Daily Archives: September 20, 2014

Ejerne af den københavnske metro har besluttet, at den 1,2 milliarder kroner store budgetoverskridelse på cityringsprojektet, som Metroselskabet meldte ud for en måned siden, skal finansieres over skatten.

København skal betale 400 millioner kroner for milliardoverskridelsen, der skyldes, at entreprenøren Copenhagen Metro Team er blevet forsinket med anlægsarbejdet og ikke har kunnet leve op til Cityringens tidsplan.

Kloge af skade har trafikpolitikerne på Christiansborg allerede reserveret 300 millioner kroner til den slags metrofordyrelser. Pengene kommer fra andre anlægsprojekter, der er blevet billigere end budgetteret.

Transportminister Magnus Heunicke (S) siger, at han først skal drøfte sagen med forligspartierne, som skal godkende aftaleudkastet:

»Men min indstilling til forligskredsen er, er at statens finansiering findes i Infrastrukturfonden. Dels ved allerede reserverede midler og dels ved billiggørelser af andre projekter på transportområdet, så der ikke bliver tale om, at vi tager noget fra nogen – men at midlerne findes i projekter, som er blevet billigere end forudsat.«

Som en del af den oprindelige kontrakt indgik Metroselskabet en bonusaftale med entreprenøren, som ville blive honoreret økonomisk, hvis Cityringen stod færdig et år før.

Den slags bonusaftaler bliver ofte brugt i anlægsbranchen, men den pressede åbenlyst entreprenøren til en for optimistisk tidsplan, har Metroselskabet tidligere erkendt.

Et af midlerne til at nå den bonuspressede tidsplan var døgnarbejde ved Marmorkirken og Østersøgade og aftenarbejde på de øvrige metrobyggepladser.

Og så startede en langtrukken og sej kamp mellem Metroselskabet og entreprenørerne på den ene side og metroarbejdspladsernes naboer på den anden side. Den kamp har været medvirkende årsag til forsinkelserne.

Ifølge transportministerens aftaleudkast om den ‘økonomiske håndtering’ af budgetskredet er Metroselskabets ejere ‘ enige om, at det er
hensigtsmæssigt at etablere en reserve i projektet på 800 mio. kr.’ for ikke at gøre tilbagebetalingen alt for langfristet.

‘I 2020, året efter anlægsarbejdet er færdigt, Cityringen er åbnet, og projektets usikkerheder dermed er reduceret væsentligt, udarbejdes en revideret opgørelse af Metroselskabets langtidsøkonomi. På baggrund heraf vil ejerne tage stilling til, om reserven helt eller delvist skal indgå i selskabets økonomi, eller om reserven skal tilbagebetales til ejerne. Hvis reserven ikke er blevet forbrugt, vil udgangspunktet for drøftelsen mellem ejerne være, at reserven skal tilbagebetales til ejerne.’

Og: ‘Ejerne bidrager til reserven svarende til deres respektive ejerandele af Metroselskabet. Staten indskyder 334 mio. kr. i 2014. Københavns Kommune indskyder 137 mio. kr. i 2014 og 263 mio. kr. i 2016. Frederiksberg Kommune indskyder 66 mio. kr. i 2020. Beløbene opregnes fra 2014-pl svarende til Metroselskabets gennemsnitlige finansieringsomkostninger i den relevante periode. Reserven står i
Metroselskabet og bidrager til selskabets likviditet i perioden.’

Ifølge kontrakterne, som blev indgået i januar 2011, var projektets samlede pris 21,3 milliarder 2010-kroner og deadline december 2018. Efter at bygherre og entreprenør hen over sommeren forhandlede en ny tidsplan, blev Cityringens åbningsdato skudt syv måneder ud i fremtiden til juli 2019.

De 1,2 milliarder kroner omfatter 700 millioner kroner i ekstra udgifter for den øgede anlægsperiode, 300 millioner kroner til ekstra naboerstatning som følge af den nye metrolov og 200 millioner kroner i tabte passagerindtægter og øgede renteudgifter.

Metroselskabets bestyrelse, der består af statslige og kommunale repræsentanter, behandlede overskridelsen på et møde 29. august. Og frem for udelukkende at finansiere budgetoverskridelsen ved at forlænge tilbagebetalingsfristen fra 2059 til 2065 – en praksis, der har været anvendt eksempelvis på det fordyrede Femernprojekt – blev ejerne enige om i stedet at etablere en reserve ved at skyde 800 millioner kroner ind og så forlænge fristen til 2062.

Mozilla har i løbet af foråret i al stilhed lukket den produktorienterede udviklingsafdeling Mozilla Labs. Hjemmesiden eksisterer stadig, og Mozilla har ikke officielt annonceret lukningen, men Mozilla-udvikler Ian Bicking bekræfter lukningen i et blogindlæg.

Mozilla Labs var den del af Mozilla-organisationen, som arbejdede på udviklingsprojekter, som kunne blive en del af Mozillas platform i fremtiden. Mozilla har desuden Mozilla Research, som arbejder på mere grundlæggende projekter, og den afdeling kører videre.

En del af udviklerne fra Mozilla Labs er flyttet til andre projekter hos Mozilla, mens andre er blevet samlet af op af blandt andet Google ifølge Ian Bicking.

Han beklager, at Mozilla Labs ikke fik lov til at fortsætte, fordi der netop var tale om udviklingsprojekter, som var eksperimenter, men alligevel var fokuseret på Mozillas produkter såsom Firefox-browseren og styresystemet Firefox OS.

»Jeg føler, at den tilgang til eksperimenter, som vi udviklede med Hotdish og TogetherJS, var hvad Labs skulle have handlet om hele tiden. Det føltes som om, vi var ved at udvikle nogle arbejdsmønstre, som et lille hold kunne arbejde efter og effektivt udforske et nyt område og med en forsigtig investering prøve at gå i nye retninger,« skriver Ian Bicking.

Han kritiserer samtidig tankegangen om, at det er ok at fejle, så længe man fejler hurtigt. I stedet for at betragte et projekt, som ikke munder ud i et produkt, som fejlslagent, bør man betragte det som en succes, fordi man altid lærer noget af processen.

Dekanen på SCIENCE på KU har besluttet, at Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for Matematiske Fag (MATH) skal lægges sammen. Det samme forslag var oppe for to og et halvt år siden, men det blev skudt ned af KUs bestyrelse, som ikke var enige med fakultetsledelsens argumentation.

Argumenterne for en sammenlægning er igen de sædvanlige management-floskler, der bruges ved fusioner: “En sammenlægning af de to institutter vil skabe en langt mere slagkraftig enhed med et større råderum til udvikling af fagområderne matematik og datalogi, hvor fælles visioner, strategier og handlingsplaner kan højne forskningen, uddannelserne og erhvervs- og myndighedssamarbejdet til gavn for instituttets studerende og medarbejdere, for SCIENCE, Københavns Universitet og dermed for det danske samfund.”

På et møde i tirsdags, der blev indkaldt med 22 timers varsel, blev planen fremlagt, og begrundelserne uddybet. Det startede med, at påpege, at både DIKU og MATH performer (en anelse) lavere end gennemsnittet på fakultetet på et par udvalgte parametre: Antal ECTS optjent per indskrevet studerende på de to hoveduddannelser, datalogi og matematik samt antal forskningskroner fra fondsmidler per medarbejder. Behændigt var tallene valgt, så DIKUs store bevilling HIPERFIT var året før de viste år. Derudover blev der heller ikke taget hensyn til, at forskningsbevillinger i fysik, kemi, biologi osv. ofte er større på grund af behov for dyrt laboratorieudstyr, så man slet ikke kan forvente bevillinger i samme størrelsesorden til matematik og datalogi. Hvornår blev der sidst bygget noget af samme størrelsesorden som LHG eller ESS til datalogi eller matematik?

Hvad angår antal indtjente ECTS point, så blev kun uddannelserne Matematik og Datalogi nævnt. Men DIKU og MATH udbyder andre uddannelser, f.eks. Kommunikation og IT, Forsikringsmatematik og Matematik-økonomi, hvor antal ECTS point per studerende ligger en del over gennemsnittet for SCIENCE. Derudover var tallene behændigt valgt, så de viste årligt gennemsnitligt antal ECTS point optjent per indskrevet studerende, og ikke årligt gennemsnitligt antal ECTS point indtjent per ansat. Både MATH og DIKU tjener langt over gennemsnittet for SCIENCE, hvis man tæller ECTS point per ansat. Dertil kommer, måske endnu vigtigere, at der ikke er nogen som helst følgeslutning, der kan godtgøre, at de nævnte parametre skulle forbedres som følge af en institutsammenlægning.

De samme “Problemer” blev nævnt sidst, forslaget om fusion var på bordet, men da fakultetets daværende plan blev skrinlagt sagde man, at man ville se, om ting blev bedre, og hvis dette ikke var tilfældet, ville man se på en fusion igen. Men, som dekanen indrømmede på mødet, er parametrene blevet forbedret, og det endda efter kun lidt over to år. Så at bringe de argumenter på banen igen efter så kort tid og efter tegn på forbedring, er at gå imod den tidligere beslutning. Mens vi er ved gamle argumenter, så sagde dekanen specifikt “Lad os ikke høre de samme argumenter mod sammenlægning som sidst”. Så modstanderne skal finde nye argumenter (uanset validiteten af de gamle), men fakultetsledelsen kan fint genbruge de samme, også uanset validitet (eller i dette tilfælde mangel på samme).

Det eneste nye argument, der kom på bordet, var, at den (i tidligere blogindlæg omtalte) planlagte udflytning af både MATH og DIKU til den nye Niels Bohr Bygning (NBB, tidligere Niels Bohr Science Park), der er ved at blive gravet ud til nu, ikke kan lade sig gøre, fordi der ikke er plads på grund af begge institutters vækst, siden planen oprindeligt blev lavet. Men der vil være rigelig plads på H.C. Ørsteds Institut, når Fysik og Kemi rykker over i NBB, så der kunne man jo passende lægge et samlet matematisk-datalogisk institut! Her skal bemærkes, at det ikke er nogen nyhed, at der ikke vil være plads til begge institutter i NBB, og at MATH havde tilbudt at blive på HCØ, så det større DIKU kunne sprede sig ind i det areal, der ellers var afsat til MATH. Så som sådan er der med dette løsningsforslag ikke pladsproblemer på NBB — ikke for så vidt angår DIKU. Ved mødet blev der ikke nævnt, hvad de frigjorte arealer i NBB i givet fald skulle bruges til, hvis hverken MATH eller DIKU rykker derover, men da dekanens eget institut (Niels Bohr Institutet) og diverse herunder hørende forskningscentre i forvejen fylder en stor del af det samlede areal, er det nok mere af det samme. Så hvis man er en lille smule konspirationsteoretiker, kan man forledes til at tro, at et af de reelle formål med at lægge DIKU og MATH sammen er at skubbe begge ud af NBB, så der bliver mere plads til fysik. Et andet andet muligt bagvedliggende formål, der har været nævnt i gangene, er meget personcentreret, så det vil jeg ikke uddybe her.

Men, uanset om der er en skjult dagsorden eller om det blot er misforstået New Public Management, der er begrundelsen til en sammenlægning, så synes stort set alle ansatte og studerende ved de to institutter, at en ideen om en sammenlægning (ligesom sidst forslaget var på bordet) ligger et sted mellem en ualmindelig dårlig ide og en ren katastrofe.

Man kan håbe, at dekanen ikke vil gennemtrumfe en sammenlægning på et tyndt grundlag og imod institutternes ønske, eller hvis han alligevel vil, at planen (ligesom sidst) bliver stoppet af mere fornuftige kræfter længere oppe i systemet.