Daily Archives: September 15, 2014

Radiosender til Internet of Things: På størrelse med en myre og koster næsten ingenting

En lillebitte radio på størrelse med en myre – og som næsten intet koster.

Sådan er den seneste frembringelse fra en gruppe forskere fra det amerikanske Stanford University, som netop har præsenteret den lillebitte radio.

Den er bygget oven på et lille stykke silicium og måler blot et par mm på hvert led. Hertil kommer, at forskerne vurderer, at den vil koste blot ganske få øre at fremstille, hvis den bliver sat i masseproduktion.

Den lille størrelse skyldes ikke mindst, at radiosenderen ikke er udstyret med batteri.

Dens energibehov er nemlig så lille, at den kan køre på energi, som den ‘høster’ fra sine omgivelser via de elektromagnetiske bølger, der udgår fra antenner og lignende.

Forskerne ser store muligheder for den lille radio, som de forestiller sig anvendelig i en række forskellige produkter, der i de kommende år vil blive udstyret med sensorer og lignende og koblet på internettet via massevis af lignende små radiosendere.

Den lille radio-chip vil køre i 24 Ghz og 60 Ghz-båndene, hvilket betyder, at den vil kunne transmittere på ganske korte distancer – 10-30 centimeter.

Posted in computer.

Big data: Næste generation af reklamer mandsopdækker dig

Semi-nørdede fænomener som business intelligence og big data er efterhånden ved at bide sig fast i den danske reklame- og kommunikationsbranche, så det kan mærkes helt nede på bundlinjen.

For viden igennem dataindsamling er magt, og jo bedre sælgerne kender deres købere, jo mere kan de tilbyde kunderne fra alle hylder på alle digitale platforme som pc’er, smartphones og tablets.

Lektor Reimer Ivang, lektor i international markedsføring og nye medier ved Aalborg Universitet samt Computerworld-blogger, fortæller, at en af de helt store trends inden for digital markedsføring er sammensmeltningen af den fysiske og den virtuelle verden.

“Tv-reklamer kan ikke længere stå alene, og det er i mange tilfælde heller ikke helt nok bare at have en hjemmeside mere,” forklarer han.

“Det, der virkelig kommer til at skille fårene fra bukkene i den kommende tid, er, hvordan virksomhederne indsamler, behandler og bruger data om kunderne,” fortsætter Reimer Ivang.

Data-dialog skaber vækst
En af de virksomheder, der for alvor gør brug af datahåndtering om kunder, er web- og dialogbureauet Magnetix. 

Ud over at vinde Computerworlds Top 100-konkurrence anno 2014 i underkategorien ‘Digital markedsføring’ har den 14-årige virksomhed i de seneste år udmærket sig ved vækstrater på mellem 30 og 50 procent.

Væksten er blandt andet skudt i vejret på grund af bureauets evne til at designe kampagner, hvor data om kunderne er den olie, som salgsmotoren bliver smurt med.

“En af de helt store tendenser er, at internationale virksomheder som Oracle, IBM og Salesforce køber sig ind på marketing-platforme. De virksomheder kommer jo netop fra en verden, hvor de er vant til at håndtere store datamængder,” forklarer Magnetix’ direktør Martin Bochineck, som selv har en IBM-fortid.

Kiggede i 30 millioner datasæt
Et sted, hvor data om kundedata er omdrejningspunktet, er hos vvs-grossisten Brødrene Dahl, hvor Magnetix har været med til at kigge ned i 30 millioner datasæt om kunderne.

Den indsigt affødte viden om, at der er meget store demografiske og individuelle forskelle i kundernes købsadfærd.

Konsekvensen af denne viden aflivede efterfølgende virksomhedens tilbudskatalog til hele landet, som blev erstattet af skræddersyede tilbud til kunderne udsendt via individualiserede nyhedsmails.

Den slags initiativer var blandt andet med til at give vvs-grossisten omni-channel-prisen og guld-prisen, da Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) i foråret uddelte e-handelspriser til de bedste e-handlere i landet.

Pas på med at være for smart
Computerworld har desuden tidligere skrevet om, hvordan Dansk Supermarkeder bruger de store datamængder til at få langet flere varer over disken.

Vi har også beskrevet, hvordan forskellige teknologier som big data, ansigtsgenkendelse og nyhedsmails kan smelte sammen i en stor omfavnelse af og forståelse af kundens behov.

Men afgivelse af tilbud fra opmærksomhedskrævende virksomheder er samtidig en dans på en knivsæg, da konstante tilbud og virksomhedens tilstedeværelse helst ikke må blive for anmassende.

“Teknologierne er til stede, så succesen handler i høj grad om at kombinere dem på de rigtige måder. Det skal selvfølgelig gøres på en måde, så kunden altid har retten til at sige nej, for ellers kan man opnå den modsatte effekt af at give kunden en god service,” forklarer Martin Bochineck.

Læs også:
Teknologidirektør: Derfor er Facebook-reklamer helt til grin

Posted in computer.

TDC i kæmpe-investering: Lægger 12,5 milliarder for norsk selskab

Fakta om Get

• Get er Norges næststørste kabel-tv-udbyder med en omsætning på 2,4 mia. norske kr. og et overskud før skat, renter og afskrivninger (EBITDA) på ca. 1,1 mia. norske kr. (2013). Selskabet har hovedsæde i Oslo og beskæftiger ca. 840 medarbejdere. TDC Norge har i dag ca. 180 medarbejdere.

• Gets største forretningsområde er kabel-tv og højhastighedsbredbånd, og selskabet har 500.000 husstands- og erhvervskunder inkl. et stort antal lokale antenneforeninger og boligselskaber.

• Selskabet er ejer og operatør af et stort hybridnet (fiber og koaxialnet) i de større byområder i Norge. Ca. 0,7 millioner husstande og virksomheder – inkl. de eksisterende ca. 500.000 kunder – er inden for rækkevidde af Gets og dets partneres infrastruktur.

• Gets kunder har adgang til højhastighedsnetværk med bredbåndsprodukter på pt. op til 200 Mbit/s. Get har i 2013 testet bredbåndshastigheder på 1 Gbit/s i sit net.

• Gets kunder kan se tv på alle platforme, hvor de vil, og når de vil, og de kan fjernstyre optagelser på deres bokse med en Get app. De har adgang til 150 af de mest populære norske og internationale tv-kanaler. Gets tilbud omfatter også en digital filmtjeneste med flere end 6.000 udlejningsfilm.

Kilde: TDC

TDC har indgået en aftale om at købe det norske kabel-tv-selskab Get A/S til en samlet pris på 13,8 milliarder norske kroner, omkring 12,5 milliarder danske kroner.

“De to virksomheder har komplementære styrker på tværs af tv, bredbånd og telefoni,” lyder det blandt andet i en pressemeddelelse.

“Købet af Get er TDC Groups største og vigtigste investering i mange år. Vi har ventet på denne mulighed, og vi ser købet som en naturlig og rettidig udbygning af TDC Group til en førende skandinavisk udbyder af kabel-tv, underholdning og højhastighedsbredbånd på kabelnet,” siger koncernchef og administrerende direktør Carsten Dilling.

“Det er samtidig et strategisk skridt ind på privatmarkedet i Norge på et område, som vi har et indgående kendskab til gennem mange års succesfuld udvikling og drift af YouSee på det danske marked,” fortsætter han.

Får 1,7 millioner husstande som kunder
Get har 500.000 husholdnings- og erhvervskunder. Med opkøbet vokser kabel-tv-forretningen i TDC Group til i alt 1,7 millioner husstande fra de nuværende 1,2 millioner husstande i YouSee.

Samlet vil 29 procent af TDC Groups omsætning (2013) komme fra kabel-forretningen, og andelen forventes at vokse, oplyses det.

“Get er en veldrevet forretning med verdensklasse-produkter på et attraktivt marked med stort vækstpotentiale. Væksten understøttes af en meget stærk norsk økonomi. Bortset fra i 2005 har selskabet siden 2000 haft to-cifrede årlige vækstrater, og det er i dag blandt de mest profitable på europæisk plan.”

“Købet styrker vores samlede kabel-tv-forretning på skandinavisk plan og sikrer os samtidig en stærk tilstedeværelse på både erhvervs- og privatmarkedet i Norge,” udtaler Carsten Dilling.

Administrerende direktør i Get siden 2000, Gunnar Evensen, fortsætter som leder af Get, oplyser TDC.

“Med TDC på holdet bliver vi en endnu stærkere virksomhed, som vil styrke vores position på det norske marked,” siger Gunnar Evensen.

TDC Group køber Get af GS Capital Partners og Quadrangle Capital Partners. TDC skriver, at købet gældsfinansieres. 

Købet skal godkendes af de norske konkurrencemyndigheder, hvilket forventes at ske i 4. kvartal.

Posted in computer.

Tid til forandringer: Vi outsourcer og insourcer på livet løs

En række forskellige sourcing-modeller er i spil hos danske virksomheder og organisationer, når it-opgaverne skal løses:

- Skal man fortsætte med at outsource it-opgaver, og hvor mange outsourcing-leverandører skal man i så fald have?

- Skal man gå efter en dansk partner eller måske vælge en af de internationale spillere?

- Eller måske man bare burde hive det hele hjem igen, så man får mere kontrol over it-området og opdyrker talenterne og den kritiske it-viden selv?

Der tygges godt og grundigt på sourcing-menuen i rigtig mange private og offentlige organisationer, og kunderne ender ud med vidt forskellige konklusioner på analysen af, hvordan man strategisk og økonomisk set mest fordelagtigt skal få it-ydelser leveret.

En række forskellige sourcing-strategier
SJ AB, der står for jernbanetrafikken i Sverige, har netop skabt en del opmærksomhed ved at gå fra en multisourcing-model med fire leverandører til én stor outsourcing-partner i form af Volvo IT, der nu kan tjene en milliard gode svenske kroner over de næste syv år på den aftale.

“Vi regner med at sænke vores omkostninger med en tredjedel, når vores forvaltning effektiveres,” lyder begrundelsen fra SJ-CIO Björn Rosell blandt andet hos Computersweden.

Også her i Danmark træffes der vigtige sourcing-beslutninger mange steder.

Stofa og SE Telecom, der nu opererer under Stofa-brandet, besluttede for nylig at insource den tekniske support igen, efter at opgaven i en lang årrække havde været varetaget af eksterne leverandører.

“Når Stofa vælger at samle sin tekniske support inden for egen organisation, sker det med den begrundelse, at kunderne dermed kan forvente kortere svartider og bedre service, samt at deres problemer oftere kan løses via kun ét kontaktpunkt,” blev det forklaret af Stofa, der nu skal have ansat op til 100 nye medarbejdere i Sønderborg og Aarhus.  

Nærmest den stik modsatte argumentation
hørte man fra TDC’s side
, da selskabet i sidste måned besluttede, at 800 medarbejdere skal outsources til den internationale serviceudbyder Sitel og derfra levere kundesupport for TDC.

“Aftalen med Sitel er led i en større oprustning, som over de kommende år skal føre til markant bedre kundeservice i TDC Group,” forklarede TDC om aftalen.

Leverandørerne bestemte for meget
Også i mindre it-afdelinger er de mange spørgsmål om outsourcing eller insourcing et centralt tema. For nylig fortalte it-chefen i Imerco til Computerworld, at han havde valgt at insource flere opgaver igen.

“Vi stod i den situation, at leverandørerne havde al viden om de her systemer og havde måske også lidt for meget at sige omkring, hvordan de prioriterede og løste forskellige opgaver hos os som kunde.”

“Nogle gange prioriterede de måske en anden kunde, fordi de syntes, at det var vigtigere.”

“Det gjorde, at det var svært som it-chef at sætte agendaen og at prioritere – også i forhold til det, som resten af ledergruppen og direktionen syntes,” forklarede it-chef Anders Jelsig, der blandt andet har hevet it-hotlinen tilbage til Imercos eget hovedkontor.

Men heller ikke hos Imerco er sourcing-strategien et simpelt spørgsmål, der er besvaret på forhånd.

“Det at insource en hotline giver mening for Imerco nu, og det kan være, at det ikke gør det om fem år.”

“Jeg tror dog ikke på, at vi skal til have servere stående nede i kælderen. Det skal vi stadig have ude i byen, fordi der er nogle kompetencer der, som vi nok ikke får i huset.”

“Det samme med ERP-udvikling – der sker så meget i den verden, at det vil jeg ikke forsøge at have kompetencerne til her i huset,” sagde Anders Jelsig til Computerworld.

Handler ikke bare om at spare penge
Rådgivingsfirmaet McKinsey skriver i en analyse af sourcing-markedets bevægelser, at mange virksomheder i dag har et bredere sæt af muligheder i forhold til sourcing, og at de derfor samler forskellige aktiviteter i bundter og herefter vælger den bedste løsning til hvert område.

“I dag fokuserer sourcing-strategier i stigende grad på værdiskabende faktorer, der rækker videre end medarbejderomkostninger, hvilket tidligere var den primære drivkraft.”

Netop kravet om værdiskabelse beskrev CIO’en fra Chr. Hansen, Thomas Okke Frahm, for nylig på en Computerworld cloud-konference:

“Hos Chr. Hansen forventer jeg, at cloud-leverandørerne bidrager aktivt til at udføre og levere i forhold til it-strategien,” [url=lød det blandt andet fra Thomas Okke Frahm.

Og selv om tendenserne på sourcing-markedet på mange måder peger i forskellige retninger, har de fleste virksomheder alligevel et fælles udgangspunkt, mener McKinsey.

“… mange ledere skal revurdere deres sourcing-strategi for at maksimere værdien for deres virksomheder.”

“De, der forstår det, kan forme deres forretnings omkostnings-, risiko- og talent-strukturer,” lyder det fra rådgivningsfirmaet.

Læs også:

800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

Stor omrokering på bredbåndsmarkedet: Stofa vokser og får ny direktør

Imercos it-chef: Her er min vej til en bedre it-afdeling

Stil større krav til dine it-leverandører- ellers kan de ikke bruges

Posted in computer.

Microsoft: Vi skal selv udbygge vores smartphone-marked

Sidste uge lancerede Microsoft igen to nye smartphones: Lumia 730/735 og Lumia 830, som du kan læse vores første indtryk af her. Det bringer it-giganten op på 6 nye mobiler, hvoraf flere fås i forskellige LTE og dual-sim udgaver, alene i år.

Det er ikke tilfældigt, at Microsoft selv står for udrulningen af så mange telefoner med sit eget styresystem.

Microsoft forventer ikke hjælp fra de øvrige producenter til at introducere Windows Phones, i samme stil som alle leverer Android-telefoner. Det fortæller Microsofts europæiske salgschef, Florian Seichert.

“Vi er selv nødt til at udvikle markedet. Vi er meget glade for, at HTC med sin M8 også har taget Windows styresystemet til sig, men det er op til os selv at udvikle og fylde markedet,” siger Floria Seiche, Microsofts europæiske salgschef.

Portfolie, innovation og økosystem

Lanceringen af de nyeste telefoner i 700 og 800-serien kommer, kun få måneder efter at Microsoft fremviste sit flagskib Lumia 930.

Med disse tilføjelser håber Microsoft at kunne fylde markedet med telefoner til både den store, mellemstore og den helt lille pung.

“Vores mantra for at udvikle vores forretning er: En bredere portefølje, større innovation og at overbevise folk om, at vores økosystem mellem telefoner, computere, tablets og Xbox er så godt, som vi også selv siger,” siger Floria Seiche.

“Men vi er også klar over, at vores produktlinje i høj grad bliver anset som erhvervsprodukter og derfor arbejder vi ud fra en mobile first – cloud first verden, som kan forene familie og arbejde,” understreger salgschefen.



Floria Seiche, Microsofts europæiske salgschef stoler på, at overlegen hardware er nok til at vinde de mange forbrugere over, som stadig sværger til det app-holdige Android og iOS.

Apps er stadig en øm tå

Det er efterhånden ikke nyt, at Microsoft har en udfordring på app-siden. Det mener Florian Seiche dog ikke er et problem, så længe hardwaredelen er i orden.

“Vi tror med stor sikkerhed, at universelle apps, som fungerer både mellem telefon, tablet og computer, vil hjælpe på en endnu større interesse for platformen. Men først og fremmest presser vi på på hardwaredelen, “siger Florian Seichert.

Dermed ikke sagt, at Microsoft ikke arbejder på app-delen.

Chris Weber, CVP Mobile Device Sales, Microsoft, pointerede netop under præsentationen, at forventninger ikke matcher realiteten:

“Windows Market udvides med mere end 500 apps hver uge, og det er inklusive topbrand-apps som fitbit og Adobe Photoshop,” siger Chris Weber.

Microsoft prøver altså at flytte sig fra det dogme, at der ikke findes apps på deres platform, men realiteten er desværre ud fra et dansk synspunkt, at mange nye apps, som iOS og Android får, først kommer meget senere og i en skrabet udgave til Windows Market.

Eksempelvis findes Instagram stadig kun i en Beta til Windows Phone, til trods for, at den har været tilgængelig i over et år og først sidste uge blev Spotify opdateret, til at understøtte gratis brugere.

Læs også:

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Posted in computer.

Massiv kritik: Giftige fluorstoffer får Miljøministeriet til at stikke hovedet i busken

Det er fuldstændigt uacceptabelt, at ingen tjekker det danske drikkevand for grundstoffer nu, hvor Miljøstyrelsen har konstateret det flere steder i høje koncentrationer i grundvandet. Og den går ikke, når Miljøstyrelsen bare sender aben videre til kommunerne.

Det er den klare besked fra fra de danske vandværker og eksperter til styrelsen.

Udmeldingen kommer, efter at Ingeniøren her kan afsløre, hvordan kommunikationen mellem kommunerne og Miljøstyrelsen og i øvrigt GEUS er gået helt galt, når det drejer sig om fund af fluorstoffer.

Så lad os se nærmere på kommunikationen, før kritikerne får ordet.

Ifølge Miljøstyrelsens kontorchef Christian Vind er det nemlig kommunernes opgave at sikre rent drikkevand, og styrelsen har for et halvt år siden sendt resultaterne af deres undersøgelse til de relevante kommuner, som de ‘stoler trygt på, har styr på det’.

Læs også: 14 skarpe til Miljøstyrelsen: Hvorfor tjekker I ikke drikkevandet for fluorstoffer?

Men Ingeniøren har fundet frem til to af de kommuner, hvor der er fundet niveauer i grundvandet op til 100 gange over den tyske grænseværdi, og her har ingen medarbejdere i første omgang hørt om resultaterne fra Miljøstyrelsen. Ingeniøren har talt med samtlige relevante medarbejdere i afdelingerne for både drikkevand og jordforurening i Haderslev og Esbjerg kommune, og mange aner slet ikke, hvad fluorstoffer er.

Selv da Ingeniøren sammen med geolog Jakob Jørgensen i Esbjerg Kommune – ved brug af GIS-kort over grundvandets bevægelser – prøver at afgøre, om fundene kan udgøre et problem for drikkevandet, får resultaterne stadig ingen klokker til at ringe for kommunens medarbejder.

Det viser sig dog, at Miljøstyrelsen rent faktisk har sendt en mail med resultaterne til kommunerne, og i Haderslev Kommune kender man altså ikke til denne mail, mens geologen i Esbjerg Kommune faktisk kan grave den frem af sit system, et par dage efter Ingeniøren har henvendt sig.

Mailen er sendt til kommunens fælles indbakke, og der står ganske kort: ‘Til orientering. Her fremsendes analyseresultater for vandprøver udtaget på (xxx) i forbindelse med Miljøstyrelsens projekt omkring PFAS-relaterede stoffer i grundvandet’.

Mailen er vedhæftet et dataark med flourstoffets navn og koncentration i grundvandet.

That’s it.

Ifølge geolog Jakob Jørgensen kan han svagt huske mailen, og der var to grunde til, at han aldrig gjorde mere ud af sagen.

»Jeg har nok vurderet, at det ikke umiddelbart så ud til, at de målte steder lå i nærheden af nogle drikkevandsområder, og så tjekkede jeg, om der fandtes en grænseværdi for de pågældende stoffer. Og det gjorde der ikke, og i så fald er det jo ikke muligt at vurdere, om stofferne udgør en risiko,« siger Jakob Jørgensen.

Ifølge geologen bliver kommunerne oversvømmet med orienteringsmails, og i nogle tilfælde får de ti lignende om ugen. Og i Haderslev er det endnu uklart, om mailen overhovedet er blevet åbnet.

Så til kritikerne…

Hos de danske vandværker vækker forløbet harme, og flere omtaler det som et klasseeksempel på, at kommunikationen mellem myndighederne ikke fungerer. Noget som vandværkerne oplever ofte.

»Styrelserne har altså ansvaret i den her sag. Om det er den ene eller anden styrelse under Miljøministeriet må de selv rode med, men de kan ikke bare sende problemet videre til kommunerne på den her måde,« siger Ole Wiil, der er landsformand i Foreningen af Danske Vandværker (FDV).

Samme holdning har direktøren i Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Carl-Emil Larsen:

»Det er simpelthen ikke i orden, at man bare sender et datablad til orientering. Heller ikke jeg kendte til fluorstoffer indtil for nylig, og det er jeg meget sikker på, at mange kommuner heller ikke gør. Så hvordan skulle de kunne forholde sig til det her datablad,« spørger han.

Og kritikken går igen hos Danmarks førende forsker i drikkevand, professor Hans Jørgen Albrechtsen, DTU:

»Moralsk synes jeg det er administrativt uheldigt, at man ikke følger op på, om beskeden er modtaget og handlet på. En besked er ikke afleveret, før man er sikker på, at den er forstået,« siger han.

Dertil kommer, at kommunikationen mellem Miljøstyrelsen og Geus heller ikke fungerer optimalt, da styrelsen under arbejdet med at screene grundvand under brandøvelsespladser for fluorstoffer ikke anede, at Geus få år forinden havde lavet en lignende undersøgelse. Ikke før Ingeniøren gjorde styrelsen opmærksom på det.

Læs også: Miljøstyrelsen overså central rapport om fluorstoffer i grundvand

Læs også: Leder: Kære Miljøstyrelse, må vi sende en faktura?

FDV: Argumentet om grænseværdier er en bremseklods

Miljøstyrelsen har tidligere forklaret over for Ingeniøren, at det er svært at vurdere, om fluorstofferne er et problem uden en dansk grænseværdi, og derfor er det netop styrelsens næste skridt at fastsætte denne.

Samme holdning kommer fra regionerne, bl.a. fra områdechef Ida Olesen fra afdelingen for miljø og råstoffer, der vil have en dansk grænseværdi, selv om der findes både en tysk, svensk og amerikansk.

»Vi mangler en dansk grænseværdi, før vi har mulighed for at vurdere, om fundene af fluorstoffer i grundvandet er et problem. Vi kan ikke basere en myndighedsvurdering på en udenlandsk grænseværdi. Vi har brug for vores egne danske grænseværdier,« siger hun.

Men selv om kontorchef i Miljøstyrelsen Christian Vind over for Ingeniøren afviser, at argumentet om grænseværdier er en bremseklods for at foretage sig yderligere, så er det præcis sådan, vandværkerne ser det.

Læs også: Opråb fra forskere: Test drikkevandet for giftige fluorstoffer nu

»Det er ikke et acceptabelt argument ikke at handle, før der findes danske grænseværdier. Det er jo styrelserne selv, der fastsætter grænseværdierne, så de må jo se at komme i gang. De har jo vidst det her i et halvt år, og alle ved, at det er hamrende farligt,« siger Ole Wiil.

Systemet arbejder for langsomt

Landsformanden i FDV, Ole Wiil, synes det mest kritisable er, at myndighederne har kendt til de her resultater i et halvt år, uden at nogen endnu kan forsikre om, at det ikke findes i drikkevandet. Og han peger på et generelt problem: Nemlig, at der går for lang tid før sundhedsskadelige stoffer bliver forbudt.

Samme holdning har direktøren for Danva, Carl-Emil Larsen, der påpeger det samme problem gældende med pesticider, hvor det først bliver forbudt, når det bliver opdaget i grundvandet. Ved et fund går et godkendelsessystem i gang, og myndighederne konstaterer, at deres forudsætninger for at give en tilladelse var forkerte. Så får det betegnelsen ‘fortidens synder’. Men på den måde er alt fortidens synder.

»Godkendelsessystemet er reaktivt og ikke proaktivt. Det er et problem,« siger han.

Presset geolog i Esbjerg møder forståelse

Endelig er der enighed blandt vandværker og eksperter om, at kommunerne er hårdt pressede, og der er forståelse for geologen i Esbjerg Kommune, der kæmper med op til ti orienteringsmails om stoffer om ugen. Flere peger på, at en forklaring er nedskæringer i Naturstyrelsen, der tidligere havde en indsatsstyrke, som i højere grad kunne rykke ud og lave selvstændige undersøgelser. En anden forklaring er at de tidligere 16 amter er blevet til 98 kommuner.

»Ofte sidder der meget få personer i de enkelte afdelinger, og foruden drikkevand skal de tage sig af alt muligt andet, f.eks. rotter. Vi er nødt til at overveje, om det er særlig smart at uddelegere de her ting til kommunerne,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

»Jeg er ikke tryg ved, om der er viden nok i den enkelte kommune til at håndtere nye stoffer som fluor,« siger han og peger på, at styrelserne har et ansvar for at hjælpe mere.

Stod det til Ole Wiil, brugte styrelserne også branchen noget mere.

»Vi har et vandpanel, hvor styrelserne netop kan tromme branchen sammen og stille spørgsmålet: ‘Hvad gør vi ved de her fluorstoffer, så vi kan få problemet løst?’ Det hjælper vi meget gerne med.«

»Det er jo hamrende giftigt det her. Hamrende giftigt. Kræftfremkaldende, bekymrende og noget forbandet at få i drikkevandet. Så det skal vi sikre os, at det ikke kommer eller allerede er,« siger Ole Wiil.

Posted in computer.

Ingeniørens fotografier er kommet på museum

Ikke kun de danske ingeniørforeningers publikationer siden 1892 fyldte op i kælderen, da Mediehuset Ingeniøren for et par år siden flyttede efter 49 år på samme sted.

Tidsskrifterne er som nævnt ovenfor nu under digitalisering, men en anden samling af værdi var et gammelt dias-arkiv med ca. 10.000 reportagebilleder, som var gået ud af brug i starten af 00’erne, da alt fotoarbejde blev digitaliseret.

Disse billeder fra talrige bygge- og anlægsprojekter, diverse produkter og processer i virksomheder og institutioner var omhyggeligt kategoriseret, beskrevet og dateret, så dokumentationsværdien var enorm.

Teknisk Museum og portrætsamlingen

Vi nænnede derfor ikke bare at køre indholdet af de fem arkivskabe til forbrænding. Heldigvis har arkivskabene med alle dias – efter aftale med de fotografer, vi kunne kontakte – nu fået et blivende hjem hos Teknisk Museum i Helsingør.

Desuden fandt vi nogle kasser med bladets gamle fotoarkiv med 300-400 sort-hvide interviewportrætter af diverse ingeniørrelevante professorer, forskere og erhvervsfolk, gerne taget af professionelle pressefotografer og derfor af glimrende kvalitet. De har været bragt i bladet fra 1960’erne til slutningen af 1990’erne, hvorefter det hele blev til farvedias og derefter digitalt.

Disse fotografier nænnede vi naturligvis heller ikke at smide ud, og de er derfor nu indlemmet i portrætsamlingen på det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot i Hillerød. Her var man meget glad for den omhu, hvormed vore sekretariatsmedarbejdere havde noteret navne, titler og datoer på billederne.

Hermed er alle dele af ’ingeniørernes kulturarv’ bevaret for eftertiden.

Vi savner for resten ikke en kælder i vort nuværende domicil i Ingeniørhuset – nutidens arvegods gemmes ude i skyen.

Posted in computer.

Ingeniørens fotografier er kommet på museum

Ikke kun de danske ingeniørforeningers publikationer siden 1892 fyldte op i kælderen, da Mediehuset Ingeniøren for et par år siden flyttede efter 49 år på samme sted.

Tidsskrifterne er som nævnt ovenfor nu under digitalisering, men en anden samling af værdi var et gammelt dias-arkiv med ca. 10.000 reportagebilleder, som var gået ud af brug i starten af 00’erne, da alt fotoarbejde blev digitaliseret.

Disse billeder fra talrige bygge- og anlægsprojekter, diverse produkter og processer i virksomheder og institutioner var omhyggeligt kategoriseret, beskrevet og dateret, så dokumentationsværdien var enorm.

Teknisk Museum og portrætsamlingen

Vi nænnede derfor ikke bare at køre indholdet af de fem arkivskabe til forbrænding. Heldigvis har arkivskabene med alle dias – efter aftale med de fotografer, vi kunne kontakte – nu fået et blivende hjem hos Teknisk Museum i Helsingør.

Desuden fandt vi nogle kasser med bladets gamle fotoarkiv med 300-400 sort-hvide interviewportrætter af diverse ingeniørrelevante professorer, forskere og erhvervsfolk, gerne taget af professionelle pressefotografer og derfor af glimrende kvalitet. De har været bragt i bladet fra 1960’erne til slutningen af 1990’erne, hvorefter det hele blev til farvedias og derefter digitalt.

Disse fotografier nænnede vi naturligvis heller ikke at smide ud, og de er derfor nu indlemmet i portrætsamlingen på det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot i Hillerød. Her var man meget glad for den omhu, hvormed vore sekretariatsmedarbejdere havde noteret navne, titler og datoer på billederne.

Hermed er alle dele af ’ingeniørernes kulturarv’ bevaret for eftertiden.

Vi savner for resten ikke en kælder i vort nuværende domicil i Ingeniørhuset – nutidens arvegods gemmes ude i skyen.

Posted in computer.

Blog: BIOS-opgraderinger og UEFI: Er vi på taberkurs med Linux?

Jeg har for nylig købt en Gigabyte Brix computer med en Intel Celeron N2807. Maskinen fik en 4GB RAM klods og en SSD disk i og da den leveres uden operativsystem, så måtte jeg i gang med at installere. Jeg smed en Ubuntu 14.04 på maskinen med XBMC for at se hvordan den arter sig. Som sådan virker maskinen perfekt med fuld HD. Alt kørte ud af boksen.

(der er både VGA og HDMI-udgang og tre USB-slots)

Der er desværre en systemfejl som afkobler WLAN fra tid til anden. Irriterende!

Det kunne godt være en fejl, som kan fikses med en ny BIOS – og da jeg har F3 og jeg kan hente en F4 BIOS så er det værd at prøve – og her starter krisen… Den nye BIOS kommer som en DOS/Windows .exe-fil. Det passer ikke så godt med den allerede installerede Linux-maskine.
Umiddelbart er der to veje frem (kommenter gerne nedenfor) – enten installere et Windows operativsystem alene til at patche BIOS’en eller FreeDOS.

Jeg har prøvet begge. FreeDOS kan jeg ikke installere. Brix-computeren har ikke “legacy BIOS” support – kun UEFI. FreeDOS booter bare ikke fra en USB-nøgle så jeg har ikke fået installeret ny BIOS.
Windows 7 laver Blue Screen Of Death så væk med den – men jeg kan da håbe (find selv på et bedre ord[1]) at Windows 8.x kan installeres – men det har jeg ikke prøvet endnu. Jeg har ikke en Win 8.x skive og har egentlig heller ikke lyst til at købe en.

Det generelle problem her irriterer mig en del. Der kommer helt sikkert en masse maskiner nu alene med UEFI – hvilket vist giver mig som Linux-bruger adgang til Ubuntu, OpenSuSE og Fedora/Red Hat. Med Debian (og de andre Linux-distributioner), så skal der installeres Windows 8 og trylles ekstra (se denne video).
Og hvad med FreeBSD?

Hvis nogen af jer har gode ideer (ud over at installere Windows 8.x) så skriv gerne nedenfor.

/pto

[1] At installere Windows 8.x er ikke noget jeg synes er interessant…. Fejlskud…

Posted in computer.