Da jeg kom hjem fra arbejde i går, havde min 10-årige datter efterladt computeren på mit skrivebord i denne tilstand:
Og ja, det var nok på tide, at tøserne selv får lært at lægge den nyeste version ind, så de hurtigst muligt kan komme i gang med “The Horse Update” (!!) men for mig satte den også en tyk streg under det faktum, at Microsoft med købet af Mojang har investeret i adgangen til en hel generation.
Selvom der var en del af os, der voksede op i 80’erne og 90’erne, som havde en Commodore 64 og senere en PC, så blev den aldrig nogen altomfavnende del af børne- og ungdomskulturen som Minecraft er blevet det for mine børn. Det blev højest et par amerikanske TV-serier, som satte dagsordenen. Næsten alle skolebørn, som jeg kender i dag, spiller Minecraft i et eller andet omfang. Der er prestige i at have en Minecraft-server, så man kan spille sammen. Og måske endda hive nogle mods ned, eller – whoa! – selv skrive dem.
Det er en enestående troværdig platform; ingen fancy effekter eller kælen grafik, kun ren kreativitet. Og med ganske udmærket merchandise, jeg har selv fornyligt stået forbistret i en amerikansk Borders-boghandel, hvor en anden mor netop havde snuppet det sidste firkantede tøjfår foran min næse.
Jeg håber, at Microsoft vil forvalte arven godt. Der er masser at tage fat på. Hvorfor er det så svært at lave mods i dag, hvorfor er der ikke et rigtig godt plugin-API, som netop opfordrer til at tage kreativiteten videre fra klodserne til koden? Og hvornår kan vi bygge Minecraft-huse med hænderne gennem Kinect-platformen?
Kære Microsoft, I har en generation i jeres hænder. Pas nu godt på den. (Og så er det da i øvrigt et røverkøb, når man tænker på, at Facebook smed $19 mia for en messaging-app.)
Leave a Reply