Ejerne af den københavnske metro har besluttet, at den 1,2 milliarder kroner store budgetoverskridelse på cityringsprojektet, som Metroselskabet meldte ud for en måned siden, skal finansieres over skatten.
København skal betale 400 millioner kroner for milliardoverskridelsen, der skyldes, at entreprenøren Copenhagen Metro Team er blevet forsinket med anlægsarbejdet og ikke har kunnet leve op til Cityringens tidsplan.
Kloge af skade har trafikpolitikerne på Christiansborg allerede reserveret 300 millioner kroner til den slags metrofordyrelser. Pengene kommer fra andre anlægsprojekter, der er blevet billigere end budgetteret.
Transportminister Magnus Heunicke (S) siger, at han først skal drøfte sagen med forligspartierne, som skal godkende aftaleudkastet:
»Men min indstilling til forligskredsen er, er at statens finansiering findes i Infrastrukturfonden. Dels ved allerede reserverede midler og dels ved billiggørelser af andre projekter på transportområdet, så der ikke bliver tale om, at vi tager noget fra nogen – men at midlerne findes i projekter, som er blevet billigere end forudsat.«
Som en del af den oprindelige kontrakt indgik Metroselskabet en bonusaftale med entreprenøren, som ville blive honoreret økonomisk, hvis Cityringen stod færdig et år før.
Den slags bonusaftaler bliver ofte brugt i anlægsbranchen, men den pressede åbenlyst entreprenøren til en for optimistisk tidsplan, har Metroselskabet tidligere erkendt.
Et af midlerne til at nå den bonuspressede tidsplan var døgnarbejde ved Marmorkirken og Østersøgade og aftenarbejde på de øvrige metrobyggepladser.
Og så startede en langtrukken og sej kamp mellem Metroselskabet og entreprenørerne på den ene side og metroarbejdspladsernes naboer på den anden side. Den kamp har været medvirkende årsag til forsinkelserne.
Ifølge transportministerens aftaleudkast om den ‘økonomiske håndtering’ af budgetskredet er Metroselskabets ejere ‘ enige om, at det er
hensigtsmæssigt at etablere en reserve i projektet på 800 mio. kr.’ for ikke at gøre tilbagebetalingen alt for langfristet.
‘I 2020, året efter anlægsarbejdet er færdigt, Cityringen er åbnet, og projektets usikkerheder dermed er reduceret væsentligt, udarbejdes en revideret opgørelse af Metroselskabets langtidsøkonomi. På baggrund heraf vil ejerne tage stilling til, om reserven helt eller delvist skal indgå i selskabets økonomi, eller om reserven skal tilbagebetales til ejerne. Hvis reserven ikke er blevet forbrugt, vil udgangspunktet for drøftelsen mellem ejerne være, at reserven skal tilbagebetales til ejerne.’
Og: ‘Ejerne bidrager til reserven svarende til deres respektive ejerandele af Metroselskabet. Staten indskyder 334 mio. kr. i 2014. Københavns Kommune indskyder 137 mio. kr. i 2014 og 263 mio. kr. i 2016. Frederiksberg Kommune indskyder 66 mio. kr. i 2020. Beløbene opregnes fra 2014-pl svarende til Metroselskabets gennemsnitlige finansieringsomkostninger i den relevante periode. Reserven står i
Metroselskabet og bidrager til selskabets likviditet i perioden.’
Ifølge kontrakterne, som blev indgået i januar 2011, var projektets samlede pris 21,3 milliarder 2010-kroner og deadline december 2018. Efter at bygherre og entreprenør hen over sommeren forhandlede en ny tidsplan, blev Cityringens åbningsdato skudt syv måneder ud i fremtiden til juli 2019.
De 1,2 milliarder kroner omfatter 700 millioner kroner i ekstra udgifter for den øgede anlægsperiode, 300 millioner kroner til ekstra naboerstatning som følge af den nye metrolov og 200 millioner kroner i tabte passagerindtægter og øgede renteudgifter.
Metroselskabets bestyrelse, der består af statslige og kommunale repræsentanter, behandlede overskridelsen på et møde 29. august. Og frem for udelukkende at finansiere budgetoverskridelsen ved at forlænge tilbagebetalingsfristen fra 2059 til 2065 – en praksis, der har været anvendt eksempelvis på det fordyrede Femernprojekt – blev ejerne enige om i stedet at etablere en reserve ved at skyde 800 millioner kroner ind og så forlænge fristen til 2062.
Leave a Reply