To forskere fra Universitetet i Oslo har modtaget en af de eftertragtede Ig Nobel-priser, der uddeles for forskning, der først får én til at le og derefter til at tænke.
Eigil Reimers og Sindre Eftestøl fra Institut for Biovidenskab får prisen i kategorien Arctic Science for deres artikel ‘Response Behaviors of Svalbard Reindeer Towards Humans and Humans Disguised as Polar Bears on Edgeøya‘, som er offentliggjort i tidsskriftet Arctic, Antarctic, and Alpine Research.
Denne video viser hele ceremonien med uddeling af i alt 10 Ig Nobel-priser i det historiske Sanders Theatre ved Harvard University. Tildelingen af prisen til Reimers og Eftestøl sker lige efter 1 time og 54 minutter.
Der var desværre ingen danske forskere eller forskere fra danske universiteter, der kom i betragtning i år.
Sidste år lykkedes det derimod Albert Minetti fra universitetet i Milano, der også er adjungeret professor ved Syddansk Universitet, at hive en pris hjem i fysik sammen med fire kolleger fra Italien for en artikel, der beskriver, at det vil være muligt for visse personer at løbe på overfladen af en sø, hvis denne sø befinder sig på Månen.
Stor opmærksomhed
I en pressemeddelelse skriver Universitetet i Oslo, at Ig Nobel ikke har samme status som sin navnefætter, men at den store opmærksomhed i internationale medier, der er knyttet til prisen, er vigtig.
Norges svar på DR, NRK, noterer, at ‘norske forskere fik Ig Nobel-pris for kreativ improvisering’.
Det norske nyhedbureau NTB konstater, at de usædvanlige forsøg ikke kunne undgå at vække opmærksomhed, og nordmændende var de personlige favoritter for Marc Abrahams, der står i spidsen for uddelingen.
»Prisen fører til, at artiklen bliver læst af et større publikum end normalt. Det giver også ekstra PR,« siger Eigil Reimers, som modtog nyheden om prisen med både overraskelse, stolthed og glæde.
Han forklarer, at undersøgelsen opstod som en spontan reaktion, da forskerne efter tre ugers ophold på Edgeøya ved Svalbard skulle afvente en helikoptertransport og havde lidt ekstra tid.
Forskerne havde observeret en isbjørn på den indre del af øen, hvor de tidligere havde observeret rensdyr.
Med alt det hvide tøj, de kunne finde frem, klædte de Eigil Reimers ud som isbjørn. Herefter bestemte de afstande, hvor rensdyr udviste frygt og foretog flugt fra, og hvor langt de flygtede.
De fandt, at afstandene var henholdsvis 1,6, 2,5 og 2,3 gange længere, end hvis de blev forstyrret af en person i mørkt tøj.
Forskerne mener dermed at have påvist en byttedyr-rovdyr-relation mellem rensdyr og isbjørne på øen.
Det mener, de er en interessant iagttagelse, da antallet af isbjørne på landjorden ved Svalbard er øget de senere år, efter at isbjørnen blev fredet i 1973 og havisen er skrumpet de senere år.
Flere penge, tak
Forskerne vil gerne lave opfølgningsstudier, hvor de sammenligner med rensdyrenes reaktioner på steder, hvor der er mindre isbjørnepres.
»Og så vil gerne have en mere naturtro isbjørneforklædning,« siger Eigil Reimers.
Men forskerne mangler penge til disse interessante undersøgelser. Måske Ig Nobel-prisen kan gøre det lettere at få flere forskningsmidler.
Leave a Reply