Foder skabt af naturgas skal mætte danske grise

En lille methanædende bakterie fundet i Plöner-søen i Slesvig-Holsten tilbage i 1980′erne er udgangspunktet for en proces til fremstilling af protein udviklet og patenteret af virksomheden Unibio. Virksomheden har de seneste 25 år arbejdet på at optimere processen og fremstille et enkeltcellet protein, der kan bruges i fiskefoder.

I et nyt projekt gælder det altså om at skræddersy proteinet, så det kan bruges til grisefoder. Her er der nemlig brug for, at proteinet opbygges af en række essentielle aminosyrer, så grisene kan udnytte foderet optimalt. Derfor skal det nye foder testes på dyr, forklarer Hanne Damgaard Poulsen, der er professor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet:

»Vi ved, at det ikke er totalindholdet af protein, men mere indholdet af nogle specielt interessante livsnødvendige aminosyrer, som er afgørende for en høj udnyttelsesgrad hos den enkelte gris,« siger hun.

Ved at tilpasse foderets sammensætning, så grisene får opfyldt deres behov for de enkelte aminosyrer med lavest mulig proteintildeling, vil forskerne undgå, at overflødige proteiner passerer ufordøjet gennem grisen og lander som kvælstof på markederne eller som ammoniak:

»Derfor skal vi undersøge, hvordan det nye protein omsættes og udnyttes af grisen ved for eksempel at kigge på den biologiske værdi gennem studier af fordøjelighed og metabolitter i blod og væv. De er udtryk for, hvordan det nye produkt fordøjes og udnyttes af grisene,« siger Hanne Damgaard Poulsen.

Oprindeligt blev bakterien blev fundet 7-8 meter under overfladen, hvor den hyggede sig med at æde sumpgas, der steg op fra søens bund, og på den måde omdannede methan til protein. Senere er Unibio gået over til en anden bakterie med samme egenskaber kaldet Methylococcus capsulatus, som blev fundet i Bath, England. Den nye bakterie har den fordel, at den kan klare temperaturer over 37 grader, hvor de fleste andre bakterier dør.

Unibio har udviklet en metode, hvor processen foregår i et loop, det sikrer en bedre udnyttelsesgrad af methanen, som i første omgang skal komme fra naturgas.

På DTU skal der i løbet af det næste år bygges et pilotanlæg med en 100 liter kontinuerlig proces, fortæller Krist Gernaey, der er professor på Institut for Kemiteknik:

»Processen har ry for at kunne udnytte råmaterialerne bedre på grund af loop’et. Derfor skal vi for eksempel se på, hvordan vi optimerer blandingsforholdet mellem ilt og methan, og hvordan vi forbedrer blandingsforholdet i loopet,« siger han.

Nu går teknikerne i gang med at designe anlægget, som altså skal være oppe at køre i efteråret 2015. På længere sigt regner Krist Gernaey med at kunne bruge biogas i processen. Men det vil kræve en helt anden optimering, da biogas er af meget varierende kvalitet og i gennemsnit kun består af 70 procent methan.

Projektet strækker sig over de næste 3,5 år og har et budget på 28 millioner kroner. Det er støttet af InnovationsFonden. Foruden DTU, Aarhus Universitet og Unibio deltager Syddansk Universitet og Vestjyllands Andel.