faktisk er en smartphone

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Vigtig tendens på IFA-messen: Priserne styrtdykker

LG Watch R.

“Jeg behøver ikke antivirus-software, for jeg bruger Apple.”

Den sætning hører man ofte, når man taler med brugere af Mac. Men ifølge den uafhængige antivirus-testorganisation AV-Comparatives går den ikke.

AV-Comparatives er ellers ikke kendt for at puste til skræmmebilleder, eksempelvis har organisationen tidligere lagt en dæmper på behovet for antivirus-programmer til mobilen.

Det kan du læse mere om her: Stor test af antivirus-programmer til din smartphone.

Men når det handler om Apples udstyr, er den ondsindede kode dukket frem.

“Selv om faren er langt større på en Windows-computer, så eksisterer problemet altså stadig på Mac,” skriver organisationen i en test af antivirus-programmet til Mac.

600.000 brugere blev ramt
Der peges blandt andet på en konstant voksende brugerskare, og at eksempelvis phishing er en trussel, uanset hvilket styresystem du anvender.

De direkte trusler mod Mac OS X Mavericks er stadig få, men tredjepartsprogrammerne er sårbare, som man kender det fra Windows.

Flashback-Botnet-problemerne, der opstod i 2012 og ramte 600.000 Mac-brugere, er et helt konkret eksempel på ondsindet kode til maskiner med et æble på fronten.

Men fortvivl ikke, for antivirus-programmerne til Mac er gode, og flere af dem er også gratis.

AV-Comparatives har testet otte forskellige. Og resultaterne er positive. De beskytter alle ganske udmærket.

Programmerne er testet i perioden juli til august 2014. Trods det aktuelle test-tidspunkt kan der dog være kommet nye udgaver eller opdateringer af de enkelte programmer.

I testen er der anvendt 65 forskellige stykker malware, der er rettet mod Mac, og som ikke blokeres af Mac OS X
Mavericks.

Testen viser, at halvdelen af antivirus-programmerne fanger alle 65 malware-eksemplarer, og tre fanger på den rigtige side af 90 procent.

Kilde: AV-Comparatives.

Et gratis eksempel med en 100 procent fangstrate er Avast til Mac.

Du kan finde en detaljeret gennemgang af alle programmerne i denne PDF-fil.

Otte ekstra tip
Ud over et antivirusprogram kan du som både Windows- og Mac-bruger komme langt med sund fornuft og disse otte sikkerhedsråd fra AV-Comparatives:

1: Brug ikke en administratorkonto når du logger på maskinen til almindelig brug.

2: Brug en browser, der anvender en sandkasse (sandbox) i forbindelse med sikkerhed, eksempelvis Google Chrome.

3: Afinstaller eller deaktiver Flash-afspilleren.

4: Afinstaller eller deaktiver Java – med mindre programmet er essentielt for dig.

5: Sørg for at installere opdateringer til tredjepartsprogrammer.

6: Brug sikre passwords.

7: Deaktiver tjenester som Airport, Bluetooth eller IPv6, hvis du ikke anvender dem.

8: Vær opmærksom på hvilke programmer du installerer, og hvor du henter dem fra.

Læs også:
Her er de 12 mest populære antivirus-programmer

Stortest af 23 programmer: Her er den mest sikre antivirus-løsning

Kæmpe-test: Her er det bedste antivirus-program til din pc

Danmarks Statistik har talt, målt, vejet og fundet frem til, at antallet af ledige stillinger blandt folk, der arbejder med informations- eller kommunikationsteknologi (IKT), er vokset med over 50 procent – fra 2.500 til nu knap 3.900 ubesatte job.

I andet kvartal i 2013 var der helt præcist 2.469 ledige stillinger i denne kategori, og det tal er nu steget med 56 procent til 3.859 ledige stillinger i andet kvartal 2014.

De fleste ledige stillinger findes i mindre virksomheder med under 50 ansatte, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Kategorien Information og Kommunikation dækker ret bredt, men omhandler mange it-folk og it-relaterede job.

“IKT-kategorien dækker typisk over job, der er digitale, og der er mange it-job i denne kategori. Men handler det eksempelvis om køb og salg af it-udstyr, ligger det i en anden kategori,” fortæller Jesper Grunnet-Lauridsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik og er med til at udarbejde tallene.

Og det er en udvikling, der har været i gang i en årrække, fortæller Jesper Grunnet-Lauridsen.

“Hvis man ser på tallene, der viser antallet af ledige stillinger indenfor IKT fra 2010 til 2012, var det nogenlunde konstant på omkring 1.500 ledige stillinger per år. Springet fra 2012 til 2013 gik fra 1.500 ledige stillinger til 2.500 ledige stillinger,” fortæller han.

“Og nu er der så sket endnu et hop fra 2.500 til næsten 4.000 ledige jobs inden for IKT.”

Alle tal er fra andet kvartal.

Fra 2012 til 2014 er der altså virkelig sket noget med en procentvis stigning på 159 procent.

Tallene fra Danmarks Statistik er indsamlet via et spørgeskema til 7.000 arbejdssteder, der jævnligt bliver spurgt om, hvor mange ledige stillinger de har.

Samlet set er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget med 4.000 i andet kvartal 2014 siden samme kvartal sidste år og udgør dermed 24.900.

Du kan finde tallene fra Danmarks Statistik her.

Ledige stillinger – det er ikke godt
Det lyder jo som gode nyheder, at der er job til danskerne, men faktisk er IT Branchen ret bekymret for denne udvikling.

“Især mange virksomheder, der udvikler software, oplever vækst i øjeblikket. Her ser vi flere eksempler på, at de bliver bremset i deres udvikling, fordi de har svært ved at få fat i de rette kompetencer,” skriver Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, i en meddelelse til pressen.

“Mangel på højtkvalificeret arbejdskraft er et af de største problemer for danske it-virksomheder lige nu,” lyder det fra denne kant.

En del af løsningen er, at IKT-erhvervet skal blive bedre til at få de unge og nyuddannede it-folk suget ind i it-virksomhederne, vurderer IT-Branchen.

Læs også:

Her er Danmarks mest eftertragtede it-job

Seks skarpe råd: Sådan gør du din job-ansøgning til den bedste

Du kan godt glæde dig: Der er flere it-job på vej

Tip til it-freelancere: Her er der flest job

Se hvor hurtigt dine kollegaer i it-branchen skifter job

Her har du sværest ved at få et nyt it-job

Den kinesiske web-portal Alibaba er gennem de senere år vokset til svimlende størrelse, og det vil selskabet nu forsøge at udnytte ved at lade sig børsnotere på den amerikanske New York Stock Exchange, hvor aktie-udbuddet vil blive indledt 19. september.

Alibaba forventer selv at kunne sælge aktier for 21 milliarder dollar – omkring 120 milliarder kroner – til børsnoteringen.

Holder den forventning stik, vil det betyde, at noteringen af Alibaba vil blive blandt de største nogensinde i amerikansk historie og den største for et teknologiselskab.

Det kinesiske selskab vil til noteringen prisfastsætte aktierne til 345-380 kroner stykket. Selskabet forventer at sælge mindst 320 millioner aktier, hvilket altså vil indbringe selskabet 120 milliarder kroner.

Alibaba minder om de amerikanske e-handelsportaler eBay og Amazon, men er væsentligt større.

Faktisk bliver der på Alibaba handlet for mere end på Amazon og eBay tilsammen, hvilket blandt andet skyldes, at to af Kina største webbutikker, Taobao Marketplace og Tmall, sælger via portalen.

Selskabet håndterer årligt transaktioner for godt 1,3 billioner kroner.

Alibaba er stiftet i 1999 af kineseren Jack Ma, der i dag er god for mere end 55 milliarder kroner.

Amerikanske Yahoo ejer omkring 24 procent af Alibaba. Denne ejerandel ventes reduceret til 16 procent, når selskabet går på børsen.

Læs også: Her er de millionsites, som du ikke kender.

Opdateringen giver et mere minimalistisk design over hele overfladen.

Foto: Morten Sahl Madsen

Android L er den kommende opdatering til Android, som endnu ikke har fået den endelige frigivelsesdato. Android L, som vil være Android 5.0, byder på en lang række forbedringer i det mobile system, men en af de største forbedringer vil være et redesign af den grafiske overflade.

Og har du en Androidtelefon, kan du allerede nu få et lille smugkig på Android L’s design.

Google har nemlig opdateret Chrome for Android med det nye “Material” design, hvor de mange “levende” animationer og farvevalget giver en anden form for liv til browseren. Det er i hvert fald målet med redesignet.

Opdatering forbedrer oplevelsen
Android L blev offentliggjort i juni til Googles I/O udviklerkonference og blev modtaget med kyshånd af både udviklere og end users som et frisk pust. Android har haft samme udseende siden Jelly Bean-opdateringen tilbage i 2012.

Der er tale om et langt mere enkelt og minimalistisk design – et designsprog som tilsyneladende alle mobilproducenter har forelsket sig i – og de små subtile animationer fungerer flydende og imponerende.

På to forskellige testede telefoner, OnePlus One og Huawei P7 Ascend, virkede den nyeste version af Chrome langt hurtigere – både til at hente hjemmesider og i animationer.

Også Google’s Google Plus-app har for nylig fået en opdatering til “Material” design, og man må formode, at også Google Hangouts får sig en opdatering, inden Android L bliver lanceret – formodentligt engang i slutningen af efteråret 2014.

Læs også: Her er nyhederne i den næste udgave af Android

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

Det kan de godt glemme alt om.

Sådan lyder reaktionen fra Teleindustriens direktør, Jakob Willer, på de nye forslag og krav om, at der skal etableres en særlig film-afgift på internetforbindelser, for at den nødlidende danske film-industri kan reddes.

“Det ville være i direkte modstrid med alle andre ønsker, man har til digitalisering og vækst og beskæftigelse,” siger Jakob Willer til Computerworld.

“Sådan en afgift ville ikke løse filmbranchens problem – den ville bare udsætte den fuldstændig uundgåelige situation, at de skal forholde sig til digitalisering.”

Det er både film-industrien selv og politikere fra Christiansborg, der mener, at telebranchen bør bidrage til en dansk filmindustri, der har hårde tider.

Argumentet er, at film-streaming er med til at fremme behovet for bredbånd og dermed bidrager til teleselskabernes indtjening. Læs mere om det her.

Skylder ikke filmbranchen noget
Jakob Willer, de foreslår, at I skal sætte jer til forhandlingsbordet. Hvad tænker du om det?

“Vi har jo siddet med i drøftelser med dansk film i nærmest flere år nu og har sagt, at hvis der skal flere penge i dansk film, og hvis det skal være fra aktører i telebranchen, så skal det være, fordi telebranchen kan se det som noget attraktivt at investere i. Fordi der er en forretningsmæssig idé og et formål med det.”

“Vi skal ikke smide penge i det, fordi vi skylder filmbranchen noget som helst, for det gør vi ikke.”

“Vi har ikke et eller andet særligt ansvar for at holde dansk film i live, men vi kunne da godt have en interesse i at være med til at styrke forretningsudvikling i dansk film og investere nogle penge, hvis man også får noget igen.”

“Vi foreslår, at man prøver at opdyrke den digitale forretning mere, end man gør i dag.”

Et konkret forslag fra Teleindustriens side er, at man laver et forkortet vindue efter biografvisningen, så man kan få filmen ud til forbrugerne som premium-indhold.

“Vi siger ikke, at vi har den store forkromede løsning til dansk film, for det synes vi egentlig, at de selv skal være med til at finde.”

“Det skal man glemme alt om”
Et helt konkret forslag i en klumme i Jyllands-Posten fra foreningen af filmudlejere i Danmark er tre kroner per måned for en internetforbindelse.

“Det synes jeg, man skal glemme alt om.”

“Det er der simpelthen intet belæg for. Det er grebet ud af luften og desværre blevet en veletableret sandhed blandt nogle, at teleselskaberne tjener på dansk film. De har ingen som helst indtægt på dansk film, så den kan man glemme alt om. Det er helt skævt.”

Hvor enige er I om den tilgang som telebranche i Danmark?

“Jeg tror ikke, at der er tvivl om, at den tilgang med bare at beskatte infrastrukturen for at beskytte dansk film, er en løsning, der er helt skæv.”

“Derudover har operatørerne så lidt forskellige interesser afhængig af, hvad de har af forretningsområder, og der er sikkert nogle, der vil synes, at det er mere interessant at investere i film end andre.”

“Men modstanden i forhold til at lave en beskatning, tror jeg, at vi er ret samlet om.”

Ville være helt urimeligt
Hvorfor er det så forkert at lave en beskatning?

“For det første er der ikke noget belæg for det. Det ville være fuldstændig urimeligt.”

“For det andet er en beskatning jo noget, man bruger et sted, hvor man ønsker en adfærdsændring – eksempelvis med en fedtafgift eller en sukkerafgift. Man gør det for at få folk til at bruge det mindre.”

“Skulle man så lave en internetskat, der kunne have den effekt, at produktet blev dyrere, og det blev mindre attraktivt at investere i digital infrastruktur?”

“Det ville være fuldstændig på tværs af alle andre ønsker om at fremme digitalisering og udbygning af mobilnet og bredbånd i hele Danmark. Det kan ikke andet end at have en negativ effekt, at man putter ekstra omkostninger på det.”

Man kunne tage omkostningerne direkte fra teleselskabernes pengekasser uden at påføre kunderne en ekstra afgift?

“Det ville gå ud over investeringerne så, for hvorfor skulle man investere i infrastruktur i Danmark, hvis man blev beskattet på den måde?”

“Det ville utvivlsomt gå ud over investeringerne, og det ville blive dyrere for kunderne,” siger Jakob Willer fra Teleindustrien til Computerworld.

Læs også:

Nye krav om film-afgift på bredbånd: Det skal det koste

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Danske internetleverandører skal bidrage med penge til filmindustrien. 

Sådan fortsætter det med at lyde fra flere forskellige personer fra filmindustrien og fra politikere på Christiansborg. 

Torsdag i sidste uge skrev Michael Fleischer, formand for foreningen af filmudlejere i Danmark, i en klumme i Jyllands-Posten, at det er indiskutabelt, at der mangler penge til dansk film- og tv-fiktionsproduktion.

Han peger på flere mulige løsninger, heriblandt at teleoperatørerne skal betale:

“Teleoperatørerne er et andet oplagt sted at hente ny finansiering, da de allerede slipper (for) billigt uden på nogen måde at bidrage til økonomien i dansk film.”

“3 kr. ekstra pr. måned for en internetforbindelse, ville tilføre produktionen af danske film og tv-serier et ekstra provenu på 40-50 mio. kr. årligt.”

“Små penge for forbrugerne, når man ser, hvor mange penge der ellers anvendes på dyre abonnementsaftaler som Viasat eller Netflix.”

Læs også: Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Politikere bakker op
Og det er ikke kun film-industrien selv, der mener, at internetleverandørerne – og dermed bredbåndskunderne – bør bidrage med penge til ny produktion af film.

Til filmmagasinet Ekko siger Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, at “det står klart, at teleindustrien er nødt til at betale en del af kagen.”

Argumentet, der fremføres i Ekko, er, at film-streaming er en vigtig salgsfaktor, når teleoperatører som TDC, Yousee og Stofa skal sælge deres internetforbindelser.

“Teleoperatørerne tjener indirekte penge, når de kan lokke kunder til med en god forbindelse til at streame film. Det er et åbenlyst konkurrenceparameter,” siger Alex Ahrendtsen.

Også Marlene Borst Hansen fra Radikale Venstre siger, at teleselskaberne skal tage deres del af ansvaret, og Socialdemokraternes Troels Ravn siger til Ekko:

“Internetudbyderne bliver nødt til at gå ind og bidrage til dansk film, når de selv lukrerer så kraftigt på det. Det er kun ret og rimeligt,” lyder det fra Socialdemokraterne. Venstres Michael Aastrup Jensen er imod nye krav til internetleverandørerne.  

Debatten vil ikke dø
Tidligere har også Kim Pedersen, der blandt andet er formand for brancheforeningen Danske Biografer og medlem af Rådet for Spillefilm og det danske Oscar-udvalg, langet ud efter de danske teleselskaber i Ekko.

“Teleselskaberne tjener millioner og atter millioner kroner på dansk film – og de betaler ikke en krone for det!” har han blandt andet skrevet i en indlæg.

Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, svarede igen i Ekko ved at kalde et forslag om en film-afgift “det rene vanvid.”

“De skal i gang med arbejdet i stedet for at komme med hatten i hånden og bare bede om penge,” udtalte han.

Læs stort interview med Jakob Willer om film-afgifter på internet her. 

Læs også:

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering